Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro

Dagligliv på Nørrebro – dengang

Juli 7, 2010

Vi følger den almindelige familie
på Nørrebro. Skolen var et frygtelig indslag i dagligdag. Undervisningen
var kønsopdelt. BZ og Røde Rose
blev født på Nørrebro. Beboerne
ønskede medindflydelse på den håbløse sanering. Forældrene får
at vide, at deres børn bliver født kompetent, og ikke skal opdrages.
De skal endda sættes på potte i 7
– 8 måneders alderen.
 

Gik på 
lokum sammen

Om vinteren dampede hestepærerne på 
de brostens – belagte gader. Natmændene rumsterede ved at fjerne
de menneskelige efterladenskaber fra bunden af retiraderne. 

Man lavede mad på uhåndterlige
brændekomfurer og vaskede det skidne tøj i kogekældre. Havde man
ikke adgang til et sådant, foregik det i det lille køkken. 

Børnene på Nørrebro
var dengang halvsultne. De frøs og havde et skrantende helbred.

Hvert tredje barn arbejdede ude, ofte
mange timer om dagen.

Små piger stod op tidlig om morgenen
for at hjælpe mor med at gå ud med aviser. 

De fattige sov sammen. Dragekister, skuffer,
kommodeskuffer og pjaltekasser blev taget i anvendelse. Ofte havde man
kun en aflagt frakke over sig.

Man kendte ikke til privatliv. Man sov
sammen, spiste sammen og gik på lokum sammen med dem, der var
en del af husholdingen.  

Startede dagen med spegesild

Man startede dagen med øllebrød, spegesild
eller rugbrødshumbler med fedt på. Drengene blev sendt ud for at finde
brænde. Pigerne hjalp mor med de mindste og huslige pligter. De største
gik i skole, eller skulkede fordi de var nødt til at arbejde.  

Når man sad ved bordet måtte man ikke
levne noget som helst. Snakke, det måtte man i hvert fald ikke.

Rabarberdrengen blev sparket af sin fulde
far, og også i skolen fik han prygl. Dette resulterede i et glødende
had til over – og ordensmagten. Det betød, at allerede dengang
overfaldt Rabarber – drengene
uniformerede betjente.  

Skolen
– en kronisk krigstilstand

Skolen var et frygtet indslag i hverdagen.
Man fik med spanskrøret for den mindste forseelse. Der var også 
gode undtagelser på Nørrebro.
Men dygtige lærerkræfter kunne ikke erstatte mætte, varme eller styrke
sultne, forfrosne eller overtrætte børn.  

I skolen hørte prygl til dagens orden.
Slag, hug, stryg og prygl på ryggen. Seks timer om dagen og seks
dage om ugen.  

Ja skolen var en virkelig udfordring
for Nørrebro – børnene.
De ti bud skulle man kunne uden ad, og også forklare betydningen. Men
det var det nok de færreste børn på stenbroen, der kunne.  

Martin Andersen Nexø 
der også havde sin gang på Nørrebro,
betragtede skolen som en kronisk krigstilstand.  

På Nørrebro
var undervisningen stærk kønsopdelt. Også i skolegården var kønsopdelingen
håndhævet.  

Revselsesreten blev indført i 1685 i
Christian den Femtes Lov:
 

  • Husbond maa revse sine
    Børn og Tyende med Kæp og Vand og ej med Vaaben.

 

Denne ret forsvandt først i 1986, og
blev i rigelig form praktiseret på Nørrebro.  

Et gebis i konfirmationsgave

Dengang var der på Nørrebro
ikke noget der hed børne – og voksenmad. Bevares maden blev skåret
ud og det blev dyppet i varm mælk eller øl. Og så skete det da også,
at der blev lavet vælling til de allermindste.

Tygget rugbrød og sukkermad lagde man
i en åben lærredsklud. Den blev brugt som sutteklud. Ikke underligt,
at børnenes tænder efterhånden blev ødelagt. Et gebis i konfirmationsgave
var ikke ualmindeligt.  

Hver 4.
barn dør af madforgiftning

Ikke bare befolkningens dårlige vaner
eller manglende kendskab til smittefare gjorde indtagelse af føde til
en farlig affære. Man havde hverken køleskab eller fryser. Det var
svært at holde madvarer som rå fisk eller råt kød friske i
mere end to dage. Bakterierne florerede i uforarbejdede kød og den
halvlunkne mælk.

Tænk i perioden 1900 – 1904 døde
hvert fjerde barn af maveforgiftning.  

Almindelige mennesker gik med det samme
tøj i dage og uger. Det skete også at tjenestepiger på Nørrebrogade
overtog herreskabets undertøj og gik i det et stykke tid, inden det
blev sendt til vask.  

Emma Gad giver råd 

Det var nok ikke mange beboere på 
Nørrebro,
der så det værk der udkom i 1903 og som var redigeret
af ingen mindre end Emma Gad.
Det hed Vort Hjem:  

  • Lige så 
    Vigtig for vor Sundhed er også 
    at holde vor Person ren. Vor sædvanlige vadskning af Ansigt og Hænder
    én a to gange ugentlig af Hals og Fødder er i den Henseende Langt
    fra tilstrækkelig. Hudens hele Overflade maa mindst en Gang ugentlig
    undgaa en Grundig Renselse for at befries for alt det Støv og Smuds,
    der udefra er tilført den gennem Klæderne og for det Fedt og Sved,
    den har udskilt.

 

I samme stil kom der i 1909 også 
en fagbog, der hed Barnet. Men den bog har sikkert heller ikke
været en bestseller hos boghandlerne på Nørrebro:  

  • Undertøjet maa skiftes
    nogenlunde hyppig. Hvor hyppig afhænger af Aarstiden og navnlig af
    om Barnet ved Leg eller Idræt har svedt. Mindst i hvert Fald
    én Gang om Ugen.

 

Rotterne løb mellem benene

Toiletter var det ikke noget, der hed.
Der var lokummer i gården. Såkaldte retirader.

Her løb rotterne mellem benene på 
børnene. Lugten af lort og urin steg op fra skidehullerne og gjorde
et lokumsbesøg til en helt igennem ulækker affære.

Jo kendskab til bakterier var ikke forbeholdt
beboerne på Nørrebro. Det var kun forbeholdt de få, der studerede
medicin. Og ordentlig lægebehandling var kun forbeholdt de priviligerede.  

Det var ikke ualmindeligt, at nyfødte
børn blev afleveret på trappesten. Børnene blev afleveret hos
plejeforældre, men det var ikke altid til børnenes fordel. 

Banemord var almindelig

I 1911 blev en plejemor idømt 14 års
fængsel, fordi hun havde slået hendes 11 årige plejedatter ihjel
med et spanksrør. Det var dog fuldt lovligt at banke sine børn dengang.  

Barnemord var også almindeligt.
Hvis drabet skete lige efter fødslen så retssystemet med milde
øjne på det. Man kunne slippe med 2 år.

På Nørrebro
var det Dagmar Overbye, eller barnemorderen fra Jægersborggade.
Hun myrdede en del småbørn og tjente penge på det. En del af disse
mord foregik i Jægersborggade
og på Assitens Kirkegaard.  

Feriekolonier var populære. Det var
rift om pladserne. Disse rekreationsophold startede første gang i 1850erne.
Opskriften var mad, sol og frisk luft.

Mange Nørrebro
– børn
kom ud deres slum og fik en oplevelse ude på landet.  

Fabriksloven

I 1914 udgjorde kvinderne 40 pct. af
arbejdsstyrken. Men også børnene bidrog til husholdingen. Først
i 1901 fik man reguleret fabriksloven. Da blev der forbud mod at børn
under 12 år måtte arbejde i industrien.

For dem over 12 år måtte arbejdsdagen
maksimalt være 6 ½ time.

Mange mødte slet ikke op til undervisning.
De skulle tjene penge til familien. Undersøgelser viste, at piger i
13 års alderen havde 51 pct. fraværd.  

Lusetanter

På byens friskoler blev der ansat
lusetanter.
Men pigerne nægtede at samarbejde. De skreg, når lusene
skulle fjernes. Det gjorde ondt og det stads man brugte, var ildelugtende.
Drengene havde det lidt lettere. De fleste af dem var karseklippet.  

Legetøj til Nørrebro

Nørrebro
– børnenes
legetøj var for det meste hjemmelavet. Det fabriksfremstillede
legetøj var forbeholdt de rige folks børn. Men det hjalp da Penny
Toys
kom til Nørrebro.
Det var billigt legetøj i blik.

Dengang fik man en god ide. Indsatte
blev sat til at fabrikere kvalitetslegetøj i træ. Flyvemaskiner,
pakhuse, mælkebiler, lokomotiver, bondegårde og dyr

fandt åludselig vaj til Nørrebro.

De bedre stillede børn på Nørrebrogade
fik komplicerede byggesæt som engelske Meccano
og danske Tekno. Pigerne fik nipsenåle og trillebånd samt dukkehuse.

Tinsoldater kom til at slås med indianer
og riddere.  

Stor dødelighed blandt børn

Landets første børnehospital blev oprettet
for private midler i Rigensgade.
Senere blev børnene flyttet til Dronning Louises Hospital
i Farimagsgade.

Børn med smitsomme sygdomme blev helt
isoleret. Det var nok ikke den mest smarte løsning, når de ikke engang
måtte se deres forældre.  

En stor dødelighed havde børn af enlige
forældre. Hele 60 pct. af børnene døde inden de var nået fem år.  

Giv ikke børnene kælenavne

I 1918 kom Emma Gads Takt og Tone.
Hun skrev blandt andet om børnene: 

  • Man skal ikke tro, at de
    trænger til Føde i nattens Løb, og man skal rolig lade dem skrige
    i et par Nætter, saa er det forbi……

 

Ak ja, samme Emma Gad
skrev endvidere: 

  • Giv ikke Deres smaa Børn
    Kælenavne. Livet igennem skal de ikke gaa rundt og hedde Bips, Misse,
    Tulle, Tut
    og hvad man nu kunne finde på.

 

Det var også i 1918 landet blev
ramt af Den Spanske Syge. 12.000 døde, heraf mange børn.  

Folkekøkken

Fra 1911 til 1921 voksede Københavns
indbyggertal med 120.000 til ca. 670.000. På Nørrebro
var der efterhånden trængsel.

En arbejder tjente typisk 80 kr. om måneden.
Det svarede til prisen på en ny cykel.  

På Nørrebro
spiste man kartofler, suppe, grød, rugbrød med fedt, sukker eller
sirup på. I 1917 blev der oprettet endnu et Folkekøkken
til bespisning af de mange ofre af krisen.

Det vrimlede med børn på gader,
i baggårde og trappeopgange på Nørrebro.
Mange af dem var syge.  

Børnene blev sendt ned på havnen
eller ud på jernbaneterrænet for at samle koks.

Første verdenskrig ramte med arbejdsløshed,
varemangel og rationering på mad.  

Asyler og gadebander

På Nørrebro
opstod de såkaldte asyler.
De var forbeholdt enlige mødre, der måtte arbejde for at forsørge
familien. Der var altid et sted, hvor man kunne lege.

Sørøvere, indianere, røvere, soldater,
klatre i træer, trille med tøndebånd, lege gemmeleg og fangeleg.
Jo det var gang i lege.

Og i 1918 kom den første Flemming
– bog.
 

Mange børn på Nørrebro
var organiseret i gadebander. De kæmpede drabelig slag med andre gader
og områder. Hjemme i gården opstod der et heraki. Det var absolut
status, at være anfører for en bande.  

Man kendte endnu ikke ordet mobning.
Men den interne justits var brutal. Den var korporlig og præget af
meget vold. Det var de svage børn, det gik ud over.   

Spejderbevægelse er sagen

I 1922 skete der noget epokegørende.
Opdragelsesanstalter kom til at hedde børnehjem, men pædagogikken
var stort set det samme.  

Den senre leder af nazipartiet Cay
Lembcke
udgav i 1923 bogen Forældrenes Bog.
Her opfordrede han forældrene til at sende deres børn ud i naturen.
Spejderbevægelsen var sagen. Men mange forældre mente dog ikke, at
deres døtre skulle opdrages som drenge.  

Ota og Richs

Og i 1924 begyndte Havremøllen
at udsende Ota – bøgerne.
Sådan en bog fik man udleveret, når man havde samlet 15 mærker.

Året efter sendte kaffetilsætnings
– producenten Richs et dusin soldater i krig. Det vil sige,
at det var små farvebilleder af soldater. Jo, mor blev overfaldet af
poderne, når hun kom hjem med Richs.

Der var selvfølgelig et album, der skulle
fyldes. 210 pakker skulle der til, for at fylde et helt album. Og sandelig
efter anden verdenskrig var der Walt Disney
billeder i pakkerne. Sorgens år var i 1968, da det sidste album udkom.  

Tab af værdighed

På Nørrebro
var der langt fra alle, der havde stemmeret. Var man på fattighjælp,
var man ikke i stand til at tage vare på
sig selv.
Tab af denne værdighed varede helt til 1961. Endelig
dette år fik fattighjælps – modtagere stemmeret.

Både kvinderne og tyendet havde fået
stemmeret i 1915.  

Og så begyndte man at danse på 
Nørrebro omkring 1930. Musikken kom nu ikke kun fra radioen. Nu kunne
man også få grammofoner og grammofonplader. 

