Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

København

Solbjerg, Nyby og Ny Amager

Maj 3, 2010

Solbjerg blev nedlagt. En ny Ladegård
blev alt for dyr i drift. Et forsøg på 
at lade hollænderne få stedet til at blomstre op, lykkedes ikke.
Det var svenskerne og en storbrand skyld i. Redningen for området kom
i 1699, da kongen opførte et slot på
det tidligere Solbjerg.
 

Ofringer på 
Solbjerget

Ikke alt eksisterer mere som dengang.
Nogle lokaliteter eksisterer ikke mere. Det gælder blandt andet byen
Serritslev,
som vi har omtalt mange steder. Denne gang befinder
vi os i området lige syd for Nørrebro.

Ja man kan sige Ny Amager
er faktiske den nuværende Allégade.  

Måske har man engang dyrket solguden
på Frederiksberg Bakke.
Dengang hed den Solbjerget.
Dengang i bronzealderen kan det være at man har ofret på bjerget.  

Solbjerg
er opstået i forhistorisk tid. Den fik navn efter bjerget, og dens
marker dækkede stort set hele det nuværende Frederiksberg.
Byen hørte sammen med Utterslev,
der i midten af 1100 – tallet var en stor hovedgård, der tilhørte
kronen. 

Omkring 1160 forærede Valdemar den
Store
store landområder til kirken. Heriblandt fulgte Utterslev
og nabobyerne.

Solbjerg
og de andre byer kom under biskoppens borg i Havn.  

I Kronens ejendom

I 1417 kom borgen ved Havn
på kroenens hænder. Hermed var også Solbjerg, Valby, Vigerslev
og selve staden København blevet kongelig ejendom. Rigets administration
blev efterhånden samlet her.

Staden fik dog ikke rådighed over
Solbjerg
og de andre byer. De tilhørte fortsat kongen. Solbjerg
fik lov til at føre sin egen tilværelse .  

Jorden blev drevet af landsbyfællesskabet.
Bønderne har efter magthavernes skalten og valten med den jord, de
dyrkede, været fæstere under Roskildebispen
og Kronen. De har haft nok at gøre med at skaffe det nødvendige
til livets opretholdelse og til landgilde, skatter og andre afgifter
til herskabet.  

Ladegård i Nyby

I den sidste halvdel af 1300 tallet var
der 17 gårde i Solbjerg, men de fem af dem var ikke beboet.
Der var mere jord til gårdene end bønderne magtede at dyrke. Eller
også lå nogle af jordstykkerne for afsides.  

En del af Solbjergs
jorde blev derfor udskilt og lagt under den nye aflæggerlandsby
Nyby.

I det næste århundrede var der kun
8 gårde tilbage i Solbjerg.
Og kun én i Nyby.

I 1548 blev der i Nyby
opført en kongelig ladegård for Københavns
Slot.
 

Helt nøjagtig lå Solbjerg
i den nordlige del af Frederiksberg Have. Bredegade
hr måske været Solbjergs bygade. Andebakkedammen
har sikkert været byens gamle gadekær. Byen har bestået af lave lerklinede
eller træbelagte bindingsværksgårde placeret omkring bygaden.  

Hverken Solbjerg
eller Nyby fik nogensinde en landsbykirke. Man var henvist til
Havns
kirker.  

Solbjerg opgives

København
fik efterhånden et nyt forsvarsanlæg. Og dette betød ændringer for
de små landsbyer. I 1620 besluttede kongen derfor at nedlægge Solbjerg.
Fæsterne fik anvist andre områder.  

En ny ladegård

Forbruget hos hoffet steg. Så man
måtte have flere tilførsler af produkter. Solbjergs og Nybys
marker blev udlagt til en stor ladegårdsmark. Området kom til at omfatte
hele det nuværende Frederiksberg.
Bygningerne stod færdige i 1623. Bygningerne kom til at ligge der,
hvor det tidligere radiohus lå

Når som helst kunne man fra Rosenborg
og Københavns Slot sende bud efter mælk, smør, kød og æg.

Stordriften blev dog aldrig en succes.
Udgifterne blev alt for store. Det kneb også med at holde fæstebønderne
til markarbejdet. Fæstebønderne havde også rigeligt andet at se til.
Det bestod også af vej – og broarbejde, grøftegravning og opsætning
af hegn. De skulle også passe arbejdet hjemme i landsbyen.  

Hollænderne måtte hjælpe

Som konsekvens af dette, besluttede
Kronen
at omlægge driften på Ladegårdsmarken.
Man havde haft gode erfaringer med Christian den Andens
hollandske bønder ude på Amager.
Derude var landsbyen Magleby
efterhånden ikke stor nok til at kunne rumme alle bønderne. Derfor
fik 20 af dem lejlighed til at komme til Ladegårdens
marker.  

Ny Hollænderby
– Ny Amager

Den 2. maj 1651 udstedte Frederik
den Tredje privilegier
til 20 navngivne hollandske bønder. De fik
lov til at forpagte en del af Ladegårdens
marker under specielle vilkår.

Man var dog forpligtet til at levere
fødevarer til Hoffet. De skulle opføre hver sin gård og selv
udføre markarbejdet. Til gengæld slap de for hoveriarbejde, og tiende
til bisp, præst og degn.

20 firlængede, lerklinede bindingsværkshuse
samt to bygningsrækker med hver 10 gårde blev opført. Til hver gård
hørte en stor forplads.

I et vist omfang fik hollænderne også 
lov til at dyrke deres egne anliggender.

I spidsen stod en slags birkedommer eller
sognefoged. Byen fik også sit eget tingsted.  

I 1654 byggede de hollandske bønder
en kirke. Det var en simpel bindingsværkskirke. Den stod på sydsiden
af den nuværende Frederiksberg Runddel Den blev brændt ned
allerede i 1658 under Københavns belejring.
En ny kirke blev opført, men den gik hurtig i forfald. I 1734 opførtes
en y kirke på stedet.   

Kongelige bygninger

I 1670 lagde Christian den Femte
grunden til Falkonérgården.
Allerede i 1662 havde Frederik den Tredjes
dronning Sofie Amalie købt en gård på Ny Amager.
I dag er det ved indgangen til Frederiksberg Have,
hvor Prinsens Gård blev opført.

Dette trak nysgerrige til området. Så 
en af gårdene på Ny Amager
blev indrettet som traktørsted.

Og når nu kongefamilien kunne søge
til området, så kunne det rige borgerskab også bosætte sig
i området. I en periode begyndte bønderne at sælge deres jorder til
velhavende københavnere.  

Stakkels bønder

For de oprindelige Amager
– bøndere
var tiden ikke gunstig. De måtte bygge deres tilværelse
op fra grunden.

Da fjenden nærmede sig, blev man nødt
til at afbrænder forstæderne. Og netop på Ny Amager
indledte svenskerne en belejring.  

Da bønderne efter freden vendte tilbage,
fandt de kun ødelagte marker, og en by, der lå i ruiner. Gårdene
måtte rejses igen, og det varede mange år, før jordene genvandt deres
ydeevne.  

Men det kneb med at få jorden til
at give et godt udbytte. Afgiften til Kronen
var givetvis for høj. Gælden til Kronen
voksede. De tidligere nævnte jordsalg var også ulovlige. Kronens
tålmodighed med Ny Amager lå på et meget lille sted.  

Storbrand
ødelægger byen

I 1697 oplevede Ny Amager
en storbrand . Bønderne evnede ikke for tredje gang at bygge deres
by op igen. Det blev besluttet at lade hovedparten af jorden gå tilbage
til Kronen. Kongen anvendte arealerne til høstmarker, mens mindre
arealer blev udlagt som havejord til gårdene.

Eksistensgrundlaget for bønderne var
borte. Nogle rejste bort og fik fæstegårde i nærheden. Andre blev
tilbage og måtte nu leve af deres haver. 

Slottet
ændrede alt

Udsigterne var dårlige for bysamfundet.
Men Prinsens Gård var efterhånden blevet for lille. I 1699
besluttede Frederik den Fjerde
derfor at opføre et slot på Solbjerget.
Dette tiltag fik stor betydning for området, men se det er en helt
anden historie  

Den gamle landsby Ny Amager
der efterhånden tog navn efter slottet blev genopbygget umiddelbart
efter branden. De fleste ejendomme blev overtaget af velhavende københavnere.

De gamle bindingsværksgårde blev erstattet
af grundmurede bygninger. Den fornemme del af befolkningen bosatte sig
omkring Allégaden, mens husmænd slog sig ned i små og ydmyge
huse. Langs Pile Allés vestside opstod desuden boliger til slottets
vægtere og lavere funktionærer.  

Ejendommelig status

I første del af 1700 – tallet 
havde stedet en lidt ejendommelig status. Hver enkelt gård havde havelodder,
men landsbyens gamle tilliggende Ladegårdsmarken
var byen fuldstændig uvedkommende. Da den var udlagt som Kronens
hø – og græsmark. Den blev drevet af fæstebønder fra Kronens
omkringliggende landsbyer.

Selv om gårdene havde ret til at lade
et par køer græsse på hømarken, var mulighederne for at drive
landbrug på Frederiksberg
meget små. 

Man måtte derfor prøve andre veje.
En af dem var håndværk. Men også her, var der problemer. Købstæderne
havde monopol på fremstilling og handel med købmandsvarer. Myndighederne
og håndværkslavene betragtede Frederiksberg
som en landsby.

Man måtte gerne fremstille det, som
bønderne havde brug for, men ikke varer der kunne give en konkurrence
i hovedstaden.

Selv om der var mange forhindringer,
lykkedes det dog ikke at bremse håndværket. Navnlig vævervirksomhed
og ølbrygning klarede sig godt.  

Nye indtægtsområder

Men efterhånden var der mange ansatte
på slottet. Nysgerrigheden fortsatte. Så indtægten blev
suppleret med sommerpension, værelsesudlejning og restaurationsvirksomhed.

Kilde:
Se

Litteratur København (under udarbejdelse)

Litteratur Frederiksberg (under udarbejdelse)

Litteratur Nørrebro  

Hvis du vil vide mere:

Det var på Frederiksberg

Hvad så Absalon?

Dragør og Store Magleby – dengang

Fattiglemmer på Ladegården (under
Nørrebro)

Fattiglemmer, bisser og bøller på 
Nørrebro (under Nørrebro)

Hvad skete der med Serridslev? (under
Nørrebro)

Ladegården – dengang (under Nørrebro)

Pest på Nørrebro (under Nørrebro)

Svenske tropper på Nørrebro (under
Nørrebro)

Uden for voldene (under Nørrebro)


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

København