Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder

Tønder, Marsken og afvandingen

Juli 7, 2010

Gennem
århundrede har man forsøgt med afvanding. Det havde ofte katastrofale
følger. Tønder mistede sin status som søfartsby. Landbrugsjord blev
konstant oversvømmet. Kanalplaner blev skrinlagt. Den sidste afvandingsplan
var nær blevet forkastet. Marskboerne havde svært ved at omstille
sig. Tønder var konstant omgivet af en kæmpesø.
 

Fejlslagene projekter og omstilling

Det var bestemt ikke let, at være beboer
i marsken. Gennem århundreder har man forsøgt med mere eller mindre
effektiv afvanding. Kanaler og diger blev hele tiden bygget. Gang på
gang bød tilværelsen på oversvømmelser og stormflod. Markerne kunne
i årevis ikke dyrkes på grund af saltvand.

Da man så endelig iværksatte en
meget effektiv afvanding forsvandt marskboernes naturlige indkomst.
Man blev tvunget til at finde nye næringsveje.

For Tønder
var udviklingen katastrofal. Man mistede helt forbindelsen til havet.
Talrige forsøg på at genskabe en forbindelse til havet mislykkedes.
Og endnu en katastrofe indtraf for byen kort før den sidste store afvanding
fandt sted. Det sydlige opland forsvandt efter grænsedragningen i 1920.  

Tønder måtte betale slusen

Tønder var afskåret fra havet. Ved
Grippenfeld,
en halv mil fra byen blev der bygget en sluse. Den
var temmelig høj. Mindre skibe kunne godt passere den, når de lagde
masterne ned.

Hertugen var til stede, da det nye dige
og slusen blev færdig den 6. juni 1566. Man pålagde Tønder
at betale den del af slusen, der lå oven over vandet. Senere skulle
byen også betale vedligeholdelsen af denne del. I en dom afsagt af
skønsmænd fra Hørsbøl, Kær og Bøkling herreder
hed det: 

Angående striden mellem kogene og
Tønder by vedrørende slusen, hvorigennem også 
sejladsen må foregå, da er denne sluse til stadens fordærv,
hvorimod kogene kogene knap mærker nogen ulempe, da de er fulde af
siler, hvorigennem de kan udlede deres vand. Da slusen er er meget besværlig
og kostbar at holde ved lige, kender vi vor ret, at eftersom de nye
koge ved Guds hjælp og Vor Fyrstelige Nådes råd og dåd har fået
god velsignelse, skal kogene også med ret og billighed være skyldige
at hjælpe deres naboer i Tønder til en sluse så god som i det gamle
dige, hvorigennem deres sejlads foregår, ved at betale alt det, der
er under vand, og når det er nødvendigt, på
Tønders bekostning at bevare og forbedre deres
øverste del.
 

Rudbøl kunne blive en konkurrent

Valdemar den Femte
havde i 1354 udvidet Tønders
privilegier, sådan at beboerne i de omliggende herreder i en afstand
af to mil fra staden ikke måtte købe andre steder end i Tønder.
Dette gjaldt også med hensyn til håndværkere.

Men Tønder
fik en farlig konkurrent i Rudbøl.
Her havde Hertug Frederik den Tredje
store planer.  

Hertug Frederik den Tredje,
der kom til magten i 1616 havde ofte besøgt den sydvestlige del af
Sønderjylland.
Efter det ulykkelige slag ved Lutter am Barenberg
trængte de kejserlige tropper ind i Slesvig Holsten. Hertug Frederik
søgte at hævde en vis neutralitet og satte sig i forbindelse med
Wallenstein,
og overlod ham sine fæstninger.

Christian den Fjerde
beskyldte hertugen for at have forbrudt sig mod lenspligten. Han belejrede
ham i hans residens Slesvig og lod sine engelske hjælpetropper
under general Morgan sløjfe skanserne i Rudbøl og Dedsbøl
samt besætte slottet i Tønder.  

Det forkerte flag

Ved den lejlighed rev Lauritz Bensen
fra Rørbæk den hertugelige fane ned. Han blev senere pågrebet
og den 22. januar 1631 blev han henrettet foran Gottorp Slot.

Ved freden i Lübeck
1629 fik hertugen alle sine besiddelser tilbage, som var besat af de
kongelige eller de engelske tropper, således Tønder by og slot
og skanserne ved havnen i Rudbøl.  

Afvanding gennem hele historien

I marsken og i Tønder
var man efterhånden trætte af vandet. Der måtte ske noget. Men det
var et kæmpe ingeniørarbejde, der skulle fortages. Masser af planlægning
var gået forud.

Normalt taler vi om afvandingen efter
1920. Men gennem historien har bønderne kæmpet med afvandingen i marsken.  

Vidåens delta

Man havde allerede tidligt slået sommerdigerne
fra Udbjerg over Aventoft
til Fiskerhusene sammen. Dermed havde man befriet dette område
for tilstrømmende vandmasser fra Grønå
og Vidå.

Der var problemer ved Rudbøl.
Her lå Vidåens udmundingsområde, idet den fra Rudbøldyb
løb gennem Højer Sogn og via det såkaldte Højerdyb
og Listerdyb
ud i det åbne hav.  

Før inddigningerne begyndte, gennemstrømmede
Vidåen Højer Sogn
i flere bredere og smallere arme. Den dannede
en slags delta. Hermed dannedes en række større og mindre øer og
halliger.

Dengang hørte man ikke noget om dårlig
afvanding. Men det blev anderledes i midten af 1500 – tallet, da man
begyndte at bygge diger og sluser. Ved det dige, der blev bygget i årene
1554 – 1555 blev flere af Vidåens
arme afdæmmet ved Gaden, Poppenbøl og Rudbøl.  

Sandaflejringer

Da Gudskog
en halv snes år senere blev inddiget og diget fra Rosenkrants til
Rudbøl
med sine sluser for anden gang overdæmmede Vidåen,
opstod der problemer.

Tilslamning og sandaflejringer blev et
problem. Der opstod stridigheder mellem de kongelige undersåtter i
Møgeltønder Kog
og hertugens.

Man kunne ikke blive enige om, hvem der
skulle vedligeholde diverse gennemløb og sluser.  

Eget initiativ fra Møgeltønder

I begyndelsen af 1600 – tallet
anlagde Møgeltønder Kog en silgrøft gennem Rudbøl
Værft
med sin egen sil, der blev kaldt Veltensil eller
Filtingsil.
Dette var for at afvande forlandet, som dengang var
uinddiget. Man ville undgå udgifterne til afvanding gennem sluserne
i Rudbøl.

Snart efter i 1622 fik også 
Rudbøl Mark, Poppenbøl Mark og Gaden Mark

deres egen afvanding gennem den såkaldte Moritzen
– sil.
 

Da også Rudbølkog
blev inddiget i 1715 blev Vidåen
for tredje gang overdæmmet. Sluserne ved Rudbøl
blev nu til åbne sluser. I det nye dige, der var en kilometer lang,
blev der anlagt tre sluser. Men hurtig viste det sig, at disse ikke
kunne klare vandmængden. Der måtte bygges to sluser mere.  

Efter inddigningen af Gammel Frederikskog,
blev denne afvandet gennem en kanal langs Frederikskog
– diget
og gennem en sil ved Nørremølle.  

Gudskog opmåles

På kongens og hertugens befaling
blev Gudskog i 1708 opmålt med henblik på en bedre afvanding.
Man traf den beslutning, at alt det vand, der nordfra og østfra strømmede
ind i Gudskog skulle ledes uden om denne og ud i Vidåen.
Der skulle bygges afvandingsmøller, som skulle udpumpe regnvand og
opsamlet vand.

Fem afvandingsmøller blev bygget. En
kanal gennem Hungerborg Mark
og Udbjerg Kog blev reguleret ved den såkaldte Grippenfeld
– sluse.
En række andre foranstaltninger blev også iværksat.  

Vidåen overdæmmet for fjerde
gang

Da så Ny Frederikskog
blev inddiget i 1860 – 1861, blev Vidåen
overdæmmet for fjerde gang. Den gang blev det en stor åben stensluse
med to mindre sidesluser. Man tænkte på skibsfarten.

Den vandmængde som skulle ud gennem
denne sluse var blevet stærkt forøget.                                                  
Sejersbækken
gennem Daler Sil
og Ny Sil i Højer Dige samt fra Gammel Frederikskog,
skulle igennem.  

Sluserne kunne ikke altid åbnes, når
der var højvande på grund af storm. Dette medførte ofte oversvømmelser.
Ved Tønder oplevede man i 1879 en oversvømmelse på en halv
meter over normalt højvande. Hele græs – og høhøsten blev ødelagt.
Især Rudbølkog var ofte udsat for oversvømmelser.  

Kanal
– planer

Nye tanker fremkom om at åbne for atter
engang at åbne for skibstrafiken helt til Tønder,
Men udgifterne til dette blev alt for store, så de tanker opgav man
igen.

En ny kanal kom på banen i 1879
– 1880. Projektet tog sigte på at lede vandet fra Sønderå,
Grønå og Vidåen
uden om marskarealet. Kanalen skulle begynde
ved Vindtved, optage Sønderå
og føres mod nordvest til Grønå

for derpå at fortsætte syd om Tønder
ved randen af gesten, syd om Møgeltønder
og forbi Højer. Den skulle så støde på Vidåens
nedre løb. Her skulle der bygges to sluser, den ene i kanalen og den
anden i Vidåen. Kanalen skulle være 21,6 km lang. Bundbredden
ved Vindtved skulle være 7 meter og ved Højer
18 meter.

På begge sider skulle der opføres
kanaldiger, så høje og så langt fra hinanden at de sædvanlige
sommerhøjvander kunne rummes i den egentlige kanal uden at nå op på
dens diger. Selv under den allerhøjeste vandstand skulle vandet holdes
mellem digerne.  

Kanalvandet skulle holdes helt uden for
marsken. Omkostningerne ved projektet var anslået til 1.550.000 mark.
Men ved det afgørende møde den 4. juni 1880 blev projektet nedstemt
med en flertalsbeslutning blandt digefogeder og kogsinspektører.  

Nødråb fra Rudbøl 

I 1910 forsøgte man igen fra Rudbøls
side at gennemføre et kanalprojekt efter fire med oversvømmelser.
Heller ikke dette lykkedes.

Første verdenskrig var også årsag
til at en samlet afvandingsplan ikke blev til noget.  

Planer endelig godkendt

Ved et møde den 10. marts 1923 blev
Hedeselskabet
opfordret til at foretage undersøgelser og udarbejde
planer for afvanding af Tøndermarsken.

I begyndelsen af 1925 kom sagen så 
til forhandling i folketing og landsting. Der blev besluttet at to tredjedele
af omkostningerne (3 millioner kr.) skulle dækkes af statsmidler og
resten 1.200.000 kr. ydes afvandingsforbundet som statslån til 6 procent.

Lokalt var man meget skuffet. Man havde
regnet med 4 procent.  

Åløbene blev atter reguleret. Der blev
bygget ådiger omkring dem og skabt reservoirer i Rudbøl Sø
og Magisterkogen. Der blev anlagt fire pumpestationer, der skulle
hæve vandet fra de lave marskarealer op i de inddigede åløb. Længere
mod nord, især i Bredeå – lavningen blev problemerne først løst
meget senere.  

Skøjtekøb fra Tønder til Møgeltønder

Fra gammel tid var vinteroversvømmelse
nøje knyttet til Tønder og den nærmeste omegn. Hver vinter
var Tønder nærmest omgivet af en kæmpe sø. Det var selvfølgelig
dejlig, for dem der løb på skøjter. Min far påstod, at han kunne
løbe på skøjter helt ned til Niebøl.

De østfra kommende vandmasser hobede
sig op i Tønders umiddelbare nærhed.

Men desværre kunne sommeroversvømmelser
også forekomme. Dette umuliggjorde kreaturenes fortsatte græsning.  

En afvanding var forbundet med store
økonomiske udfordringer. Store dele af marsken lå indtil en
meter under nul.
 

Ny plan næsten forkastet

Den 1. december 1925 var en ny plan klar
til afvanding af marsken. Og denne plan var lige ved at falde. Resultatet
blev 46 stemmer mod 33.  

Den overordnede ingeniør Ulrik
Petersen
flyttede teltpælene til Højer
1. marts 1926. Da han forlod byen i 1930 havde han gennemført et storslået
kulturarbejde.

Der var foretaget udbygning af et omfattende
kanalnet. Det omfattende areal omfattede 13.300 ha. Vidåen
og dens tilløb var blevet reguleret.  

Ja der var anlagt 80 km diger og ca.
250 km store og små kanaler. Byggesummen kom op på 6,2 millioner
kroner.

Arbejdet optog i høj grad Tønders
borgere. I december 1928 var vandet igen gået over Tønder
– Flensborg
vejen. Hestholm
kunne måske for sidste gang kun nås med en båd.  

Vanskelig omstilling

Desværre for Tønder
mistede man den sidste rest som søfartsby, idet den gamle Skibros
– kanal
med Vidåen og havet endelig forsvandt.  

Landskabet i marsken blev ændret og
det gjorde mange af beboernes tilværelse også. Søer og sumpe blev
udtørret. Fiskeriet ophørte næsten. Tagrørsbevoksningen forsvandt.

Det var slut med marskboernes traditionelle
næringsveje. Fremover måtte man ernære sig med det traditionelle
landbrug.  

En stor del af marskboerne var modstandere
af afvandingen. Især syd for grænsen var der stor modstand. Man mente,
at livsvilkårene ville blive forringet. Dem der levede af rørskæringen
frygtede arbejdsløsheden. De store gårde, der levede af rørskæringen
vidste ikke, hvad de gik ind til.

Tiltro til myndighederne var det bestemt
ikke.  

Ved en afstemning i 1928 tilkendegav
beboerne i den danske del i marsken, at de ønskede afvandingen. Selv
om der var flertal, fandtes der mange modstandere især omkring Rudbøl.  

I 1932 var afvandingen gennemført både
i Tyskland og Danmark.
En stor del af marskboerne måtte igennem en vanskelig omstillingsproces.  

Kilde:
Se

Litteratur Tønder

Litteratur Møgeltønder

Litteratur Højer 

Hvis du vil vide mere om
Tøndermarsken, digearbejde og stormflod – så læs 

Aventoft
– byen ved grænsen

Digebyggeri i Tøndermarsken

En rebel og hans gård

Kanal gennem Tønder

Møgeltønders historie

Tøndermarsken

Tøndermarsken 2

Tøndermarsken
– under vand

Bådfolket i Rudbøl (under Højer)

Fiskeri ved Højer (under Højer)

Højer
– som havneby (under Højer)

Højer
– stormflod og diger (under Højer)

Travlhed ved Højer Sluse (under Højer)

Vadehavet ved Højer (under Højer)

Rudbøls Historie (under Højer)

Højer
– før i tiden (under Højer)

Stormflod ved vestkysten (under Højer)

plus diverse andre Højer
– artikler
 

www.uwethomsen.dk


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder