Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

København

Frederiksberg Slot

Maj 3, 2010

Vi besøger også 
Frederiksberg Have, Søndermarken, Josty, Haveselskabet og Zoologisk
Have. Snart blev Prinsens Gård for lille, men også 
slottet blev for lille. Stor om – 
og tilbygninger foregik. Hærren overtog slottet. Parken blev
åbnet for folket, dog ikke for Nyboder
– Folket.
 

Minder fra haven og kirken

Det var let nok at løbe at løbe op
til slottet. Løbeturen søndag morgen i Frederiksberg Have
var fantastisk, men hvor var det svært at løbe ned af bakken. Dengang
kunne knæene holde til løb. Det kan de ikke mere. Så er det godt
man har en turbo – cykel.  

En barnedåb i kirken på Frederiksberg
Slot
er også noget, man aldrig glemmer. Det var et halvt år efter
et pludseligt dødsfald og en begravelse. Barnedåben blev derfor meget
følelsesladet.  

Inspiration fra Italien

Men hvad er det for et slot, der rejser
sig op på Solbjerget ?

Prinsens Gård
i Ny Amager var blevet for lille. Derfor besluttede Frederik
den Fjerde
at opføre et slot. Ved dannelsesrejser i Italien
og Frankrig havde kongen stiftet bekendtskab med den italienske
villatype. Han havde også besøgt haver i Rom, Firenze
og Versailles.

Disse forbilleder skulle nu omdannes
til dansk grund.  

Bygmester Ernst Brandenburger
fik opgaven. I 1703 var den første del af byggeriet afsluttet. Slottet
fik navn efter kongen. Dengang bestod det af et fløjet bygning med
lidt fladt tag. Og ganske klart var det italiensk inspireret.

Syd for slottet opførtes et porthus.
Øverst oppe var der en ti tons tung vandbeholder, der skulle forsyne
slottet og havernes fontæner med vand.  

Haverne uden om slottet, Frederiksberg
Have og Søndermarken
var anlagt som franske barokhaver. Store alléer
gennemskar haven. Ud fra haven anlagdes i 1704 Frederiksberg Allé.
I mere end 150 år var denne store vej kongens egen, afspærret af porte.

I 1734 blev Frederiksberg Runddel.  

Udvidelser og tilbygninger

Meget hurtig opdagede kongefamilien,
at det villaagtige slot var alt for lille. I 1708 påbegyndtes den første
udvidelse. De korte sidefløje blev fjernet og opmuret i flugt med hovedhuset
facade. For enderne rejstes to tværfløje, hvorved fløjen fik form
af et stort H.

I årene 1733 – 1738 tilføjede
arkitekten Laurids de Thurrah
to lavere sideføje mellem hovedbygningen og porthuset, således at
bygningskomplekset nu omkransede en indre gård.  

Bygningen var fornem indrettet. Der var
talrige malerier, kostbare spejle og marmorkaminer. I østfløjen blev
der indrettet en smuk slotskirke. I kælderen ved siden af et marmorbeklædt
baderum med kassetteloft og forsænket badekar.

Riddersalen hørte til slottets prægtigste
rum. I loftet havde havde man anbragt rigsvåbenets forskellige symboler
for kongens riger og lande , for eksempel det danske rigsvåben, det
norske våben, Slesvigs to løver og Holstens nældeblad.  

Haven
ændres

Uden for slottets område skete der også
forandringer. I England var der i løbet af 1700 – tallet rettet
kritik mod den stive franske havetype. Under indflydelse heraf, blev
Søndermarken
omlagt. Derefter blev Frederiksberg Have
omlagt i en mere romantisk havestil med slyngede kanaler, pavilloner,
grotter og græske templer.

Der blev desuden opført en række nye
bygninger i parken, bl.a. Apistemplet, Det kinesiske Lysthus
og Schweitzerhuset.  

Frederik den Fjerde
opholdt sig oftere og gerne på slottet. Da Københavns Slot
blev ombygget i 1724 – 1727 boede kongeparret her både sommer og
vinter.

Der var forslag om at lukke slotsgården
med to sidefløje, der kunne forbinde hovedbygningen med det fritliggende
porthus. Det gik dog mange år, inden dette kunne realiseres. Det var
nu af rent praktiske hensyn.  

Slottets storhedstid

Da opførelsen af det første Christiansborg
Slot
stod på, blev slottet brugt som residens. Især under Frederik
den Sjette
i den første halvdel af 1800 – tallet opnåede
Frederiksberg
sit højdepunkt som residenslot. Gardens taffelmusik
i haven og kongens sejlture i parkens kanaler tiltrak mange mennesker.
Ja det var et hold soldater, der måtte grave kanalerne. 

Da Christiansborg
stod færdig mistede Frederiksberg Slot
dog noget af sin betydning. Indretningen blev betragtet som gammeldags.
Undtagelsen var dog det yndefulde paradekøkken.  

Men i Christian den Syvendes
levetid, kom slottet atter på mode. Det var Struensee,
landets reele hersker, der indrettede slottet. Han var især populær
hos dronningen, fordi han interesserede sig for den lille Frederiks
opdragelse og helbred. 

De få 
udvalgte

Parkerne var dog forbeholdt de få 
udvalgte. Soldater holdt nøje øje med, hvem der kom.

I 1852 åbnedes de to parker for folket.
Det vil dog sige, at Nyboder –
folket
stadig ikke havde adgang. Men efterhånden svandt kongefamiliens
interesse for slottet  

Landskabet uden for slottet og haverne
bestod af den gamle ladegårdsmark. Resten var udlagt til hø – 
og græsmark for de kongelige stalde og militæretaten.

Landskabet fremstod som en vældig øde
og trælos flade, og blev kun brudt af Falkonér allé
og de gamle landeveje.
Dels den ældste vej Adelvejen,
landevejen mellem København og Roskilde,
nuværende Vesterbrogade, Rahbeks Allé
og Valby Langgade.

Så var der også Solbjergvej,
i dag Gammel Kongevej, Smallegade
og Peter Bangsvej. 

Officersskole

Det hjalp på hele området, at
slottet kom.

Men i 1869 blev bygningerne overladt
til Hærens Officersskole. Der blev slidt alvorlig på rummene,
men man undgik en ombygning.

Den gamle slotskirke blev omdannet til
bibliotek. Stoleværk, altertavle og prædikestol blev deponeret uden
for slottet.

Men i 1920erne blev rummet dog ført
tilbage til sin oprindelige skikkelse. I 1931 kunne kirken så 
genindvis som et anneks til Frederiksberg Kirke.  

Fasangården

Dybt inde i Frederiksberg Have
gemte Fasangården sig. Den blev indviet i 1724, men kongefamilien
mente, at den var for dyr i drift. I 1784 nedlagde man den og udlejede
bygningerne.  

Josty

Rundt om i udkanten af Frederiksberg
Have
har en række institutioner i tidens løb sikret sig et stykke
af parkområdet. Blandt de første var billedhuggeren Taddery,
der sammen med kollegaen Brilly
oprettede et konditori i havens sydøstligste område. De etablerede
med kongelig tilladelse – et telt. I virkeligheden lod de to opføre
en nydelig Pavillon i Form af et Tempel.

Fra 1825 overgik etablissementet til
schweitzer – konditoren Anton Josty.

Det forblev i familien til 1937. Pavillonen blev i 1824 ombygget. Først
i år 1900 fik Josty sin nuværende skikkelse. Med tiden blev
stedet en af de mest benyttede restauranter med speciale i afholdelse
af store selskaber og receptioner.  

Zoologisk Have

En større ændring af Frederiksberg
Have
skete i 1859. Da tog Niels Kjærbølling
initiativ til oprettelse af Zoologisk Have.
I det sydvestlige hjørne var der indrettet haver for de kongelige prinsesser.
Kjærbølling
fik overdraget Prinsesse Vilhelmines Have.
To år senere fik han Prinsesse Carolines Have.
Oven i dette fik han så i 1867 et stykke af den såkaldte Brune
Dyrhave.
 

Kjærbølling
var fra Als. Han udarbejdede fugletavlerne Danmarks Fugle.
Året efter fik han overdraget Christian den Ottendes
fuglesamling.  

Efter stifterens død i 1871 blev
Zoologisk Have
omdannet til aktieselskab.

De første bygninger var meget primitive.
En af de første markante bygninger var et maurisk abehus. Den mest
kendte bygning er arkitekt Th Hirths
trætårn, der blev opført i 1905. Inspirationskilden var Eiffeltårnet.

Elefanthuset
fra 1913 – 1916 var også en af havens særprægede bygninger.  

Haveselskabet

Fra 1883 har Det Kongelige Danske
Haveselskab
haft til huse ved Frederiksberg Runddel.
Det er Eigtveds gamle Orangerihus.

Selskabet blev oprettet i 1830 på 
Østerbro af
oberst Julius d´
Origny.

I stueetagen blev der indrettet et madtempel
af den berømte Roy Hurtigkarl.  

Jag kan kun anbefale en løbetur i
Frederiksberg Have. Det er en oplevelse for sjæl og legeme.
 

Kilde:
Se

Litteratur Frederiksberg (under udarbejdelse) 

Hvis du vil vide mere:
Om Frederiksberg Slot, Frederiksberg Have og Søndermarken – Læs: 

Det var på Frederiksberg

Solbjerg, Nyby og Ny Amager

Forlystelser i København

København 1840 – 1880

København omkring år 1800

Pest på Nørrebro (under Nørrebro)

Nyboders Historie (under Østerbro) 
 
 


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

København