Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

København

Nyhavns Historie

September 2, 2010

Det var soldater, der gravede kanalen.
Kongen ville have den ind til sit nye torv. Kongens mænd følte sig
tvungen til at købe grundene. Sømændene langede en proper næve,
fulde svenskere blev rullet. Den lette garde var i funktion, bordeller
var der i mange baggårde. H.C. Andersen troede, han blev bidt af en
hund. Hør også om et afhugget hoved, der fosvandt. Og også
om Nyhavns to sider.
 

Våren gennem Nyhavn

Hvis du ikke lige nyder noget godt
New Orleans Jazz
ved Mindeankeret,
eller nyder en fadbamse på Nyhavn 17,
så prøv at gå en tur og kig på bygningerne i Nyhavn.
Bygningerne fortæller mange historier. I sommerperioden kan du nok
ikke komme til for turister. Du kan ikke rigtig se detaljerne på bygningerne.

Vi kender også allesammens Våren
gennem Nyhavn
af Sigfred Petersen.
Eller vi kan også tage Søren Bramfris Lærkesang.
Han skildrer bohemernes og bumsernes Nyhavn.  

Skulle have være kanallandskab

Børsens Kanal og Holmens Kanal
er for længst tilkastet. Og egentlig skulle vi have haft Dronningens
Kanal
. Det skulle have været der, hvor Fredericiagade
i dag ligger. Det var i hvert fald Frederik den Tredjes
ønske. Christian den Femte
ønskede at Nyhavn og Holmens Kanal
skulle forenes.  

Kæmpe arbejde

Det var egentlig  Axel Urup,
der stod for planlægningen. Men det var hollænderen Henrik Ruse,
der stod for udførelsen. Han blev senere adlet til Rüsensteen.

Selve udgravningsarbejdet var meget krævende.
Al jordarbejdet blev udført med håndkraft.

Efter ordre fra Christian den Femte
blev Kongens Nytorv og Nyhavn
brolagt. Hele det omfattende arbejde startede i 1670.

Det var soldater, der blev udkommanderet
til at grave kanalen. Det var også dem, der fungerede som politi
på Nyhavn i den første tid.  Det første vogterkorps
blev først dannet i 1683. 

Helt ind til Torvet

I september 1671 befalede kongen,
at Alle og Enhver, som havde Grunde langs Kanalen inden Seks Uger, skulle
lade disse indpæle ud for deres Ejendom.

Den ny kanal skulle gå helt ind til Kongens Ny Torv.

Men det kneb med at efterkomme ordren.
I oktober 1673 åbnede Københavns Nye Havn,
ved at dæmningen blev gennembrudt.  

Kong Frederik den Tredjes
søn Ulrik Frederik Gyldenløve
havde siden 1669 ejet en stor grund ved kanalen. Han lod Charlottenborg
opføre. Han var også sponsor til det meste af bolværkerne.  

Kongens mænd købte grundene

Flere af kongens betroede mænd følte
sig mere eller mindre tvungne til at overtage de nye grunde. De har
sikkert ikke bebygget dem, men solgt dem videre til folk af mere borgerlig
herkomst.

I 1689 var ejerne, to købmænd, seks
skippere, en havnefoged, en smed, en enke after en hofsmed, en
øltapper, en stenhugger, en bødker og en hjulmand.
 

Blandt de mere fornemme var kaptajn
og generalkvartermester Gotfred Hartmann

og assessor Hendrick Ehm.

Sidstnævnte havde købt en stor grund
ved Toldbodgade, som han lod opfylde. Til gengæld fik han 10
års frihed for grundskat. Ehm
havde ejet flere af møllerne langs Mølleåren.
Han var kendt som handelsmand og grundspekulant. Men måske var han
mest kendt for at være guldmager.  

Grundene omkring de to strandstræder
har nok været tidligst bebygget. Henimod år 1700 har de fleste grunde
været bebygget. Flere af Nyhavns
ældste huse eksisterer i dag. Men i tidens løb, er de blevet ombygget.   

Udviklingen begynder

Læg også mærke til sidegadernes
vinkelrette stil. De eneste, der bryder dette, er strandstræderne.
De lå der, da Nyhavn blev anlagt. Det var de oprindelige veje
til stranden. 

I kanalens første tid var der store
skibe, der søgte her til. Det var tremaster, der besejlede hele verden.
Købmandshuse og provianteringsforretninger opstod opstod hurtig langs
kajen.

Snart fulgte små kroer og logihuse.  

Slået til Søren

Her har man ikke alene slået til
Søren
, men også fundet afløb for de drifter, som måneders ensomhed
på havet bragte på kogepunktet. Nyhavns lette garde
er for længst forsvundet.

Op og ned af den muntre gade, vrikkede
prostituerede pigebørn fra 13 til rynkede kvinder omkring de 70. Hårdkogte
kvindelige lokkeduer med alfonser i kølvandet kunne også beskues.
Og mange baghuse på Nyhavn
blev brugt til bordeller. Side om side med travle forretningsfolk.

Mange smuglervare er gledet over skabsrælingerne.   

Sten efter de sorte

Og især i slutningen af 1700tallet huserede
mange sorte rundt i Nyhavn.
Det har sikkert været løsladte slaver fra De Vestindiske
Øer.
De havde fået deres frihed, og var på en eller anden mystisk
måde havnet her. De var fattige og usle. Byens gadedrenge forfulgte
dem. Sten blev også kastet efter dem.  

En stor del af sømændenes hyre blev
brugt her. Fidusmagere, bondefangere og piger blev tiltrukket af det
brogede liv. Blev søfolkene snydt, ja så faldt der en prober næve.
De ville ikke finde sig i noget.  

Kun de små 
skibe

Efterhånden kunne de store skibe ikke
rigtig mere anløbe Nyhavn.
De blev erstattet af skuder og skonnerter. Men løjerne holdt ikke op.
Og for at holde styr på disse., etableredes der et eget vægter –
korps.

Men københavnerne ilede til. For fra
kajkanten kunne man købe fisk, kartofler, frugt og meget andet, der
blev sejlet herind fra provinshavnene .

Også grossisterne holdt her med
deres arbejdsvogne.  

Sømandsmissionen

Sømandsmissionen
havde i forrige århundrede haft til huse mange steder i de tilhørende
gader rund om Nyhavn. I 1881 erhvervede man briggen Fortuna,
der var strandet i Køge Bugt,
og skulle ophugges. Man købte den for 2.000 kr. og byggede skibet om.
Det blev indrettet kirkesal,læsestue og skrivestue.

Skibet fik plads for enden af Nyhavn
ved Kongens Nytorv. Men skibet var gammelt og rådnede efterhånden
op.  

Slaget i Nyhavn

En sommerdag i 1800tallet opstod der
et større slagsmål mellem marinere og almindelige matroser i Nyhavn.
Det udviklede sig til et større slag. Borgervæbningen
måtte gå ind og skille partnerne.  

Kvarteret tiltrak også det bedre
borgerskab. Adskillige kunstnere slog sig ned her.  

Russer smuglet til New York

I 1921 sad Søfyrbodernes
frygtede formand, Richard JensenCafé
41.
Her mødte han en partifælde, en kommunistisk tysker.
Han havde en ven, en russer. Denne russer hjalp Richard Jensen
via sit klædeskab i kahytten på ØK*s Polinia
til New York. Det interessante er dog, at denne russer, var den senere
russiske udenrigsminister Litvinov.

Jo, der skete mange spændene ting på 
Nyhavn.
 

Rullet og snydt

Det er sket mange mord på Nyhavn
gennem tiderne. Og kanalen minder om mange selvmord. Der blev spillet,
drukket og der blev lokket. Godmodige sjæle blev snydt. Fulde svenskere
blev rullet, og piger gik i hundene 

Den første bro blev bygget i 1874. Den
nuværende er en elektrisk drevne klapbro
bygget i 1911 – 1912.  

Pudse
– Peter

Mange originaler færdedes på 
Nyhavn.
En af de mest kendte var Pudse Per.
Han endte sine dage i kanalen. Han levede af at sælge voks og sværte.  

Det var mageløst

H.C. Andersen
boede på tre forskellige adresser i tidens løb på Nyhavn.
På et tidspunkt boede i nr. 18 på den pæne side. Det er der, hvor
Charlottenborg
ligger. Det er mageløst,
sagde vores berømte forfatter. Han boede også i nummer 67.  

De fleste forbinder Nyhavn
som en stor turistmagnet. For indtil 50 år siden var der stedet, der
var kendt for øl, sømænd og ensomme piger. Ja øllet flyder stadig
om sommeren.  

Mindeankeret

Mindeankeret blev opsat i 1951. Den er
sat op til minde om alle de 1600 danske søfolk, der mistede livet fra
1939 til 1945. Pengene til dette, kom til stede efter en landsindsamling.
Tidligere var der et andet mærke på stedet.  

Kunne ikke tiltrække de fine

Ikke alt kan lade sig gøre i Nyhavn.
Således forsøgte Restaurant Havfruen
sig engang som en møndæn spiserestaurant. Man kaldte sig La Lune
og skruede priserne op i nivue som Hotel D’Angleterre og Ambassadeur.
Det var engang i 1930erne, men det gik ikke. Man ville lokke de velbeslåede
fra det nordlige opland ind i et charmerende skummelt kvarter.  

Englændere gemt på 
Havhesten

Rygter vil vide, at Havfruen
skjulte engelske flyvere under besættelsen. Tyskerne måtte ikke komme
Nyhavn. Det måtte Gestapo
til gengæld. Men så havde man en hemmelig udgang, der gik over taget.

Det blev ikke til noget

Ingeniørassistent H.P. Petersen
ansøgte i 1890erne om et storstilet projekt i Nyhavn.
En Saltvandsbadeanstalt. Den skulle være beregnet for de
herrer og Damer af Forretningslivet, der er for optagne til at kunne
tage til de eksisterende Badeanstalter.

Bassinet skulle være ca. 140 meter. Det skulle inddeles i tre afsnit.
En for Herrer, en for Damer, og en for Skolebørn. De skulle adskilles
med en let trækonstruktion og overdækkes med sejldug.

Man skulle selvfølgelig ikke bruge
Nyhavns
eller den øvrige havns mudrende vand. Nej, der skulle såmænd
ligges en rørledning ud til Kongedybet,
så man kunne få frisk vand.

Projektet blev i første omgang afvist
med, at det var et for interimistisk indslag i bybilledet.  

Næste forslag var et mere permanent
forslag. Nu skulle det overdækkes med hamret glas. Nu var der bassin
til herrer af første og anden klasse. Damebassinet skulle opvarmes
om vinteren og så måtte mændene også besøge kvinderne – men kun
om vinteren. Så skulle der indrettes et maskinhus til indpumpning af
de 60.000 tønder vand dagligt.  

Men ak og ve. Det hele blev ikke til
noget.   

Vores rundtur begynder

På solsiden, Guldkysten
eller Den Uartige Side, skød det ene hus op efter det andet.
Det er som om, at der en helhed i Nyhavns
bygninger. Det er symmetri. Men skal vi ikke tage en rundtur på
Nyhavn?
 

Nyhavn 1

Har var der indrettet vinhandel. Og her
startede Københavns første blomsterhandel. Udvalget var nok
mere beskedent end i dag.  

I 1776 købte vinhandler, Lars Rasmussen
ejendommen. Som det var sædvane, blev der indrettet en lille skænkestue
i forbindelse med vinhandelen. Der blev skruet et gulv fast i gulvet,
og lavet faste bænke. På væggen skruede man koøjer, og i disse blev
der malet kystpartier. Kahytten
var født. Det første Strygejerns
– formede
bord er bevaret.  

Og man har et princip, damer er absolut
uønsket. Har et hunkøn betrådt måtten, ja så må den vendes. Officielt
er det fordi, der ikke findes et dametoilet. Om dette forbud stadig
eksisterer, vides ikke.

Når en kone ringede efter hendes mand,
blev der konsekvent svaret  

  • Han er her ikke. Vi har
    ikke set ham.

 

Nyhavn 3, 5, 7

De var egentlig opført i slutningen
af 1600 tallet, men væsentlig ombygget i midten af 1800 tallet. Husene
lå tæt ved Det Kongelige Teater.
Så her har adskillige skuespillere holdt til.

I nr. 5 kunne man købe fugle. Her lå 
også det berømte logi Stadt Hamburg.  

Nummer 3 har engang været i Grevinde
Danners
eje. 

I nummer 5 er der i gadegangen med det
maritime tovværksgelænder indmuret en støbejermsplade. Det er åbenbart
et gammelt ovnrelief med fremstilling af Gethsemane Have, Jesu tilfangetagelse
og Maria Magdalene.
 

Nyhavn 9

Den første chef af Commediehuset
boede her. Det var generaladjudant Hans Wilhelm von Warnstedt.
Han var også officer, og blev af Struensee
sendt til St, Petersborg for at forhandle med Kathrina den
Anden.
Huset blev opført i 1681. Det er et typisk hollænderhus.
Mon ikke, at det er det ældste hus i rækken?

Her boede i tidens løb en masse kendte
skuespillere.  

I 1981 købte efterkommere af Nyhavns
grundlæggere ejendommen. Det var efterkommere i 11 generation med efternavnet
Gyldenkrone – Rünsensten.
Familien drev et skibsrederi fra stedet. 

 I 1822 havde Bladkompagniet til
huse her. I 1900 var en tysk bank – og forsikringsforretning tilknyttet
stedet. De drev også omfattende speditionsvirksomhed. I over 150 år
har det været hotel – og gæstgiver – virksomhed i kælderen og stueetagen.
Navne som Hotel Stevns, Safari og Nyhavnskroen
holdt til her.    

Nyhavn 11

Her boede den store skibsreder og købmand,
Jacob Severin.

Men her har også i sin tid været
Sukkerraffinaderi.
Det er grundlagt af Ludvig Ferdinand Rømer
i 1754.

Over porten står en forgyldt mand med
to lampeskærme i hånden 

Et helt skuespillerdynasti kan henføres
til dette hus. Det er familien Rosenkilde.
Den mest kendte var nok Julie Sødring.
Her kom også den svenske sangerinde Jenny Lind,
som H.C. Andersen havde stærke følelser over for.  

Nyhavn 13

Her lå Den Norske Løve.

Men også Sukkerhuset
var kendt i hele hovedstaden. Her kunne man købe særdeles god gammel
Rom til 28 Skilling Potten.
 

Nyhavn 15

Hvis du kigger op, så ses over
døren en elefant. Det fortæller os, at her blev der solgt orientalske
varer, blandt andet te og porcelæn. Det var købmand Jørgen Alsing,
der startede her i 1765.  

Otte – tallet på skiltet
marker datidens matrikelnummer. 

En af de ældste ejere havde et gæstgiveri
på stedet. Han havde tidligere været slavefoged. Og et spøgelse
har befundet sig i huset. Om det er der endnu, vides ikke. 

Blandt gæsterne var en velhavende mølle
og hans kæreste. Værten og gæsten begyndte at kaste terninger. Efter
tre dage havde mølleren tabt alt – hest og vogn, sin mølle
og sin kæreste. Mølleren mente godt nok, at værten havde brugt falske
terninger. Han lovede hævn over værten og kæresten.  

Næste morgen fandt kæresten ham hængt
oppe på loftet. Et par nætter efter, begyndte spøgeriet. Hver
nat kom genfærdet kørende med hest og vogn. Den standsede foran huset,
og derefter rumsterede det oppe på loftet.

Hver gang kæresten havde forladt stedet,
begyndte det at rumstere. Det rumsterede så meget, at værten
ikke kunne have gæster. Til sidste måtte værten betale kæresten
for at blive siddende deroppe på loftet.

Sagnet slutter med, at kæresten døde
af skræk.  

Stedet var søfyrbødernes tilholdssted.
Jo det var gang i Café West.
Det var også her man kunne få lavet sig et falsk pas, hvis tyskerne
var efter en.  

Nyhavn 17

Det er nok den mest kendte ejendom på
Nyhavn.

En masse rotter var der i ejendommen.
Lagde man et franskbrød i vindueskarmen om aftenen, var det væk om
morgenen, ædt af rotter. Sådan er det sikkert ikke mere.

Her lå engang Stadt Hamburg.
Derefter hed det Dagmar Hansen.
Dengang var der barbér og frisør.

Og siden 1936 har det heddet Nyhavn
17.
Og det er ganske vist, her kommer lige fra sømænd til adelige.  

Lokalerne har man brugt til et par film,
Afsporet, En sømand går i land

og Ballade i Nyhavn.

Man siger, at stedet var de finske søfolks
foretrukne sted. Personalet lærte sig simpelthen finsk. Og det er hvis
nok en af de sværeste sprog i verden.  

Her på stedet lå også 
verdens første tatoobutik.
Først i 1930erne åbnede disse butikker
overalt. Indtil da havde de holdt til i et hjørne af et værtshus.
Tatoveringer blev knyttet til Nyhavn.
En af de mest kendte var Tato –
John.
Han var den foretrukne tatovør. Samtidig med at han tatoverede
drak han to flasker whisky om dagen. Engang kom han til at give en ørn
to næb på en tatovering.   

Salmonsens Leksikon
fra 1927 fremførte, at tatovering var hyppigst forekommende hos sømænd,
prostituerede og forbrydere.  

Nyhavn 19
– 21

Over Lille Strandstræde
lå to hoteller Stadt Aalborg
og Løven.  

Værten i Løven
havde indrettet en vældig ferskvandsbeholder i sit hus. Et muret afløb
sikrede at afløbet gik direkte ned til Nyhavns
vand. Her var også WC, hundrede år før man kendte det begreb. Men
også afløbet derfra endte i Nyhavns
vande. Og der må åbenbart have været en slags kontrol dengang. Værten
blev idømt en bøde på 50 Rigsdaler. Og det murede afløb blev sløjfet.

Man reklamerede med 25 smukt møblerede
værelser.  

Nyhavn 23

Her skal du også lige kigge op
over døren. For her findes et bødkerarbejde forestillende en ølkande.
Det vidner om, at her har været et værtshus.

I dette hus boede Elverhøjs
komponist, Frederik Kuhlau i 1832.  

Nyhavn 25

I nummer 25 lå Café
Hyttefadet.
Skiltet har Asger Jorn
malet. Vægmalerierne er dog ikke af ham, men en Hans Sørensen.  

Nyhavn 27

Og her har vi så Skipperkroen.
Den hed hvis nok Shanghai før i tiden. Denne restaurant blev
uforglemmelig i Sigfred Petersens
tekst. Sangens Katinka boede i Shanghais
baghus. Dertil førte kun en hønsestige.  

Nyhavn 29

Går man ind i gården i nummer 29, så 
finder man en 200 år gammel svalegang.
Det var her hotellet Stadt Flensborg
holdt til.  

Nyhavn 31

Her boede storkøbmanden og skibsrederen
Andreas Bodenhoff
til sin død i 1794. Han havde tjent formuer på
sin tømmerhandel med Den Kongelige Marine
som største kunde.

Han blev begravet ude på Assitens
Kirkegaard.

Her blev hans enke, Gertrud,
også begravet 2 år efter, åbenbart skinddød. Ifølge hendes bror,
havde hun røde kinder, da hun blev lagt i kisten (Læs
– Pigen, der rejste sig fra kisten
– under Nørrebro).

En anden storkøbmand, Hans Puggaard,
boede her også.  

Nyhavn 33

Over gadedøren er indmuret en kompasrose,
et Dannebrogs – flag, og to sandure.

Det var opsat af Sejl -, Flag –
og Kompasmager, Rasmus Chr. Koch.

I kælderbutikken fødtes Claus Lauritz
Andersen.
Han tjente en formue som cigaretfabrikant i Kina.  

Nyhavn 35

Her startede Jørgen Thomas Beck
i 1756 som hårhandler.. Det var i rokoko – tiden, hvor såvel
herrer som damer gik med store hvidpudrede parykker. Her fra matrikel
nr. 18 også kaldet Solen begyndte han også at handle med andre
varer.  

  • Her kunne man få 
    til kiøbs: Castabier, diverse Sorter, Rom, Bombas, Lemon, Asia, Humle,
    Pommersk Vindues Glas, Norsk Kommen samt alle Sorter Theer…

 

Nyhavn 37

Her er en meget flot gård. Den smukke
gavlkvist stammer dog ikke fra opførslen. Huset blev forhøjet med
en etage i 1791. Den fire fags store kvist rykkede en etage op.

I kælderen havde Tatoo
– Jack
sit værksted med masser af farvestrålende tatoveringer
på skiltene og i vinduerne. Her var sommerfugle, nøgne piger, blomster,
slangeomsvundne dolke, og sømandens grav.  

Nygade 39

Fra dampradioens velmagtsdage stammer
Familien Hansen.
Den blev opfundet her af forfatteren Jens Locher.  

Nyhavn 41

Opført i 1698. Her boede en kompasmager.
Det ses på stenpladen over gadedøren. Manende alvorsord hørte
selvfølgelig med. Skiltet er dog først sat op i 1761.

Stedet blev engang kaldet Nyhavns
Vivex.
En overgang var det en berygtet brændevinshule, som man
kaldte for Solen.

Her lå også Pandekagehuset
til 6 øre stykket.  

Nyhavn 43

Den Gamle Købmandsgård er opført
i 1787. Den består af et forhus med facade til Nyhavn,
samt to pakkehuse i gården og en tidligere staldbygning i baghuset.

Op af jorden stikker pludselig to kanonløb.
Det var vel for at skåne murværket for hestekøretøjer. De sigter
dog faretruende mod forbipasserende.

Her boede i 1839 – 1840 den senere
generalmajor Frederik Bülow.
Han kendes som sejrherren ved Fredericia (Løs artikler: Bataljonen
fra Tønder – under Tønder).
 

Nyhavn 47

Her står på et skilt, nogle vise
ord: 

  • Mit Haab beskemmes
    ej

    Thi Gud han er min Klippe

    Hans Haand mig ikke skal i nogen
    Modgang slippe

    om Avindsmanden slaar hart paa
    dette Hus

    mit Haab i Gud staar fast mod
    Arvinds Stød og Knus
     

Nyhavn 49

Vi befinder os nu op den anden side af
Toldbogade.
Huset er opført i 1744, men ombygget i 1876. Også
denne købmand, Peter Johansen
reklamerede i Adresseavisen.  

  • Hos Peter Johansen i Nyhavn
    på Hiørnet af Toldbodgaden sælges bedste Petersborger Lys og
    Tælge, samt Russiske Baste – 
    Maatter, Danziger Paklærreder. The, Caffebønner, Potaske til billigste
    Pris, som kand accorderes ………

 

Nyhavn 51

Vi kommer nu forbi en af de små 
huse på Nyhavn Huset er opført i 1766. Det kan vi se på
tavlen over gadedøren. Før gadenummernes indførelse har huset sikkert
heddet Lammet. På skiltet står også nogle bogstaver. De står
for bygherren og hans hustru, Henrik Lambertsen Engel og Karen Nielsdatter
Holm.

Det fremgår ikke af skiltet, at manden
var øltapper. Men det står at hidtil, har Herren hjulpet.  

Under besættelsen sørgede Schalburgkorpset
for, at huset blev ødelagt. Det er flot at huset er bygget op i den
samme gamle stil.  

Mon Den Gyldne Lam
stadig ligger her i kælderen. Et skilt forkyndte, at  

– Afholdsmænd og andre, der vil
ødelægge glæden, bør ikke opholde sig i lokalet.
 

Nyhavn 53

Så kommer vi til et stort fem fags
hus, opført i 1754 – 55 af skipper Hans Jacobsen Tofte.
Den nuværende facade stammer fra ombygning i 1890erne.

Datidens befordring var ikke så 
kompliceret som nu. Måske meget primitivt, således blev der i Adresseavisen
kundgjort, at skipper Christoffer Holm med 

  • sin førende Galioth i
    Nyehavens Canal lige over for Madame Tofte agter sidst i tilkommende
    Uge at afgaae til Christania, hvorhen han medtager passagerer og Fragtgods,
    hvorom Vedkommende behager at melde sig ved fartøyet eller hos Skipperen
    i bemeldte Madamme Toftes Hus

 

I 1857 boede  komponisten P.A.
Heise
i huset. Heise har komponeret musikken til en væsentlig
del af vore fædrelandssange.  

Nyhavn 55

H.G.F. Holm
boede her. Han har lavet de skønneste akvareller fra Nyhavn.
Han blev kaldt

Fattigholm.
Han døde i 1861 uden at have fået anerkendelse. I dag handles hans
kunst for skyhøje priser. Dengang kunne man købe hans akvareller for
en rigsdaler stykket. Holm har sit liv igennem malen Københavns
gader, huse og pladser.  

Han gik på konditori i Store
Strandstræde.
Det var et samlingssted for datidens kunstnere. Her
kom H.C. Andersen også. Konditoriet hedder i dag Restaurant
Els.

Skuffelsen satte sine spor. Fattigholm
greb til flasken. I 1861 blev han indlagt på Almindelig Hospital.
Han døde få uger efter, kun 57 år gammel.  

Nyhavn 59

Bygningen blev kaldt for Aarhus Domkirke.
Det skyldtes sikkert, at husets gavlkvist bar en forgyldt Kristus
– figur
med verdenskuglen i sin venstre hånd. Figuren forsvandt
ved ombygningen, men er nu kommet til ære og værdighed på facaden
ud for førstesalens vinduer.  

I dag kaldes bygningen for Guldmagerens
Hus.
Husets bygherre var kobbersmed Henrik Ehm.
Han ejede som vi tidligere har nævnt flere ejendomme i staden. Han
omgikkes alkymister. Det var dem, som forsøgte at forvandle simple
metaller om til guld.  

En læge, dr. C.W. Hacqvart
betalte Ehm et honorar på 600 rigsdaler, for at lære denne
kunst. Det lykkedes ikke for den godtroende læge, og han nægtede at
betale kursus – gebyret. Ehm
gik rettens vej for at inddrive beløbet. Men retten frifandt eleven.

Det vakte stor opmærksomhed i datidens
København.
 

Holberg
brugte episoden til at lave en komedie, der hed Det arabiske Pulver.  

Her lå tidligere et hotel i absolut
topklasse, Dania. Kort efter krigen blev stedet ejet af en svensker,
der blev kaldt Onkel Oscar.

Her boede Knut Hamsum,
når han var på besøg i København. 

Nyhavn 63

Over førstesalens vinduer ses tre stenrelieffer.
De forestiller til venstre  Havguden Neptun med sine trefork
og en springende delfin.
Til højre, Handelens Gud, Merkur med
sin vingende hat og slangestav.

I midten ses en pram, lastet med vareballer, tønder og sække.  

I 1880erne boede forfatteren og zoologen
Vilhelm Bergsøe
i lejligheden på anden sal. Hans søn, fabrikanten
og forfatteren Paul Bergsøe,
har i Tre små vinduer, beskrevet livet i Nyhavn.  

Tidligere boede her, balletmester
August Bourneville.
 

Nyhavn 65

Over porten ses et stort udskåret relief
med to figurer på hver side af en kompasrose. Nedenunder ses et
sandur, et splitflag og et kompas. Figuren til venstre er Merkur.
Damen til højre med blomster i skødet og en brændende fakkel i hånden
skal sikkert symbolisere velstanden. Relieffet er malet i meget smukke
farver.  

Kigger vi yderligere godt efter, kan
vi se en såkaldt slutsten med årstallet 1737 og et spejlmongram med
en ejers og denne hustrus forbogstaver.  

Et morddrama fra 1836 i dette hus gav
genlyd over hele København.

På anden sal boede en logerende,
en dengang kendt original ved navn Jens Peter Tønder.
Han var af god familie. Hans far var admiral og chef for Holmen.  

Vores original var teologisk kandidat,
men kunne ikke rigtig falde til nogen steder. I 1836 levede han af at
sælge et tidsskrift, han selv udgav. Desuden underviste han i sprog.

Trods sin beskedende indtægt, lå der
noget på kistebunden. Det var kommet den 22 årige Petri Claudi
Ferdinand Worm
for øre. Da han igen job havde, besluttede han sig
for at udplyndre Tønder. Han startede med at tage undervisning
i fransk hos ham.

Først forsøgte han at aflive Tønder
med opiums bestrøede kager. Dette mislykkedes to gange. Worm
mistede tålmodigheden og kvalte Tønder
med en snor.

Han huggede alle værdier, og stak af.  

Men han var ikke kløgtig nok. Han begyndte
at strø om sig med penge. Da mordet blev opdaget faldt mistanken
også hurtig på ham. Han blev anholdt på vej sydpå, i Lybeck.  

Højesteret
dømte Worm til døden. Men det lykkedes ham via nole tårepersende
digte, som han fik udgivet at få vendt folkestemningen. Pludselig blev
han nærmest betragtet som martyr. Der var kræfter i gang for at få
ham benådet.

Trods dette blev han henrettet i 1838
på Amager Fælled.  

Tusinder af mennesker strømmede til
retterstedet, for at se Nyboder
– morderen
blive henrettet.  

Vedholdene rygter gik på, at Worms
afhuggede hoved  var fjerned fra kisten. Da man gravede kisten
op, var hovedet ganske rigtig fjernet. Mange år senere fandt man ud
af, at det var en ung læge, der havde hugget hovedet. Han var meget
videnskabelig interesseret i fremologi.
Det er læren om at bestemme menneskets psyke, blandt andet ud fra hjernens
form.  

Hvem ved om hovedet kan ses i reagensglas
på Universitetet den dag i dag. Lægen testamenterede samtlige
sine hoveder til Universitetets anatomisk
– antropologiske samling.
Dette nævner vi lige i forbifarten
til evt. interesserede!!!!!

(Læs mere om denne historie i artiklen
Mord i Nyhavn)
 

Nyhavn 67

På slutstenen står anført årstallet
1737. Bygherren hed Jens Sørensen Bøshilt 

Her boede H.C. Andersen. Og han har boet
to andre steder på Nyhavn.
I alt boede han 20 år af sit liv her på Nyhavn.

Første oktober 1848  flyttede han
ind her. Han havde lejet tre værelser hos kaptajn Johannes Anholm.
Efter 17 år blev han med en måneds varsel opsagt, da kaptajnen skulle
bruge værelserne til andet formål. Ja sådan hedder det i nogle historiebøger.
Man det er ikke korrekt. For Anholm
døde i 1860. Hans enke og døtre fortsatte gæstgiveriet og pensionatet.  

En dag, da H.C. Andersen
kom ind i forstuen sprang familien Anholms
store godmodige hund hen mod ham og gøede voldsomt. Andersen
fløj forfærdet op ad trappen til sin hybel og råbte deroppe fra:  

  • Bed den mig? – bed den
    mig?

 

På museet i Odense
findes et dørskilt med hans navn. Nedenunder er et stykke gråt karduspapir.
Oprindelig stod der Professor
under navnet.

I 1867 blev han udnævnt som etatsråd.
Da han var et sparsommeligt menneske, ville han ikke ofre et nyt dørskilt.
Han klistrede titlen professor
over.

Men en undersøgelse viser, at det klister,
der sidder på, er af nyere dato. Historien fortæller, at en skoleelev
engang havde fjernet det oprindelige kardus. Han var nysgerrig efter
at få at vide, hvad der stod nedenunder. Hvad mon er den sande historie?  

Et halvt århundrede tidligere boede
dispachør Johan Buntzen
her. Hans datter forelskede sig i sin huslærer, translatør P.A.
Heiberg.

Hun blev  som 17 – årig
gift med ham i 1790. Året efter fødte hun sønnen, Johan Ludvig
Heiberg.
Han var som bekendt teaterdirektør, forfatter og meget
andet.  

P.A. Heiberg
blev landsforvist ved en dom i 1799 for sine revolutionerende ideer.
Men hustruen fulgte ham ikke. Hun havde i mellemtiden forelsket sig
i den svenske adelsmand Ehrensvärd
– Gyllembourg,
og giftede sig med ham.  

Nyhavn 69

Denne hjørneejendom er fra 1885. Her
boede skuespilleren Wilhelm Wiehe.  

Nyhavn 71

Vi passerer Kvæsthusgade.
Og det sidste hus, der er tilbage er et oprindelig kæmpestort pakhus.
Det blev opført i 1805, som dobbelt – pakhus for de to bygherrer
købmand Ole Bent Suhr
og kaptajn Just Ludvigsen.
Da opførelsen var færdig, trak de to bygherre lod om hvilken halvdel
hver især skulle have.

Meget overraskende blev det hele til
et hotel 71 Nyhavn Hotel, med lobby og restaurant i kælderen. 

Den pæne side

Hvis vi nu gik videre gik vi i vandet.
Det vil vi ikke. I stedet starter vi på den pæne side, Charlottenborg
– siden.

Vi bemærker Gyldenløves
våbenskjold med fire gyldne løver omgivet af faner og med ordenselefanten
dinglende i en kæde.  

 Inde i haven, som H.C. Andersen
kunne se fra sit vindue, findes den berømte gravsten over Abilgaards
puddelhund. Det vil sige originalen er flyttet ind på Billedhuggerskolen.  

Nyhavn 8

Her er bygget et par etager på 
i tidens løb. Det oprindelige hus blev opført i 1774.  Læg mærke
til den lange frise. Det forstiller et skib med et juletræ
i stævnen og kvindeprofil på agterspejlet. Ved siden af sejleren sidder
en kvinde med et kors og et anker.

Det skal måske symbolisere, Tro, håb og retfærdighed.
Også andre motiver kan beskues.  

Nyhavn 10

Her boede den døvstumme maler, A.
H. Hunæus
boede her. Han malede det berømte motiv, Vold Aftenen
før Store Bededag.
Maleriet blev vist på Charlottenborgs
forårsudstilling 1862.  

Nyhavn 12

Her har vi så igen storkøbmanden
Andreas Bodenhof.
Han opførte huset i 1770. Her er en fantastisk
gårdsplads.  

Nyhavn 14

Over porten ses en tavle med husets gamle
navn og bomærke Den Sorte Ravn.
Den blev opført i 1775. Bygherren hed Christian Jensen Wendelboe.
Han var styrmand og øltapper.  

Nyhavn 18

Huset er opført i 1770.

Her flytter H.C. Andersen
ind den 23. oktober 1871. Denne gang hos Frøken Hallager.
Igen lejer han tre værelser. Han boede her til kort få sin død den
4. august 1875. Den allersidste tid tilbragte han på Østerbro (Se
artiklen H.C. Andersens sidste dage på
Østerbro – under Østerbro).

I den lejlighed som H.C. Andersen
boede i boede Georg Brandes
også en kort tid.  

I mange år stod retiraden i gården,
som husets berømtheder samt de andre, har benyttet sig af. Men det
har en samvittighedsløs restaurering bortdømt.  

Nyhavn 20

Det var her H.C. Andersen
flyttede ind i 1834. Han boede hos Karen Sophie Larsen
på 2. sal. Til den ene side havde han udsigt til kanalen og på den
anden side havde han udsigt til den botaniske have bag Charlottenborg.
Det var herfra Ida fik hendes blomster. Den botaniske have er
i dag skrumpet meget ind. Her har kun kunstnere og billedhuggere adgang.

Her skrev han sine første eventyr. Et
nyt hefte udkom hvert år. I de første af hefterne kunne man finde
Fyrtøjet, Lille Claus og Store Claus, Prinsessen på
Ærten og Den Lille Idas Blomster. 

Maleren Wilhelm Marstrand
boede her også et stykke tid.  

I dag er Nyhavn ikke længere sømændenes
druk – og kampzone. På 
gode dage myldrer det det med folk. Langs bolværket sidder folk med
håndbajere.
 

Kilde
: Se

Litteratur København (under udarbejdelse) 

Hvis du vil vide mere:

Gamle værsthuse i København

Flere gamle værtshuse i København

København dengang

Historien om Københavns Havn

Da Gertrud rejste sig fra kisten (under
Nørrebro)

H.C. Andersens sidste dage på 
Østerbro (under Østerbro)

Jomfru Fanny fra Aabenraa (under Aabenraa)


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

København