Meget tyder på, at Jomfru Fanny var
kongedatter. Hun var et håb for de dansksindede. Men da hun forudsagde,
at prøjserne ville overtage magten, vendte de dansksindede ryggen til
hende. På et tidspunkt truede borgmesteren med at udvise hende.
En bog om hende blev forbudt af tyskerne under besættelsen.
De unge kender ikke Jomfru Fanny
Kongens hest skulle være hvid, det ønskede
sønderjyderne. Sådan stod der i en historiebog. Ikke noget om, hvorfor
det var så vigtig,at denne hest skulle være hvid. Det er nok
de færreste unge, der ved hvem Jomfru Fanny
var?
Og de fleste uden for Sønderjylland
ved det nok heller ikke.
Artikel nr. 2
Fortæller vi dem så, at hun højst
sandsynlig var et kongebarn og halvbroder til H.C. Andersen,
ja så klapper de nok lige ørerne ud. For sønderjyderne var hun nok
lige så meget et samlingspunkt og et håb for bedre tider for de dansksindede.
Men på et tidspunkt blev hun foragtet af de dansksindede.
Denne artikel skal ses som en efterfølger
til Jomfru Fanny fra Aabenraa.
Håndbog i kaninavl
Den første udgave af Marie Thomsens
bog om Jomfru Fanny udkom i 1934. Den gik jævnt godt og var
i kommission hos Boghandler Harald Bo Bojesen
– min gamle arbejdsplads gennem 16 – 17 år.
Som krigen nærmede sig, steg efterspørgslen
og salgskurven steg betragtelig.
I 1940, da bogen havde nået 7. oplag,
blev den forbudt. Men restoplaget på 3.000 eksemplarer blev dog
i den følgende tid solgt illegalt under bestillingskoden: Haandbog
i Kaninavl.
Myte eller virkelighed
Efterfølgende er der mange, der har
skrevet om den mystiske Jomfru Fanny.
Ingen tvivl om, at hun er blevet en myte, men er hun også virkelighed
? Bedøm selv kære læsere.
To kvinder til begravelse
Det var stuvende fuld i gaderne i
Aabenraa den 1. april 1881. Forrest gik den tyske præst, Göttig.
Han var efterfulgt af gode danske mænd. Og bagerst gik Anna Junggreen
og Karen Michelsen. To af Jomfru Fannys
nære veninder.
Det var nu ikke så normalt at kvinder
gik med i et ligfølge. Denne skik var forbeholdt mænd.
Provsten brugte Schillers
digt: Das Mädchen aus der Fremde
i sin tale over over Jomfru Fanny.
Minder om en mystisk dame
Hun bar på en hemmelighed med hensyn
til sin fortid, og måden hun levede på.
Mandag den 4. april 1881 skrev Dybbøl
– Posten:
- I Fredags jordfæstedes
i Aabenraa Frøken Fanny Enge, der i mange Henseender, var en mærkelig
Personlighed, som var omgivet af en vis Hemmelighedsfuldhed, baade med
Hensyn til sin Fortid og hele Maade at leve paa. Det er en bekendt Sag,
at hun mente at have Evne til at kunne forudsige, hvad der ville ske
i Fremtiden, og det er lige saa vist, at mange i sin Tid troede paa,
at hun virkelig var i Besiddelse af denne Evne.
Tirsdag den 5. april 1881 skrev Flensborg
Avis:
- I Aabenraa gik forleden
ved Døden Frøken Fanny Caroline Enger, en i vid Omkreds bekendt gammel
Dame. Den Afdøde var en ejendommelig Person, om hvilke mange troede,
at hun besad den Evne at kunne forusige, hvad der ville hænde i Fremtiden,
og hun var omgivet med en hvis Hemmelighedsfuldhed, hvilket ikke forfejlede
at gøre Indtryk paa Folk. Sit Folks Skæbne tog hun meget alvorligt,
og andre udmærkede og gode Egenskaber gjorde hende afholdt af Mange.
Eget hus i Persillegade
Det var den unge mor, Christine Heise,
der påtog sig moderrollen. Undervisningen foregik på tysk på Brundlund
Slot. Fanny havde dog et dansk sind.
Efter at have boet en del år i Slotsgade,
flyttede de til Storetorv. I mange år boede de i Ramsherred
34. Her blev Fanny meget syg. Kort tid efter begyndte hun
at kunne se syner.
En af de få mennesker, der kom
i nærheden af Fanny, var barber Peter Wilhelm Speckhahn.
Han var flyttet til Aabenraa
fra Flensborg. Han blev en slags formynder for hende, og det
skete først da hun var 37 – 38 år.
Plejemor død
I mange år fik Fanny et underhold
fra København, som gik gennem Speckhahns
hænder. Det var også ham, der hjalp Fanny
med at købe hus i Persillegade.
Her døde plejemoderen den 30. januar 1853. I kirkebogen er indført:
- Christine Margrete Heise
død den 30. januar 1853, ægte Datter af Forældrene Christian og Elisa
Heise i Mecklenborg, efterlader en uægte Datter, født den 31. August
1805, Alder 72 Aar.
Fejl i kirkebogen
Efter plejemoderens død, fortsatte
Fanny vaskeriforretningen. Understøttelsen fra Danmark
blev mindre og mindre.
Fanny
døde selv den 27. marts 1881. I kirkebogen står:
- Franziska Caroline Elise
Enger, kaldet Fanny Enger, foregiven som Datter udenfor Ægteskab
af Christine Heise af Mecklenborg og Skovrider Friedrich Enger i
Rivnitz Amt, født her den 31. august 1805, død den 27. marts og begravet
den 1. april 1881, 75 ½ år gammel.
Den grav, hun blev begravet i på
Aabenraa Kirkegård, tilhørte boghandler Sørensen.
Ja, faderen var antagelig Christian
Frederik af Danmark og moderen Prinsesse Charlotte Frederikke
af Mecklenborg – Schwerin. Om det faktisk er korrekt, får vi aldrig
at vide.
I Kirkebogen er det senere indført,
at hun er født i Slotsgade.
Efter ordre har man tilsløret de faktiske forhold. Efter Fannys
eget udsagn er hun født på Pløn Slot.
Hendes konfirmationskjole var i sort
fløjl. I hendes besiddelse var kammerdug, lærred, flot sengetøj,
flere stykker kongeligt porcelæn og en del sølv og guldsager med og
uden krone.
Det hemmelige dokument
Da plejemoderen engang i Jomfru Fannys
unge år blev meget syg, befalede han hende at hente et lille aflåst
skrin. Fanny havde ofte haft lyst til at kigge i dette skrin,
men kunne ikke finde en nøgle.
I skrinet var et stort dokument med blåt
bånd. Plejemoderen kastede dokumentet i ilden.
Dette var et dokument om din herkomst,
men det gavner dig ikke, om du havde fået at vide, hvem du er.
Christine Heise
havde indfriet et løfte, men hun døde ikke.
Efter en brand på Pløn Slot
forsvandt de sidste beviser. Efter forlydender skulle Fanny
have reddet resterne af dokumentet fra ilden. Og dette dokument blev
lagt i kisten, da Fanny blev begravet.
Ville ikke være underdanig
Fannys
formodede mor, Prinsesse Charlotte
kunne de ikke rigtig styre på hoffet. Hun blev separeret fra Prins
Christian og anvist en bolig på det kongelige slot i Horsens.
Her levede hun et selskabeligt og tøjteløst
kiv. I 1830 rejste hun til Rom.
I 1815 blev Prins Christian
viet til Prinsesse Caroline Mathilde, datter af Frederik Christian
til Augustenborg. Da prinseparret for en tid tog ophold på Gråsten
Slot, blev Fanny og plejemoderen opfordret til at besøge
dem. Men Fanny skulle efter eget udsagn ikke have været tilstrækkelig
underdanig overfor Caroline Mathilde.
Prinsessen og plejemoderen skulle være blevet meget fortørnet over
dette.
Fanny ville ikke til København
Da Prins Christian
skulle være kommet til magten i 1839, holdt en dag en kongelig postvogn
foran det hus i Ramsherred,
hvor Fanny boede. Et par høje officerer steg ud og gik ind efter
Fanny. De skulle føre hende til København.
Da plejemoderen opdagede, hvad der foregik brast hun i gråd. Hun knugede
Fanny til sig, kyssede hende og spurgte, om hun ville forlade hende.
Officererne måtte nu vende tilbage med uforrettet sag. Fanny
ville ikke med.
To gange skulle hendes formodede mor
forsøgt at få hende bragt til Horsens.
Men Fanny havde skreget og råbt. Så vognen måtte returnere
med uforrettet sag.
Interesse fra hoffet
Efter Kong Christian den Ottendes
død i 1848 kom der endnu en gang en udstrakt hånd fra København.
Redaktør Frederik Fischer modtog fra en Hr. Kock
i København et brev, hvor enkedronningen ønskede oplysninger
om Fanny og de kår, som hun levede i.
Men Fanny
ville ikke have noget med de kongelige at gøre. Hun glemte ikke, at
Caroline Mathilde blev fornærmet, fordi hun ikke kyssede hende
på hånden.
Sølvtøj beslaglagt
Nogle af Fannys
bekendte fik foræret ting som var forsynet med kongekrone.
Da der ingen arvinger var til Fannys
efterladenskaber, foranstaltede Aabenraa Kommune
en aktion over hendes ting. Men inden aktionen beslaglagde Landraad
von Leventzau en del sølvtøj med krone på.
Von Leventzau
havde været overhofmarskal under Christian den Ottende.
Det er min moder
På et tidspunkt var nogle dammer
fra Aabenraa en tur på Lyksborg,
her i blandt Fanny. På et tidspunkt var hun forsvundet. Man
fandt hende stående åndsfraværende foran et oliemaleri af Prinsesse
Charlotte. Fanny vendte sig om til damerne:
- Det er min moder
I 1907 var en række mennesker fra
Fannys omgangskreds på besøg på Rosenborg.
I et af værelserne var udstillet efterladenskaber efter Frederik
den Syvende. Her var selskabet sikker på, at genkende en del af
Fannys ting fra Aabenraa.
Her lå også en del af Fannys
broderier.
Fanny forudsagde rædslerne
Fanny
fortalte:
- Naar Klokken var 12 om
natten, forekom det mig syv Nætter i Rad, som om en høj og stærk
Røst raabte ”Fanny, Fanny!. Jeg slog
Øjnene op og saa, hvorledes Borgere i vor By løb med hvide Bind om
Armene greb Bønderkarlene og Søfolkene, der vilde rejse til Danmark
og blive deres Konge tro, og kastede dem i Fængsel. Derpaa kom vilde
Skarer fra Tydskland med langt Skæg og flagrende Haar i Fløjels frakker
og Lærreds Bluser. De saa skinbarlig ud som de Folk, jeg har læst
om i Rinaldo Rinaldini og Skinderhans. De havde en bred Kniv ved Siden
og en Bøsse paa Nakkenog en bredskygget Hat med en Hanefjer paa Hovedet.
De sang: ”Was ist des Deutschen Vaterland”
og ”Schleswig – Holstein meerumschlungen. Borgerne stemte i med,
saa det syntes, den Jubel og Glæde aldrig ville ende. Men snart kom
den danske Armé fra Haderslev mod Aabenraa, og nu flygtede Alle Syd
paa ad Flensborg til, hvor de bag Bankerne mellem Bau og Flensborg vilde
slaa de Danske. Men jeg saa, at de Danske slog dem og fangede dem, saa
det var en Gru. I Flensborg var der stor Glæde. - Derefter drog de Danske
til Slesvig, hvor de blev slagne og kom tilbage i en daarlig Forfatning.
Bag efter dem kom en uhyre Mængde tydske Tropper og drog Nord paa helt
ind i Jylland, men snart kom de tilbage som i en fuldstændig Flugt,
saa travlt havde de. - Men de standsede ved Flensborg
og kæmpede med vor Armé ved Sundeved. Efter nogen Tid drog de hjem
til Tydskland, fordi der var sluttet Vaabenstilstand. Preusserne i Forening
med samtlige Forbundstropper kom tilbage igen og Krigen begyndte paany.
De Danske trænges tilbage og lide mangfoldige Tab, men saa kommer der
Hjælp. Da rykker hele den den Danske Armé
gennem Aabenraa sydfra og straks bagefter en storrussisk Armé, hvoriblandt
jeg saa Cavaleri paa smaa vilde Heste og Karlene havde vilde mørke
Ansigter med korte Næser, og ved siden havde de overmaade krumme Sabler.
Naar denne Armé er passeret gennem Aabenraa, saa slaar Forløsningens
Time og Tydskernes Undergang er for Døren. Kort derefter kommer det
mellem Aabenraa og Haderslev til et Slag, hvor der i tre Dage skal kæmpes
med den største Forbitrelse, men Tydskerne bliver slagne og flygter
ad Tydskland til. - Efter dette Slag drager
Kongen i Spidsen for sin Armé uden at møde mindste Modstand lige til
Hamborg og Krigen er til Ende.
De dansksindede tilsluttede sig Fanny
Rygtet om disse syner spredte sig. De
dansksindede i Aabenraa fik nyt håb. Familier som Cornett,
Frahm og Junggreen knyttede sig til Fanny.
Og et venskab med redaktør Frederik Fischer
udviklede sig også.
Borgmesteren udvist
I Aabenraa
var den jævne befolkning dansksindet. Overklassen tilhørte for det
meste Slesvig – Holstenerne. Borgmester Schow
tilsluttede sig også denne bevægelse.
Borgmesteren havde truet Fanny
med udvisning, hvis hun fortsatte med hendes profetier. Fanny
havde svaret at han blev udvist før hende. Og hun fik ret.
Orlogsbriggen St. Thomas
under kaptajn Suenson og krigsskibet Hekla
ført af admiral Steen Bille
var ankret op i Aabenraa Fjord.
Kort efter havde Suenson sendt en befaling at en række personer
skulle stille på skibene, der i blandt Borgmester Schow.
Borgmesteren blev arresteret, ført til
Sønderborg for senere at blive indsat i Kastellet.
Doktoren ville flygte
I begyndelsen af 1848 fik Fanny
besøg af den tyske læge Dr. Neuber.
Her fortalte hun at Christian den Ottende
snart ville dø.
- Når Danskerne kommer tilbage,
så løber De, Dr. Neuber, men De kommer igen og løber endnu en
Gang.
De dansksindede trak sig
Fanny
forudsagde resultatet af slagene ved Fredericia
og Isted. Men da hun kom med følgende forudsigelser, trak hendes
dansksindede venner sig:
- Preusserne kommer og tager
det hele, og Slesvig vil komme til at sukke under et stærkt Regimte.
Vi skal blive saa tyske saa tyske, at næsten ikke haaber mere. - Dannevirke vil falde, uden
at der løsnes et Skud.
Fanny
forudsagde også byggeriet af amtsbygningen på Madevej.
Hun forudså også Frederik den Syvendes
ligfærd. Hun sagde, at et Højtfornemt Lig skulle udskibes fra vor
Landsdel.
Wilhelm kom ikke til Aabenraa
Hun blev inviteret ind i byen for at
hilse på Kong Wilhelm af Preussen.
Hun afslog og sagde, at han ikke ville komme ind til byen. De tysksindede
havde ellers pyntet byen i feststemning. Men han kom aldrig ind til
byen. Han blev ude ved Lundsbjerg Kro.
Den tyske flåde i Aabenraa Fjord
Flere gange udtalte Fanny,
at en stor tysk flåde ville ligge i Aabenraa Fjord.
Det fik sejlmager Cornett til at bemærke over for sin kone:
- Æ troe Morlil, te Fanny
blue tumbe, Æ tyskere eje knap et Skif. Hvo´ka hun saa snak om en
stoe Tysk Flaaé.
Faktum var, at den halve tyske flåde
inden Genforeningen gentagende gange lå på Aabenraa red.
Truet med hængning
Da Fanny
engang i 1850erne kørte til Gråsten
så hun for første gang Sognefoged Petersens
nyopførte stuehus i Sønder Hostrup.
Da hun senere mødte sognefogeden, fortalte
hun, at huset aldrig skulle være blevet bygget, fordi det kun ville
volde ham besvær og mange genvordigheder.
Da Petersen
i 1864 første gang fik indkvartering, lå der 500 mand i stuehuset.
Da de tyske infanterister en dag kom trætte og sultne tilbage fra
Jylland, blev de beværtet med kærnemælksvælling og stegt flæsk.
De spiste så meget, at flere blev alvorligt syg.
De fattede mistanke, og mente at Fru
Petersen ville forgifte dem. De blev så rasende, at de både ville
hænge og skyde hende.
I sidste øjeblik lykkedes det for en
dragon – vagtmester at redde hende. Fremover måtte Fru Petersen
selv smage for.
Fornemt besøg
Kort efter at Preusserne
var nået til Aabenraa i 1864, blev der en aften banket på
Fannys dør. Udenfor stod to højtstående tyske officerer. Den
ene var Prins Friedrich Carl af Preussen.
De ville gerne vide om de havde krigsheld. De ville vide om de kom til
Jylland og Fyn.
- De kommer til Jylland.
En General vil plante et Flag paa Skagens Spids. Men Tyskerne bliver
ikke længe i Jylland. De kommer ikke til Fyn. De vil beholde Sønderjylland,
men det kommer tilbage til Danmark igen.
Kongen og den hvide hest
Den mest kendte forudsigelse fra Fanny
er dog sikkert denne:
- Jeg tror nu det varer længe,
inden vi bliver danske hernede. Der skal ske saa mange store Forandringer
med alting. Det bliver ikke Christian den Niende, der kommer hertil
som dansk Konge. Kongen, der kommer herned, kommer ridende på
en hvid Hest, og er en Mand i den bedste Alder, hverken gammel eller
ung. Der er sort af Mennesker for at tage imod ham, men ikke et bekendt
Ansigt, har jeg set blandt dem.
Kilde:
Se
Litteratur Aabenraa
Hvis du vide mere:
Læs
Aabenraa 1800
– 1850
Aabenraa 1864
Jomfru Fanny fra Aabenraa
Mennesker i Aabenraa
Rådhuset i Aabenraa
Kongens Hvide hest (under Sønderjylland)
Pigen fra Højer (under Højer)
På
dengang.dk er der desuden flere artikler om Treårskrigen