Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Østerbro

Hagekorset i Parken

Maj 3, 2010

Tyskerne brugte Danmark som udstillingsvindue,
for at vise hvor human de kunne være. Det danske idrætsliv var medvirkende
til denne forblændelse. Hovedorganisationen DIF så 
slet ikke, at de blev misbrugt. En fodboldkamp mod et
østrigsk hold kunne have endt i en massakre. Det danske publikum viste
med al tydelighed, hvad de mente om Heil, Hagekors og Hitler. Men DIF
tog ikke ved lærde.
 

Sieg Heil

Den danske idrætsledelse hævdede, at
idræt intet havde med politik at gøre. Dette standpunkt havde man
gennem hele besættelsestiden. Problemet var bare at de nazistiske idrætsledere
brugte idrætten som propaganda. Nazisterne mente, at dette var elitesportens
vigtigste funktion. De tyske idrætsudøvere var ambassadører for
Det tredje Rige.
Og de gjorde det meget åbenlyst.  

Den danske idrætsledelse ville ikke
provokere den store nabo. Man var åbenbart også uanfægtet af
den statslige terror og åbne vold, der blev praktiseret i Tyskland.  

De tyske sportsforeninger indledte deres
hilsen med Sieg Heil, tiltaleformen var Kammerad,
og brevene blev afsluttet med Heil Hitler.  

Deschland
über alles

Den danske idrætsledelse accepterede
Deutschland über alles,
hvor teksten kunne tolkes  som om
Sønderjylland
skulle indlemmes i Det Tyske Rige.

Bagefter var det traditionen at man sang
Horst Wessel Lied,
den blev også kaldt Die Fahne hoch.
Heri lovpriste man Hagekorset, Hitler og SA.  

Allerede i 1934 opstod der et problem
til en landskamp mellem Danmark og Tyskland. DBU
havde sørget for en orkesterversion af Horst Wessel
– sangen.
Adskillige tilskuer Heilede
ved den lejlighed.  

Dyb beundring over for Tyskland

Den verdensberømte gymnastikpædagog
Niels Bukh
havde stor succes med sine opvisninger i Berlin.
Han vakte stor sympati hos den nazistiske ledelse. Og det var åbenbart
gensidig. I Danmark startede han en kampagne for indførelse
af den nazistiske ideologi. Han lede blandt andet Ollerup Idrætshøjskole
på Fyn.
Den blev senere et yndet opholdssted for den tyske besættelsesmagt.  

I Danmark
var der en dyb beundring for Tysklands
satsning på elitesporten, idrætsuddannelse og sportsfaciliteter.  

Olympiaden i Berlin

Egentlig interesserede Olympiaden i
Berlin
i 1936 ikke Hitler. Tænk hvis tyske idrætsudøvere
tabte til sorte.

 
Men snart gik det op for ham, at det var udstillingsvinduet til hele
verden. Hans propaganda – ministerium var tidlig ude. Hitler
stillede en masse midler til rådighed. Det Olympiske Stadion i Berlin
blev 30 gange dyrere end beregnet.  

Det var under OL,
at Gunnar Nu Hansen fik sit gennembrud. Ja egentlig var hun kommet
med på afbud. Kai Seier Larsen
fra Radioavisen havde meldt afbud – af politiske grunde.

Gunnar
greb chancen og rapporterede begejstret fra OL.  

Dansk Arbejder Idræt 
var fortørnet over at DIF ville deltage til OL
i Hagekorsets tegn. Danmarks Olympiske Komité
afviste blankt kritikken.

Idrætsbladet
mente, at tyskerne skabte Fredens Olympiade.  

Arisk avlsdyr

I 1938 var Knud Lundberg
som 18 – årig med et udvalgt håndboldhold i Tyskland.
Den garderhøje og lyskøllede Knud
blev tilbudt, at blive avlsdyr for den ariske race.
Hans udseende begejstrede nazisterne. Det var lige sådan, man havde
forstillet sig, den ariske race skulle se ud.  

Hagekors på 
Østerbro Stadion

I 1939 bar Niels Bukh’s
gymnasiater et hagekors – flag ind på Østerbro Stadion.

Selv om krigen var brudt ud, spillede
det danske håndboldlandshold fra 1939 hele 8 kampe mod tyskerne. Også 
inden for cykelsporten havde man meget nære og varme relationer til
tyskerne. De professionelle danske cykelryttere deltog i mange arrangementer
i nabolandet.  

DIF
mente, at selv om der var udbredt krig, skulle man fastholde de nære
forbindelser til Tyskland. På et tidspunkt var Danmark
det eneste land, der ikke boykottede nabolandet. Det var kun aksemagterne
og Danmark, der havde sportslig samkvem.  

Skamrosning af danske idrætsfolk

Ved besættelsen af Danmark
blev DIF kastet ud i et mægtigt dilemma.

Skulle man dyrke sport med et land,
der havde besat Danmark?
 

Bukh
fortsatte med at lovprise nazisterne. De tyske medier kastede sig over
ham. Det samme gjorde de med svømmerne Ragnhild Hveger og Jenny
Kammersgaard.
Disse blev skamrost i høje toner. Snart kunne man
se dem i de tyske ugerevyer, i soldaterblade og høres i den tyske radio.

Svømmeren Ragnhild Hvenger
blev upopulær i Danmark, fordi hun opholdt sig mest i Tyskland
under krigen. Angiveligt skyldtes dette dog en forelskelse .  

Hvervning til Waffen SS

I sensommeren 1940 havde DNSAP hvervet
250 – 300 unge danske mand til et seks måneders træningsophold
hos Waffen SS i Klagenfurt.
Her deltog Sønderjysk Idrætsforening.
Men de fleste unge mænd rejste hjem igen, da det viste sig, at det
var en hvervning til soldatertjeneste, det hele gik ud på.  

Et nyt idrætsoplæg 

Den tyske besættelsesmagt havde planer
om, at hele idrætten i Danmark
skulle omorganiseres, når DNSAP
overtog regeringsmagten. Et oplæg blev udarbejdet af tre ledende folk
i idrætslivet. Oplægget skulle godkendes af Fritz Clausen.

Idrætslivet skulle deles ud i fem departementer.
De påtænkte ledere af disse havde allerede sagt ja.  

DIF
var under stærk pres fra tyskerne. Men de var også under pres fra
de forskellige sportslige specialforbund. Således forhandlede DBU
uden om DIF.  

Eb mand med meningers mod

Fyns
repræsentant i DIF, Erik Petersen
var helt og aldeles uenige i ledelsen holdning til tyskerne. Han oprettede
Odense Terrænsportsforening.
Denne forening blev et forbillede
for andre lignende foreninger i Danmark.
Herfra blev der rekvireret folk til modstandsbevægelsen.

Erik Petersen
tog også initiativ til bladet Frit Danmark.
Heri kritiserede han i barske vendinger idrætssamarbejdet. Han blev
anholdt flere gange og måtte til sidst flygte til Sverige.  

Fortsat samarbejde

Tennisspillere og fægtere tog til
Tyskland
uden DIF’s accept. Fra Udenrigsministeriet
pressede man også dansk idræt.

Den 7. juni 1940 kunne Castenshiold,
formand for DIF så give tilladelse til uofficielt dansk –
tysk idræts – samkvem.

Forskellige idrætsforeninger rundt om
i Danmark havde også optaget tyske soldater som medlemmer. 

Men de tyske ledere i Danmark
var mere begejstret for Leo Frederiksen
fra DBU. De mente, at han var lettere at samarbejde med.

Svømmeforbundet og Bokseforbundet
ville også have nærmere samarbejde. Og det samme gjaldt især Atletikforbundet.
Men det var måske ikke så mærkeligt. Deres formand var fra 1940 til
1943 organiseret nazist.  

Flere Hagekors

Den 22. august deltog 13 atletikudøvere
fra Berliner Luftwaffe Sports Verein
til et stort anlagt stævne på Østerbro stadion.
Den militære øverstbefalende General Lüdke
overværede stævnet.

Selv om det ikke var landskamp, spillede
militærorkesteret de to landes nationalmelodier. Der var igen Heil
– hilsner
og Hagekors –
flag
Østerbro Stadion.  

Ved et boksestævne Spartas Rundskue
Stævne
den 11. – 13 september accepterede de danske deltagere at
kæmpe under et gigantisk Hagekors
– flag.
To bokselandskampe mod tyskerne fulgte.  

Forbudt for jøder

Brydeforbundet stod ikke tilbage for
de andre specialforbund. Man havde et godt kort. Abraham Kurland
fra den jødiske idrætsforening Hakoah.
Men på grund af tyskernes racisme, kunne han ikke deltage.

Den 5. marts 1941 holdt brydeklubberne
Hermod
og Dan et dansk – tysk brydestævne.  

Under en fægtelandskamp heilede
man som sædvanlig. En af tyskernes værste bødler Heydrich
overværede kampen. Men danskerne stillede op som sædvane uden deres
bedste kort – den jødiske mesterfægter Ivan Osiier.  

De første protester

Den 28. maj 1941 spillede Austria
Wien
mod et udvalgt dansk hold. De tabte hele 4 – 0. Østrig
var blevet indlemmet i Det Tredje Rige.

To dage efter vandt de dog 1 – 
0. I Idrætsparken var man dog irriteret over at de østrigske
spillere havde heilet.

Efter kampen hilste de østrigske spillere
med den tyske hilsen. Det udløste en sand pibekoncert. I det
tyske udenrigsministerium og i den tyske hær vakte dette stor irritation.
Man var utilfreds med de danske tilskuers flabethed.  

Masser af tyske soldater

I en syvårig periode havde det østrigske
hold Admira spillet 21 kampe i Danmark.
Men den kamp, de skulle spille Grundlovsdag, blev noget særligt.

Østrigerne vandt 4 – 1. Der var masser
at tyske soldater, der overværede begivenheden. De var kommet i busser.  

Tyskerne havde et horn med, og det generede
i høj grad de danske tilskuer. Efterhånden opstod der bataljer mellem
danskerne og de mange tyske soldater.

Nogle af de tyske soldater følte sig
så truet, at de bad en af de 12 betjente om at hjælpe sig.  

Bajonetterne var trukket

Efter sidste fløjt opstod der direkte
slagsmål. De danske tilskuere var så ophidsede at de kastede
sten efter tyskerne og begyndte at svinge med deres ølflasker. De tyske
soldater havde trukket deres bajonetter.  

Inden der kom forstærkning var fire
tyske soldater og 10 danske tilskuer kørt på hospitalet. De var
blevet mere eller mindre såret.

Uden for stadion fortsatte urolighederne.
Situationen var nærmest ude af kontrol. En dansk politikommissær fik
dannet en kæde om de soldater, der havde trukket deres bajonetter.
Stavene kom frem.  

Langt om længe fik politiet styr på 
tropperne. Parterne var blevet adskilt. Man havde faktisk forhindret
en massakre.  

Antitysk

Tyskerne var meget rystede over episoden.
Og begivenhederne blev taget meget alvorlig af de danske myndigheder.
En masse blev afhørt, dog ikke nogen af de tyske soldater. En af dem,
der blev afhørt var Gunnar Nu Hansen.
Han mente, at have set en tysk soldat tæve en dansk tilskuer 10 minutter
før tid. 

Admira
– episoden
kunne ikke glemmes. Sporten var nu ikke mere,
det som tyskerne gerne ville have det til – et venskabeligt bindeled
mellem dansk og tysk. Det havde udviklet sig til et anested for antityske
demonstrationer og en farlig urokilde.

Danmark
var udset til at være udstillingsvindue for tyskernes humane besættelsespolitik.  

Renthe
– Fink
aflyste til Dansk Bicycle Clubs
store fortrydelse et stjerneløb i Roskilde
med stor tysk deltagelse tre dage efter. Og DBU frygtede nu aflysning
af dansk – tyske fodboldkampe. Det ville betyde en økonomiske lussing
for forbundet. Det bekymrede mere end moralske og etiske hensyn.  

Justitsministerens afgang

Fra tysk side krævede man justitsministerens
afgang. Man havde længe haft et horn i siden på ham. Han havde forhindret
danske nynazister i at mødes. Desuden havde han udlovet dusør til
de betjente, der forhindrede en massakre efter den famøse fodboldkamp.  

Danskerne forsøgte at skubbe aben videre.
Mange mente, at det var Københavns politidirektør,
der måtte gå. Han var ofte set i drikkelag med tyske politiofficerer.
Det irriterede mange.  

Men dette ønskede tyskerne ikke. De
mente, at de havde et fint samarbejde med Københavns
politidirektør. Resultatet blev at justitsministeren
skulle gå efter egen fri vilje
efter et par måneder. Det skulle nødig se ud som om, at det var
Admira –
kampen, der var skyld i hans afgang.  
 

