Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro

Jagtvejens Mølle

September 2, 2010

Af Tonny Svanekiær 

Dette er historien om Jagtvejens
Mølle, også kaldet Tagens Mølle og Thorsgade Mølle. Møllen
blev bygget i 1799 og fungerede i Utterslev. Det blev flyttet til Køvermarken,
hvor den stod i ca. 80 år. Vi følger møllefamilierne, Jørgensen,
Larsen Møller, Dame og Jacobsen. I 1913 blev møllen nedtaget. En moderne
brødfabrik opstod på stedet. Den ophørte i 1923.
 

På hjørnet af den nuværende
Tagensvej og Jagtvej lå Jagtvejens Mølle som også kaldtes Tagens
Mølle og Thorsgade Mølle. Den blev opført på matrikel 171 H ved
Kløvermarken ifølge skøde af 15 marts 1811. I resten af denne beretning
om møllen vil den kun kaldes for Jagtvejens Mølle. Grunden som møllen
blev opført på lå meget tæt på hvor Thorsgade udmunder i Tagenvej
i dag, det er formodentligt årsagen til at den også kaldtes Thorsgade
Mølle.  

Jørgen Jørgensen – den
første ejer af møllen efter nyopførslen.
 

Ejer fra 1811 til 1829 var
Tømrermester Jørgen Jørgensen der også genopførte Jagtvejens
mølle. Møllen der var en hollandsk vejrmølle blev bygget langt tidligere,
omkring 1799, i Brønshøjholm i Brønshøj hvor den virkede som vandpumpe
til at pumpe vandet ud af Utterslev mose således at tørvene blev blotlagte
Det var Vicerådmand Philip Lange(1757- 1803) og Murermester og Forvalter
på Charlottenborg Hans Christopher Sonnin (1750- 1803) der fik opført
møllen omkring 1799. De havde forpagtet Utterslev Mose og møllen skulle
primært bruges, som tidligere nævnt, til at pumpe vandet fra mosen
således at man kunne skaffe tørv til indre by. Møllen havde fra starten
både vandsnegl samt et enkelt maleværk der blev bevilget i 1803. Da
Lange og Sonning døde, omkring, 1803 ophævede man bortforpagtningsmuligheden
og Vandkommissionen overtog selv tørveskæringen. Møllen viste sig
hurtigt at være underkapaciteret hvorfor den udskiftes med en langt
større.  Møllen blev herefter udbudt på auktion.    

Tømrermester Jørgen Jørgensen,
erhvervede sig møllen ved auktion af 12 september 1811 for 5000 Rigsdaler,
Jørgen Jørgensen havde dog ikke nogen grund til at genopføre møllen
på; men gik i kompagniskab med en bagermester ved navn Friderich Peter
Schløtzer der netop ifølge skøde af 16 august 1811 havde erhvervet
en grund på matrikel 171 lod H ved Kløvermarken som området der omkransedes
af Tagenvej –Jagtvejen og Lygtevejen kaldtes dengang. Møllen blev
efter flytningen til den nye grund på Kløvermarken indrettet med hele
3 kværne , 1 skallekværn og 2 sigtekværne – Jagtvejens Mølle var
nu en realitet og den prydede  hjørnet af Jagtvejen og Tagensvej
i over 80 år.  

Bagermester Schløtzer og Møllebygger
Jørgensen indgik en fællesskabs- eller sameje-kontrakt, der blev tinglyst
i retten 13. april 1812.

Ifølge kontrakten skulle Jørgensen
udover at nedtage og transportere møllen til grunden på Nørrebro,
ligeledes opføre de fornødne husbygninger – herunder en bolig. Alle
udgifter til møllens etablering, inklusive anskaffelse af møllebygning
og grund, skulle føres ind i en dertil indrettet regnskabsbog, og mindst
en gang om måneden skulle regnskabet gøres op, således at Schløtzer
skulle betale 1/3 mere end Jørgensen der lagde arbejdskraft til. Når
møllen var færdig og regnskabet afsluttet skulle hver af dem eje halvdelen
af ejendommen. I kontrakten var indføjet nærmere regler for proceduren
for et evt. salg. Der var også en særlig paragraf, der omhandlede
den situation at ”om en af os ville selv bruge og bebo samme, og til
den ende forlange fællesskabet ophævet”.  

Denne paragraf kom i brug allerede
7 måneder efter, idet Jørgen Jørgensen afkøbte bager Schløtzer
sin halvdel ved købekontrakt af 30. november 1812 (skødet tinglyst
den 29. december 1812). Møllen var ved købekontraktens indgåelse
knap nok færdig, og det besluttedes at Jørgensen skulle betale mestersvenden
Bøysens løn, mens Schløtzer skulle betale madam Møller, der havde
sørget for arbejdernes bespisning. 

Jørgen Jørgensen flyttede
nu med sin lille familie ind i beboelsen til den nyopførte mølle, 
Jørgen Jørgensens tømrerplads i Peder Hvidtfeldtsstræde 107 var
stadig basis for tømrer- og møllebyggervirksomheden, ligesom han havde
sit kontor på denne adresse. 

På Jagtvejsmøllen fødtes
de 5 yngste af Jørgen Jørgensens børn (egl. 6, men det yngste barn
døde som spæd): Dorthea Lovise (3.2.1814), Anne Margrethe (3.5.1817),
Sophie Friederiche (27.6.1819), Jens Lauritz Werner (1.5.1822) og Sara
Jørgine Benedicte (9.6.1826). Sønnen Jens Lauritz Werner havde blandt
sine faddere madam Würden,der var gift med jernstøber B. von Würden,
der tilhørte første generation af jernstøbere i København, og som
havde lært jernstøberi hos nogle engelske jernstøbere. Würden havde
Jørgensen fået kontakt med gennem sit møllebyggerarbejde.  

Efterhånden, som der kom mere
gang i møllebyggerarbejdet, tog Jørgensen mindre og mindre del i arbejdet
på møllen, som han dog ejede og beboede indtil den 14. september
1829. Jagtvejens Mølle blev i 1829 solgt til Christian Nissen. Han
ejede dog ikke møllen mere end halvandet år, så solgte han møllen
til Peter Larsen Møller, det var i 1831. I 1836 ejede Peter Larsen
Møller stadig møllen. Peter Larsen Møller drev også St. Blegdamsmøllen.
Efter afståelsen af Jagtvejens mølle i 1829 beskæftigede Jørgen
Jørgensen sig ikke selv med mølleri men helligede sig møllebyggeriet. 

Peter Larsen Møller  

Peter (Larsen)Møller blev
født i Helsingør den 14 juli 1807 og døbt i Sankt Olai Kirke i Helsingør
den 26 juli 1807 – Hans forældre var:  Lars Mattzen og Cathrine
Elisabeth Widt. 

Ifølge FT- 1840 og FT-1850
ejede Peter Møller stadig møllen. Han er reg. som mølleejer af Jagtvejens
Mølle ved FT-1840  med familien som bestod af :

Peter Møller, møllermester
og husfader, 32 år.

Marie Nielsen 28 år, født
omkring 1812. Hustru og husmoder.

De havde følgende børn: 

Carl Møller født omkring
1831 i København

Ida Møller født omkring 1832
i København

Eduard Møller født omkring
1836 i København 

Samboende på Møllen
var Niels Christensen 29 årig møllersvend, Hans Pedersen 22 årig
møllersvend, Søren Jacobsen 19 årig læredreng, Lars Larsen 22 årig
læredreng og Frederik Nielsen 18 årig læredreng , alle ugifte, herudover
boede ligeledes den 25 årige soldat Jørgen Andersen og de 2 tjenestefolk
Gunder Rasmussen 25 år og Jensine Christensen 22 år, alle ugifte. 

Ved FT-1850 er følgende personer
reg. på møllen.

Jagtvejs Mølleri 
171- H
 

Peter (Larsen) Møller 42 år
møllermester og husfader

Marie Nielsen 38 år hustru
og husmoder,

Ida Møller 18 år, datter,
ugift

Eduard Møller 14 år, søn,
ugift

Otto Møller 5 år, søn, ugift 

Af tjenestefolk er disse personer
reg:

Frederik Nielsen , 26 år,
ugift

Johan Gaust, 29 år, ugift

Wilhelm Jensen, 18 år, ugift

Lars Lemming, 21 år, ugift

Søren Aagesen, 22 år , ugift

Peter Petersen, 30 år , ugift

Karen Hansdatter, 24 år, ugift.

Flere af disse mandlige tjenestefolk
kan sagtens have været møllersvende og læredrenge. 

Ved FT-1860 er Peter Larsen
Møller stadig reg som ejer af Jagtvejens Mølle matr. 171 H.

Der er følgende personer reg.
ved folketællingen:

Peter Larsen Møller , Møllermester
og husfader 52 år.

Else Marie , født Hielsen,
hustru og husmoder, 48 år.

Ida Christiane Margrethe Møller
, datter , 28 år.

Anne Marie Møller, datter
, 9 år.

Hans Christen Rasmussen , ugift,
19 år, møllersvend

Matz Tei….sen , 27 år ugift,
møllersvend

Niels Hansen, ugift 21 år,
møllerlærling

Ole Pedersen, ugift, 23 år,
tjenestekarl

Peder Nielsen 59 år Enkemand
, tjenestekarl

? Jensdatter, 53 år ugift
, tjenestepige. 

Hvornår Peter Larsen Møller
afstod møllen vides nøjagtigt; men det må have været i 1860’erne.  

Møllerfamilien Dame  

Det vides ikke pt nøjagtigt
hvornår Ludvig Carl Dame overtog Jagtvejens Mølle; men først skulle
han jo uddannes som møllersvend hos en Møllermester – Ludvig Carl
Dame er født i 1836 og har nok været i 20’erne da han blev møllersvend
– altså omkring 1860 – hans fader Frederik Valentin Dame var forpagter
af Rye Mølle ved Roskilde til omkring 1838 da hans første 3 børn
er født der. Fra omkring 1839 ejede han Ballerup mølle, han er reg.
Som mølleejer ved FT-1840 og det vides med sikkerhed at 3 af hans børn
er født i Ballerup mølle. Han ejede møllen til mindst 1880 da han
er reg. ved FT-1880 som ejer af Ballerup Mølle. Jeg tør dog vove den
påstand at Ludvig Carl Dame har været i lære hos sin fader i Ballerup
Mølle og fået hele sin mølleruddannelse her. Ludvig Carl’s to første
børn er begge født i Ballerup i 1866 og 1867 –  hans sidstefødte
barn er født i 1876 i København , så det må med overvejende sandsynlighed
være et sted mellem 1868 og 1875 at Ludvig Carl har overtaget Jagtvejens
Mølle, jeg er mest tilbøjelig til at tro på årene omkring 1868
. I
Københavns stadsarkivs prioritets/vurderingsager fra matrikel
171 udenbyes klædebo Kløvermarken fra disse år fandt jeg netop oplysninger
omkring både vurdering af 26 oktober 1876 samt oplysning om konkursbo
af 3 august 1879 – begge dokumenter er behæftet med Ludvig Carl Dame’s
navn.

 

Ejer/Møller år:  1879

Ludvig  Carl Dame, Vurdering
af 26 oktober 1876 – 24.600,00

Konkursbo af 3 august 1879 

Ifølge februar FT-1880 er
familien Dame stadig boende på møllen;  nu som ”detailhandler

L.C Dame”. Familien Dame
og en anden detailhandlerfamilie er reg. som boende i forhuset i stuen.
Følgende personer er reg. ved FT-1880.

Ludvig Carl Dame, møller og
husfader 43 år.

Hansine Kathrine Dame hustru
og husmoder 42 år.

Christian Valentin Dame 
deres søn 13 år

Frederik Peter Dame deres søn
12 år

Dorthea Caroline Dame deres
datter 11 år

Lars Jensen husfader Detailhandler,
32 år

Hanne? Marie Jensen husmoder,
hans hustru, 35 år 

Karen Marie Petersen, tjenestepige,
16 år 

Ludvig  Carl Dame gik
som tidligere nævnt konkurs den 3 august 1879 men bor altså stadig
med sin nærmeste familie på adressen Jagtvej 103 matrikel 171
H. i forhuset i stuen. 

Om Familien Dame.  

Familienavnet Dame stammer
fra Damme tæt på Askeby i Fanefjord Sogn på Møn

Peter Hansen Dame, Ludvig Carl
Dame’s farfar, er født 1767 i Damme, Fanefjord sogn på Møn
i Præstø Amt. 

Peter Hansen Dame blev viet
omkring 1800 til Petrine Christine Walstorph . Petrine Caroline Walstorph
blev født i Næstved i 1775 og døbt den 21 april 1775 i Sankt Peder
Kirke i Næstved Præstø Amt – hendes forældre var Peder Walstorph
og Christine Dorothea. Søster til Petrine var Karen Pedersdatter Walstorph
, født samme sted 1773 døbt samme sted 8 september 1773 og død den
18 marts 1774.  

Fra omkring 1800 er Peter Hansen
Dame reg. som Vagtmester på Jægersborg Kaserne. 

Peter Hansen Dame og Petrine
Christine Wasstorph fik følgende børn: 

Hansine Christine Petersdatter
Dame
, født i Gentofte 3 februar 1801 og døbt i Gentofte Kirke
den 29 marts 1801, forældre : Vagtmester Peter Hansen Dame og Petrine
Christine Walstorff. Faddere ved dåben var: Olsen, jomfru Brønsted,
S……gus Schumacher (resten ulæseligt) Hansine Christine blev viet
omkring 1823 til Skolelærer og Kirkesanger Niels Christian Nielsen
der var født i København omkring 1796 – de fik følgende børn:

Julie Petrine Nielsen
født omkring 1824 i Borre Sogn Præstø amt

Anna Frederikke Nielsen
født omkring 1828 i Borre Sogn Præstø amt.    

Anton August Petersen Dame,
født i Gentofte 1802 og døbt i Gentofte kirke den 27 august 1802,
forældre: Vagtmester Peter Hansen Dame og Petrine Christiane Walstorff 

Anton August (Petersen)Dame
døde den 10 maj 1816 og blev begravet fra Gentofte kirke den 15 maj
1816 i en alder af 13 år. 3 uger efter sin fader Peter Hansen Dame. 

Carl William Dame født
i Gentofte Jægersborg i 1804 – forældre: Vagtmester Peter Hansen
Dame og  Petrine Christine Walstorph på Jægersborg. 

Faddere ved Carl Williams dåb
var:  Moderen selv, Knud Mathiesen, Sadelmager Olsen, Mathiesen
og faderen selv. 

Carl William Dame, skomagermester
og strømpemagermester,
blev viet omkring 1845 til Jacobine Wilhelmine
Dame, født Møller. Hun var født omkring 1809 i København. De fik
mindst et barn , en datter ved navn Anna Petrine Caroline Dame, født
omkring 1845. Carl William Dame lever sine ældre dage som particulier. 

Frederik Valentin Dame (den
agnatiske stamfader)

Født i Gentofte, Jægersborg
den  1807

Døbt i Gentofte den 5(7?)
april 1807, hans forældre var: Vagtmester Dame med hustru på 
Jægersborg. Faddere ved dåben var:  Knud Luplov, Jens Hartmann,
Sadelmager Olsen,

og Mathesen. Han blev konfirmeret
den første søndag efter Påske i 1821 – han er optegnet i KB som
boende på adressen Jægersborg Skole.

 

Som 25 årig blev Frederik
V. Dame blev viet til den 22 årige jomfru Ane Dorthea Christensen den
28 december 1833 i  Høje Tåstrup. Ved vielsen tituleres Frederik
Valentin Dame af Rye som møller, det vil sige at Frederik har erhvervet
Rye Mølle omkring eller før 1833. Ane Dorthea Christensen var født
den 10 juni 1811 og døbt den 20 august samme år, hun blev konfirmeret
den 22 april 1827.

Hendes forældre var Gæstgiverægteparret
Christensen i Hedehuskroen      

Ludvig Adolph Dame,
født i Gentofte 1810 og døbt i Gentofte Kirke den 13 april 1810 :
forældre: Vagtmester Dame og Hustru på Jægersborg, faddere ved dåben
var: Moderen selv, forpagter Bech, Kromand Knudsen.  

Peter Anton Dame født 
den 13 oktober 1816 i Jægersborg og døbt i Gentofte kirke den 12 november
samme år. Forældre:  Petrine Christine Walstorff enke efter Vagtmester
Peter Hansen Dame på Jægersborg som døde den 2 april dette år (1816)
Faddere ved dåben var: Oberstløjnantinde Boesen, Oberstløjtnant Boesen.
Peter Anton Dame blev viet til Dorthea Pedersen der var født omkring
1824 i Herlufmagle sogn i Præstø Amt. De blev viet omkring 1845 i
Tybjerg Sogn Præstø amt. De fik følgende børn:

Ludvig Dame født omkring 1845
i Tybjerg Sogn

Camilla Dame født omkring
1846 i Tybjerg Sogn

Caroline Dame født omkring
1849 i Tybjerg Sogn

Ved FT-1850 er Peter Antons
moder, enken  Petrine Christine Walstorff samboende på adressen
på Tybjerg skole i en alder af 70 år. Peter Anton Dame døde
den 25 marts 1895 i en alder af 78 år.  

Faderen, Vagtmester Peter Hansen
Dame døde den 20 april 1816 og blev begravet fra Gentofte Kirke den
25 april 1816 i en alder af 48 år. Et halvt år før hans søn Peter
Anton blev født, og 3 uger før hans søn Anton August døde. 

Frederik Valentin Dame og
Ane Dorothea Christensen  fik følgende børn:
 

Peter Christen Dame
født den 18 september 1834 i Rye , Roskilde og døbt i Rye kirke den
21 november samme år. Forældre : Mølleforpagter af Rye Mølle Frederik
Valentin Dame og Ane Dorthea Christensen. Båret af Madame Hillemann
på Rygård, Faddere ved dåben var:  Ane Kirstine Christensen,
Hr. Fuldmægtig Jørgen Hillemann, Ludvig Adolf Dame Møllersvend i
Rye og Rasmus Christensen i Hedehusene.

Peter Christian Dame, hørkræmmer, 
blev omkring 1870 viet til Gunnild Elise Christiane Dame der var født
omkring 1842 i Søllerød Sogn Frederiksborg Amt.  

De fik følgende børn: 

Carl Emil Valentin Dame født
omkring 1870 på Frederiksberg.

Georg Dedenroth Dame født
omkring 1871 på Frederiksberg

Ida Dorthea Dame født omkring
1874 på Frederiksberg

Caroline Luise Marie Dame født
omkring 1875 på Frederiksberg

Anna Adolphine Dame født omkring
1877 på Frederiksberg

Valdemar Valentin Dame født
omkring 1882 på Frederiksberg. 

 

Ludvig Carl Dame
født 28 april 1836 i Rye, Roskilde og døbt i Rye Kirke
den 15 juli samme år. Forældre:  Møller Frederik Valentin Dame
og Ane Dorthea Christensen i Rye.

Båret af Madam Balhorn i Slagelse,
Kjøbmand Balhorn fra Slagelse var fadder.   

Petrine Caroline Andrea
Dame
født  den 15 marts 1838 i Rye, Roskilde, og døbt den
14 juni i Rye Kirke. Forældre: Møller Frederik Valentin Dame og hustru 
Ane Dorthea  Christensen i Rye Mølle. Faddere ved dåben var:
Båret af Madam Kornerup i Roskilde, Jomfru Baiholm i Roskilde, Gjæstgiver
Jensen i Møllehuset, Gjæstgiver Lorentzen, Maltes søn og kjøbmand 
Balhorn i Slagelse.

 

Emilie Eleonora Dame
, født 1 februar 1842 i Ballerup, møllen. Døbt den 17 juni i Ballerup
Kirke. Forældre: Fredrik Valentin Dame og hustru Ane Dorthea Christensen.
Faddere: Madam Christensen og Hr. Gjæstgiver Christensen, Staldmester
Dame og skolelærer Dame, Madam Dame.. 

Frederik Theodor Dame
født den 18 juni 1844 i Ballerup, møllen, og døbt i kirken den 4
oktober samme år i Ballerup Kirke. Forældre: Ejer af Ballerup Mølle
Frederik Valentin Dame og kone Anne Dorthea christensen. Faddere ved
dåben var: Gjæstgiver Christensen af Hedehusene og kone, barnets forældre
og Jomfru Louise Geisling, alle af Ballerup 

Frederik Theodor Edvard
Dame
født 23 august 1848 i Ballerup, Møllen, og døbt den 26 november
1848 i Ballerup Kirke. Forældre: Møller i Ballerup Frederik Valentin
Dame og kone Anne Dorothea Christensen. Faddere ved dåben var: Fabrikant
Dame af København.  

Deres  Adresse ifølge
FT-1840 Smørum, Ballerup By , Møllen 89

Frederik Valentin Dame ejer
af Ballerup Mølle ved FT-1880, 74 år gammel, hans ene søn Frederik
Theodor Edvard Dame er ved samme Ft reg. som mølleforpagter ved Ballerup
Mølle. Frederik Valentins anden søn, Carl Ludvig Dame går konkurs
med Jagtvej Mølle den 3 august 1879.   

Ludvig Carl Dame blev
omkring 1865 viet til Ane Cathrine Dame født i Ballerup den 14 april
1837 og døbt i Ballerup Kirke den 4 juni samme år , hendes forældre
var: Husmand Christian Knudsen og Bodil Andersdatter af Ballerup.

Ludvig Carl Dame og  Ane
Cathrine Knudsen fik følgende børn: 

Christian Valentin Dame
født den 26 april 1866 i Ballerup, Møllen, og døbt den 24 juni 1866
i Ballerup Kirke. Forældre: Møllersvend i Ballerup Ludvig Carl Dame
og hustru Anne Cathrine Christiansdatter Knudsen, 29 år gammel. Faddere
ved dåben var: Tømrer Hans Larsens kone og pigen Anne Mortensdatter,
begge af Ballerup. Tømrer Hans Larsen af Ballerup, Hr. Kjøbmand Chr.
P. Dame af Kjøbenhavn og Kroforpagter Thomas Johannesen af Smørumovre. 

Frederik Peter Dame
født omkring 1866 i Ballerup. 

Caroline Dorthea Dame
født  den 27 oktober 1875 på Jagtvej Mølle i København og døbt
i Stefans Kirken den  19 december 1875. forældre: Møller Carl
Ludvig Dame og hustru  Ane Kathrine Knudsen, Jagtvej Mølle 103.
Faddere ved dåben var: Moderen. Møller Theodor Dame i Ballerup, Hørkræmmer 
Dame Hauser Plads, Faderen.     

Familien Dame var de sidste
ejere af Jagtvejens Mølle da den stadig fungerede som vejrmølle. Det
gjorde den i små 100 år, hvis man regner tiden den stod og pumpede
vand i Utterslev Mose med.  I 1892 blev møllen nedtaget.  

Jagtvejens Mølle og Brødfabrik
A/S
 

I 1890 er møllen imidlertid
på andre hænder idet FT-1890 har reg. følgende ejer af matriklen
som nu har fået adressen Jagtvej 145 – Møller og Bagermester
Erik Jacobsen som bor i stuehuset med sin familie der består af følgende
personer: 

Erik Jacobsen husfader møller
og bager , 46 år, født den 6 august 1843 i Sakskøbing.

Karen Jacobsen født Hansen,
hustru og husmoder, 38 år, født den 25 maj 1851 i Stokkemarke

Hans Jacob Wilhelm Jacobsen
, deres søn , 15 år, født i København i  1875

Martin Niels Emil Jacobsen,
deres søn, 11 år, født den  1 august 1876 i København 

Hans Madsen logerende bagerkudsk,
44 år

Jens Frederiksen logerende
bagerkudsk, 25 år. 

Herudover residerer der ligeledes
i stuehuset en Detailhandler Grønfeldt med sin familie. 

Ifølge FT-1906 er det stadig
bagermester Erik Jacobsen med familie der bor i bygningerne der nu har
nummer 103, stadig matrikel 171 lod H – Detailhandler Grønfeldt
bor også stadig i stuehuset. Møllen er som bekendt for længst nedtaget(omkr.1900)
; men bageriet kører stadig videre som Jagtvejens Mølle og Brødfabrik
.  

A/S Jagtvejens Mølle og
Brødfabrik
.

I 1913 var møllen som bekendt
nedtaget; men der blev på samme sted bygget et moderne bageri
og brødfabrik , nu på matrikel 402- Jagtvej nr 145. 

Ifølge FT-1916 var Direktøren
for aktieselskabet Jagtvejens Mølle og Brødfabrik en bagermester Jacobsen
der stadig boede på matriklen  med sin familie. Han var den
sidste ejer af brødfabrikken. 

A/S Jagtvejens Mølle og Brødfabrik 
fungerede der indtil 14 juli 1917 hvor brødfabrikken ophørte og blev
opslugt af et netop oprettet aktieselskab med Schulstad og Ludvigsen
som hovedaktører. <A/S Københavns Brødfabrikker> var en realitet.
Aktieselskabet bestod af i alt 9 Københavnske Brødfabrikker. Jagtvejens
Mølle og Brødfabrik fortsatte dog produktionen under det ny lederskab
helt frem til omkring 1923 hvor produktionen ophørte

Og brødfabrikken lukkede helt. 

Ved FT-1925 var det en blandet
landhandel der lå på matrikel 402 nr 143-145 som nu var i Urtekræmmernes
Kaffebrænderiers eje. I stuen boede en 29 årig Konfekturehandler Poul
Lothar Linberg  sammen med sin hustru der var ekspeditrice. I stuen
ved siden af lå en beværtning og her boede en Georg Alfred Rasmussen
med sin store familie på i alt 9 personer. På førstesalen over Beværtningen
residerede en Norsk skrædder – der har antageligvis været udført
skrædderhverv på etagen da der også er en ansat syerske reg. på
adressen. På førstesalen ved siden af skrædderiet boede en elektriker
med sin hustru – der er ligeledes reg. en kontordame på adressen.         

De gamle bygninger der rummede
brødfabrikken blev nedrevet umiddelbart efter 1925. Hvilket gjorde
at man nu kunne føre Thorsgade direkte gennem til Tagensvej. 
Dengang blev det sidste stykke af Thorsgade fra nuværende Mimersgade
til Tagensvej kaldet <Thorsgades Forlængelse>. Ved FT-1925 er
der stadig et mindre stykke af Thorsgade der kaldes forlængelsen fra
nr 118 helt oppe ved Tagensvej til nr 100 der lå omkring den nuværende
trekant ved Ydungades udmundning til Thorsgade. Der er jo ændret noget
på husnumrene i Thorsgade siden dengang – i dag går Thorgades lige
numre kun til nr 96.    

TCASC©  

Hvis du vil vide mere:
Læs

Ølunds Mølle


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro