Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Sønderjylland

Flensborg – mere end 725 år

Maj 3, 2010

Sagnet siger, at Ridder Fleno fra
Læk grundlagde byen. Fem stygge adelsmænd plyndrede alt og alle. 13
borge og et hav af møller havde byen. I Skt. Knuds Gilde skulle man
hævne sine brødre. Borgmester hånede købmændene:
”Penge er deres afgud”. Byen er kendt for de våde varer. Over 200
brænderier var der. 45.000 hyldede Hitler i 1932. Over 3.000 flensborgere
mistede livet under 2. verdenskrig.
 

Mange besøg i Flensborg

Her midt i Flensborg
har jeg siddet til ansættelsessamtale. Men hvad jeg ikke vidste var,
at for at få jobbet skulle jeg bidrage med en stor pose penge.

Det var også her i Flensborg
at spritbåden anløb hele fem gange, mens der ombord blev afholdt generalforsamling
i Bov IF. Da vi lang om længe gik i land i Kollund
opgave tolderne at checke os. Vi kunne næsten ikke holde os oprejst.

Her er det vel på sin plads at
nævne, at jeg har været utallige gange i Flensborg
i mere ædruelige situationer. Og dengang leverede jeg også kronikker
og debatindlæg i Flensborg Avis.  

Sagnet om Flensborg

Ifølge sagnet stammer Flensborgs
navn fra den tidlige middelalder, hvor en ridder ved navn Fleno,
der var født i Læk slog sig ned her. Han byggede en borg, der
blev kaldt Flenos Borg. Han anlagde også en række fiskehytter.
Beboerne anerkendte ham som deres herre.

Andre historikere påpeger dog at det
tidligere navn på Møllestrømmen
i byen, hed Flenså. Måske har der været anlagt en borg ved
åen Flenså. Flensborg kan da være omskrivningen af Flenså
– borg.
 

De fem stygge adelsmænd

På et meget tidlig tidspunkt blev
Flensborg
ejet af fem adelsmænd. Når beboerne drev deres kvæg
ud på markerne uden for deres gårde og haver, tog adelsmændene det
fra dem. Kom der rejsende udefra for at handle med beboerne eller rejste
de hjem igen, blev de overfaldt af adelsmændene

For at frigøre sig fra adelsmændenes
undertrykkelse, skal kongen have ført forhandlinger med dem og frikøbt
beboerne med 24.000 mark i rent sølv.

Adelsmændene skulle have boet ved 
Koppenbarg, Hoenborg, Blackmølle, Edbo

og Flensbæk.  

Skriftlige kilder fra 1200

Flensborg
den store by ved grænsen har for længst fejret 725 år. Det har og
er en betydelig indflydelsesrig by. Den har gang på gang markeret sig
i Danmarks – historien.

Det mystiske er, at byen ikke bliver
nævnt i Kong Valdemars Jordebog
fra 1231. Men der nævnes, at der skal betales told, når man kommer
fra de omkringliggende områder Vis og Husby Herreder.  

I 1240 udsendte Hertug Abel
et beskyttelsesbrev for Løgum Kloster
mens han opholdt sig i Flensborg.
Og Kong Knud, den danske konge meddelte omkring 1200, at han
skulle besøge sine gildebrødre. Det må have været Skt. Knuds
gildebrødre i Flensborg.  

I Rostocks
rådhusbog nævnes flere indbyggere fra Flensborg.  

Omkring år 1200 var Slesvig
endnu områdets vigtigst handelsmetropol.  
 

Flensborgs 13 borge

Ca. 13 borge har det været i byen. Ikke
alle har været forsynet med tårne. De fleste var store gårde eller
herresæder omgivet af volde.

På en høj mod nordøst i nærheden
af Skt. Hans Kirken har det ligget en borg fra det 11. eller
13. århundrede. Muligvis har det været en befæstet forsvarsgård.
En adelsmand skal der på landsfaderens befaling have oprettet et toldsted
i lavningen ved hovedvejen mod Angel.
I året 1248 ødelagde Erik Plovpenning
borgen ved Skt. Hans, som dengang tilhørte hans bror, Abel,
der var hertug.

En anden borg i nærheden er aldrig blevet
udforsket. I Lille Tåstrup
nær Synderup lå et adeligt herresæde, der blev kaldt Kobberbarg.  

I udkanten af byens sydlige del i nærheden
af det tidligere gods Jægerslyst ved Langbergvej
lå herresædet Hoenbarg. Måske blev det ejet af ridder Thies.I
det område, der i dag hedder Feldmühle
lå også et herresæde. Borgen Blakes Mølle
blev ejet af ridder Henning.
Ifølge overleveringerne har han krævet told på den sydlige vej, den
der gik til Husum. Man regner også med at han overfaldt rejsende
købmænd og stjal deres ejendele.  

I Marie
– skoven
lå forsvarsgården Eddebo.
I flere generationer blev den ejet af familien Jul.
Samme familie ejede herresædet Flenstoft.
Det var her, hvor Duborg senere blev opført.

I Ramsherred
som dannede den nordlige bygrænse, har der ligget en borg ved Laksebækken.
Og der også tale om en borg som lå i Klues
og opført 1345. Den blev kaldt det niege Hus (det nye hus).
Måske har landsbyen Nyhus fået navn efter denne borg.  

De mange skibsbyggere

Siden år 1200 har der været skibsbyggere
i byen. Desværre mangler de første 20 bind af byens rådsprotokoller,
så man kan ikke med sikkerhed fastslå de første skibsbyggere.
Ifølge gildelisterne kan man finde frem til et par stykker omkring
1450 – 1484.

Indtil 1872 hvor Flensborg Skibsværft
(FSG)
blev grundlagt, har der eksisteret 90 skibsbyggere i byen.
Det første skib fra det nye værft hed Doris Brodersen.

Værftpladserne som lå ved havnen,
var i det 18. og 19. århundrede placeret på den østlige side mellem
Ballastbroen
i nord og Mai (Plankemai)
og på vestbredden mellem Kompagniporten og Nørreport.

Værfterne var af forskellig størrelse.
Således kunne Christian Carl Bøtther
omkring 1780 bygge seks skibe samtidig.

Fra 1766 til 1786 blev der på Flensborgs
værfter bygget 143 skibe. I alt er der vel bygget skibe med et fire
eller femcifret tal i Flensborg
i tidens løb.  

Bylov fra 1284

Fjordbyen voksede – også 
i betydning. Den 16. august 1284 gav den sønderjyske hertug Valdemar
Erikssøn Flensborg
en detaljeret bylov. Det var vigtigt, at holde
byens borgere i faste rammer. Byloven regulerede nemlig også salg af
øl og vin.

Badestuerne skulle bruges på bestemte
dage af mænd og kvinder.  

Men det hele gik efterhånden lidt over
gevind. Derfor måtte der også reguleres på, hvor mange man indbød
til diverse fester. I 1321 måtte der ikke inviteres flere end 60 mand
med til et bryllup.  

Tidlig handel

I 1360 nævnes et skib fra Flensborg.
Købmændene sejlede til Riga
og derfra videre til Rostock.

I løbet af 1400 og 1500 tallet stiger
handelen med det vesteuropæiske marked. En stor eksport af okse forkommer
også. Der blev importeret klæde, humle, øl og kramgods. Men også 
på landjorden var der livlig trafik. Her var forbindelser til
Hamborg, Bremen, Kampen, Zwolle

og Amsterdam. Også en stigende handel med Amsterdam
opstod.  

Skt. Knuds Gildet

Skt. Knuds Gildet
fik stor indflydelse. Man måtte ikke angive en broder. Og blev en dræbt
af en ikke – gildebror, ja så skulle man hævne det. Hvis en bror
dræbte en, skulle man hjælpe ham til at flytte, ved at tilbyde en
hest eller en båd.

Hvis en bror blev fanget, skulle man
forsøge at frikøbe ham.  

Skt. Jørgens Hospital

I 1508 var der ifølge byens tingbog
422 beboede grunde. Fra år 1400 til år 1600 blev indbyggertallet
dog fordoblet.

Allerede i 1500 tallet omtales en savmølle
mellem Lautrupbækdalens høje skrænter. Møllens første ejer
var Sct. Jørgens Hospital.
Efter reformationen blev det kaldt Helligåndshospitalet.
Siden midten af 1700 – tallet tilhørte vandmøllen private ejere.
Men i næsten 100 år frem til 1890 tilhøret møllen, familien Lautrup.  

De mange møller

Byen havde på et tidspunkt 15 vindmøller
og en række vandmøller. Møllernes historie i Flensborg
begynder allerede omkring 1128. Senere var langt de fleste vindmøller
placeret i en ring om byen på de mange bakker.

Vandmøllerne derimod lå ved bækkerne,
som løb ned i dalen.

Møllerne blev brugt til at male korn,
som olie -, slibe – krudt -, gryn – , sav – og papirmøller.I
1848 eksisterede 20 oliemøller.  Byens ældste mølle lå i
Angelbogade.
I 1128 blev den ejet af nogle adelsmænd og fungerede
som vandmølle. Den brændte i 1919.

Foran Nørreport
lå en krudtmølle, der i 1627 blev ødelagt af fjendtlige soldater.

Omkring Møllegade 22
– 24
fik Heinrich Rantzau
i 1587 lov til at bygge en mølle. Det var antagelig Flensborgs
første vindmølle.  

55 forskellige håndværk

Da den højt beliggende Jørgensby
blev indlemmet i Flensborg by
valgte man på det historiske sted at opføre en ny sognekirke.

Det gamle Sct. Jørgens kvarter
var præget af små kaptajnshuse.  

Store handelshuse opstod. Mange store
handelsmænd dominerede både eksporten og importen. De flensborgske
købmænd skaffede sig kapital. Ved middelalderens slutning var der
omkring 55 forskellige håndværk repræsenteret i byen.  

Mod nordvest lå oppe på højderne
borgen Duborg . Nede i byen lå den nu forsvundne Skt Gertrud,
Mariekirke, Skt. Nikolaikirke
og den gamle Skt. Hans Kirke.

Langs byens lange gade skød gavlhuse
op. På Søndertorv kan de endnu beskues.  

Et stort antal gejstlige holdt til i
byen. Et stort antal dragere sørgede for transporten til skibene.  

Hvalfangst

De første hvalfangerbåde fra Flensborg
blev udsendt i 1719. En kreds af flensborgske købmænd dannede i 1749
selskabet Societet på Grønland, Spitzbergen og Davidsstrædet.

Et opsving oplevede man uden for Grønland
i 1817. Sælfangsten spillede en stadig større rolle. På et tidspunkt
skulle man dog op på en fangst på 2.000 sæler for at det var lønsomt.

Hvalfangsten bragte rigdom til mange,
så længe den varede. Det var ikke kun til hvalfangerne men også til
industrien. Tranen var det vigtigste produkt, som udvandtes af hvalen
.

På grund af brandfaren kunne der
ikke på skibene koges olie af fangne hvalers kød og ben, så 
længe skibene bestod af træ. Spækket og kødet af hvalerne blev skrabet
af skroget og læsset i kæmpestore tønder. Den videre forarbejdning
fandt sted i trankogerier i land. Et sådandt kogeri var placeret i
nærheden af Nørreport.

Den frygtlige stank, som udbredtes herfra, 
førte til mange klager.  

Bødkerne

Bødkerne fik stor betydning for Flensborg.
Bødkernes produkter var uundværlige. Bødkertønder blev anvendt til
indpakning, opbevaring og transport af næsten alt, både faste og flydende
varer.  I 1847 talte Flensborg
37 bødkere.

Et hvalfangerkompagni brugte uorganiserede
bødkere. Det var ikke særlig populært.

Byens stopre vinhandlere havde ansat
deres egne bødkere og kypere. Bødkermesternes vedtægter går helt
tilbage til 1488.  

Kongebesøg 

Det var en stor dag, den 17. juni 1767.
Allerede fra morgenstunden var vimpler og flag hejst i havnen. Fra
Slotsbjerget
var der kanonsalut. Kong Christian den Syvende
ville ankomme. Om eftermiddagen ved 14 – tiden red borgerskabets velklædte
Frederiksgarde
med standart pauker og trompeter
samt postmester Petersen med 12 postillioner
ud mod Nyhus og Bov for allernådigst at modtage Hans
Kongelige Majestæt
der.

Hans Kongelige Majestæt 
behagede dernæst at drage ind i hans exellence, geherjmråd og amtmand
von Holsteins
hotel.Her hilste kongen på byens fornemste borgere.

Herefter behagede det Hans Kongelige
Majestæt
hen mod klokken 9 at spise ved offentligt taffel, hvor
der befandt sig en masse høje personer.  

Næste dag behagede det Hans Kongelige
Majestæt
at spadsere nede ved vandet langs haverne indtil blegdammen.
Klokken 2 behagede det Majestæten
at gå ombord på rn chalup under opsyn kommandør Hr. Huusmann.

Ved 1 – tiden vendte Hans Majestæt
fornøjet tilbage. Stadsmusikus hr. Timmermann
underholdt nu til en taffel. 

Ved 3 – tiden var der afgang til
Slesvig.
Atter red Kongelig Postmester Petersen
foran 12 blæsende postillioner foran Frederiksgarden.
 

Masser af handel

I 1775 udsendte det såkaldte Kommercekollegium
i København en instruks til en Johan Friedrich Becker.
Han skulle berejse alle byer i Slesvig og Holsten
for at berette om, hvordan det stod til med handel og industri: 

Kredsen af handlende i Flensborg er
så stor, at jeg ikke vover at dele den i grupper. Over 40 købmænd
handler med hør, hamp, jern, træ, salt, vin, brændevin, korn og fedevarer.
De driver skibsrederi og har malteri. Mange brygger og brænder også.
Dernæst er der mindst 12 købmænd som fører klæde
– silke – og andre alenvarer, galanteri
– og kortevarer. Ligeledes 12 købmænd med urtekram og hvad dertil
hører, 5 købmænd i jernvarer, kram
– og Nürnberger sager.

To købmænd som udelukkende har lager
og salg af forskellige slags vin, brændevin og eddike. Alle bestræber
sig på at købe varerne direkte fra producenten eller hvor der
er billigst. De fleste tager personlig del i
forretningerne og jeg må bekende, at den huslige flid her
æres som en behagelig og nyttig dyd.
 

I rapporten nævnes derefter de vigtigste
handelsfirmaer. Becker slutter rapporten: 

Byen og St. Jørgen har 127 store
og små skibe, for så vidt de er i behold.
Hertil kommer de skibe, som nybygges her og det ene, som er under bygning
i Sønderborg for Flensborgregning. De fleste holdes i fart for de handlendes
egen regning, og en del går permanent i fragt for andre.

Her i Flensborg har jeg med andre
ord fundet stof til en fornøjelig rapport. Om ikke så 
længe kan den suppleres med en voksblege
– og oliemølle. Førstnænte vil forhindre udførslen af en
mængde voks og sidstnævnte vil, efter solide og formuende mænds løfte,
muligvis fremkalde et sæbesyderi.
 

Rigeste og vigtigste by

I 1776 skrev præsten J.N. Wilse,
da han kom gennem Flensborg: 

Så 
vidt jeg kan skønne den mest blomstrende og driftige By, jeg har set
i Danmark (med undtagelse af København, og selv dér ser man ikke saa
meget Færdsel, som her.
 

En rejsebogsforfatter Carl Gottlob
Küttner
skrev i et brev i 1788: 

Flensborg er nu den rigeste og vigtigste
By i Landet.
 

I 1769 boede der i byen 6.842. Dette
tal voksede i 1803 til 10.666. Dette tal indeholdt dog ikke den store
arbejder – og daglejerbefolkning i de såkaldte Hulveje og andre byområder,
som ikke hørte til forvaltningen.

Der var masser af pendlere til byen.
Og der var efterspørgsel efter arbejdskraft. Man regnede med 15.000
indbyggere. Dermed var det absolut den største provinsby i Slesvig
– Holsten.
 

Lodser med høj hat

I en forordning fra 1785 blev det pålagt
lodserne at markere søvejen til Flensborgs
yder – og inderfjord. Det var egentlig en sag, der hørte under lodserne
Kegnæs. De satte sømærker på Kalkgrunden
og ud for Nykirke.

Inderfjordens afmærkning skulle lodserne
i Flensborg selv tage sig af. Betalingen herfor var de såkaldte
Priggenpenge.
Og det var skipperne, der måtte betale. Tolderne
opkrævede et gebyr.  

I øvrigt kunne man ikke leve af lodsarbejdet.
Man måtte ved siden af drive fiskeri. Kom der et skib med lodsflag,
klædte man sig hurtigt om til sort bowlerhat, mørkeblåt landgangstøj
og bredt sort slips. Så var det ellers bare derud med en lille fiskerbåd.

Kegnæs 
– lodserne
havde det fortrin, at de fra en 15 meter høj
klint kunne afsøge havet med kikkert, så de kunne først få fat i
skibene.

Den bedste lodsfragt fik man af risskibene
fra Ostindien. Disse store fragtskibe bragte indtil 64.000 sække
ris ind til Rismøllen i Flensborg.  

Masser af tobakfabrikker

Skibstrafikken tog til. Ofte var skibene
undervejs i mere end et år. Et sjældent alsidigt næringsliv prægede
Flensborg.
Brændevinsbrændingen ernærede mindst 150 familier
og 300 arbejdere. Byen kunne opfede 4.000 stk. hornkvæg og lige så
mange svin med det næringsrige affald – spøl.

I 1797 var der 320 mestre og 1.067 svende
samt 532 drenge. Og så var der hele 40 tobaksfabrikker, to stivelsesfabrikker,
sæbesyderi, tre farverier, geneverfabrik, eddikebryggeri, tranbrænderi,
garverier, sejldugsfabrik, syv reberbaner og papirmølle. Dertil kom
tre betydelige skibsværfter og store korn – og oliemøller.

I 1790 regnede man med 100 detailhandelsforretninger
i byen.  
 

Oprør i 1795

Huspriserne blev fordoblet på få 
år. Fra 1795 tillod bystyret anlæggelse af en ny bydel i Nystaden
uden for Nørreport. Her blev på kort tid opført mange købmandsgårde.

Men i 1795 protesterede skibstømrere
og daglejere mod de høje priser. Magistraten blev bange og skaffede
militærforstærkning . 

Man henstillede til købmændene kun
at sælge til de lokale forbrugere til nedsat pris. Uroen blev afsluttet
med arrestationer. Ti personer blev idømt fra 1 – 10 års fængsel.
Regeringen udsendte forbud mod nye oprør, sammenrotning, opstand og
forføriske skrifter.

Store sociale modsætninger opstod efterhånden
i fjordbyen.  

Penge er deres afgud

I 1805 hånede byens borgmester thor
Straten
de handlende som pengestolte: 

Hovedparten af disse Købmænd er
kommet til Byen som Bondedrenge med Staven i Haand uden nogen Form for
Kultur og Dannelse jun optaget af deres Erhverv ved Tilfældet er de
blevet rige, er maaske gået bankerot. Lige meget, Penge er deres Afgud,
for hvilke alt bøjer sig, og med Speciesdalere, det er deres Tro, udvirker
de hvad de vil.
 

Tysk og sønderjysk

Egentlig var Flensborg
en tysksproget by. Kirke. Skole og embedsmænd talte tysk. De fleste
blade var på tysk. Men pastor Wilse
skrev efter sit besøg i 1776: 

Man hører Børnene i den søndre
ende fra Byen tale tydsk og i den nordre Ende jydsk.

Det har nu nok været sønderjysk, som pastoren hørte  

Fra det dansktalende opland kom der arbejder
til, og ved havnen var der nordiske søfolk. De handlende talte med
det dansktalende bønder i Nord – og Mellemslesvig. I annoncer
søgte man efter medarbejdere, der også beherskede dansk.  

Borgmesteren håner igen

Det franske var moderne hos de rige Borgmester
thor Straten
fortsatte sin nedladende holdning over for købmændene.
I 1805 skrev han: 

De går uophørligt i Klubber, til
Bal, Maskerade, Assembléer og hvad det alt sammen hedder for at tilfredsstille
deres Sans for Forlystelse og Nydelse.
 

På 
promonade

Ud til vandet for enden af de største
købmandsgårde på Holm
var alléen Sønder og Nørre Gårdsender
borgerskabets mest populære promenadested.  

Mathias Lunding
skrev i 1787 i sin dagbog: 

Gangen er besat med Træer paa begge
Sider. I Gangen gik unge Mennisker af begge Kiøn, Piger, der fulgte
smaae Børn. Paa Bænkene langs Haverne kunde man hvile sig, snacke
og overgabe. I de høytbyggede Lysthuuse sidder Eyerne og deres Selskaber
og overseer det hele, og da det i Dag var Søndag saa seylte Stadsmusicanterne
med 4 Trompeter og en Tambourine op og ned af Bugten og musicente.
 

Masser af kultur

Allerede i 1776 var der lys ved brøndene
og på byens pladser. Det betød, at borgerskabet kunne gå 
ud om aftenen. Og skuespillere besøgte det begejstrede borgerskab.
Således blev der der indrettet en særlig teaterbygning i gården bag
rådhuset. Her var der plads til 800 tilskuere.

Læseselskaber og læsebiblioteker blev
også en succes. Omkring 1790 havde byen hele tre ugeblade.  

Nyt udflugtsmål: Ostseebad

I 1850erne var gasværket blevet oprettet
og den første jernbane takket være engelsk kapital var kommet til
byen.  

Efter den preussiske sejr over Østrig
blev Slesvig – Holsten i 1867 endelig forenet til en preussisk
provins.

Flensborg
omstillede sig til den nye situation. Takket være den tyske toldunion
åbnede der sig nye markeder.  

Sejlskibenes tid var omme. Men positionen
som søfartsby var ikke omme. I 1873 var der stadig 11 dampskibe og
35 sejlskibe i byen. I 1903 var der hele 91 dampskibe.

Ostseebad 
nord for byen fungerede som rekreativt udflugtsmål for flensborgerne. 

De våde varer i Flensborg

Jernstøberierne udviklede sig til maskinfabrikker
og valseværker. Papirmøllen og uldvarefabrikken blev løbende moderniseret
og udvidet. Bryggerier, læderproduktion og rebslageriet havde fremgang.

Rom – og snapsbrænderierne blev
til mærkevarer. Flensborg udviklede sig til en rom
– by.

Rismøllen og Palmeoliefabrikken
var afhængige af importerede råvarer.

Den store industrialisering i Flensborg
havde dog også sin pris. En del håndværksvirksomheder blev fortrængt
af billig industriproduktion.  

Allerede i 1600 tallet havde Flensborg
stor udskibning af øl, vin og brændevin til Sverige.
Denne eksport skulle efterhånden nå astronomiske højder.

To grunde var det til denne succes, dels
den store handelsflåde og det faktum, at det i Flensborgs
grundvand var meget mineralholdigt.

I begyndelsen var romproduktionen afhængig
af sukker. Og den fik man fra De Vestindiske
Øer.
St. Croix kendtes kun en måde at producere rom
på, nemlig destillation af gæret saft fra de tropiske sukkerrør.
Nu laves rommen oftest af den melasse, der er et biprodukt fra rørsukkerproduktionen.  

I 1700 tallet voksede tallet på 
romfabrikanter i Flensborg til det næsten uoverskuelige.  

Omkring år 1800 talte man om 200 firmaer,
der fremstillede de våde varer i byen. Afsætningen ikke mindst til
Norge,
var stor. Efter 1814 var det dog anderledes. Afsætningen
svigtede og konkurrencen blev større. I 1847 var der 60 brænderier
tilbage, I 1884 blev der dog kun registreret 5 dampbrænderier, som
tilsammen dagligt producerede 4.500 liter ren alkohol og 4.500 pd. Gær.

Som råvarer blev der produceret 200
tønder korn på byens møller. Og af affaldet kunne der opfedes
1.000 stk hornkvæg i byen.  

Christiansen
– en matador

En af de store bryggeriejere var C.C.
Christiansen.
Efter 1864 var han med til at grundlægge Flensborg
Aktiebryggeri,
valsemølle og skibsværft. Sammen med andre investorer
købte han den store Kobbermølle
ved Kruså.

  1. Christiansen
    tog ofte over på vestkysten og opkøbte et stort antal kvæg. Han var
    en af Flensborgs store matadorer.

 

I 1846 var idyllen ved at blegne. I
Kobbermølleskoven
var der ikke mere plads til

 Røverkulen. 

Kongen var upopulær uden for Flensborg

 
I Flensborg kunne kongen stadig mærke opbakning. Men tog han
væk fra byen blev det pebet af ham. Modsætningerne blev endnu mere
mærkbar.

Disse modsætninger endte som vi alle
ved i krigen 1848 – 1851. Frem til slaget ved Bov
den 9. april var Slesvig – Holstenerne
de store.

Og ifølge min gode ven tidligere redaktør
af Jydske – Aabenraa, Per Boregaard
burde Isted – Løven stå på Bov Bakke
og kigge ned på Flensborg. Den burde ikke leveres tilbage til Flensborg.  

Den 12. november 1872 blev Flensborg
Fjord
ramt af en tre meter høj stormflod. Store dele af byen blev
oversvømmet.  

Indtil 1864 var Flensborg Danmarks
tredjestørste by. Kun København og Altona
var større. I 1879 overskred indbyggertallet 30.000. I 1891 var man
oppe på 50.000. Og i 1910 havde man for længst passeret 60.000.

Omkring 1900 blev Flensborg
overhalet af Århus.  

En kæmpe udvikling

I Flensborg
var der indført en hestebane mellem Skt. Hans kvarteret
og det nordlige industrikvarter. I 1907 blev de erstattet af elektriske
sporveje, der allerede i 1907 førte til glasfabrikken, Frrueskov
og søofficerskolen Mørvig.

Nord – syd- jernbanen, der havde
eksisteret siden 1864 blev suppleret med en række mindre jernbaner.
Også landevejene blev udbygget.  

En del af forstæderne blev indlemmet
i byen. Store sociale problemer eksisterede i arbejderkvarterne. Bebyggelsen
bredte sig i hast ud over bymarken,

Allerede i 1879 blev Flensborgs
første arbejderbyggeforening grundlagt. Rester af dette kan stadig
findes i Bjerggade, Duborg Banke
og Harreslevgade.  

Den højere middelklasse etablerede sig
ved Mathilde – Dorthea – og Vanggade.
Her blev opført pragtfulde etagebyggerier. Den gamle bydel begyndte
at ændre sig.

Den historiske byggeskik med pragtfulde
facader og nøgne baggårde og brandmure mødte kritik. Man indførte
begrebet Heimatschutz. Dette begreb kan vel oversættes til bedre
byggeskik.  

Den danske Kirkes problemer

Helt til 1921 var der i en periode på 
350 år regelmæssig dansk gudstjeneste i Flensborg.
Fra 1668 skulle de danske gudstjenester foregå i Helligåndskirken.
Kirkelige handlinger som som dåb, vielser og begravelser foregik i
nabokirkerne.

I 1803 skrev pastor Wedel
efter et besøg 

Den Danske Kirke er simpel uden noget
Sirligt, har intet Orgel, der bliver ej heller ringet
med Klokkerne, da den har intet Sogn, men søges kun af de Indbyggere,
der ere Danske, af Rejsende, Kiøbmænd, Skippere  og Prangere
som have Lyst dog at høre Guds Ord paa deres Moders Maal.
 

Efter 1814 gik det tilbage for byen.
Tilslutningen til den danske kirke faldt. Flensborg By og Helligklosteret
skulle betale for de danske gudstjenester. Man spurgte om det kunne
betale sig, at holde den danske kirke ved lige. Da den danske præst
fik embede i Bov, overvejede Magistraten at lukke Helligåndskirken.
Kirkeadministration afviste og en præst blev ansat. Men det blev ikke
bedre, præsten blev syg. Bladet Danevirke
tog sagen op. De mente, at kongen skulle ansætte præsten. Pludselig
var den danske gudstjeneste blev en del af sprogkampen.  

Kong Christian den Ottende
ville have at en præst skulle ansættes med løntiskud. Endvidere skulle
kirken restaureres.

Menigheden fik også sin egen skole.
Den fik hele 500 elever og menigheden voksede til 3.000 personer. Nu
foregik de kirkelige handlinger også på dansk. Flensborgs
præster gik til modangreb. De påstod, at kirken havde politiske mål.

Og gennem årene var det meget ballade
om den danske kirke.  

Første verdenskrig

Anlæggelsen af flådestationen i
Mørvig
var et vigtigt led i Flensborgs
dynamiske vækst i kejsertiden.

Desværre satte første verdenskrig en
brat stopper for Flensborgs
udvikling 

Den 28. juni 1914 var Flensborgs
befolkning inviteret til fest på Østersøbad.
Anledningen var 50 års dagen for slaget ved Dybbøl.
Man sluttede med marchmusik og fyrværkeri. Midt i festen indtraf dog
nyheden om det østrigske tronfølgerpar dar var blevet myrdet i
Sarajevo.
 

Den 30. juli indkaldte fem kanonskud
matroserne i Mürwik til omgående at vende tilbage til kasernen
og deres skibe. Alle myndigheder og private personer blev underlagt
den kommanderende generals befaling.  

Den 1. august ved 18 – tiden bredte
nyheden sig, at mobiliseringen var blevet beordret. Kort tid efter kimede
kirkeklokkerne i byen.

Ingen var i tvivl, der var krig. På 
grund af englændernes blokade kunne følgerne snart mærkes i Flensborg.
Byen oprettede forsørgelses -, fordelings – og kontrolsteder.

Folkekøkkener blev indrettet for de
fattigste i byen.

Det danske partis leder blev for en periode
sat i fængsel og på Flensborg Avis
blev der indført streng censur.  

Revolution

I starten af 1918 kom revolutionen til
Flensborg.
Marinesoldaterne på Mørvik
havde fået nys om deres kollegaers mytteri i Kiel.
Et soldaterråd med 21 mand blev valgt.  

Speckdänen

Afstemningsområdet blev efter krigen
forsynet med fødevarer fra Danmark.
Det gav grobund for udtrykket Speckdänen.
Man mente, at nogle kun stemte på Danmark
af materielle grunde.

I Flensborg
stemte 75,2 pct. for Tyskland.
I hele afstemningszonen var resultatet 80 pct. tyske stemmer. 
Det betød at grænsen blev trukket lige nord for Flensborg.  

Tyske tropper var rykket ind på 
kasernen i Duborg.

Genforeningsglæden i Flensborg
var stor men sorgen over afståelsen af Nordslesvig
var endnu større.  Tabet af dette marked ville gøre ondt.  

Grænsehandelen blev en vigtig indtægtskilde
for Flensborg. Til gengæld var grænsehandelen til stor gene
for erhvervslivet nord for grænsen. De kunne ikke hamle op med de tyske
priser. Men den tyske valutareform i november 1923 satte en brat ende
for dette eventyr.

Anlæggelse af en frihavn og specielle
tilskud skulle gøre Flensborg
konkurrencedygtig. Men inflationen satte en stopper for dette. Således
kostede et rugbrød i september 1923 hele 3 millioner mark.

En masse penge blev tilført Flensborg.
Men genopbygningen af økonomien skete kun langsom.  

Stor opbakning til Hitler

Antallet af arbejdsløse i byen steg
til 8.000 i 1932. Byen oplevede gadekampe mellem kommunister og nazister.
Den 23. april 1932 modtog 45.000 begejstrede borgere Adolf Hitler.
Det var hans første og eneste besøg i Flensborg.

Ved rigsdagsvalget i 1932 var Slesvig
– Holsten
den første og eneste valgkreds, hvor NSDAP opnåede
absolut flertal.  

Af indenrigsminister Hermann Görring
blev Flensborg udnævnt til Notstandsgebiet.
Tabet af Nordslesvig  kunne man ikke komme sig over.  

Nazisterne kupper sig til magten

Protester og modstand fra befolkningen
blev kvalt, fordi folk blev skræmt forfulgt og udsat for terror fra
statens side. I første omgang opnåede NSDAP kun 21 af 45 pladser i
byrådet. Men de danske repræsentanter, kommunisterne og socialdemokraterne
blev udstødt af byrådet  Dermed var banen sikret for NSDAP.

De nationalsocialistiske overborgmestre
Dr. Wilhelm Sievers (1933 – 1936)

og Ernst Kracht (1936 – 1945)
afgjorde nu sammen med NS – kredsledelsen alene byens skæbne.  

Væk med dem, der var anderledes

Og det var tydeligt at der skete ændringer
i Flensborg. Jødiske forretninger blev blokeret og i 1933 foregik
der bogafbrændinger.

Natten mellem den 9. og 10. november
1938 blev jødiske borgere mishandlet og jaget ud af deres hjem. Til
sidst blev dem, der ikke nåede at flygte, deporteret til koncentrationslejre
og myrdet.

Det samme overgik politiske modstandere,
fagforeningsfolk, homoseksuelle, Jehovas Vidner, romaer og mange flere.

På særlige institutioner blev
der indrettet afdelinger, hvor der foregik drab på handicappede børn
og voksne.  

Da anden verdenskrig begynder bliver
levnedsmidler og forbrugsgoder rationeret. Luftangreb raser over
Flensborg.
1.000 sprængbomber og 12.000 brandbomber bliver kastet
ned over byen.  

Den sidste regering i Flensborg

En masse tvangsarbejdere er kommet til
byen. De er indkvarteret i kassernelignende lejre. I oktober 1944 indkaldtes
alle 16 til 60 årige mænd i Flensborg
som i det øvrige Tyskland til Volkssturm.  

Da østfronten langsom brød sammen,
kom 40.000 flygtninge til byen enten af søvejen eller gående. Skoler
og forsamlingshuse blev brugt til indkvartering. 2.000 kz – fangere
blev i krigens sidste dage overført til Flensborg
som politiske gidsler.  

Den sidste tyske regering under krigen
under ledelse af Döniz befandt sig fra den 3. maj på marinesportsskolen
Mørvig.

Talrige ledende nazister kom til Flensborg,
hvor de skaffede sig falske papirer. Mange af disse levede i årtier
under falsk identitet.  

Store tab under krigen

Byen lige syd for grænsen led også 
på andre områder. Således kostede krigen livet for 2.896 soldater,
176 bombeofre og 300 forfulgte flensborgere. Hertil kom 119 besætningsmedlemmer
på allierede fly, der blev skudt ned eller styrtede ned over byen.  

Under britisk tilsyn blev byens forvaltning
nyordnet. Den dansksindede I.C. Møller
blev overborgmester.

Men lidelserne for Flensborg
var ikke over. Epidemier, sult og kulde krævede flere ofre i efterkrigstiden.  

Masser af arbejdsløse

Efter valutareformen i 1948 var der stadig
30 pct. arbejdsløse i byen. Først omkring 1950/51 kom der for alvor
gang i økonomien. Der kom mere gang i havnedriften. En kæmpe social
indsats blev der ydet for at integrere de tilbageværende flygtninge
og hjemstavns – fordrevne.  

Forbundsrepublikken lagde en del af deres
institutioner til byen. Forsvaret kom til byen i 1956 og flåden i 1957.

Kobbermøllen
og Nordisk Ovnfabrik måtte opgive deres produktion. Men Danfoss
opretter en afdeling. Det samme gør en række andre afdelinger.  

I 1963 er arbejdsløsheden under 2 pct.
Der hentes ekstra arbejdskraft fra Grækenland, Jugoslavien og Tyrkiet.  

Kilde:
Se

Litteratur Sønderjylland (underudarbejdelse) 

Hvis du vil vide mere:
Læs

Sønderjyllands historie indtil 1200

Teglværker ved Flensborg Fjord

Margrete den Første og Sønderjylland

Første verdenskrig i Bov (under Padborg/Krusaa/Bov)

Bommerlund – snaps, kro og skov
(under Padborg/Krusaa/Bov)

En sønderjyde krydser sit spor (under
Padborg/Krusaa/Bov)

Gendarmstien (under Padborg/Krusaa/Bov)

Grænsen og dens bevogtere (under Padborg/Krusaa/Bov)

Kobbermøllen ved Krusaa(under Padborg/Krusaa/Bov)

Genforeningen i Bov Sogn(under Padborg/Krusaa/Bov)

Ryd Kloster (under Padborg/Krusaa/Bov)

Okseøerne i Flensborg Fjord (under Padborg/Krusaa/Bov)


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Sønderjylland