Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

København

Mord i Nyhavn

September 2, 2010

Jens Peter Tønder var en original.
Han så fattig ud, men havde penge på 
kistebunden. Peter Worm var både humørsyg og havde ikke reelle hensigter.
Han kvalte Tønder i Nyboder. Hans forsvarer mente, at Worm kun var
et redskab. Den reelle morder gik fri. Måske var det præstens skyld.
 

Ingen job

Peter Worm var god til sprog og tegning.
Han elskede at isolere sig og læse. Men et socialt menneske var han
ikke.

Fra Nyborg
gik det via Nakskov til godset Oregaard,
hvor Peters onkel var forvalter.

Meningen var, at Peter
derfra, skulle rejse videre og begynde at studere jura. Men evnerne
rakte ikke. Onkelen foreslog at Peter
skulle læse til lærer. Han ville godt betale. Men betingelsen var,
at han skulle gennemføre. 

Peter
tog godt nok sammen med en rejsefælde til Lyngby i Jylland
for straks at returnere til  København.
Lærer ville han absolut ikke være.  

Peter
havde en kort overgang været i København
før. Og denne gang gik det ham ikke bedre. Der var ingen job at få.
Noget måtte det gøres.  

Efter sigende skulle Peter
have været en kort tid i Hamburg,
men vendte forhutlet tilbage til Nyborg,
for så tredje gang at tage til København.
Tingene blev ikke bedre, der var stadig ingen jobs. Dem som Peter
mødte, syntes at han var mærkelig.  

Næppe reelle hensigter

Han forsøgte at indsmigre sig hos de
katolske præster for at tjene nogle hurtige penge. Men de havde lugtet
lunten og gennemskuet ham. Han havde næppe reelle hensigter.

Siden 1835 strejfede Worm
omkring i hovedstadens gader.  

Flere gange tænkte han på at tage sig
af dage med opium. Men han manglede modet. Han lod sig antage som underofficer,
men det varde kun en måned.  

Møde med Tønder

På gadehjørnet stod Jens Peter
Tønder.
En af Københavns
originaler. Han forsøgte at sælge sit tidsskrift Gammelt og Nyt.

Han så noget forhutlet ud. Han
trykkede selv sit tidsskrift derhjemme i Nyhavn
33, hvor han havde lejet sig ind.  Desuden underviste han i fransk.
Efter sigende skulle han have nok på kistebunden. Dette erfarede
Peter Worm
også.  

I lige linie med Tordenskjold

Denne Jens Peter Tønder
både sommer og vinter i en lang grå frakke, går lærredsbenklæder,
og en grov ikke helt hvis skjorte. Han havde ingen halstørklæde. Han
gik i såkaldte kommissko og hvide strømper af groft uldgarn.

Han var en imponerende skikkelse , høj
og muskeløs . Næsen havde et vist ædelt udtryk. Øjnene afslørede
en stor intelligens. Han kunne godt gå over i ekstase, når et emne
interesserede ham i en samtale.  

Inden for frakken havde han et papbind
med løse blade, som han solgte for 2 skilling. Jo, Tønder
havde skam været litterær Telegraf
– bestyrer.

Han nedstammede i lige linie med Tordenskjold.
Han var af meget fin familie. Han fader var admiral og en af Holmens
chefer. Men familien slog hånden af ham.  

På 
søen

Da han manglede penge til sine studier
tog han på to lange sørejser. Han prædikede i hovedstadens kirker,
men han blev fyret hver gang. Han blev forelsket i en tjenestepige,
som arbejde i forældrenes hus. Men de ville ikke give deres samtykke.
Som hævn lod han sig antage som vægter. Flere nætter i træk stod
han og råbte ud foran forældrene hus..  

I hans skriverier skrev han om samfundet.
Han skrev blandt andet: 

  • Jeg havde i min Familie
    tre Admiraler, en Gehejmeråd syv Kammerherre. De har efterladt mig
    i Fattigdom og Elendighed. Jeg ville i min Familie hellere have haft
    Agerdyrkere, Skorstensfejre, Smede og andre fra den simple Klasse.

 

Jens Peter Tønders livsfilosofi

Han havde også nogle leveregler
som han delagtiggjorde sine læsere i 

  1. Aldrig, at spille i Tallotteri
    eller noget andet slags spil.
  2. Aldrig at drikke vin, brændevin,
    likører, øl, kaffe, the. Ikke andet end kold vand.
  3. At leve bestandig i den
    ugifte stand.
  4. Ikke at dyrke Gud på
    en vrang og urigtig måde ved tomme og unyttige ceremonier, men i gerningen
    på en rigtig og værdig måde.
  5. At høre med den største
    ligegyldighed, ja med foragt Daarens  og den ukyndiges alle vrange
    og urigtige domme, men derimod aleneste at agte højt den indsigtsfulde,
    redelige og upartiske dom.
  6. At finde det bedste selskab
    i ensomhed ved gode skrifters læsning, ved at smage naturens sande
    glæder, hvilke ligesom de ædleste dyder stå
    åbne for enhver.
  7. Aldrig at blænde
    øjnene med en frisk glans, aldrig ville anses, men være virkelig,
    endog udmærket i gerningen fortjent. 
  8. Ikke at lade sig henrive
    af en falsk indbildning, men i alle ting bestræbe sig at blive ved
    roligt overlæg.
  9. At gå
    tidligt i seng, men stå tidligt op.
  10. Al have håret tæt klippet
    ved hovedet.
  11. Aldrig at ryge, snuse
    eller skrå Tobak
  12. Bestandig at være i frisk
    luft, ja endog om natten at sove for
    åbent vindue.

 

Penge på 
kistebunden

Jens Peter Tønder
var nu ikke så fattig. Han havde arvet noget, men han var nok en gnier.
Det var kun sjældent at han fik varm mad. Han betalte kun et par mark
om ugen for logi.  

Ingen virkning

Peter Worm
indfandt sig hos Tønder. Han havde solgt en skjorte for at kunne
betale afgiften for franskundervisningen. Tønder
forlangte forudbetaling.

Hav vidste, at Tønder
var glad for søde kage. Han havde taget nogle butterdejskager med syltetøj
med. Dem havde han fyldt med opium. Hans agt var at bedøve Tønder,
og så hugge hans penge.

Men disse kager havde ingen virkning.  

Worm
tilbragte nogle dage inden forbrydelsen på gæstgiveriet Tre Hjorter.  

Rovmord

Den anden gang Worm
var på besøg , den 27. juli, var dens agt, at kvæle ham, såfremt
kagerne ikke virkede. Men kagerne havde en bismag. Da Tønder
rejste sig for at spytte de forfærdelige kager ud, så Worm
sit snit til at få en snor om Tønders
hals. Worm trak af alle kræfter. Dødskampen varede kort. Worm
bredte nu et tæppe over hans hoved.

Det er lidt forskellige opfattelser om
Tønder
var døset hen, og havde opdaget Worms
hensigt, da han vågnede af opiumens virkning. Tyve, Tyve,
skulle Tønder have råbt, inden Worm
fik bugt med ham.  

Fra Tønders brystlomme lykkedes
det at finde nøglerne til gemmerne. Han åbnede den kiste, der stod
i stuen, og tog en betydelig mængde penge, medaljer, mønter og obligationer.
Der har været tale om 127 sølvmønter og medaljer. De tre af dem var
i guld.  

Worm
låste døren med en hængelås. Nøglen smed han i vandet i Nyhavn.
Derefter gik turen til Stadt Lauenburg,
hvor han logerede.  

Lugten fra kammeret

Misgerningen blev opdaget efter nogle
dage. Der bredte sig en forfærdelig stank fra Tønders
kammer.

Worm
led af samvittighedskvaler. Men efter et par dage havde han købt nye
klæder, og været rundt at betale sin gæld. Han fik en bekendt, som
han havde lært at kende, til at sende penge til sine forældre i
Nyborg.
240 Rdl. var der i kuverten. Det var en handelsrejsende
ved navn Stolle, der afleverede kuverten. Men kuverten skulle
åbnes for at man kunne give en kvittering. Her stod den rigtige afsender.
Personalet på posthuset fattede mistanke.  

Pågrebet i Lübeck

Worm var i mellemtiden taget til
Lübeck,
hvor politiet arresterede ham.

På et tidspunkt hævdede han, at
det var hans far, der var moderen.  

Anklagen var klar den 12. december 1836.
Worm,
der nu var 22 år gammel blev tiltalt for mord, røveri,
tyveri, falsk og andet bedrageligt forhold.

Hvis det holdt i de forskellige retsinstanser,ja så ville det ske det 

  • at Petri Claudi Ferdinand
    Emil Worm bør have sit liv forbudt og lægges på 
    stejle og hjul.

 

Mens Worm sad
i arresten led han meget af epileptiske krampeanfald.   

To
års kamp for Worm

Worm`s
forsvarer, P.M. Lange forsvarede ham med stor energi,i to år.
Han var overbevist om Peter Worms
uskyld. Han mente, at Peter Worm
blot var et redskab. Og han udviste stor tålmodighed med den anklagede,
der konstant skiftede mening.

Lang
mente ikke at han havde havde de kræfter, der skulle til for
at ligge Tønder ned.  

Punkt for punkt afviste Worms
forsvarer politiets anklage. Han påpegede, at grunden til at Worm
tilstod var, at han ville dø. Desuden havde politiet presset Worm
til tilståelse for at tilfredsstille datidens medier.

Mordet havde krævet ret meget fysik,
og den havde Worm ikke, mente forsvareren. Hvordan Worm
kunne magte den meget større og stærkere Tønder,
forstod forsvareren ikke.

Da disse argumenter prellede af, forlange
Lange,
at Worms fysiske og mentale tilstand blev undersøgt.
Forsvareren var helt sikker på, at der var en anden med i spillet.
Worm
var kun redskabet.  

Stadslægen
og Sundhedskollegiet undersøgte Worm.
Og konklusionen var, at de ikke udelukkede tilregnelighed.  

Behandlet med godhed

Den 2. maj 1838 blev Worm
igen fremstillet. Her trak han sin tilståelse tilbage. Forhørene gentog
sig sig igen den 5. og den 8. maj. I juni benægtede politiet, at de
på nogen måde havde truet Worm.
De havde tvært imod behandlet ham med megen godhed.  

Tilstå 
og kom i Guds Rige

Det hjalp nu helle ikke Peter Worms
eller for den sags skyld P.M. Lange´s
sag, at præsten H.C. Visby
opfordrede Peter Worm til at tilstå, så ville han få det bedre
med Gud. Hvis han ikke tilstod, ville han ikke komme i Guds
Rige.
 

Sympati for Worm

I befolkningen fik man efterhånden sympati
for Worm. Hans breve og digte blev offentliggjort. Kjøbenhavnerposten
advarede dog mod dette lefleri. Selv dagen inden henrettelsen blev et
digt af Worm offentliggjort.  

Fra flere sider forsøgte man, at få 
Kong Frederik den Sjette
til at omgøre dommen. 

Ole Pedersen Kollerød: Svineri

En af dem, der var indsat sammen med
Worm,
var morderen Ole Pedersen Kollerød.
Han kom i 1837 til skade at myrde Nymølles
kusk, Lars Pedersen under et tyveriforsøg sammen med to andre.
Han blev indsat i arresten i Slutterigade
i september 1838.

Han kendte udmærket Peter Worm.
I hans egen fortolkning af det danske sprog fortæller han blandt andet:  

  • Jeg sat hos Worm i arrest,
    med ham var der fleere Arestander. Jeg tror nok, at det var 8 Mand i
    det hele. Derimellem var ind geferlig stoer pryl, som hider Lars Christian
    Jensen og er juelmagersvend og har sat her i Kælderen i Stokhuuse i
    aared 1836. Denne Omtale var Worms Sengekammerat. Disse to di lagt i
    Sengen, baaed Nat og Dag og brugt alt det sviinerig, som det her kan
    trænges. Ja snart lagde den ene over paa og snart den Anden. Og de
    lode voss alle . Og så kysede di hiananden, ligesom det var ind Mand,
    der lagde og elskede sin Hustrue –
    ia, det saa viit, at Worm fek Kramp deraf.

 

Kollerød 
fortalte endvidere, at de blev skilt af. De fik hver 40 slag prygl for
deres forseelse.

Kollerød 
blev halshugget på Amager Fælled
den 17. november 1840.  

Henrettet

Den 20. november 1840 var tusinder af
mennesker forsamlet på Amager,
for at få et glimt af henrettelsen af Peter Worm.

Skarpretter Nicolai Raunholdt,
der var barnebarn af skovfogeden på Gisselfeld
havde styr på det. 

En blykasse ved en mølle

Den 15. oktober 1837 kl. 5 om morgenen
blev Jesper Jacobsen Kræmmerhuus
anholdt ved Toldboden. Han ville tage båden til Kiel.

Han var i besiddelse af en seddel med
en rød tegning. Denne skulle Worm
angivelig have tegnet. De havde siddet sammen i arresten. Han havde
gravet en blykasse ned ved en mølle mellem Hamburg og Altona.
Den skulle indeholde en del guld – og sølvmønter. De var tiltænkt
familien i Nyborg.  

Havde Peter Worm selv myrdet Jens
Peter Tønder, eller dækkede han over en sammensvoren? Vi får aldrig
svaret.
 

Hovedet manglede

Ja så kunne historien så 
godt være sluttet og efterladt læseren med et stort spørgsmålstegn.

Men der gik efter nogen tid vedholdende
rygter i København, at der manglede et hoved i kisten med
Peter Worm.
Godt nok mistede han hovedet, men det blev lagt tilbage
igen i kisten, efter at det havde været på stejle.  

Det var lægen Carl Otte,
der havde tilranet sig hovedet. Han havde en helt speciel interesse
i Peter Worm og andre forbrydere. Han havde før været indblandet
i gravrøveri. og afhuggede hoveder. Han interesserede sig meget for
Fremologi.
Ideen var at man på et kranie kunne se forbindelse mellem
ånd og legeme.

 

Carl Otte
blev i 1828 ansat på Tugt – Rasp
– og Forbedringshuset
Christianshavn.
Han tog bl.a. gipsafstøbninger af afhuggede hoveder.

Fjorten dage efter henrettelsen fik
Carl Otte
i nattens mulm og mørke gravet hovedet op. 

Carl Otte
er i dag begravet på Assitens Kirkegaard.
Behjertede sjæle ville også have haft Peter Worm
begravet på indviet jord på Assitens Kirkegaard.  

Kilde:
Se

Litteratur København  

Hvid du vil vide mere:

Nyhavns Historie  

Hvis du vil vide mere:
Andre krimihistorier –  

Mordet i Brumleby 1914 (under Østerbro)

Mordet i Vordingborggade (Øresundsgade)
1942 (under Østerbro)

Rovmordet i Holsteinsgade 1913 (under
Østerbro)

Dramaet i Husumgade (under Nørrebro)

Hypnosemordene på Nørrebro (under
Nørrebro)

Oprør i Møgeltønder (under Tønder)

Henrettelse på Østerbro (under
Østerbro)

Henrettet i Tønder (under Tønder)


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

København