Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Aabenraa

Fritz Clausen – lægen fra Aabenraa

Juli 7, 2010

En af byens sønner blev gjort til
syndebuk. Han blev udråbt som helt i russisk fangenskab. Besættelsesmagten
ville ikke kendes ved ham. De brugte ham kun som trussel. Han blev ekskluderet
af partiet. Modstandsbevægelsen forlangte dødsdom over ham. Han blev
beskyldt for at være dranker, og anbragt på
sindsygehospital.
 

Ikke en af byens bedste børn

Det er nok ikke alle af byens sønner,
der er lige populære. Fritz Clausen
hørte nok til denne kategori.

Med den tyske besættelse var det måske
en chance for, at han kunne overtage magten i Danmark. Fritz Clausen
blev landsforræder og den mest foragtede mand i kongeriget.  

Han var søn af en tysksindet isenkræmmer
i det dengang preussiske Aabenraa.
Faren døde dagen efter sin søns fødselsdag. Og Fritz
blev ærkedansk.  

Samme skole som Jens Møller

På skolen I klassen under Fritz
gik en person ved navn Jens Møller.
Han blev senere  leder af de tyske mindretal og kæmpede lige som
Fritz
om Hitlers gunst. I begyndelsen af besættelsestiden
udspionerede Jens Møller systematisk dansksindede borgere, og
indberettede tyskfjendtlige ytringer.

De to hadede  dog hinanden.   

En helterolle i Rusland

Under den første verdenskrig blev
Fritz,
der var medicinstuderende indkaldt til den tyske hær. Han
blev taget til fange af den russiske hær. Han havde en medfødt optimisme
og et udpræget organisationstalent. I fangenskabet blev han snart sine
kammeraters naturlige midtpunkt. Han sad i fangenskab i perioden 1915
– 1918.

Han havde et godt sprogøre og lærte
sig russisk. Snart blev han valgt som fangernes talsmand over for ledelsen.
Sammen med danskfødte kejserinde Dagmar
arbejdede han for at få overført sønderjyder til særlige lejre for
venligsindede nationale mindretal.  

Det lykkedes ham at få skabt en
helterolle omkring sin egen indsats. Han sørgede for krigsfangers hjemsendelse
via Finland til København.  

Det lykkedes ham at flygte. Med skib
kom han til København. Han gjorde sit lægestudie færdig og
arbejde forgæves for at få grænsen lagt ved Dannevirke.

Han oplevede bolsjevikkernes vilkårlige
vold. Dette gjorde ham til en fanatisk antikommunist.  

Holdningen til grænsen

Op til 1920 agiterede han for en grænse
ved Ejderen. Han var aktiv i den såkaldte Dannevirkebevægelse.
Efter den 9. april 1940 kæmpede han sammen med Det Tyske Mindretal
at få grænsen flyttet nordpå.

Senere filosoferede han med, at  

  • grænsen mellem dansk og
    tysk i Slesvig gik igennem det enkelte menneske, da dansk og tysk er
    ikke modsætninger, men kun forskellige udtryksformer for de anlæg,
    der uløseligt er bundne til det blod, der har virket kulturfrembringende
    såvel i de tyske folkestammer som i de danske, skandinaviske og andre
    germanske stammer.

 

Efter Genforeningen
nedsatte Fritz Clausen sig som læge i landsbyen Bovrup.
Hurtig blev han samlingspunkt for byens lokale kulturliv. Han organiserede
foredrag, grundlagde en ungdomsforening og et sønderjysk landsdelsorkester.
Det danske arbejde i grænselandet optog ham meget.  

Konservativ

I 1923 – 24 var han praktiserende
læge i Aabenraa og Bov. Derefter overtog han en lægepraksis
i Bovrup.  

Han blev folketingskandidat for De
Konservative.
Men han kom i stigende grad på kant med partiet på
grund af deres socialpolitik. Som læge oplevede han en udbredt nød
hos de fattige. Ved et vælgermøde konstaterede han, at skulle arbejderne
følge deres materielle interesser, burde de stemme socialdemokratisk.  

Hans venner regnede med, at han ville
trække sig ud af politik. Men han overraskede alle ved at melde sig
ind i det danske naziparti.  

I 1930 havde ritmester, spejderfører
og campingudstyrsforhandler Cay Lembcke
stiftet det danske naziparti DNSAP.
Programmet var en afskrift direkte efter det tyske forbillede. Tilslutningen
til partiet var dog ikke videre overvældende.  

Kuppede sig til magten i DNSAP

I september 1930 voksede det tyske nationalistparti
NSDAP
til Tysklands næststørste parti. Det voksede fra
12 til 107 mandater.  

På et møde i Sønderborg
den 16. januar 1931 i Sønderborg
var Fritz Clausen en af tilhørerne. Det danske naziparti havde
indkaldt til møde. Det endte i tumult. På en restaurant mødt Clausen,
Cay Lembcke
og blev bidt af
partiet.  

I 1932 reddede Fritz Clausen
partiet fra total fiasko. Han var det eneste bud til at føre partiet
videre. I 1933 overtog han partiet ved et kup. Således fik han luget
ud i partiprogrammet. Ud med lovpligtig gymnastikudøvelse og erhvervelse
af kolonier.  

Et problem for Clausen
var et forbud som regeringen havde indført i 1933. Det var et forbud
mod uniformerede korps. Uden uniformer var det svært at opnå den rette
stemning til partimøder og offentlig møder.  

Populær i Sønderjylland

I National
– Socialisten
den 6. november 1937 kunne man læse følgende: 

  • Efter at SA. Havde sunget:
    ”Rejs jer Arbejderfolk i Norden”, stod Føreren paa Talerstolen.
    Publikum rejste sig og Bifaldet syntes ingen Ende at tage.
  • Føreren taler!
  • Hærdebred stod han der
    som en sand Søn af den danske Muld. Det er ingen politisk Taskenspiller,
    vi her staar over for. Det er en Mand, hvis første Ungdomsaar prægedes
    af Livets Alvor, hvis hele Ungdom formørkedes af den store Krigs sorte
    Slagskygge.

 

Det var Fritz Clausens
popularitet i Sønderjylland,
der var basis for erobringen af tre mandater ved folketingsvalget i
1939.  

Blev ikke anerkendt af Besættelsesmagten

Flere af partiets medlemmer var overordentlig
hjælpsomme over for den tyske besættelsesmagt med at finde vej, da
de kom til landet i 1940. Ofte morede de tyske soldater sig over de
danske nazister og deres mundering.   

Fritz Clausen
regnede med at få overdraget regeringsmagten, da tyskerne besatte landet.
I løbet af 1940 opstillede han utallige ministerlister. Tyskerne var
dog ikke interesseret i at afbryde det gode samarbejde med den danske
regering. Man fik heller aldrig tiltro til ham.

Til forskel fra norske Quisling
manglede Fritz Clausen også lederformat.

Han var overvægtig, drak for meget,
var ubeslutsom og havde svært ved at styre sit temperament.  

Besættelsesmagten greb ikke ind, da
dansk politi anholdt 260 nazistiske demonstranter under det såkaldte
Spadeslag
den 8. december 1940 i Haderslev.  

Nordisk mytologi

Ved flere lejligheder vovede han sig
frem som skønlitterær forfatter. En enkelt af disse hed Mod den
nye Tid.
Og han holdt også Nationalsocialistiske Digteraftener.
På disse møder hyldede han den nordiske mytologi. Effekter fra den
danske oldtid blev pludselig præsenteret. Bruget af de historiske nationalsymboler
var i sig selv et plagiat.

I 1939 var der nazistisk landsstævne
i Kolding med en kæmpe tilslutning.  

De tyske nazister svælgede i flere år
i nationalhistoriske optog, afholdt tingspil og optrådte i nationaldragter.  

Fra enkelte kredse hos besættelsesmagten
havde han dog opbakning. Men i 1940 traf Hitler
beslutningen at invadere Sovjetunionen. Danmark
skulle bruges som storstilet leverandør af landbrugsvarer.

En nazistisk overtagelse af Danmark
blev dermed udskudt.  

Fritz Clausen brugt som trussel

Men Hitler
havde en kort overgang Fritz Clausen
i tankerne, da han blev fornærmet under den såkaldte Telegramkrise.
Christian den Tiende
havde svaret ultrakort på en fødselsdagslykønskning.
Hitler
var blevet fornærmet og en kort overgang ville han have
haft Fritz Clausen som regeringsleder.  

Clausen
blev brugt som en trussel. Hvis den danske regering ikke ville samarbejde,
kunne man bare sætte ham på regeringsposten, som en slags marionetdukke.
For egentlig regnede de ham ikke for noget.

Tyskerne modarbejde lejlighedsvis
DNSAP’s
indflydelse. De ville hellere nyde godt af regeringens samarbejdspolitik.  

Da Werner Best
kom til Danmark, blev han spurgt om besættelsesmagten ville
anerkende et evt. nederlag til DNSAP,
trak han på skuldrende og sagde lakonisk:  

  • Partiet må 
    klare sig selv

 

De store ville ikke møde ham

Men ellers ville Hitler
ikke kendes ved ham. Det var en stor skuffelse for Fritz.
Der kom  dog godt nok repræsentanter for NSDAP
til DNSAP’s landsstævner, men det var på et ikke særligt højt
nivue.

Hverken Görring
eller Hans Frank tog nogensinde kontakt til Fritz Clausen
under deres korte ophold i Danmark
i slutning af 1930erne. Ja Frank
udtalte sig endda nedladende om det danske plagiat.

Et ti minutters møde med Himmler
blev det til i Kastrup Lufthavn.  

Ballade i partiet

I besættelsestidens første år satsede
partiet på at opnå hvervning  til Frikorps Danmark
og en nazificering af korpset.

Han måtte kæmpe mod interne brydninger
og konkurrerende nazipartier. Eksklusioner hørte til dagens orden,
hvis ikke medlemmerne selv meldte sig ud. I enkelte tilfælde blev der
fabrikeret falske anklager mod politiske rivaler. Modsat blev folketingsmedlemmer
bestukket til at bryde med DNSAP.
Brydningerne førte til dannelse af andre partier.

Personer, der førte sig frem i partiet
blev dukket.  

Fritz Clausen
kom i opposition til SS. De ønskede lige som Det Tyske Mindretal,
Danmark
tilsluttet til et storgermansk rige efter krigen.  

Sabotage mod sig selv

I 1942 foretog DNSAP
en sabotageaktion mod partiets egne bygninger. Man ville give besættelsesmagten
det indtryk, at det var modstandsbevægelsen, der stod bag. Det danske
politi fik lov til at ransage DNSAP’s
kontorer. Mistanken blev ved aktionen styrket, at de selv stod bag.  

Ekskluderet af partiet

Efter et elendigt valg i 1943 betegnede
hans modstandere Fritz som et alkoholiseret vrag. Han tog konsekvensen
og meldte sig som frivillig militærlæge på østfronten. Som frontsoldat
kunne han ikke bruges. Det havde han slet ikke fysik til.

Han kunne heller ikke her lade flasken
stå. I Minsk havde han forulempet nogle sygeplejersker. Det
var selveste Himmler, der pålagde ham absolut spiritusforbud.  

SS
forsøgte at skaffe den besværlige dansker af vejen ved at tvangsindlægge
ham på et sindssygehospital. Angiveligt forsøgte Werner Best
at forhindre at Clausen kom tilbage til Danmark
igen.  

 Atter engang hjalp hans gode
snakketøj.
Det lykkedes ham, at blive udskrevet. Han tog til
Danmark
og afgav officielt sin lederpost til et førerråd. Onde
tunger påstod dog, at han blev tvunget til at afgive sit hverv. Året
efter blev han ekskluderet af partiet.  

Udstillet i medierne

Offentligheden ville gerne udstille ham
som en latterlig figur. Følgende bemærkning kunne man læse om ham
i Information den 24. juli 1944: 

  • Fritz Clausen, som nu hverken
    danskere eller Tyskere vil kendes ved, bor atter i sit Hus i Bovrup
    og kan hver Dag beses uden Entre, bl.a. paa Lugearbejde i sin Have.
    Der skal være Planer om at tilbyde ham Kontrakt paa Forevisning paa
    Dyrehavsbakken og paa Markeder.

 

En overgang arbejde han på en flisefabrik
i Vejle, sammen med sin tidligere chauffør.

Han bosatte sig atter i Bovrup,
men var i resten af besættelsestiden bange for at blive likvideret
af SS.  

En skurk var fundet

Den 5. maj 1945 blev han anholdt af modstandsbevægelsen
i sit hjem. Han havde ikke forsøgt at gemme sig, som en del af hans
partimedlemmer. Modstandsbevægelsen skreg på hævn. Han var dømt
på forhånd og passede fint ind i offerrollen. Glemt var folketingspolitikkernes
samarbejdsvilje. Glemt var udleveringen af kommunisterne. Regeringen
havde handlet under pres, hvilket førte til, at de ikke kunne gøres
ansvarlig.

For en sikkerhedsskyld blev der nedsat
kommissioner, der skulle finde ud af om, nogle kunne klantes for pligtforsømmelser.
For alle tilfældes skyld.

Konklusionen var klar fra starten. Der
var ingen grund til tjenestemands – eller rigsretssager.  

Nu var alle nazister landsforrædere,
stikkere, mordere og tyskerhåndlangere. Fritz Clausen
måtte undgælde for alle grusomheder på en gang.

En ny skurk var fundet.  

Besættelsen var både en ulykke og en
lykke for Fritz Clausen. Det sikrede ham en hvis politisk indflydelse,
som han ellers ikke havde fået. Dette indebar dog ikke reel indflydelse.
Han endte på det tabende parti. Derfor blev han en syndebuk.  

Ramt af hjerteslag

Under sit to år lange fængselsophold
nedskrev han sine erindringer og partihistorie. Med stor iver forberedte
han sit til sit forsvar i retten.

Men så langt kom det ikke. I 1947
faldt han om, ramt af et hjerteslag, uden at have haft lejlighed til
at forsvare sig i retten.  

Fritz Clausen var ikke den eneste

Fritz Clausen
blev beskyldt for at ville opnå regeringsmagten ved tysk hjælp, hvervning
til tysk krigstjeneste og for at drive antisemitisk agitation. Anklageren
og modstandsbevægelsen ønskede dødsstraf, men det er nok tvivlsomt,
om det var blevet resultatet.

En række af rigets bedste mænd (Højgaard
– kredsen)
prøvede at få en ny regering også ved tilsidesættelse
af parlamentarismen. De blev aldrig dømt. Landsforræderen Fritz
Clausen
var ikke den eneste.  

250 til begravelsen

De fleste af hans kampfæller sad enten
fængslet eller havde taget afstand fra ham. Men alligevel fulgte omkring
250 mennesker ham til graven på Aabenraa Kirkegård.
De fleste var borgere fra Bovrup.  

Bovrup
– arkivet

DNSAP´s 
arkiv, det såkaldte Bovrup –
arkiv
blev også beslaglagt af modstandsbevægelsen. En del af kartoteket
blev udgivet i 1946. Modstandsbevægelsen mente, at det var vigtigt,
at den danske befolkning fik at vide, hvem der havde været medlem af
nazipartiet. I alt blev 28.000 af arkivets 50.000 navne offentliggjort.

Årsagen til offentliggørelsen var skuffelse
i modstandsbevægelsen over, at danske nazister ikke blevet straffet
i den målestok, som modstandsbevægelsen ønskede.  

Mange officerer i arkivet

Bogen med navnene blev efter offentliggørelsen
forbudt af domstolene. Og det er stadig forbudt at offentliggøre medlemslisten.

Mange erhvervsledere meldte sig ind i
partiet. Man havde dermed lettere adgang til at handle med Værnemagten.
Også mange adelige meldte sig ind i partiet. Bemærkelsesværdigt er
det, at så mange højtstående militærfolk, jurister, kunstnere og
journalister var blandt medlemmerne.  

Grunden til at så stor en del af
de danske officerer sluttede sig til nazismen, kunne måske være den
filosofi, at hvis man ikke kunne slå fjenden, så måtte
man tilslutte sig den. Om det var landsforræderi afhang af, med hvilke
øjne, man så på det.   

Men nazismen vandt indpas i så 
godt som alle samfundslag i Danmark.  

Personer, der meldte sig ind i det nazistiske
parti DNSAP efter besættelsen den 9. april 1940 betragtes som
landsforrædere.  

Kilde:
Se

Litteratur Aabenraa

Litteratur Besættelsestiden

Litteratur Sønderjylland (under udarbejdelse)  

Hvis du vil vide mere: Om besættelsestiden

Modstandsbevægelsen i Aabenraa

Sabotage i Aabenraa

Dramaet ved Viadukten (under Padborg/Krusaa/Bov)

Bov Kommune
– under besættelsen (under Padborg/Krusaa/Bov)

En Sønderjyde krydser sine spor (under
Padborg/Krusaa/Bov)

Frøslevlejren (under Padborg/Krusaa/Bov)

Harreslev
– dengang (under Padborg/Krusaa/Bov)

Bombeangreb mod Tønder (under Tønder)

Historien om Jeppe K. Christensen
(under Tønder)

Obersten fra Tønder (under Tønder)

Sønderjylland 9. april 1940 (under
Tønder)

Tønder under besættelsen (under
Tønder)

Tønder
– Marskens hovedstad (under Tønder)

Flygtninge i Tønder (under Tønder)

Da Tyskerne kom til Tønder (under
Tønder)

Baraklejren i Højer (under Højer)

Højer 1935
– 1945 (under Højer)

Langs Grænsen (under Sønderjylland)

Holocaust aldrig igen (under Sønderjylland)

Det Tyske Mindretal (under Sønderjylland)

Besættelsen på 
Østerbro 1 – 4 (under Østerbro)

Mordet i Vordingborggade (Øresundsgade)
1942 (under Østerbro)

Sabotører og stikkere på 
Østerbro (under Østerbro)

Hagekors i Parken (under
Østerbro)

Besættelsen på 
Nørrebro 1 – 5 (under Nørrebro)

Likvideret på 
Nørrebro (under Nørrebro)

Nørrebro
– 9 dage i sommeren 1944 (under Nørrebro)

Sabotage på 
Nørrebro (under Nørrebro)

Den franske skole
– i bomberegn (under København)

Se Fotos fra Ladelund


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Aabenraa