Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder

Da Tyskerne kom til Tønder

Juli 7, 2010

Tyske skolebørn havde fået fri.
De hyldede de tyske soldater og hånede de danske. Flere steder hejsede
hjemmetyskere hagekorsflaget. Tysk militær måtte lægge en dæmper
på hjemmetyskerne. En redaktør fra Tønder var en af de første,
der døde i Gestapos varetægt. Nye uniformerede korps sås i Tønders
gader. Avis opfordrede til nationalsocialistisk tankegang. Kynisme og
hån prægede Tønders befolkning.
 

Bomben måtte sprænges

I Tønder havde man mærket den store
opmarch syd for grænsen. Men alligevel kom det som et chok for dem,
at de kom. For hjemmetyskerne var det en glædelig begivenhed.

Ad tre veje kom de over grænsen . Et
pansertog kom kørende ad jernbanen. Man standsede ved hver bro, for
at sikre, at der ikke var lagt bomber.  

Ved Aventoft
havde danske grænsegendarmer lukket bommen så forsvarlig, at den måtte
sprænges i luften. Tyskerne passerede 30 grænsegendarmer, som stod
inde på en mark. Disse havde fået at vide, at de ikke måtte yde modstand.
Derfor havde de smidt deres våben.  

Kamphandlinger ved Abild

Fra Tønder H
gik en kolonne langs skinnerne til Tønder
Ø
for at fortsætte mod kasernen. Den flotte nye statskasserne
var allerede besat af motoriserede kolonner, der kom fra Sæd Grænse.

De danske motorcyklister kørte i god
orden ud af udgangen mod nord, samtidig med at tyskerne rykkede ind
ad kasernens hovedindgang.  

Ved Abild
fjorde de holdt og beskød fjenden. Tyskerne måtte flytte kanoner ind
på marken og beskød danskerne. Inde i Tønder
kunne man tydelig høre disse skud.  

Over Tønder
fløj flyene fra klokken fem om morgenen. Løbesedler blev kastet over
byen. Flere fly dukkede ned, da de passerede byen.  

Tyske skolebørn hyldede soldaterne

På Torvet
havde hjemmetyskerne begejstret samlet sig. Langs Søndergade
blev de tyske tropper mødt med Heil. Redaktør Jessen
fra Nordschleswigsche Zeiutung
førte an. Overlærer Jacobsen
hånede den danske gendarm – kaptajn Ørsted
– Petersen
ved at vifte ham om næsen med et hagekorsflag. . Dette
skete, mens han i to timer blev holdt op af en pistolbevæbnet officer.  

Hjemmetyskerne råbte: Hohlt uns heim,
hohlt uns Heim.
Ellers forsøgte man, at gøre som man plejede.
Skolebørnene kom ind med togene og rutebilerne. De danske skoler forsøgte
at gennemføre undervisningen.

Den Tyske Skole
gik derimod i samlet trop mod Torvet.
Her stod de så og hylede soldaterne.  

Hagekors
– flaget

Klokken 10 blev der uro på Statsskolen.
En flok lokale nazister brød ind på skolen for at hejse nazi – flaget
på skolens flagstand. Der blev uro blandt de store elever. De ville
ikke finde sig i dette. For at undgå episoder blev de unge resolut
lukket inde, idet man forlængede timen. Rektor Randrup
og et par andre skyndte sig at tage flaget ned. Det blev anbragt på
rektors kontor.  

Noget lignende foregik på Statsseminariet.
Her var man dog så høflig at udlevere flaget igen til de stedlige
nazister. Resultatet var at flaget igen blev hejst og nu blev der stationeret
en fanevagt.  

Provst Christensen
havde altid holdt på, at Dannebrog
ikke måtte hejses fra kirketårnet. Det skete kun en gang, da Kong
Christian den Tiende
den 12. juli 1920 gæstede Tønder.

Nu hang hagekorsflaget
pludselig ud fra kirketårnet. Det skyldtes den ivrige nazist, kirketjener
Lund.
Det ville den danske sognepræst Hans Magle
dog ikke finde sig i. Han gik op i kirketårnet og tog flaget ned. Og
så låste kirketjeneren sin sognepræst inde.  

Men desværre kom flaget op igen.  

Midt i kampene i Draved skoven
havde kongen og regeringen skrevet under på tyskernes krav om, at enhver
modstand skulle opgives . Dette budskab nåede dog ikke alle i Sønderjylland
dengang.  

Danske soldater hånes

De danske soldater vendte tilbage og
blev modtaget med hån og spot på Torvet
af hjemmetyskerne. På Torvet
havde tapre nazister bevist deres mod ved at  forsøge at
kværke overbetjent Dæhnert . Parkeringsvagt Petersen
m.fl. overfaldt og afvæbnede betjentene på politistationen.

Sturmführer Jürgensen
påførte sig sin nye uniform ude ved grænsen, indtil en tysk 
underofficer så sig gal på ham og gav ham en ordentlig dragt prygl. 

Sent på eftermiddagen kørte en stor
ambulance de sårede tyskere fra sygehuset til Flensborg.
Tilbage stod de dræbte og sårede danskere.

Næste dag holdt kirken en mindegudstjeneste
for dem.  

Hjemmetyskere tager magten

Det var dog ikke kun i Tønder,
at hjemmetyskerne angreb dansksinde statsborgere. Kun ved tyske soldaters
indblanding blev mere alvorlige episoder forhindret. 

I Aabenraa
stormede hjemmetyskerne Frimurerlogen.
I landsbyen Kværs mødte hjemmetyskerne op med våben og førte
danske soldater bort. Den tyske privatskoles børn  fungerede under
lærerens ledelse som ordenspoliti.

Andre steder forærede man de dansksindede
naboers ejendomme væk.  

Efter at de første fjendtligheder havde
lagt sig, forsøgte det tyske militær at ligge en dæmper på 
det tyske mindretals udskejelser.  

Det første tog fra Tønder

Som forudbestemt skulle lokomotivfører
Anders Andersen
tage det første morgentog fra Tønder
til Esbjerg klokken seks om morgenen.
Han skyndte sig til remisen. På turen mødte han glade hjemmestyskere
med hagekorsflag. Han kendte de fleste.  

Da han havde fået spændt lokomotivet
for, lagde tyske soldater sig på sporet med maskingeværer pegende
imod ham. Meningen var ikke til at tage fejl af.

Noget efter kørte et pansertog med dødningehovede
påmalet foran Andersens maskine.

 

Pludselig stod en tidligere latrinrenser
på Tønder Station iført hagekorsflag og sort uniform.
Lokomotivfører Andersens humør blev bestemt ikke bedre af dette.  

Omsider fik han lov til at køre, med
det tyske pansertog foran. Hastigheden var ikke mere end 30 km. Man
skulle holde ved hver station. Derfor nåede man først Esbjerg
med tre timers forsinkelse.  

Mange lokomotivførere omkom

Det var et farefuld job at være lokomotivfører
under besættelsen. En dag fik en af Andersens
kollegaer  en kugle gennem sin ene øreflip. En anden reddede livet,
ved at han under et flyverangreb på Tinglev Station
instinktivt smed sig ned på fyrpladsen. Maskinen blev gennemhullet.
En tredje lokomotivfører blev skudt ned i sin maskine, en anden så
hårdt forbrændt, at han døde to dage efter. Og sådan kunne man blive
ved.  

Ingen tog fra Tønder

Danske lokomotivførere kunne godt køre
de tyske lokomotiver,men tyske lokomotivfører    
e kunne ikke køre med danske lokomotiber  

Under den 24 timers strejke i anledningen
af aktionen mod de danske politifolk, havde lokomotivførerne i Tønder
slukket kedlerne. Tyskerne måtte til at fyre op og prøvede dernæst
forgæves i tre timer, at få maskinerne til at køre. Det kunne de
ikke. I over et døgn kom der ikke tog til og fra Tønder.  

Død i Gestapos varetægt

Den 3. maj 1940 fik man i Tønder
melding om, at Viggo Lausten
var død i Gestapos varetægt i et fangehul på Kastellet
i København.
Det var sket uden forudgående sygdom.

14 dage før, var han blevet afhentet
i sit hjem af dansk politi.  

I en meddelelse udsendt fra Det Tyske
Gesandtskab,
meddelte man, at han havde begået selvmord. Han var
som tysk statsborger bosiddende i Tønder
blevet anklager for spionage og forræderi mod Tyskland.  

Han var redaktør af Flensborg Avis
i Tønder, og havde ikke regnet med at blive anholdt.

Den 20. april kl. 5 om morgenen ringede
en dansk kriminalassistent og to ligeledes danske kriminalbetjente på 
hans dør: 

Jeg beklager, at måtte meddele Dem,
at jeg har ordre til at anholde Dem. Endvidere skal vi foretage en ransagelse
af deres bopæl. De er sigtet for spionage for fremmed magt.

Lausten
fremviste et brev han havde sendt til  United Press,
hvor han afviste at ville være deres korrespondent, da han var tysk
statsborger.  

Han blev ført til Aabenraa,
men den 30. april blev han sammen med andre fangere overført til
København.
Han havde håbet at fremlægge sin sag over for en dansk
dommer. Men ved ankomsten til København
kom tysk politi til stede og forlangte Lausten
udleveret.

Den 1. maj skulle Lausten
i forhør over for den tyske krigsret. På vejen havde han mødt andre
i samme sag. De var blevet løsladt, så Lausten
var i godt humør.  

Kæmpe begravelse

Begravelsen i Tønder
den 9. maj 1940 var et tilløbsstykke. Tyskerne havde dog ikke givet
de gamle forældre i Flensborg
lov til at overvære begravelsen. Ved graven udtalte sognepræsten,
Pastor Magle:
 

  • Vi fornemmer at det tragiske
    ved hans død er, at her har ikke blot en snæver familiekreds lidt
    et smerteligt tab, men her har to folk tabt
    – og netop tabt
    én af dem , der skulle være bindeled
    mellem vore folk, en af dem, der rakte hånden både mod nord og syd.
    En af dem, der byggede bro, tværs over vore adskillende grænser.

 

Bomber mod hus

Lørdag den 11 . juli 1942 var en mørk
dag i Tønders historie. I løbet af få minutter var et stort
privathus med tre lejligheder i Jernbanegade
en dynge murbrokker.

Samtidig var et godstog på linien
Tønder – Skærbæk
blevet ramt. Lokomotivet var fuldstændig
ødelagt.  

Egentlig lagde tøndringer ikke mærke
til de lavtliggende jagerfly. De kom så ofte. Pludselig faldt en række
bomber i nærheden af Tønder H.
Mange kunne mærke de stærke lufttryk.

Luftsirenerne gik i gang en efter en.
Alt var pludselig stille.

Pludselig drønede en masse biler igennem
gaderne, politivogne, militærkøretøjer og lastbiler med læger og
sygeplejersker.

Et stykke tid kørte lastvogne den anden
vej med noget på ladet, som var dækket over.  

Ingen medfølelse

På sygehuset gik det op for personalet,
at der blandt de dræbte var en konfirmand, en lærers hustru, en stabsofficer,
konfirmandens far og en dyrlæge.

Og ude på linien var en dansk lokomotivfører
blevet dræbt. En ung fyrbøder døde senre af sin kvæstelser på 
Ribe Sygehus.

Mange var helt usædvanligt blevet involveret
i krigen. Med et slag var seks mennesker blevet dræbt. Og mange sårede.
Der var choktilstand i Tønder.  

På Torvet
overhørte pastor Hans Magle
følgende ordveksling mellem to hjemmetyskere

Gott sei Dank, dass kein Deutscher
getötet ist!
 

Den nazistiske propaganda – maskine
udnyttede denne tragiske begivenhed til at fortælle, at man ikke kunne
stole på sine venner, englænderne.
I dette tilfælde havde engelske bombefly forfejlet deres mål.  

Hvem havde håneretten?

Det der skete under besættelsen mellem
dansk – og tysksindede var som om, at betændt sår sprang op.
Fra treårskrigen og frem til 1920 var situationen også betændt.  

Efter Genforeningen begyndte man langsom,
at nærme hinanden. Men i 1930erne gik det snart den anden vej. Og besættelsestiden
var for mange en frygtelig oplevelse i menneskelig forståelse.  

Følgevirkningerne af disse mærkede
vi faktisk i vores barndom. I vores opvækst i Tønder i 1950erne og
1960erne. Pudsige episoder opstod dog også i 1970erne. Jo vi var
tre, der var tysk døbt og tre, der var dansk døbt.  

Man behandlede ikke hinanden særlig
godt, alt efter hvem der havde håneretten.
Kynismen i Tønder var hård.  

Nye uniformerede korps i Tønder

Hjemmetyskerne og det tyske rige havde
aldrig anerkendt grænsen fra 1920. Hagekorsflaget sås mange steder
ude foran tyske embedsmænd og hjemmetyskere. Den 28. september 1942
opfordrede Nordschl. Zeuitung
faktisk til at man hejste flaget: 

I Dag og for al Fremtid vil Hagekorsbanneret
som Tegn paa tysk Livsvilje være med til at beherske vore fader og
præge Hjemstavnens Billede!
 

Pludselig var der mange mere eller mindre
autorisrede korps på gaderne i Tønder.
Man var total ligeglad med de danske uniformsregler.

Schleswigssche Kammaradenschaft
foranstaltede militære øvelser, og de forkyndte, at var parat til
en aktiv Indsats i Hjemstavnen.
 

Avis opfordrer til nazisme

I 1941 kunne man højst overraskende
læse i Nordscl. Zeiutung:

Det tyske Folks Krav paa at føre
Europa er ikke udsprunget af en Tyrans Begær, men dette Krav er naturbetinget.
 

Samme år fortalte avisen følgende:

Det nye Europa
er kun en Realitet, når det lykkedes os, at hjælpe alle Kontinentets
Folk til nationalsocialistisk Tankegang.
 
 

Tidsfrivillige

I sommeren 1943 så man de såkaldte
tidsfrivillige.
Det var en form for organiseret hjemmeværn. Alle
tyske våbenduelige mænd var indkaldt til militære øvelser. De aflagde
troskabsed til det tyske statsoverhoved, selv om de var danske statsborgere.
Disse tidsfrivillige trådte i offentlig funktion den 29. august
1943 som vagtposter ved offentlige bygninger, bevogtede danske gidsler
og patruljerede i gaderne.  

Arbejde med værnemagten

I Tønder
var de dansksindede erhvervsdrivende sure på deres tysksindede kollegaer.
Og det var vel fuld forståeligt.  

Alle tysksindede erhvervsdrivende var
organiseret i de såkaldte Deutsche Berufsgruppen Nordschleswig.
Rent organisatorisk kunne kun dem, som tilhørte denne gruppe få arbejde
for den tyske værnemagt. For at kontrollere at dette blev overholdt
oprettede man Liefergemeinschaft der deutschen Beruftsgruppen Nordschleswig
.
Arbejdere, der havde medlemskort i Deutsche Arbeitsfront
blev foretrukket, når der skulle udføres arbejde.

For at holde de tysksindede virksomheder
i gang, oprettedes Deutsche Selbsthilfe.
Man oprettede billige driftslån. Og i begyndelsen af besættelsestiden
gik det fremragende.  

Efter krigen var det forbavsende mange,
der slap fri for nogen form for afstraffelse. Min far nævnte en masse
firmaer, der tjente mange penge på at arbejde med tyskerne. De
har aldrig fået en straf.  

Den tyske kultur udvidede

I løbet af besættelsestidens første
to år oprettede tyskerne i Nordselesvig 

10 nye privatskoler

11 nye skolebygninger

7 nye børnehaver

16 nye biblioteker  

Krigsfrivillige

Mindretallet opfordrede til at man meldte
sig som krigsfrivillig. Hos dem der tøvede, blev der lagt alvorlig
pres på. Den 26. september 1943 kunne mindretallets leder, Jens
Møller
meddele, at 2.000 tysksindede fra Nordslesvig stod
ved fronterne. Og lige netop den dag, var 204 faldet for Deas Reich.  
 

Behandlet som kvæg 

Da besættelsen var over og tyskerne
slået, var det igen danskerne, der havde håneretten. Dem, der havde
samarbejdet med tyskerne, blev læsset op på en lastbil, og overvåget
af bevæbnede dansksindede tøndringer. Dem, der kom hjem som krigsfrivillige,
måske traumatiserede blev sendt videre til Fårhuslejren.  

Og man var ikke så nøjagtig med
om man havde været nazist, stikker, værnemager
eller om man bare var hjemmetysker.

Man skulle nok heller ikke søge en offentlig
stilling, når man havde været i Fårhuslejren.
Mange familier i Tønder, oplevede, at det var lukket land i
mange år.  
 

Kilde:
Se

Litteratur Tønder

Litteratur Besættelsestiden  

Hvis du vil vide mere:
Om Besættelsestiden : Læs

Bombeangreb mod Tønder

Historien om Jeppe K. Christensen

Obersten fra Tønder

Sønderjylland 9. april 1940

Tønderunder besættelsen

Tønder
– Marskens hovedstad

Flygtninge i Tønder

Baraklejren i Højer (under Højer)

Højer 1935
– 1945 (under Højer)

Bov Kommune
– under besættelsen (under Padborg/Krusaa/Bov)

Dramaet ved Viadukten (under Padborg/Krusaa/Bov)

En sønderjyde krydser sine spor (under
Padborg/Krusaa/Bov)

Frøslevlejren(under Padborg/Krusaa/Bov)

Fårhuslejren (under Padborg/Krusaa/Bov)

Harreslev
– dengang (under Padborg/Krusaa/Bov)

Modstandsbevægelsen i Aabenraa (under
Aabenraa)

Sabotage i Aabenraa (under Aabenraa)

Langs grænsen (under Sønderjylland)

Holocaust
– aldrig igen (under Sønderjylland)

Besættelse på 
Østerbro 1 – 4 (under Østerbro)

Hagekors i Parken (under
Østerbro)

Besættelse på 
Nørrebro 1 – 5 (under Nørrebro)

Likvideret på 
Nørrebro (under Nørrebro)

Nørrebro
– 9 dage i sommeren 1944 (under Nørrebro)

Sabotage på 
Nørrebro (under Nørrebro)

Den franske Skole i bomberegn (under
København)

Se Fotos fra Ladelund


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder