Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Højer

Landet bag Digerne

November 4, 2010

Læs
om sort sol og problemer med afvandingen. Hvad betyder oktroj. Fire
kæmpe pumpestationer er bygget, ligesom 108 kilometer ådiger
og 150 kilometer kanaler. Vi besvarer spørgsmålet
omkring
Spadelandsret.

En oversigt over artikler om
Diger,
Stormflod, Vadehav og Marsk
finder
du bagerst.

Sort
sol

Mange
besøger Marsken for at beundre fænomenet
Sort
Sol.
For
os, var det et almindeligt fænomen – dengang. Det er et
imponerende syn. Pludselig dukker der rovfugle op. For stimen er det
så med at holde sammen, men ofte opstår der panik. Og så
slår rovfuglene til. Først når en masse fugle er
ramt og faldet til jorden begynder det store ædegilde.

Dette er kun en af de
mange fænomener herude vest på.

Dengang
kaldte vi det ikke for
Sort
Sol.

Sagn
og historier

Herude har talrige
stormfloder ændret landskabet. Kirker og byer er forsvundet i
vandmasserne. Men mange steder er man ved at genvinde den tabte jord.

Masser
af historier og sagn er opstået herude. Således om
kirkeklokkerne ved
Gotteskoog.
Det
fortælles, at de blev ranet af sørøvere. En kirke
skulle være opført i stedet for et fængsel.
Sandsigersken
Hertje
har
spået om fremtiden.

Havet
steg

Havet blev ved med at
stige. Derfor måtte digerne hele tiden forhøjes. De
nyeste havdiger er i dag mellem 7 og 8 meter høje. Havde man
ikke et forland, byggede man diger af et boldværk af træ.
Men en sådan konstruktion kunne ikke holde i længden.

Det har været
temmelig krævende dengang, man byggede digerne. En kæmpe
hjælp var det dengang, man indførte trillebøren
til transport af jord.

Man fandt senere på
at bruge mursten til sluser og underløb. Senere var det beton,
som man brugte.

Den
store bygmester

Det
var
Hertug
Hans den Ældre,
der
var den store bygmester. Han udsendte et hav af forordninger, der
gjaldt marsken og digerne.

I
1555 – 1556 lykkedes det at inddige den nordlige del af
Vidåbugten
med
kogene i
Højer,
Møgeltønder, Tønder, Udbjerg
og
Karrharde.
Ved
Grippenfeld
blev
der bygget en sluse over
Vidåen.

Fra
1562 til 1566 inddigedes
Gotteskoog
ved
hjælp af to diger. Den ene gik fra det sydlige
Niebüll
mod
vest til
Kleiner
Koog
i
Emmelsbüll.
Det
andet gik fra
Fegetasch
mod nordøst til
Rudbøl.
Ved
inddæmningen af
Vidåen
ved
Rudbøl
byggedes en sluse, som dels mulliggjorde, dels vanskeliggjorde
sejlads til og fra
Tønder.

Afvandingsproblemer

Ofte
har det været problemer med
Gotteskoog.
Og
problemer opstod der også med afvandingen. Det gik hele 400 år
inden spørgsmålet om tørlægningen var løst.
Man var uenige om, hvem der skulle betale.

Og
så måtte man flere gange bygge nye sluser. Sluserne sank
ned i den bløde undergrund. På et tidspunkt stod der syv
vandmøller i
Gotteskoog.
De
pumpede vand ud i afvandingskanalerne.

Vidåen – den store å

I
1715 blev den aflange
Rudbøl
Kog
inddiget
på begge sider af
Vidåen
med slusen ved
Nørremølle.
I
1861 byggedes et dige fra
Højer
til
Rodenäs-
Norddeich.
Derved
opstod
Ny
Frederikskog. Tønderbugten
var
dermed helt inddiget.
Vidåens
nye
udmunding blev forsynet med en ny og bekostelig sluse. Det er den vi
i dag kalder for
Den
Gamle Sluse.

Ved
Emmerske
løber
Arnå
og
Hvirlå
sammen
til
Vidåen.
Efter
få kilometer mundede den ved
Lilletønder,
det
nuværende
Tønder
ud
i
Tønders
Norsøbugt. Vidåen
har
i dag en længde på 28 kilometer. Ja egentlig er det lidt
svært at bestemme dens længde. Faktisk er det
Danmarks
tredjestørste
vandløb. Dens opland strækker sig helt fra
Løjt
Kirkeby
.
Vandskellet ligger kun få kilometer fra
Flensborg
Fjord.
Og
så afvander den hele 1.400 km2. Det er ganske imponerende.

Hvad er en Oktroj?

Herude
talte man om noget der hed
Oktrojerne.
Disse
bestod af en række privilegier, som blev tildelt borgerne af
hertugen, når de til gengæld sørgede for at
tilvejebringe den nødvendige kapital til inddigningen af en
kog. Man fik tildelt afgifts – og toldfri perioder. Når
der var digebrud blev disse frister forlænget. Andelshaverne
måtte drive fri handel i området. Man fik også
tildelt jagt og fiskeriret.

I
1557 nedfældede man 20 punkter i den såkaldte
Spadelandsretten.
Ved
forsømmelse af disse pligter kunne der gives hårde
straffe. I artikel 8 står der frit oversat:

  • Hvis der sker, at en
    er forsømmelig i forhold til digearbejdet og dommerens straf
    intet nytter, og vedkommende således forvolder skade på
    kogen på grund af forsømmelighed eller dovenskab
    (uflid), kan domsmændene fratage vedkommende land og
    rettigheder, og så skal digedommeren efter gammel
    spadelandsret sætte spaden på diget, og den forsømmelige
    fratages sit land. Digedommeren skal derefter tilbyde jorden til
    andre. Er de ikke interesserede, tilbydes den til de næste
    naboer på begge sider, vil de heller ikke, tilbydes det til
    hele sognet. Hvis sognet ikke vil, må hele kogen inddige
    landet og beholde det til evig arv og eje.

Et hårdt liv

I
kogene førte digefogeder og dommere tilsyn med digerne. I det
17. århundrede lå tilsynet hos digegreverne. De blev
indsat af hertugen eller af amtmanden i
Tønder.

Det kunne synes hårdt
at leve her i marsken. For hertugerne beordrede deres undersåtter
til tilvejebringelse af kapital, arbejdskraft og byggematerialer. Og
der var masser at holde styr på. I marsken er der cirka 30
forskellige koge.

108 kilometer ådiger

Afvandingen
af
Tøndemarsken
har
altid været et stort problem. Det skyldes, at marsken sydvest
for
Tønder
ligger under daglig højvande. I de ydre og yngre koge er
terrænet noget højere. Tidligere var de enkle koge
sydvest for
Tønder
omgivet
af sommerdiger og forsynet med vindmøller til udpumpning af
vandet i foråret og sommertiden. I de ydre koge var der
vindmøller til vanding af kvæg om sommeren.

I
forbindelse med afvandingen af marsken blev der opført 108
kilometer ådiger. Endvidere blev der gravet en ny stor kanal,
der førte vandet fra
Sønderå
til
Grønå,
Vindtvedkanalen.
Den
er 8 meter bred og forsynet med ådiger på hver side. Der
var planlagt at bygge et vandkraftværk i
Grønå
syd
for
Rørkær.
Her
skulle der også have været el – produktion til
afvandingspumperne. Men der blev lavet en fordelagtig aftale med
Sønderjyllands
Højspændingsværk.

Kæmpe
pumpestationer

Vidåen
blev
nygravet fra
Vandmøllen
i
Tønder
til
Jernbanebroen
og
frem til
Lægan.
Herfra
og til
Højer
Sluse
blev
Vidåen
oprenset
og uddybet.

I
den nordlige del af
Udbjerg
Kog
blev
der gravet et nyt snoet forløb af
Vidåen
i
forbindelse med det såkaldte
Snæbelprojekt.
Og
i
Tønder
kan
man i
Vidåen
opleve
en meget dyr fisketrappe.

Havdiget
mellem
Højer
og
Emmerlev
blev
forhøjet til 6,40 meter.

Fire
kæmpe pumpstationer hjælper også til med
afvandingen. Den største ligger i
Lægan,
nord
for
Vidåen,
nær
Aventoft
og
den gamle grænsestation
Møllehus.

Også
ved
Nørremølle
ligger
en kæmpe afvandingspumpe.

150 kilometer kanaler

Nogle
steder dykker kanaler under selve
Vidåen
i
et indviklet system. Ja 15o kilometer kanaler bliver benyttet til
afvandingen. 70 kilometer kanaler bliver brugt til vandforsyning i
sommerperioden og afvanding i vinterperioden.

Siden 1945 er der
oprettet ca. 35 nye landbrug i marsken. De fleste bliver drevet som
fritidslandbrug. I de indre koge dyrkes korn eller raps på 70
pct. af jordene.

Endelig vågnede
politikerne op

I
nyere tid har der også været fare på færde
her vest på. Efter stormfloderne i
Holland
i
1953, ramte stormfloden den slesvigske vestkyst i 1962. Man var
lokalt bange for, at digerne ikke var tilstrækkelig solide
mere.

Den
3. januar 1976 kom en kort med kraftig stormflod, den største
siden 1825. Vandstanden var 4,92 meter ved
Højer
Sluse.
Det
gamle havdige var på 6,42 meter, så bølgerne slog
op over diget. Heldigvis var stormen kun kortvarig, ellers kunne det
have fået katastrofale følger. Hele befolkningen i
marsken inklusive
Tønder
by,
i
alt 15.000 mennesker blev evakueret. Det fik endelig politikerne til
at vågne op.

Folketinget
vedtog den 8. juni 1977 loven om det fremskudte dige for
Tøndermarsken.
Digets
længde på dansk side er 8,6 kilometer langt. På
tysk side er det 3,7 kilometer. Det slutter ved
Hindenburgdæmningen.

Det er 7,45 meter højt,
hvilket 1,05 meter højere end det gamle.

Ilddåb

Allerede i november 1981
klarede diget sin ilddåb. Vandstanden nåede op på
4,97 meter. I december 1999 nåede vandet op på 4,53
meter.

Det gamle dige, der
ligger ca. 1,5 kilometer fra det nye holdes intakt, for at opnå
dobbelt sikkerhed.

Kilde:
Se

  • Litteratur Højer

  • Litteratur
    Møgeltønder

  • Litteratur Tønder

Hvis
du vil vide mere:
Om
Diger, Marsk, Vadehav og Stormflod:

  • Bådfolket i
    Rudbøl

  • Dæmningen –
    syd for Højer

  • Fiskeri ved Højer

  • Heltene i Vadehavet

  • Højer –
    som havneby

  • Højer –
    stormflod og diger

  • Rudbøls
    historie

  • Stormflod ved
    vestkysten

  • Syd for Højer

  • Søslaget ved
    Højer

  • Travlhed ved Højer
    Sluse

  • Vadehavet ved Højer

  • Øen Jordsand –
    engang ud for Højer

  • Soldater på
    Jordsand

  • Øerne syd for
    Højer

  • Rømø –
    en ø i Vadehavet (under Sønderjylland)

  • Aventoft – Byen
    ved grænsen (under Tønder)

  • Drømmen om en
    havn i Tønder (under Tønder)

  • Friserne syd for
    Tønder (under Tønder)

  • Hertugen af Tønder
    (under Tønder)

  • Kanal gennem Tønder
    (under Tønder)

  • Tønder,
    Marsken og Afvandingen (under Tønder)

  • Tøndermarsken
    (under Tønder)

  • Tøndermarsken
    2 (under Tønder)

  • Tøndermarsken
    under vand (under Tønder)


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Højer