Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder

Adel og Storgårde i Tønder Amt

November 4, 2010

Voldsteder
var der masser af langs åerne. I Tønder gik
undertrykkelsen for vidt. Og fire tårne på Trøjborg
var for meget for majestæten. Guldmageri førte til
konkurs hos mange adelige. Christoffer Rosenkrans blev dømt
til døden for Bedrageri. Jomfru Anna på Solvig blev dømt
for aftalebrud. Adelen blev udkonkurreret på Gottorp af
”Doktorer”. Og så skal du læse om det
omstridte ”Ribe – brev”.

Kongens
mænd

Egnen har været
befolket af mange stormænd. De har blandt andet været med
til at anlægge landsbyer. De havde stor anseelse i
lokalbefolkningen, og blev ofte udpeget som ledere. De fik også
tilkæmpet sig særlige rettigheder. Deres ord havde stor
vægt.

Storbonden,
der deltog i kongens krig, blev
Herrens
Mand.
Med
andre ord, han blev
Kongens
Mand.
Som
sådan kom han til at høre til
Herremands
– klassen.

200
af egnens bedste mænd i Store Jyndevad

I
1238 opstod der en strid mellem
Løgum
Kloster
og
en af egnens stormænd. 200 af egnens bedste mænd stillede
op. De har vel nok alle tilhørt lavadelen eller været
større gårdmænd.

I gamle retsdokumenter og
skøder møder vi også navne på væbnere
og riddere.

Ved den årlige
mønstring, eller hvis landet var i krig, mødte de op i
brynje med skjold, sværd og lanse.

Voldsteder langs åerne

Langs åerne findes
rester af gamle voldsteder. Her har en stormænd engang i
middelalderen haft sæde.

Ved
Bredeå

Kummerlev,
Trælborg, Svanstrup, Ålbjerg og Trandbjerg.

Ved
Sejersbækken lå Trøjborg, Kogsbøl,
Gribsgård, Kærgård, Kobbervold og Trælbanke.
Og
ved
Vidåen
og
dens mange biåer lå
Solvig,
Tønderhus, Nolde, Karlsvrå, Vrågård
og
flere andre borge. Og i den nordlige del lå
Fiskebæk,
Nørrevold og Søndervold.

De fleste borge er for
længst forsvundet. I tidlig tid var det ofte langs åerne,
at sørøverne kom. Derfor byggede stormændene
deres forsvarsværker her.

Masser af adel

I
Vor
Frue Kirke
i
Haderslev
findes
en frise med våbenskjold fra midten af det 1400 –
århundrede. Her er 12 af egnens adelige slægter gengivet.
Vi ser
von
der Wisch, Skram, Drage, Lindenov, Tinhus (Tedinghusen), von Qualen,
Snalsted, Ahlefeld, Buchwald, Emmiksen, Stake og Limbek.

Af
betydningsfulde slægter mangler
Breide,
Split, Pogowisch, Schinkel, Wahlstorp og Rewentlow.
Senere
dukker andre op.

Omkring
Læk
ejede
slægten
von
der Wisch
store
godser. Men det gik ikke altid slægten lige godt. Omkring
Rudbøl
måtte
et medlem af slægten melde konkurs

Mange dræbt i
Ditmarsken

I
1500 – tallet var adelens storhedstid. Men det begyndte meget
skidt.
Kong
Hans
havde
besluttet, at gå i krig mod
Ditmarsken.
Adelsmændene
sluttede op i samlet trop. Desværre gik det ikke så godt.

Sikkert
ikke en eneste adelsslægt herhjemme slap ikke for tab. En stor
del af den adelige rytterskare omkom i marskens mudder og vandfyldte
grøfter. Mange blev dræbt mod de frisiske bønder,
blandt andet ejeren på
Solvig,
Eggert Gjerdsen. Ahlefeldt – slægten
blev
også hårdt ramt.

Krigsførelsen
ændrede karakter. Krudtet og kanonerne blev taget i brug. Det
var mere effektivt end bue, pil, spyd, lanse og kastemaskine. Hæren
kom til at bestå af lejetropper. Adelen kastede sig over
dyrkning af jorden. Efterspørgselen efter korn og kvæg
blev større, priserne steg.

Adelen blev store
jordbesiddere. Og den holstenske adel havde fået indpas på
egnen.

Rantzau

Rantzauerne
blev
de store jordbesiddere. Både på
Møgeltønderhus,
Trøjborg, Solvig og Lindeved
sad
der i en årrække mænd af denne sligt. De sad som
små konger med fæstebønderne som undersåtter.

Det gjaldt om at få
så meget jord som muligt. Det skete på bekostning af
bøndernes ret til dyrkning af fællesmarkerne.

Bendix
Rantzau

Møgeltønderhus
gjorde
talrige forsøg på at inddrage fæstegods. Det samme
var tilfældet på
Trøjborg.
Her
sad i slutningen af 1500 – tallet den mægtige
Peter
Rantzau.
Hans
bror
Daniel
havde nærmest været en helt under
Den
Nordiske syv – års krig.
Han
fik af kongen overladt
Trøjborg.

Det
fik han dog ikke så meget glæde af. Han faldt under
belejringen af
Varberg.
Hans
bror blev den kongelige lensmand på
Trøjborg.
Både
han og hans brodersøn,
Godske
Rantzau
blev
forhadte af bønderne. De forhøjede
landegilden
og
pålagde større
hoveriarbejder.

Ifølge
sagnet har
Peter
Rantzau
aldrig
fået fred i sin grav. Ved nattetid går han hvileløs
rundt på
Trøjborgs
marker
med en landmålerkæde i hånden for at opmåle
jord. Det var den jord, han var kommet uretmæssigt til, da han
var i live.

Pogwisch gik for vidt

I
Tønder
sad
Henning
Pogwisch.
Han
havde af
Christian
den Første
fået
overladt
Tønder
Amt.
Han
var heller ikke bedre over for bønderne. Han pålagde dem
store skattebyrder. Når de så var genstridige, lod han
dem skamfere eller henrette.

Men
under en rettergang i
Tønder
og
senere i
Kiel
blev
den stolte adelsmand landsforvist. Familien blev arresteret og alle
deres ejendele blev beslaglagt.

Til ære for
majestæten

I
Møgeltønder
Sogn
inddrog
herremanden bøndernes jord. De fik pålagt større
arbejdsbyrder og fik færre rettigheder.
Peter
Rantzau
lod
opføre et slot på det sted, hvor det gamle
Trøjborg
havde
ligget. Normalt var det kun kongen, der satte fire tårne på
sine bygninger. Derfor blev han bebrejdet af kongen,
Trøjborg
havde
også fået fire tårne.

  • Jamen,
    Det fjerde tårn er til ære for Deres Majestæt,
    var
    det blevet svaret.

Detlef
Ahlefeldt,
der
sad på
Møgeltønderhus
fik
af kongen tilladelse til at udføre stude toldfrit, så
han fik råd til at udvide.

Også
Solvig
blev
fornyet. Den gamle ladebygning, der bærer årstallet 1585,
og som er en af landets ældste avlsbygninger, er et minde om et
storbyggeri.

I
nærheden af
Lydersholm
lod
hertugen opføre
Grøngård,
hvor
han havde plads til 200 kreaturer. Her kunne desuden ligge 2.000 læs
hø. Byggematerialet lod hertugen hente i
Holland.
Han
byttede det til dels med byg. Indboet var efter datidens forhold
meget eksklusivt.

Eksklusivt liv hos
adelen

Adelen
forlystede sig blandt andet med jagt. Ved
Draved,
Hjerpsted
og
andre steder blev falke afrettet. Og i nærheden af sin avlsgård
lod
Hertug
Hans
opføre
et jagtslot. Efter veloverstået jagt lod han hente rhinskvin,
hamborger øl, bagværk og frugter fra
Tønderhus.

Man
satte også pris på østers. Disse østers
blev skrabet ude i
Vadehavet.
Men
jagtslottet stod kun i 70 år. Den senere amtsstue i
Tønder
er
opbygget af rester af dette jagtslot.

Mange
adelsmænd kastede sig over
guldmageriet.
Det
gjaldt også for
Erik
Lange,
der
i 1579 arvede
Solvig.
Allerede
fire år efter måtte han afstå gården. Han
endte i dyb fattigdom.

Dødsdømt

En
endnu mere sørgelig skæbne oplevede
Christoffer
Rosenkrans.
Han
var født på
Kogsbøl.
Senere
blev han ejer af
Høgsbrogård.
Han
havde lånt sin ven
Christen
Juel til Donslund
1.000
rigsdaler. Da denne døde forfalskede han gældsbeviset og
stillede enken over for et krav på 5.000 rigsdaler. Men
falskneriet blev opdaget. Og ved en undersøgelse kom det frem,
at han havde bedraget en række mennesker. Og det var skærpende
omstændigheder, da han havde forsynet et brev med kongens navn
og segl. Derfor dømtes han til døden. Henrettelsen
fandt sted i
København
i
1610.

Hans
umyndige børn kunne ikke beholde
Kogsbøl
og Høgsbrogård.
Begge
gårde blev solgt.

En
slægtning til
Christoffer
Rosenkrans
høstede
dog mere anerkendelse. Det var
mester
Gotskalk Erichsen.
Han
blev kansler hos
Christian
den Anden
og
fulgte denne i landflygtighed.

Claus
Gjordsen
fra
Solvig
nåede
at blive domprovst i
Ribe
og
kansler hos
Frederik
den Første.

Herremændene søgte
deres omgangsfæller blandt ligesindede. Der blev knyttet både
venskabs – og slægtsbånd mellem de herresæder,
der lå på egnen. Men der kom også til stridigheder.

Dømt for løftebrud

Datteren
Anna

Solvig
havde
siden sit syvende år været trolovet med den unge søn
Trøjborg.
Da
hun blev myndig nægtede hun dog at indgå ægteskab
med ham. Hun havde fattet kærlighed til en anden ung adelsmand.
Familien på
Trøjborg
blev
meget fortørnet over den unge
jomfru
Annas
egenrådighed.
De ønskede hende dømt for løftebrud. Og det
lykkedes også. Men skæbnen var ude efter hende. Den unge
adelsmand døde, inden de blev gift. Da hun var enearving til
Solvig,
var
der ikke mangel på bejlere.

To
gange blev hun da også gift, og blev mor til den før
omtalte guldmager
Erik
Lange.

De
mange krige i 1600 – tallet gjorde stærkt indhug på
adelens magt og rigdom. Det var særlig tilfældet på
Trøjborg.
Her
blev
Rantzauerne
afløst
af den holstenske adelsslægt
Buchwald.
De
afstod senere stedet til en slægt af borgerlig stand. Dermed
gik det før så stolte slot i forfald. Den kendte
storbonde,
Knud
Lausten Knudsen
købte
Trøjborg
i
1851.


Møgeltønderhus
ødelagde
den voldsomme storm i 1634 store dele af borgen. Et halv snes år
senere gjorde svenskerne det også af med en stor del.

For
påskønnelse for tro og tapper tjeneste, overlod kongen i
1661 godset til
Hans
Schack.


ruinerne af
Møgeltønderhus
lod
han
Schackenborg
opføre.
Samtidig blev han ophøjet i grevestanden.

Solvig
nedbrændte
i 1638, men blev senere genopført.

50 adelsslægter i Slesvig
Holsten

I
1597 opregnede den kongelige statholder
Henrik
Rantzau,
at
i alt 50 slægter som hørte til
Slesvig
Holstens
adel
var berettiget i dets styre. Godt halvdelen havde deres rod i
Holsten
eller
Sydslesvig,
og
regnedes til det holstenske
ridderskab.
Knap
20 slægter var fra
Slesvig.
3
– 5 slægter var enten indvandret eller gift ind i en af
de bestående.

I
optegnelsen finder vi slægter som
Rosenkrantz,
Holck, Magnussen
og
Sture

I
1580erne og 1590erne var adelsslægterne næsten købt
ud af
Haderslev
og
Sønderborg
amter.
Slægter
som
Lindenov,
Holck og Emmiksen
flyttede
til kongeriget og fortsatte deres virke der.

Ahlefeldt og Rantzau dominerede

Slægterne
Ahlefeldt
og
Rantzau
har
hele tiden været de ledende. Sidst i 1500tallet opgjorde man
antallet af adelsmænd til 200 i begge hertugdømmer.
Halvdelen ejede godser.

De
havde masser af magt, blandt andet gennem
Hertugdømmernes
Råd,
som
talte 15 – 20 adelsmænd. I
stænderne,
som var en slags landdag havde adelen også flertal.

Adelen
følte at deres privilegier og magt var knyttet til
Slesvig
– Holsten
som
et samlet område.

Et
kæmpe hof

I
1500tallet var man bogstavelig talt i fyrstens brød, når
man tjente ved hoffet.
Hans
den Ældre
udstedte
i 1556 en forordning, som ikke mindst handlede om, hvem der skulle
have hvad at spise og hvornår. Mellem 1620 og 1660 fik typisk
mellem 200 og 300 personer kost eller kostpenge på
Gottorp.
I
1683 blev der ud over hertugfamilien dagligt bespist 80 personer ved
det lille hof på
Glücksborg.

En masse mennesker var
ansat. Det gjaldt i første omgang at kaste glans over hoffet,
og selv få noget af denne glans. Men det var også for at
få et bånd mellem fyrste og adel.

Våbenskjold gav status

Adelens våbenskjold
og navn gav status. Man delte glæden og evnen til at ride,
fægte, danse, spille og drikke med fyrsterne. De adelige
jomfruers rolle var tilsvarende at være hertugindens selskab og
følge, mens de lærte passende opførsel. De
ventede bare på at blive godt gift.

I
1500tallet tiltrak hoffet på
Gottorp
mange
adelige fra
Hertugdømmerne.
Men
omkring 1630erne svækkedes båndet mellem fyrsterne og
ridderskabet.

Konkurrence fra Doktorerne

Adelen
fik konkurrence fra de såkaldte
Doktorer.
De
var en slags sekretær hver med deres speciale. Mange af disse
blev også udnævnt til amtmænd rundt omkring. Det
havde været adelens privilegium. Amtmanden på
Gottorp
sagde
således i 1624:

  • I dag skal en
    adelsmand være godt udstyret, hvis han vil tjene sit brød
    ved hoffet. I gamle dage, hvis en kunne kaste et enkelt ord på
    latin ind i samtalen, så var han en stor mand. Nu er det
    børneleg. Nu skal man kunne det nærmest som doktorerne.

Mange slotte

Der var fyrsteslotte i de
fleste sønderjyske byer. Chancen for at se en hertug og hans
følge ride forbi i pragtfulde klæder var stor. Det var
et gammelt virkemiddel, at fyrstens gård skulle værre
større og prægtigere end andres.

Ledende
adelsmænd som
Johan
og Henrik Rantzau
satte
også en slags standard, som man helst skulle leve op til.

Et
helt byggeboom i op og ombygning af slotte opstod i
Slesvig
– Holsten. Christian den Tredje
lod
Sønderborg
Slot
ombygge.

Hans
den Ældre
ombyggede
slottet i
Haderslev.
Hertug Adolf af Gottorp
byggede
en hel række af mindre slotte. Og
Hans
den Yngre
lod
en række ældre slotte ombygge, inklusive
Tønderhus.
Ja
selv
Brundlund
Slot
i
Aabenraa
blev
ombygget.

Hans
den Ældre
lod
blandt andet befæstningen omkring
Tønderhus
forstærke.
Og det var også ham, der lod portnerhuset bygge. Det rummer i
dag en del af
Tønder
Museum.
I
øvrigt mener man, at
hertug
Hans den Ældre
bevarede
alle sine kister med rede penge og klenodier i
Tønderhus
hvælvinger.

Store krav til undersåtterne

Fyrsten stillede store
krav til sine undersåtter. Bønderne skulle betale deres
sædvanlige afgifter og undersåtter skulle være
lydige.

I
1547 skrev
Hertug
Hans den Ældre
til
indbyggerne i
Tønder
Amt,
at
han havde hørt, at man kun i ringe grad aflød
digefogeder og andre, når de befalede folk at arbejde på
det nye dige. Hertugen påbød nu
med
strenghed
alle
at efterkomme ordrene og truede med straf.

Det
skete også at hertugmagten måtte bøje sig. I år
1600 besluttede hertugen af Gottorp at bortforpagte hovedgården
Foggebüll
syd
for
Tønder.
Han
krævede desuden hoveriafløsning af bønderne i
marskherrederne. Bønderne bad sig fritaget, fordi de havde
udgifter til digerne. Hertugen fastholdt i første omgang sine
krav. Da bønderne fortsat nægtede, truede han med straf.
Trods dette var sagen mange år efter endnu ikke faldet på
plads. Men til sidst gav hertugen op, og lod amtmanden forhandle et
kompromis hjem.

Adelen leverede dygtige amtmænd

Fra
1624 til 1664 havde
Tønder
Amt
en
markant amtmand i
Wulf
Blome.
Han
var søn af den fremtrædende adelsmand,
Hans
Blome.
Han
ejede selv det holstenske gods
Seedorf.
Det
var en ret givtig beskæftigelse. Amtmanden kunne selv stikke en
del af indtægterne i egen lomme. Og i mange år var disse
poster forbeholdt det slesvig – holstenske riddervæsen.

Men
adelen repræsenterede også dygtige amtmænd. Det
gjaldt blandt andet
Claus
Ahlefeldt i Gelting, Jørgen Ahlefeldt i Haderslev og Cai
Ahlefeldt
i
Haderslev
og Flensborg.
Når
hertugen skulle bruge diplomater til overbringelse af vigtige
beskeder, ja så foretrak han folk fra slægten
Rantzau
og Buchwald.

En bondeslægt med indflydelse

Næppe
nogen bondeslægt har drevet det så vidt som slægten
fra
Hajstrupgård
i
Bylderup
Sogn. Nis Hansen
fik
12 børn, og overtog de store gårde
Hajstrupgård
og Vrågård.
Han
blev lige som sin far og farfar, herredsfoged over
Slogs
Herred.

Hans
kone
Anna
var
datter af herredsfogeden i
Strukstrup
Herred i Angel.
Begge
ægtefællers mødre var rådmandsdøtre
fra henholdsvis
Flensborg
og Tønder.
Formelt
var
Nis
Hansen
endnu
kun
bonde.
Men han fungerede som et mellemled mellem bondesamfundet på den
ene side og hertugmagten på den anden side.

En
kompliceret historie

Vi
har før været inde på det,
Sønderjyllands
historie
er
yderst kompliceret. Vi skal her for nemheds skyld i kort form
beskrive udviklingen omkring
Tønder
Amt.

Ribe
Bispestol
havde
allerede i 1240 besiddelser i
Møgeltønder,
Daler og Ballum Sogne.
Fra
1361 var
Bispens
besiddelser
i
Møgeltønder
og
Daler
administrativt
skilt ud af omegnen som
Møgeltønder
Birk,
og
inden 1468 var det samme sket for godset i
Ballum
og
Rømø.

I
1407 erhvervede
Dronning
Margrethe Trøjborg
med

Herred,
som
ellers havde været et gammelt hertugeligt len som
Tørning
eller
Tønder.
Straks
derefter pantsatte hun lenet til biskoppen i
Ribe.

Oven
i dette henlagde dronningen
Trøjborg
med det tilliggende

Herred
under
kongeriget. Dette klagede de slesvig – holstenske grever over
i 1424.

I
1579 afhændede kongen
Trøjborg
til
Peter
Rantzau,
men
stedet vedblev med at være en del af de Kongerigske enklaver.

Det
samme skete, da
Hans
Schack
i
1661 overtog
Møgeltønder
Len, Ballum Birk
og
det meste af tidligere bispegods syd for
Ribe.

Efter 1700 Kom de
Kongerigske enklaver til at bestå i fire dele:

  1. Trøjborg Gods

  2. Schackenborg Gods

  3. Selve Ribe By, nogle
    ejendomme omkring Ribe, Hospitalet og den Kongelige del af Rømø.

  4. De Kongerigske dele
    af Sild, Før og Amrum.

Ribe – brevet

Når
man taler om adelen i
Slesvig
– Holsten,
kommer
man ikke uden om det såkaldte
Ribe
– brev.

Adelen
var ikke interesseret i at
Slesvig
– Holsten
blev
delt, så han man blev hinandens fjender. Stormændene
tilbød derfor
Christian,
at
blive herre i både
Slesvig
og Holsten,
men
på visse betingelser.

I
marts 1460 mødtes man så i
Ribe
til
forhandlinger. Allerede den 2. marts hyldede de slesvigske og
holstenske repræsentanter kongen.

Dokumentet
blev først i 1800tallet af slesvig – holstenske
politikere døbte
Ribe
– Privilegiet.
De
så det som et frihedsbrev, der skulle sikre hertugdømmerne
evige frihedsrettigheder. Det er dog en højst tvivlsom
fortolkning.

Christian
den Første
lovede
ikke de slesvig – holstenske stormænd mere end han lovede
stormændene i
Danmark,
Sverige og Norge.

Når kongen døde
skulle adel og gejstlighed kunne vælge en af hans sønner
som herre. Hvis han ingen sønner havde, da skulle man vælge
en af hans arvinger.

Ribe
– Brevet
sikrede
på den ene side
Slesvig
– Holstens
særstatus
i forhold til
Danmark.

den anden side fastslog brevet de to fyrstedømmers nære
samhørighed. De to landes stormænd blev betragtet som en
enhed.

Christian
den Første
var
nu ikke meget i
Slesvig
Holsten,
og
det var adelen sikkert glad for. Han lovede dem også ikke at gå
i krig uden at have spurgt dem først. Og almindelige
adelsforsamlinger en gang årligt lovede han at afholde i
Bornhøved
i
Slesvig
og
Urnehoved.

Mange
andre artikler med
adel
og storgårde

I denne artikel kan vi
kun strejfe emnet. Vi henviser til de nedenstående artikler.
Senere vil vi lave fokus – artikler på slægten
Schack og Rantzau. Desuden er der startet en ny artikelserie om
Flensborg. Og så er der desuden planlagt en serie om
Augustenborg.

Kilde:
Se

  • Litteratur Tønder

  • Litteratur Sønderjylland
    (under udarbejdelse)

Hvis
du vil vide mere om adelen og storgårde i Sønderjylland:
Læs

  • Bondeslægten
    fra Trøjborg

  • Bondeslægten
    fra Trøjborg – endnu mere

  • Hertugen af Tønder

  • Hostrup, Jejsing og
    Præsten

  • Købmandsslægten
    Olufsen fra Tønder

  • Møgeltønder
    – dengang

  • Møgeltønder
    Kirke

  • Oprør i
    Møgeltønder

  • Præsten fra
    Daler

  • Schackenborg i
    Møgeltønder

  • Trøjborg Slot
    – nord for Tønder

  • Tønderhus –
    slot, borg og fæstning

  • Øst for Tønder

  • Abel og hans sønner
    (under Sønderjylland)

  • Enklaverne i
    Sønderjylland (under Sønderjylland)

  • Margrete den Første
    og Sønderjylland (under Sønderjylland)

  • Rendborg 1848 (under
    Sønderjylland)

  • Adelsslægten,
    der uddøde ( under Aabenraa)

  • Ahlefeldt og Søgård
    (under Aabenraa)

  • Folk – syd for
    Aabenraa (under Aabenraa)

  • Syd for Aabenraa
    (under Aabenraa)

  • Urnehoved – et
    Tingsted ved Aabenraa (under Aabenraa)

  • Gårde og
    mennesker i Bov Sogn (under Padborg/Krusaa/Bov)

  • Slægten Akeleye


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder