Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder

Socialdemokrat i Tønder – dengang

Juli 7, 2010

I 1924 var Socialdemokratiet det største
parti i Danmark, dog ikke i Tønder. Det nationale valg overskyggede
begivenhederne i Marskbyen. En intern strid i partiet gennem 10
år, gjorde ikke tingene bedre. Pludselig var der to socialdemokratiske
lister og partiforeninger. Først i 1937 blev man enig om en fælles
front, og Tønder fik sin første socialdemokratiske viceborgmester.
”Tønder blev dansk”
 

Farlige smittebærere

Ved den første regeringsdannelse i 1924
vedkendte Stauning sig ansvaret for hele det danske samfunds
interesser, selvsagt fortsat med arbejderklassens interesser i centrum.

De indre fjender var naturligvis de politiske
modstandere på de yderste fløje, kommunister og nazister/fascister.

Der var ikke mange af dem, men de var
smittebærere. De var farlige, for de kunne æde sig ind på det sunde
samfund.  

Andel på 
46,2 pct.

Den ydre fjende var det nazistiske
Tyskland,
som var både en ideologisk og en sikkerhedspolitisk trussel
mod det danske folkefællesskab.

Det fællesskab, som socialdemokraterne
talte om var et valgfællesskab og ikke et skæbnefællesskab eller
et racefællesskab. Folket skulle selv ville det.  

I 1924 blev Socialdemokratiet det største
parti med 36,6 pct. af stemmerne. I oktober 1929 styrtdykkede kurserne
i New York. Det varede lidt inden krisen kom til Danmark.
Men den kom og i 1932 var arbejdsløsheden oppe på 32 pct.  

I 1935 havde befolkningen sådan en tillid
til regeringens krisepolitik, at Socialdemokratiet opnåede en andel
på 46,2 pct.

Men hvordan så udviklingen ud i Tønder.
Det var helt anderledes. Helt til 1937 forhindrede Socialdemokratiet
at det her blev en dansk borgmester. Men partiet havde sine grunde.  

Det nationale spørgsmål 

I 1920 boede der 5.000 mennesker i Tønder.
75 pct. havde stemt på, at de ville til Tyskland.
I løbet af de næste fem år kom yderligere 1.000 til.

Man levede af håndværk, handel, administration
og transport. DSB var den helt store arbejdsgiver. Den industrielle
udvikling tog først fart i 1950erne.

Den lokale socialdemokratiske afdeling
var derfor i 1920erne og 1930erne domineret af arbejdsmænd og banemænd.  

I partiet arbejdede man for at offentlige
anlægsarbejder skulle iværksættes. Samtidig gik man ind for generelle
sociale forbedringer. Men det nationale spørgsmål var det spørgsmål,
der var mest påtrængende.  

Stauning i Tønder

De danske og tyske borgerlige partier
forsøgte hele tiden at få Socialdemokraterne til at tage stilling
i det nationale spørgsmål. Det var en tårn i øjet hos de dansksindede,
at man havde en tysksindet borgmester. Det var Wählerverein,
der satte navn på borgmesteren. Og de havde posten helt til 1937.  

Efter afstemningen i 1920 skulle SPD
overgå til Socialdemokratiet. På et landsmøde i Aabenraa
blev overførslen vedtaget den 18. juli. Selveste Stauning
kom i den forbindelse til Tønder.  

Kapitalismens umenneskelighed eller
national konflikt

Dette betød, at formanden siden 1907,
Eckwerth
hoppede over i den tyske lejr. I forvejen havde den borgerlige
tyske lejr en arbejderrepræsentant, nemlig Chr. Schmidt.

Man stod nu i Socialdemokratiet over
for dilemmaet mellem klassebevidsthed og national identitet. Partiet
var i høj grad tysk domineret.  

Med oprettelsen af danske institutioner
i Tønder kom der efterhånden tilflyttere til byen. Og dermed
kom der fornyelse i Socialdemokratiet. Efterhånden var de en national
broget skare.  

Økonomiske overgangsproblemer affødte
generalstrejke i juni 1920. Tyske arbejdere blev udvist under denne
strejke. Og hvordan skulle man fortolke begivenhederne. Ja den ene fortolkning
kunne være kapitalismens umenneskelighed.
Den anden fortolkning var national konflikt.  

Danske politiker taler tysk

Den officielle partilinie var klassekampen.
I København var spørgsmålet teoretisk. I Tønder
var det et praktisk spørgsmål. Både danske og tyske socialdemokrater
var interesseret i byens vel og udvikling, men det var som om det nationale
tema stadig overskyggede begivenhederne.  

Et stort diskussionspunkt i Byrådet
var om forhandlingssproget skulle være på dansk eller tysk. I praksis
fungerede begge sprog frem til 1937.

På festlige dage som Grundlovsdag
og 1. maj blev der holdt både danske og tyske taler. Den gode
vilje blev understreget ved, at det ofte var dansksindede, der holdt
taler på tysk.  

Afviste borgerlige henvendelser

Om borgmesterens nationalitet holdt
Socialdemokratiet
sig neutral indstil 1933. De afviste mange gange
tilnærmelser fra de borgerlige danske partier med henblik på en fælles
dansk front. På den måde lykkedes det at fastholde både de dansksindede
og de tysksindede i partiet.  

Ti
års interne stridigheder

Men Socialdemokraternes største problem
var en interne strid. Den varede i næsten ti år. Utroligt at det gik
så lang tid, inden disse stridigheder blev løst. Striden stod
mellem avisredaktør P. Petersen
og byrådsmedlem og sagfører Chr. Bundgaard.
Ingen af dem var tøndringer.  

Petersen
kom fra Herning – egnen. I 1924 overtog han redaktionen af
Tønder Amts socialdemokrat.

Bundgaard
var som skrevet også indvandrer. Han besad også en del jord.

De to kamphaner havde hver deres holdning
til, hvad der var vigtigst for Socialdemokratiet.
Dette blev så kombineret med en stærk personlig uoverensstemmelse. 

Striden begyndte allerede i 1920, da
Petersens
forgænger, fiskehandler C. Christensen
i efteråret blev valgt som formand for Tønderkredsen.
Der opstod en strid magtkamp mellem Christensen
og Bundgaard. Det udviklede sig så alvorligt, at Socialdemokratisk
Forbund (SdF)
i oktober 1924 indkaldte til ekstraordinær generalforsamling
for Socialdemokratisk Forening
i Tønder.  

I et brev beder Bundgaard
om at få fjernet Christensen, da han
ødelægger alt og laver Skandaler.

De personlige beskyldninger fyger om ørerne. Bundgaard
Havde opbakningen i partiforeningen. Dette resulterede så i at Christensen
i oktober 1924 blev skiftet ud.  

Petersen
blev formand for Tønder – kredsen,
da han tiltrådte som redaktør. Problemet var, at der i selve Tønder
– by
var en dominans af tysk indflydelse.  

Kunne ikke et ord tysk

Kort efter årsskiftet 1926/27 ankom
til SdF en resolution fra partiforeningen i Tønder,
hvor man undrer sig over, at der var ansat en redaktør i den udprægede
tyske by, Tønder, der ikke kunne en stavelse tysk, og hverken
ville eller kunne lære det.

Arkitekten bag denne skrivelse var
Bundgaard,
der ikke længere var formand, men stadig havde stor
indflydelse.  

To Socialdemokratiske lister

Dette afstedkom nye gensidige beskyldninger.

I august 1928 var der repræsentantskabsmøde
i Tønder – kredsen, hvor der skulle sammensættes en liste
til det kommende byrådsvalg i februar. Kredsbestyrelsen foreslog redaktør
Petersen,
men Bundgaard
foreslog at opstille en anden, da han mente at Redaktør Petersen
var en Torn i Øjet paa mange Partifæller i Tønder.
 

Bundgaard
nævnte murer Hecht. En afstemning faldt dog ud til fordel for
Petersen.

Konsekvensen blev, at der blev opstillet
to socialdemokratiske lister. Men problemerne var endnu større, således
inddelte landstingsmand Jørgen Møller Tønders
socialdemokrater i tre grupper. En omkring tidligere formand, lokomotivfører
N.S. Christensen,
en omkring sagfører Bundgaard og en af
nærmest tysk – national karakter.  

På valglisterne skiftede man med
en dansk og en tysk kandidat. Det skete dog ikke helt uden problemer.
På et tidspunkt ville man have en tysk socialdemokratisk liste.

Men efter den 24. februar 1929, da to
lister blev afleveret, forlangte begge betegnelsen Socialdemokratiet.

Selv om man fik en fremgang fra 13 pct.
til 20 pct. så gik man glip af det ekstra mandat, som følge af
splittelsen.  

To socialdemokratiske partiforeninger

I perioden 1930 – 31 eksisterede
der hele to socialdemokratiske partiforeninger i Tønder.
Det gik lang tid inden man blev enige om en sammenlægning.  

Nazificeringen af mindretallet i Tønder
gik ikke stille for sig. Således foregik et såkaldt Stakitslagsmål
i 1933 mellem tysksindede nazister anført af Peter Sturm
og danske arbejdere.

I avisen Tønder Amts socialdemokrat
kunne man i 1933 i artiklen Kampfront mod Nazi
læse om, at socialdemokraterne skulle være vagtsom over for den tysksindede
del af befolkningen. Tidligere påstod avisen, at den tyske liste
var i lommen på bankdirektøren for Tondern Bank.
 

Fælles front

Først i 1937 lykkedes det at skabe en
fælles dansk front, der inkluderede socialdemokraterne. Fra borgerlig
– national side blev socialdemokraterne beskyldt for ikke at
være dansksindede.  

Nazismen tvang partiet til at erklære
sig ikke – tyske. Dette var årsag til, at pakkepostmester
Johansen
sammen med to andre socialdemokrater i byrådet undlod
at stemme ved borgmestervalget i 1933. Begrundelsen var Under Hensyn
til, hvad der sker sydpaa, ikke kan stemme for tysk Styre.
 

Afvisningen af nazismen tvang nu socialdemokraterne
i Tønder over mod den danske lejr. Nazismen medførte også,
at de tyske arbejdere blev stødt væk fra det tyske.  

Borgmesterposten havde stor betydning

Borgmesterposten var i Tønder
meget symbolsk. Posten havde også stor politisk betydning idet man
fik kontrol over byens administration. For de danske partier var
Tønder
ikke dansk før man havde erobret borgmesterposten.

Socialdemokraterne havde været afvisende
overfor et samarbejde med de borgerlige danske. Således havde man ved
valgene i 1922 og 1929 stemt blankt ved valget af borgmester. I 1925
havde man endda støttet den tyske kandidat.  

I dansk retning

Op til valget i 1933 havde man igen inviteret
Socialdemokraterne i en Dansk –
Fællesliste.
Borgmesterspillet stillede Socialdemokraterne
i et dilemma. Dels ønskede man ikke at tage national stilling og dels
pegede den stigende nazisme i dansk retning. Dette gav de borgerlige
ekstra blod på tanden.  

Igen en tysk sejr

Valget i 1933 resulterede i Wählervereins
syv mandater. De borgerlige havde fem, mens Socialdemokraterne
kunne mønstre tre mandater.

De borgerlige fandt hurtig frem til den
konservative bankdirektør Andreas Andersen.
Men ham brød socialdemokraterne sig ikke om. De foreslog i stedet venstremanden,
Thorvald Petersen.
Men ham afviste man blank fra borgerlig side.

Det hele endte med en tysk sejr på 
syv mod fem. Efter valget var både den socialdemokratiske samt venstre
– pressen enige om, at der var den stejle konservative holdning, der
var skyld i, at Tønder atter fik en tysk borgmester.  

De borgerliges fremgangsmåde

I 1937 skulle man have en dansk borgmester.
Modsat i 1933 forsøgte man allerede inden valget at få tingene sat
på plads. Man afviste fra socialdemokraternes side en dansk fællesliste.
Og det skyldtes de Borgerliges Fremgangsmaade overfor Arbejderklassen.  

Listeforbund

Tre dage før valget kunne socialdemokraternes
formand, Wilhelm Nielsen på et medlemsmøde fortælle, at der
havde været afholdt endnu et forhandlingsmøde. De socialdemokratiske
forhandlere havde stillet en række krav for at indgå i et listeforbund.
Man forlangte viceborgmesterposten, samt formandsposten i social -,
vej – og arbejdsudvalget. Disse poster ville give partiet en væsentlig
indflydelse på beskæftigelsesprojekter.  

De sønderjyske socialdemokrater stod
i perioden 1920 – 1933 meget afdæmpet med hensyn til nationale
spørgsmål.

Nazisternes overtagelse i 1933 betød
et nationalt omsving hos de tyske arbejdere. Oplevelsen af, hvad der
hændte deres kammerater på den anden side af grænsen, medførte en
afstandtagen fra Tyskland. Det var et træk, man kunne følge
hos de tyske arbejdere både i Tønder
og de andre sønderjyske byer.

Kravene mod at gå mod nazismen åbnede
en alliance med de danske borgerlige. Dette samarbejde fik sit mest
markante udtryk med listeforbundet i Tønder. 
 

Tønder
– endelig dansk

Socialdemokratiet fik sit hidtil bedste
valg med 21 pct. af stemmerne og samlet fik de danske
partier 59 pct. af stemmerne. Ni af byrådets femten stemmer gik til
Listeforbundet.

Således fik Tønder
i 1937 sin første danske borgmester, den konservative Holger Jepsen
og sin første socialdemokratiske viceborgmester, Wilhelm Nielsen.  

Tønder er en dansk By

En straalende Sejr for den daanske
Borgerliste.
 

Ja sådan var overskriften i Tønder
Amtstidende
efter byrådsvalget i 1937.  

Kilde:
Se

Litteratur Tønder  

Hvis du vil vide mere:

Historien om Jeppe K. Christensen

Købmandsslægten Olufsen
fra Tønder

Tønder
– Marskens hovedstad


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder