Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Højer

Stormflod ved Vestkysten

Juli 7, 2010

Læs om de store stormfloder i 1362,
1532, 1593 og 1634. Beboere skrev om hjælp hos Hertugen. Saltvand
ødelagde konstant jordene. Hertugen brugte
”spade – landsretten”. 500 mennesker i livsfare ved Højer
Sluse. Over 6.000 mennesker druknet på
Strand. 19 digearbejdere druknet ved Rejsby. Masser af problemer i kogene.
 

Minder om stormflod

Os, der er vokset op langs vestkysten
kender udmærket til problemerne med stormflod. Som Walkie Talkie
nørd
blev vi engang kaldt ind for at hjælpe. Telegraftroppernes
radionet brød sammen. Onkel Pulle havde sit ulovlige materiel koblet
til hos politiet i Tønder.

Vi kan også huske Radio Syds
ekstraudsendelser.  

Og stærk i erindringen står også 
en episode, hvor store dele af Tønders
befolkning skulle evakueres. Jeg befandt mig dengang i Aabenraa.
Jeg ringede hjem. Min mor var overhovedet ikke klar til at blive evakueret.  

Vinden har vendt sig. Jeg har kigget
på Dres vejrhane. Så det med evakuering kan de godt spare
sig.
 

Dres boede skråt over for. Han
havde en lillebil – forretning
Lærkevej, og havde påmonteret en vejrhane på skorstenen.

Hun havde lært nået, at hendes far.
Han kunne se på skyernes sammensætning, hvornår der var optræk
til noget alvorligt. Ofte arbejdede min morfar (Opa) som fungerende
slusemester ved Højer.  

Hvor rammer stormfloden?

Stormfloderne i Nordsøen
rammer især de lavvandede områder i Vadehavet, Tyske Bugt
og langs den hollandske kyst, dvs. Nordsøens
sydøstligste hjørne. Dette skyldes, at de kraftigste storme har vindretninger
mellem vest og nord.  

Stormvejr i Ny Frederikskog

To gange har jeg oplevet aftener, hvor
der var optræk til stormflod siddende under stearinlys og lyttende
til Blåvands Radio på en transistorradio ude i Ny Frederikskog.
Det var som om, at min Opa havde styr på situationen.

Han var også altid meget påpasselig
med at fortælle, hvornår der var ebbe og flod, når vi bevægede os
ud over den gamle dige – ud på forlandet. 

En meget berømt roman fra den nordtyske
vestkyst omhandler også det med skyer og stormflod. Her kender
enhver Der Schimmelreiter.  

Langt fra Højer til København

I København
hvor de politiske beslutninger blev taget, havde man ikke den store
forståelse for borgernes frygt ved Vadehavet.
Det varede uhyggelige mange år, inden den fremskudte dige blev bygget.
Politikerne kunne godt have kigget efter i historiebøger. Katastrofer
havde der været mange af.  

Gamle kort fortæller historie

På de ældste kort fra Sønderjyllands
sydvestligste egne findes der navne på byer, skove og kirker, som ikke
længere eksisterer. Vaderne har engang været beboet land. Vilde dyr
har også levet her. Der er fundet hjortegevirer og vildsvinetænder.

Går vi tilbage i krønikerne nord og
syd for grænsen, fortæller de om alle de ulykker, stormfloderne har
anrettet.  

Januar
– floden 1362

Januar
– floden
1362 bar store isflager og isbjerge ind over landet.
Kronikører fra dengang beretter om 200.000 druknede mellem Elben
og Kongeåen.
Biskoppen i Ribe
mistede 50 kirker her på vestkysten.

Men disse tal er nok overdrevne.

Selv om gårdene lå på værfter
var man ikke i sikkerhed. Mange huse blev revet bort. Det var også 
her at Vester Anflod Kirke, der lå på et stort værft, blev
revet bort.

Den sagnomspunden handelsby Rungholt
blev også havets bytte under denne stormflod.   

Dæmninger skyllet væk 

I omtrent 200 år måtte området undvære
diger. Der kendes store stormfloder fra årene 1511, 1513 og 1532.

Dæmningen fra Rudbøl
til Kehrewieder blev skyllet væk i 1511. Efter at have arbejdet
med en ny dæmning, blev denne også skyllet væk i 1513.  

Tønder
– under vand

Omtrent tyve år senere, natten mellem
den 1. og  2. november 1532 fremkaldte en storm fra sydvest, efter
en forudgående total måneformørkelse en af de højeste stormfloder,
man nogensinde har set. Man kaldte den for Allehelgenfloden.
I Ejderstedt druknede 1.100 mennesker, på Nordstrand
1.500.  

I Tønder
stod vandet tre alen højt om Laurentiuskirken.
Længe mindede en streg på kirkemuren om begivenheden. Da vinden havde
lagt sig, blev der meget stille. Ved denne begivenhed bad Peter Hinriksen
i Møgeltønder. Sådan siger den mundtlige beretning. Efter
bønnen sank vandet. Peter Hinriksen
blev 127 år. I Møgeltønder Kirke
kan man se et maleri om denne begivenhed.  

Julefloden 1593

I 1593 berettes igen om en stor stormflod.
Det var en juleflod. Floden forårsagedeI store ødelæggelser i de
lave områder i Viddingherred, Gudskog
og omkring Højer og Tønder.

I Viddingherred
druknede 96 mennesker. I Rickelsbøl Sogn
ødelagde floden den nye kirkegårdsmur og blottede henimod 30 kister.

Diget fra Højer
over Rudbøl til Grelsbøl
blev gennembrudt. I Rudbøl
blev det gennembrudt ved slusen. Ved Højerdiget
opstod der så store huller, at to store skibe blev drevet trekvart
mil ind i marsken. 

Vand til Tønder Slots vinduer

Den 1. november 1615 brød floden uventet
ind. 280 mennesker druknede. I Tønder
stod vandet så højt, at man kunne sejle i gaderne ved Torvet.
Tønder Slot nåede vandet helt op til vinduerne. Ved
Østerport
stod vandet tre alen
højt.  

Oktober
– floden 1634

Endnu værre var oktoberfloden 1634.
Det var natten mellem den 11. og 12. oktober. Indtil om eftermiddagen
havde vejret været godt. En storm havde rejst sig fra sydvest. Om aftenen
sprang vinden om i nordvest og voksede til en regulær orkan. Den frygtelige
flod spredte elendighed over vestkysten.

De frygtelige elementer omringede boligerne.
Hvert øjeblik kunne vandet stige. Taget kunne rives af. Ved sådanne
natlige stormfloder var enhver flugt umulig.  

 Højer Kog
og hele den lave del af sognet stod under vand.

I Rudbøl
var diget så beskadiget, at det ikke mere blev genopført. Der måtte
bygges et nyt længere mod øst. De truede huse var prisgivet havet.  

Præstegården i Højer
mistede 23 demant land. I Tønder
stod vandet halvanden alen høj. På bymarken
druknede en masse kvæg.

I Ribe Domkirke
stod vandet højt på gulvet. På en af domkirkens mure er højvandet
markeret.  

Mange druknede

Præsten i Døstrup
kunne fortælle:

Om natten mellem den 11. og 12. oktober
var en skrækkelig stor vandflod, som kom meget hastelig om midnats
tider på os og druknede mange mennesker af omliggende sogne.

På kirkegården begraved præsten
19 mennesker. I hans præstegård var der heller ikke for hyggelig.
Han fortalte, at Vandet stod mindst to alen i mit hus i alle stuer,
bås og lader.

Præsten i Skærbæk
måtte begrave 44 mennesker fra Misthusum.
Hele byen var skyllet bort. I Brøns Sogn
druknede 21 mennesker. I Rejsby Sogn
50, og i Vester Vedsted 22.

Lidt længere nordpå i Farup
Sogn
mellem Nipsåens og Kongeåens
udløb druknede 295 mennesker.  

Strand
– forsvundet

Værst gik det dog ud over den flade
ø, Strand og de uinddigede småøer Halligerne
nord for Ejdersted. Den blev totalt overskyllet. Med beboerne
Halligerne omkom 6.400 mennesker. 26 kirker forsvandt eller
blev hårdt beskadiget. Kun tre af kirkerne blev repareret og igen taget
i brug.

Vandet stod ind af 44 huller i digerne.
30 møller, 50.000 dyr og 1.300 huse blev havets bytte.  

Det nøjagtige tal på katastrofens
omfang kendes ikke.  

Brev til Hertugen

Nøden var stor efter denne stormflod.
Befolkningen sendte et brev til Hertug Frederik
Gottorp:  

Deres Højhed, Højvelbårne Fyrste,
Nådige Herre. Det er uden tvivl underdanigst blevet meddelt Deres Fyrstelige
Nåde, i hvor høj grad de omliggende marskkroge i Tønder Amt har lidt
under den sidste store, skrækkelige vandflod, hvorved diger og dæmninger
er blevet ødelagt, mange veje bortskyllet. Der er sket så mange skader,
at det er en ynk. Blandt andet er Tønder Kogs gamle dige mellem Højer
og Rudbøl, som hidtil har været i god stand, nu på flere steder
ødelagt og revet op. Vi arme folk, som længe har boet i læ
af diget, har derved lidt stor skade, og vort landbrug er
ødelagt af slik og sand. Hvis ikke snart digerne snart bliver gjort
i stand, vil vi i fremtiden ikke kunne så
så meget som en håndfuld korn og
vi vil derved være afskåret fra vor næring og al velfærd hvad Gud
i sin godhed forhindre.

Derfor sender vi i Guds navn vor allerunderdanigste
bøn til Deres Fyrstelige Nåde, at Deres Fyrstelige Nåde allernådigst
alvorligt vil påbyde samtlige digefogeder og digedommere samt alle
jordejere i den gamle Tønder Kog, at de straks og ufortøvet og uden
nogen forsinkelse ved påskud eller udflugter, med 500 thr. I bøde
og straf på liv og gods til de forsømmelige, først lader de omtalte
veler mellem Højer og Rudbøl opfylde i henhold til spadelandsrettens
og kogens bestemmelser, og at derefter enhver jordejer i samme kog genopbygger
sin andel af diget samme sted, hvor der før har stået, forstærker
det med gode, lange pæle og siden holder det i god stand, så
vi, Deres fyrstelige nådes arme,elendige, sorgfulde undersåtter igen
kan opretholde vor næring og få vort daglige brød osv.
 

Deres Fyrstelige Nådes underdanige
og lydige indbyggere ved havdiget i Rudbøl og ved Gaden.
 

Spadelandsret

Hertugen besøgte egnen og satte forskellige
ting i værk. Han gjorde brug af den ældgamle spadelandsret.
Den siger ganske enkelt.  

Den som ikke vil dige
– må vige.
 

Det betød, at den, som ikke ville bevare
og beskytte sit land, havde fortabt retten til det. Den som tog spaden
op og gik i gang, vandt retten til landet.  

Mange stormfloder

I 1660 brød vandet igennem ved Højers
havdige.
Vandet havde lavet 9 – 10 alen store huller. Ifølge
lokale arkiver kom der ingen hjælp. Landbruget måtte overlades til
fremmede, som derefter satte digerne i stand.  

I den gamle kirkebog i Højer
kan man læse følgende: 

Tirsdag før pinse, den 14. maj 1678,
har vandet under en stormflod stået så 
højt i havet, at der er sket store skader på 
tre sluser.
 

Natten før 2. juledag 1681 har der
været et meget slemt uvejr, hvorved havets bølger anrettede store
skader på vore diger.
 

Mandag efter 23. søndag efter trinitatis,
den 20. november 1682, har der været en meget stor flod, hvorved vore
diger og dæmninger har lidt stor skade.
 

Endvidere har der omkring Mikkelsdag
i årene 1698 og 1700 været store ind – og gennembrud i Højers
Havdige.
Digeskaderne blev udbedret for en sum af 1.300 mark. Men
pengene gik tabt ved nye indbrud i 1701.  

Desuden har vi ikke set os i stand
til i to år at avle græs eller korn og har derfor måttet bringe vort
hornkvæg til græsning andre steder.
 

Problemerne ved de talrige gennembrud
var også, at saltvand ødelagde landbrugsjorden.  

Julefloden 1717

Julefloden 1717,
samt stormfloderne de følgende år skabte nød og elendighed. Allerede
nogle dage før jul i 1717 havde der været en vedholdende blæst fra
sydvest. Men den 24. december satte det i med voldsom regn, der varede
fra klokken 9 til 14, mens det blæste heftigt.  Det var højvande
klokken 20. men da det ikke var særlig højt, følte man sig sikker.

Klokken 2 om natten skulle det være
lavvande.

Men pludselig kom havet tilbage med sådan
en kraft, som man aldrig havde oplevet. Vinden sprang fra sydvest til
nordvest. Det blev til en frygtelig og vedholdene storm.

Allerede klokken 3 stod markerne under
vand.  

Jorde
ødelagt af salt

Man havde knap udbedret disse skader,
da en isflod opstod den 25. februar 1718. Alt land var fyldt af havvand
og isen lå hist og her over to meter højt.

Den 31. december 1720 trængte en stormflod
der var en til to meter højere end den i 1717 over landet.  

I 1721 klager beboerne i Rudbøl
over den krigsskat, som de skal betale. De pointerer at deres jorde
er ødelagt af saltvand. Desuden er dele af sognet konstant under vand.

Frederikskogs
mellemdige var blevet helt ødelagt. Risikoen for, at der ville trænge
mere saltvand til Rudbøl, var stor.  

Problemer ved Emmerlev

En stormflod den 11. september 1751 anrettede
store ulykker. Denne gang trængte vandet ind mellem Højer og Emmerlev.
Tidligere havde en række sandklitter dannet et naturligt værn. Men
i tidens løb, var det blevet gennembrudt.

Hele Højer Kog
blev oversvømmet. Vandet havde været oppe i to alens højde.  

Den 20. januar 1756 trængte havet atter
ind mellem Højer og Emmerlev. Højer og Møgeltønder Kog
blev oversvømmet. Højer Kogs
havdige var i fare.  

Et skib oven på 
diget

Natten mellem den 3. og 4. februar 1825
opstod der en storm fra sydvest. Den drejede om i nord. Resultatet blev
en meget stor stormflod. Også dengang opstod der brud mellem
Højer og Emmerlev.
De højeste dele af Højer, Emmerlev, Skast
og Ballum Sogne
lå som øer helt omgivet af vand. I Mjolden
druknede tre. I Præstegården
stod vandet så højt, at pastor Kochs
datter, som dengang var otte år, sejlede omkring i stuen i hendes seng.
Familien søgte tilflugt på loftet.  

Dagen efter kunne man konstatere, at
diget fra Højer til Rudbøl
havde lidt stor skade. En reparation ville koste 5
– 6.000 rthr.

Vandet var steget så højt, at
det var gået over diget. Ved Rudbølkogs
nordre sluse var et stort skib kommet til at sidde oven på diget.

Et mindre skib var slået i stykker.
Floden havde skyllet en del af Emmerlev Klev
væk. Et par landejendomme var derved kommet så tæt på skrænten,
at de måtte nedrives. Flere gode landejendomme havde fået deres marker
dækket af så meget sand og grus, at man tvivlede på, at der nogensinde
igen kunne dyrkes noget på markerne.  

Store
ødelæggelser

I Rudbølkog
druknede 100 får. I Højer blev to huse ødelagt af floden. Den ene
var Fattighuset. For at redde de fattige og de gamle, der boede
der, måtte man ride derhen.

Flere plankeværker og porte var ødelagt
i Højer. Mange møbler og redskaber var ødelagt og skyllet
væk. Vandet var trængt ind i mange huse.  

I hele den vestlige del af Højer
var brøndene fyldt med saltvand.

På Kiers Gård
havde man lukket alle udvendige døre for at der ikke skulle trænge
vand ind. Men indgangsdøren var blevet knust og vandet trængte ind
i gården.

I et hus, hvor der boede en højgravid
kvinde, løb vandet også ind og ødelagde meget. Kvinden fødte
næste dag, men mistede sin forstand.  

I Randerup
omkom tre mennesker. Længere mod syd var ødelæggelserne katastrofale.
Præsten Biernatzki
har skildret katastrofen i en novelle, der hedder
Die Hallig.
Han fortæller om en kvinde, som af bølgerne føres
på en høstak til det fjerneste værft. Undervejs bragtes en datter
til verden.  

Frederik den Sjette på 
besøg 

Saltvandet anrettede betydelige skader.
Men det var også skyld i sygdomme og dødsfald. I 1825 døde 38
og i 1826 var dødsfaldet oppe på 51 i sognet.  

I sommeren 1825 besøgte Kong Frederik
den Sjette
de hjemsøgte egne. Han landede på den gamle ladeplads.
En mindesten blev opsat på diget bag ved Hotel Sylt.
Den er dog senere blevet flyttet. Han måtte selv søge tilflugt på
Hooge
, efter en sommerstormflod.  

For at vandet ikke mere skulle løbe
ind i Højer Kog, blev der anlagt et dige, som man kaldte
Snuromdige.
En stormflod omtales også i 1881 

Kritisk situation ved Højer Sluse

Den 5. – 6. november 1911
ramte en ny stormflod vestkysten. Bølgerne nåede helt op på kronen
af det høje stærke Frederikskog
– dige.
Situationen ved Højer Sluse
var meget kritisk. To løsrevne både blev kastet ind mod diget syd
for slusen og lavet huller i det. Snart var hullerne vældig store.
Det var kun et spørgsmål om tid, inden vandet ville fosse igennem.  

Havdiget holdt

Fra Tønder
kom et tog med sandsække som blev lagt i hullerne. Det var et meget
vanskeligt arbejde.

To broer og flere bygninger ved slusen
blev ødelagt. Fra Halligerne
flød en masse vraggods i land. Og det lave dige mellem Højer og
Emmerlev
kunne ikke holde stand. Det blev gennembrudt og vandet
nåede helt ind til den højtliggende landevej mellem Højer
og Ballum. Redningsbåden fra List
bjergede to personer fra en Østersø
– kutter.
 

En båd fra Munkmarsk
bjergede en meget forkommen fisker, skipperen var druknet.

Ved Højer Sluse
stod vandet natten til mandag 6,60 meter over normal nul. I 1881 var
den på 6,30 meter.

Havde havdiget ved Frederikskog
ikke været så stærk, havde det fået katastrofale følger.  

Problemer for
”Badedamperne” 

En stærk sydvestenvind drev den 30.
august 1923 vandmasserne ind mod kysten. Henimod kl. 16 tiltog vinden
i fuld styrke og voksede mellem kl. 17 og 18 til en brølende orkan.  

Klokken 14 var badedamperen gået planmæssigt
ud fra Munkmarsk. Da var havet endnu roligt. Henimod kl. 16 ankom
den i storm til Højer. Det var damperen Freya.
Det lykkedes med stort besvær at lægge til. Men de stærke fortøjningspæle
knækkede som rådne lægter. Damperen gik ind over anlægsbroen, der
allerede stod under vand, og drev nordpå knap 100 meter fra diget.
Det var ikke muligt for kaptajn Christiansen
at landsætte passagerer. Han stak derfor atter til søs.  

De badegæster , der var ankommet med
toget til Højer kl. 14.30 gik om bord i den anden damper
Frisia.
Det viste sig dog snart, at den ikke kunne komme afsted.
Her var det umuligt at landsætte passagererne. De stakkels passagerer
måtte tilbringe natten om bord på damperen. Først næste morgen kunne
den afgå.  

Masser af vraggods

Mange fiskebåde og tre motorbåde lå 
ved foden af diget. Det samme gjaldt flere pramme fra digebyggeriet
ved Klanksbøl.

En masse vraggods lå overalt. Inde
i Højer var en masse huse blevet ødelagt.

Diget holdt og slusens stormporte var
blevet lukket i tide.  

Freya lå 
ved Jordsand

Damperen Freya
som havde måttet tilbringe hele natten på det åbne hav Den ankom
igen om morgenen  til Højer Sluse
efter en hård og farefuld sejlads. Der var 250 passagerer om bord,
deriblandt 40 børn. Damperen havde kastet anker bag Jordsand,
hvor den lå om natten.  

19 digearbejdere omkom

Ved Rejsby
var 19 digearbejdere omkommet. De var i gang med at bygge Christian
den Tiendes
dige fra Vester Vedsted
og syd på. Da stormen kom, standsede arbejdet ved gravemaskinen. Arbejderne
søgte hen til deres træbarakker. De lave bygninger ramlede dog snart
sammen. Man forsøgte at lave nogle flåder, men de 19 mand nåede aldrig
land.  

Efter at diget var færdig, blev der
i juni 1925 afsløret en mindesten for de 19, der omkom under stormfloden.
I sin tale sagde amtmand, lensgreve O.D. Schack: 

Hvorfor skulle denne storm slippes
løs på en årstid, hvor den ellers er bunden. Hvorfor skulle havet
stik mod al beregning stige højere og højere efter flodtid, for at
narre og fange mennesker? Var det ikke, som om døden, som i middelalderens
dødedans, havde fået skikkelse og vilje, var kommet ridende ind med
stormens kast på de frådende bølger for at fange sit bytte. Hvem
kan give svaret. Ikke den grå himmel over det salte vand, der langsomt
siver tilbage til havet igen og efterlader
ødelæggelser i sit spor.
 

Katastrofe i Holland

Et digebrud i Holland
den 1. februar 1953 forårsagede 2.000 døde. Ved Esbjerg
nåede vandet dog kun 2,19 over daglig vande. Efter denne katastrofe
iværksatte man flere steder i Europa
forskellige projekter, der skulle gøre det muligt at varsle en stormflod.  

Orkanen 1981

Den 24. november 1981 nåede vandet 4.33
meter over normalen ved Esbjerg.
Det var den højest registrerede vandstand de sidste 100 år. Esbjerg
Havn
blev totalt oversvømmet. Mange skove blev alvorlig hærget
af orkanen.  

December 1999

Vandstanden nåede 3,98 ved Esbjerg,
men var betydelig højere ved Højer.
Heldigvis kom denne stormflod ved lavvande. Var den kommet sammen med
højvande, kunne det have givet væsentlig flere gener.  

Kilde:
Se

Litteratur Højer

Litteratur Sønderjylland (under udarbejdelse)  

Hvis du vil vide mere:
Om Stormflod og diger

Bådfolket i Rudbøl

Højer
– stormflod og diger

Vadehavet ved Højer

Rudbøls historie

Højer
– før i tiden

Dengang i Højer

Højer
– som havneby

Diverse andre Højer
– artikler

Digebyggeri  i Tøndermarsken
(under Tønder)

Hertugen af Tønder (under Tønder)

Tøndermarsken (under Tønder)

Tøndermarsken
– under vand (under Tønder)

Tøndermarsken 2 (under Tønder)

Tønder, Marsken og Afvandingen  


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Højer