Loven om bekæmpelse af sygelighed

Efterhånden havde man fået bugt med
sygdomme som tuberkulose, den engelske syge og lungebetændelse. I 1937
havde man vedtaget Loven om Bekæmpelse af Sygelighed og Dødelig
hed blandt Børn.
Og dermed fik man sundhedsplejersker.

Oprettelsen af Børnenes Kontor
sikrede blandt andet mange Nørrebro
– børn
en julegave.  

Biograferne viste Mickey Mouse
og Skipper Skræk. I 1937 kom den første tegnefilm i spillefilmslængde.
Det var Snehvide.

På Nørrebro
kæmpede detailhandlerne mod børnebander, der var på tyverijagt. For
at træde ind i banden skulle man udføre tyverier.  

Lægen måtte i fængsel

Den fantastiske børnebog Spøge Jørgen
udkommer. I biografen henrykker Ib Schönberg, Familien Danmark
i Panserbasse.

Doktor Leunbach
mente, at den mest effektive måde at begrænse fattigdomen i de lavere
sociale klasser, var børnebegrænsning.

Samme Leunbach
røg i fængsel, fordi han spredte oplysninger om svangerskabsforebyggende
metoder.  

Illegal abort

Under besættelsen var gadebelysningen
sat ud af drift. I hjemmene klarede man sig med dæmpet belysning, Der
var mangel på alt. Næsten hele landbrugsproduktionen gik til tyskerne.

Fællesarealerne blev omdannet til køkkenhaver.
Børnene samlede mågeæg. Det kunne være lige så godt som hønseæg.

Kjoler blev syet af faldskærmsrester.
Mor tryllede med tøjfremstilling. Midt i det hele kom bogen, Palle
alene i verden.
Lidt senere fulgte Lille Sorte Sambo
og Pippi Langstrømpe.  

I 1945 skønnede man, at mellem 6.000
og 10.000 danske kvinder fik en illegal abort. Et besøg hos en kvaksalver
kunne være en risikabel affære.

Illegal abort eller fosterdrab kunne
straffes med to års fængsel. Men det blev nu yderst sjældent praktiseret
af domstolene.  

I 1928 var penicillinen opdaget, men
først 13 år senere fandt man ud at anvende den. I begyndelsen var
behandlingen så dyr, at folk over 60 år ikke blev behandlet med det
nye lægemiddel.   

De to a er blev i 1948 udskiftet med
bolleå. En yderligere udfordring for skoleeleverne.  

Med 1950 erne vandt det engelske sprog
også indpas. I børnehaverne på Nørrebro
sagde poderne Spajderman.  

I 1952 ramte en polio landet. 6.000 blev
smittet heraf 4.100 børn. Mange blev ramt af børnelammelser. Dette
døjede man med resten af livet. 150 børn dør.  

En mand med benspjæt

Mor gik derhjemme. Pigerne havde sløjfer
i fletningerne og Lille Per
havde skrammer på knæene.

Elvis
begejstrede med mærkelige benspjæt i 1958. Hos de velhavende på
Nørrebrogade
var de første fjernsynsapparater dukket frem. Det
var dog langt til nutidens fladskærm.  

Jo og så var det også 
Tommy Steeele.
Det var ikke kun Fiskerpigens Sang
og Hvide Måge.  

Den moderne pædagogik mente nu, at det
var sundt, hvis børn grisede sig til. Men de mente dog også, at tegneserier
var skadelig for børn.  

Søren og Mette dukker op

Skolebørn på Nørrebro
måtte også terpe Søren og Mette.
De første hefter udkom i 1954. Samme år så de første Lego
– klodser
dagens lys. Nu var det ikke så mange børn på Nørrebro,
der fik dette dyre legetøj.  

I 1955 blev fysisk straf forbudt i de
københavnske skoler, men det blev ikke rigtig håndhævet. Eftersidninger,
lussinger og spanskrør var stadig almindelig.  

Familiebutikker lukker

I 1960erne kommer de nye supermarkeder.
Nu kom der pludselig dåsemad og mælk i kartoner. Ikke alle butikker
på Nørrebro kunne klare disse ændringer. Mange familiebutikker
lukker.  

Dameblade kom med opskrifter på 
hæklede ponchoer og barnevognstæpper i patchwork. Nu kunne man tage
på charterrejser. I radioen hørte mor og far Raqel Rastenni,
Gitte og Farmand
samt Louis Amstrong.  

Køleskab og rigtige badeværelser fulgte.
68´er generationen tog afstand fra materialismen.  

I 1965 var antallet af kvindelige studerende
tredobbelt siden 1945. Og en klapvogn fik navneforandring til promonadevogn.

70 pct. af kvinder med børn var hjemmegående.
30 pct. af de gifte kvinder havde arbejde. Dette tal blev fordoblet
gennem de næste 15 år.  

Ingrid og Lillebror

Børnene spiste Cornflakes
og Guldkorn. I skolen skulle man lige vende sig til den nye 13
– skala. I fjernsynet begejstrede Ingrid
og Lillebror. Og så kom Cirkeline.

Lønmodtagerne fik fire ugers ferie og
overarbejdsbetaling. Jordemødrene blev statsansatte.  

Kollektiver er sagen

1970erne indledtes med rød front
og atomkraft nej tak. Generalstrejker og store 1. maj demonstrationer
var normalt.

Islandske sweaters og lilla ble blev
symboler. Mange forældre talte om indoktrinering. De ville ikke sende
deres børn i institutioner anført af fanatiske hippier.  

Man havde svært ved at skelne mellem
rød og borgerlig indoktrinering. Der blev eksperimenteret i alternative
leve – og boformer. Dyrkelse af fri sex var højeste mode.

Mellem 30.000 og 40.000 boede i kollektiver.  

Sigrid Riese
svarede på spørgsmål om børn. Rødstrømperne var agressive og blodtørstige.

Påvirkningen og idoldyrkelsen fra
USA
var enorm. Samtidig blev der demonstreret mod den amerikanske
imperialisme og krigen i Vietnam.

John Travolta
fik de unge til at glemme alt om hungersnød, oliekrise og bilfri søndag. 

60 pct. af alle ægteskaber gik i opløsning.
40.000 småbørn levede alene sammen med mor.

De mandelige lærer dik fuldskæg. 

Christania pog sanering

En gruppe unge flyttede i 1971 ind på 
en nedlagt kasserne. Christiania
var født.

På Nørrebro
var der dømt buldozersanering.
Beboerne betragtede saneringen som fuldstændig planløst. De kæmpede
for deres rettigheder. Røde Rose
opstod, men myndighederne viste ringe forståelse for denne gruppe.  

Fattigfirserne med farvefjernsyn indfandt
sig. Børnene fik mad hver dag. Grafitti fik sit store gennembrud. Snart
prægede BZ – bevægelsen Nørrebro
og resten af byen.

Ritt Bjerregaard
var blevet fyret som socialminister i 1978. Ingen vidste dengang, at
han skulle blive overborgmester.  

Gummi
– Tarzan
gav håb for undertrykte børn. En ultraliberal
præsident importeret fra filmindustrien, Ronald Reagan
dyrkede koldkrigsfjenden, Sovjet.  

Børnene betalte prisen for, at far og
mor ikke var tilgængelig i ret mange timer i døgnet. Og i pjecer fra
det offentlige fik de at vide, at når børn var 7 – 8 måneder
kunne man forsøge at sætte dem på potte.  

BZ  og tåregas

En ny gruppe børn dukker op i begyndelsen
af 1980erne. De er aggressive, ukoncentrerede, destruktive og asociale.
De hører ikke efter og forstår ikke en kollektiv besked.  

SSP – arbejde bliver moderne.
Hver 10. elev, der kom på efterskole var hjulpet af bistandsloven.  

Bz`erne
dominerede Nørrebro. De besatte huse og kastede brosten, mursten
og wc – kummer efter politiet. Disse svarede igen med tørre tærsk
og tåregas.

BZ`erne
blev udråbt som bøller og bisser.  

Børn blev født kompetent

I 1995 udkom Det kompetente barn.
Bogen fastslog, at man ikke behøvede at opdrage børn. De fødes kompetent.
Mobiltelefon blev hvermandseje og internettet åbnede nye horisonter.  
 
 

Kilde:
Se

  • litteratur Nørrebro
  • litteratur København (under
    udarbejdelse)

 

Hvis du vil vide mere:
Læs

  • Barn på
    Nørrebro
  • Barnemoderen fra Jægersborggade
  • Byggespekulation på
    Nørrebro
  • Da Nørrebro havde butikker
    på hvert gadehjørne
  • Huskebøger fører dig
    tilbage
  • Husker du
    – dengang i 60’erne og 70’erne
  • Moral, Etik, Horeunger
    og fattighjælp
  • Nørrebro Beboeraktion
    og kampen om Byggeren
  • Urtekræmmere, Spækhøkere
    og andre på Nørrebro
  • og en del andre artikler
    fra Nørrebro

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro