Brudegæsterne havde deres egen indgang.
Bruden havde brudeskjold på. Der var begrænsninger på, hvor mange
man måtte invitere. Og også 
m.h.t. hvor mange gaver, man måtte få. Der blev også 
forbudt at skyde. For at måtte giftes skulle man plante træer. Vi
kigger også lidt på brudeskikke i
Frøslev og på Rømø.  

Brudedøren

Ved Højer Kirke
er der en indgangsdør, der vender mod nord. Den kaldes Brudedøren.
Engang blev den beslået med søm og forsynet med Højers
og Frederikskogs våben. Ovenover står der på tysk: 

• Stærkere end døden er
  kærligheden

 

Når der var bryllup med kirkelig vielse
blev indgangen brugt for brudeparret og deres gæster. Brudens veninder
havde forinden pyntet kirken med guirlander og blomster.

Brudeparret sad nær ved alteret, bruden
på nordsiden (kvindesiden), brudgommen på sydsiden. Over indgangen
til brudeparrets siddepladser var anbragt en æresport af løv og blomster.  

Tysk eller dansk

Sproget ved vielsen var bestemt af familien.
Når vielsen blev foretaget på tysk, sang man Jesu geh`voran
og So nimm denn meine Hände.

Forgik den på dansk, ja så 
var salmerne, Det er så yndigt at følges ad
og Jert hus skal I bygge på ordets klippegrund.

Indtil 1736 blev der sunget tyske salmer,
selv om vielsestale på dansk.  

Brudgommen ledsagede bruden. Der var
pyntet med brudekrans og brudeslør ved hendes plads. Brudgommen hentede
hende også der. I gammel tid bar bruden også en brudekrone.  

Svært at få 
dåbsattest

Dengang var en fødselsattest ikke let
at fremskaffe, fordi kirkebøgerne blev mangelfuldt eller slet ikke
registreret. I dåbsregisterene var kun anført dåbsdagen, ikke fødselsdagen
og kun faderens navn. Modernes navn var ikke nævnt.

Skulle man så skaffe en fødselsattest,
ja så måtte man via rettens hjælp indkaldte vidner.  

Skydning forbudt

Det var skik og brug at bruden kom til
kirken med udslået hår med brudekrone og anden brudepynt.

En anden skik var at affyre nogle skud,
når de unge mennesker gik eller kørte i kirke. Det blev dog forbudt
flere gange.  

På grund af et sådant skyderi
opstod der brand i Chresten Thygesens
hus i Sønder Sejerslev. Den 24. juni 1783 blev der desuden indskærpet,
at man skulle afholde sig fra overdådigheder på landet i forbindelse
med bryllupper, barnedåb, begravelser o.s.v. Det samme gjaldt i forhold
til bryllups – og dåbsgaver.  

Begrænsning i hjælpere

Ved bryllupsmåltiderne kunne der kun
tillades, at seks personer vartede op. Prædikanterne havde pligt til
at oplæse og indprente menigheden om disse bekendtgørelser fra prædikestolen
to gange om året. Det skete anden adventssøndag og første Trinitatis
– søndag.

Når man anmeldte en kirkelig begivenhed
blev man også oplyst om reglerne.  

Og så kunne det faktisk betale
sig at anmelde overskridelser, for eksempel hvis man ikke selv var inviteret
med. Man fik nemlig så selv en tredjedel af bøden udbetalt.  

Peter Beyer blev begavet

Peter Beyer i Skast
holdt bryllup den 25. maj 1686. Han har nøje nedskrevet gaverne. Antallet
af givere var 140, i rede penge fik han 409 ½ mk. Blandt gaverne var
29 sølvskeer og seks bryllupsbæger af sølv, af sølvtøj i alt 5
½ pund. Dette kunne så regnes ud til en værdi af 673 mark.  

Plant 25 træer

En ordning fra den tid var beplantning
af bryllupstræer. Her var der også en forordning. De unge
Folk skulle inden de måtte gifte sig: 

• plante mindst 10 unge piletræer
  og 15 unge asketræer, eller betale 1 rthr i bøde for hvert manglende
  træ.

 

Der skulle føres omfattende bevis for,
at det var sket. De forpligtede sig også til under samme bødeansvar
at holde træerne ved lige herude vestpå. Problemet var bare, at der
ikke var særlig meget læ. Ofte var der også hård vestenvind. Mange
af disse træer er sikkert gået ud.  

Brudeallé 

Ved østkysten var det lidt lettere.
I Sønderskoven ved Sønderborg
er der mange træer af usædvanlige arter. Der findes faktisk en allé,
der kaldes Brudealléen eller Bryllupsalléen.
I Nørreskoven findes der endnu brude bøge.  

En invation fra 1767

Der var bestemte regler, der skulle overholdes.
En invitation fra 1767 giver et godt indblik:  

• Velværdige højtagtede
  hr. svoger og broder! Da jeg har besluttet mig til, om Gud vil, at indgå
  højtidelig forlovelse med hr. N.N.´s steddatter jomfru N.N. Den sjette
  i den forestående måned oktober, hvilket er tirsdag efter 16. trinitatis
  – søndag, og derved ønsker at have den
  ære, at det ikke blot måtte ske i nærværelse af min hr. svoger samt
  hans hustru, min kære søster og hendes elskelige børn, men også,
  at det ville behage, broder selv at påtage sig umage og hverv som vidne
  ved denne handling, hvorved jeg må
  gøre opmærksom på, at man til denne ikke som vidne må
  komme i sort tøj, især da jeg og min kæreste vil bære kulørt klædning.

 

Jeg beder altså 
hjertelig om, at du vil forunde mig den
ære og glæde at komme sammen med din familie til den tid og påtage
dig det udbetalte hverv i min kærestes, hhv. hendes kære forældres
hjem, og efter overstået handling vil takke med at anrette traktement
og den hele opvartning. Vær da forsikret om, at dette for mig vil være
anledning til stedse at forblive min hr. svogers og broders til tak
forpligtede tjener.

• N. Nannsen Ved
  Åen.

 

Ballepunch i Frøslev

I Frøslev
havde bruden i lang tid i forvejen syet udstyr. I brudgommens hjem blev
der slagt og bagt. Og bysvenden,
som var en ung mand fra nabolaget fik en lang liste over hvem der skulle
inviteres. Så han fik travlt. 

En skaffer, to vinskænkere og en masse
opvartningspiger måtte fremskaffes. I Frøslev
sørgede en kanon for, at alle vidste, at der var bryllup.

Gæsterne blev placeret efter familie,
stand og alder. 

Kaffebordet bestod af masser af tort.
Piberne blev stoppet og der blev serveret cigarer. Man drak vin til
maden og senere ballepunch og små sorte. 

Reddekonen på 
Rømø 

På Rømø
gik brudeparret i første omgang selv rundt og inviterede.

En uge før brylluppet skulle der være
Brudeseng. Her skulle brudens undertøj samt andre ting fremvises.
Og det var reddekonens ansvar, at alt var perfekt. Anledningen
gav mange vittigheder.  

Bryllup på 
Rømø – en hel uge

To dage før mødtes alle skænkere og
brudepiger. De fik en paraply og blev sendt ud med de officielle indbydelser.

Skafferen bestemte, hvor gæsterne skulle
sidde. Mødrene kom slet ikke med i kirken. De skulle checke, om alt
foregik som det skulle i køkkenet.

Mændene blev budt på brændevin
og en slurk øl.  

Ved middagen var der flæskeskiver. Dertil
sovs og kartofler og masser af brændevin og snaps.

Anden ret var vinsuppe og tvebakker.
Et bryllup på Rømø kunne let tage en hel uge.  

Kilde:
Se

Litteratur Højer  

Hvis du vil vide mere:

Højer Kirke

Frøslev
– dengang Sønderjyllands længste landsby (under Padborg/Kruså/Bov)

Rømø 
– en ø i Vadehavet (under Sønderjylland)

Drikkeopskrifter i Sønderjylland
(under Sønderjylland)

Mad fra Tønder (under Tønder)

Sønderjysk Kaffebord (under Tønder)

Sønderjysk Kaffebord fra Tønder
(under Tønder)

Sønderjysk Kaffebord
– Opskrifter (under Tønder)