DBU: Det var de danske tilskuers skyld

Og DBU
føjede endnu engang tyskerne. De udsendte en presseinformation, hvori
de fordømte de danske tilskuers optræden. Inden da havde besættelsesmagten
nægtet svenskerne indrejsetilladelse, så man ikke kunne afholde en
fodboldlandskamp mod arvefjenden.  

50 betjente til boksestævne

Den tyske invasion i Sovjet
satte en kortvarig pause i samarbejdet. Men tre måneder efter blev
det genoptaget ved et boksestævne . Hele 50 betjente var mødt op
Idrætshuset.
Danskerne tabte alle kampe.  

Venskabelige og fredelige forbindelser

Så sent som i september 1942 havde
Dansk Skytte Union
et arrangement med tyskerne.

 

Fodboldlandskampen mod tyskerne den 19.
november 1942 var i fare. Egentlig skulle den være afholdt på 
Olympia Stadion i Berlin,
men den blev flyttet til Dresden.

Kampen endte uafgjort. Den tyske ugerevue
bragte selvfølgelig en stor reportage fra kampen. Man gjorde opmærksom
på de venskabelige og fredelige forbindelser mellem de to lande.  

Protest fra BBC

Men fra BBC´s
danske redaktion syntes man, at det var ufatteligt, at de danske spillere
stillede op 

De danske sportsfolk bliver i den
fri verden betragtet som tyskervenlige. Sporten er ikke længere upolitisk.
Internationale sportsstævner bliver brugt som politisk våben af Danmarks
politiske fjender. Danske sportsfolk, der deltager i idrætskonkurrencer
med tyskere og nazister stempler sig ind som tyskvenlige og tilsmudser
Danmarks navn i den fri verdens bevidsthed.

I oktober 1943 krævede besættelsesmagten,
at jøderne skulle fjernes fra al offentlig liv. DIF
nægtede at skrive under på en protest mod denne afgørelse.  

Et helt hold af illegale

Studenternes Roklub
deltog aktivt i modstandsbevægelsen.

Og min gamle klub Tønder Sportsforening
havde et helt fodboldhold, hvor alle var involveret i illegalt arbejde.
Men de var heller ikke medlem af DIF.

Efter befrielsen ville en engelsk kommando
fra Nibøl i Tyskland
gerne spille mod holdet fra Tønder.
Da ingen af dem havde pas, hentede englænderne dem i lastbiler. Tøndringerne
havde æg med til dem, og det blev kvitteret med chokolade og cigaretter.
Og en masse øl efter kampen blev det også til.  

Kø 
ved håndvasken

18 idrætsledere og udøvere var efter
befrielsen i modstandsbevægelsens søgelys. Der blev vasket mange hænder
ved håndvasken.

DIF
mente at al idrætssamarbejde under besættelsen var tvang fra besættelsesmagtens
side. Specialforbundene og DIF
havde måske god grund til selvransagelse, men det er aldrig sket.

Andre kulturområder som foreksempel
litteratur, film og tv holdt sig langt væk fra enhver form for samarbejde

Det har heller ikke været muligt, bortset
fra to bøger, at finde noget materiale omkring samarbejdet med tyskerne.
Man forbigår dette i tavshed. De to bøger er  

Hans Bonde: Oprøret i Parken

Hans Bonde: Fodbold med fjenden  

Havde Gunnar Nu
– skyklapper?

Men hvad så med Gunnar Nu Hansen?  

Gunnar Nu Hansen
var blevet vældig populær i radioen. Han redigerede også Idrætsbladet
og kom til at spille en stor rolle i idræts – samarbejdet med tyskerne.

Han lovpriste i høje vendinger Leni
Riefenstahls
film om legene i Berlin.
Han dækkede Willy Falch Hansens
mange cykelløb i Berlin og den danske bokser Carl Andersens
kamp mod Carl Blaho i februar 1941 i Sports Palast
i Berlin.  

Gunnar
dækkede også udveklslingen af fodbolddommere under krigen. Således
dømte danske dommere i Tyskland,
mens tyske dommere dømte i Danmark.
Selvfølgelig var han også på pletten, da der var fodboldlandskamp
mod tyskerne.  

Fra Klampenborg Travbane
berettede han i ugerevuerne om de tyske æresgæster.  

Mærkelig nok viste Gunnar Nu
efterkrigen klip, der skulle vise tyskernes overgreb mod den danske
sport. Hans stemme blev også brugt som symbol på antitysk stemning.
Han kunne høres i Danmark i Lænker
fra 1945.  

Gunnar Nu
var helt upåvirket af sin egen rolle under det dansk – tyske idrætssamarbejde.
I en mindeudsendelse om ham på DR udtrykte han endnu begejstring for
legene i Berlin i 1936.

Nogle har kaldt Gunnar
for tilhænger af den nazistiske ideologi. Men det er det nu ikke noget,
der tyder på. Han fulgte vel bare dansk idræts skyklappe
– politik .
 

Hvorfor er der ingen selvransagelse?

Heilende tyskere, Hagekors og nazistiske
slagsange fandt vej til landskampe i fodbold, fægtning og flere andre
sportsgrene. Samtidig accepterede DIF også 
indirekte den nazistiske racepolitik, fordi jødiske sportsfolk ofte
var udelukket fra internationale atævner.

Allerede tidligt blev den tyske sport
nazificeret. Det var nærliggende at forbinde sportens dyrkelse af kroppen
med nazismens dyrkelse af den stærke
”ariske” og unge krop og skepsis over for den stillesiddende
intellektuelle.
 

Samtidig var nazisterne interesseret
i sporten af propagandahensyn. I forbindelse med OL bragte Idrætsbladet
mange positive beretninger fra Berlin. Det var inden censuren. Hvorfor
fortalte man ikke sandheden?
 

Det var ikke kun under ekstremt pres
at DIF fortsatte samarbejdet med besættelsesmagten. Man har sikkert
også fået et godt økonomisk udbytte af det.

DIF reagerede heller ikke på 
opløsningen af den jødiske forening
”Hakoah”, som indirekte konsekvens af nazisternes racepolitik.
 

Det var en besættelsesmagt som man
kæmpede med. Andre, blandt andet modstandsbevægelsen kæmpede imod.

Vores land var blevet taget. Den tyske
befolkning troede vitterlig på, at de tyske soldater udelukkende var
kommet for at beskytte os mod ”de stygge englændere”

Vi fortsatte jo med at fægte, svømme,
cykle, bokse, bryde, spille fodbold og håndbold som om intet var hændt.
 

Efter befrielsen forsøgte DIF at
fortælle befolkningen at de var et bolværk mod nazismen.

Denne historie viser kort og godt,
at ideologien ikke giver mening, når dem man samarbejder med, ikke
der synspunktet, og netop lader sporten politisere. Enten var Dansk
Idræts Forbund så politisk tonedøve, at de aldrig indså
dette, eller også blev ideologien blot et middel til at retfærdiggøre
et fortsat sportsligt samarbejde med den nazistiske besættelsesmagt.
 

Kilde:
Se

Litteratur København (under udarbejdelse)

Litteratur Besættelsestiden

Litteratur Østerbro  

His du vil vide mere
om Besættelsen og de onde år – læs  

Besættelsen på
Østerbro 1 – 4

Mordet i Vordingborggade(Øresundsgade)
1942

Sabotører og stikkere på 
Østerbro

Besættelsen på 
Nørrebro 1 – 5 ( under Nørrebro)

Likvideret på 
Nørrebro (under Nørrebro)

Nørrebro
– 9 dage i 1944 (under Nørrebro)

Frøslevlejren (under Padborg/Krusaa/Bov)

Fårhuslejren (under Padborg/Krusaa/Bov)

Bov Kommune under besættelsen (under
Padborg/Krusaa/Bov)

En sønderjyde krydser sine spor (under
Padborg/Krusaa/Bov)

Grænsen og dens bevogtere (under
Padborg/Krusaa/Bov)

Harreslev
– dengang (under Padborg/Krusaa/Bov)

Langs Grænsen (under Sønderjylland)

Holocaust
– aldrig igen (under Sønderjylland)

Modstandsbevægelsen i Aabenraa (under
Aabenraa)

Sabotage i Aabenraa (under Aabenraa)

Bombeangreb mod Tønder (under Tønder)

Historien om Jeppe K. Christensen
(under Tønder)

Obersten fra Tønder (under Tønder)

Sønderjylland 9. april 1940 (under
Tønder)

Tønder under besættelsen (under
Tønder)

Tønder
– Marskens hovedstad (under Tønder)

Flygtninge i Tønder (under Tønder)

Højer 1935
– 1945 (under Højer)

Baraklejren i Højer (under Højer)  

Se også 
under Fotos: Ladelund


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Østerbro