Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro

Med tog over Lersøen

Maj 3, 2010

Lersøen var både idyllisk og berygtet.
Men et latrindepot, bød på store lugtgener især om sommeren.
Der skete eksplosioner i de såkaldte chokoladevogne om sommeren. Her
kørte også Slangerupbanen. I starten var der voldsom interesse.
Frihavnsbanen gik også her forbi. Og den store ranger – station med
plads til 120 vogne blev etableret på
den gamle Lersø.
 

Idyllisk og berygtet

For 200 år siden var her pragtfuld idyl.
For lidt over 100 år siden var det et berygtet sted. I dag er det et
tiltalende sted og et grønt område.

I det 15. og 16. århundrede var Lersøen
en af staden Københavns fire søer, som gav en hvis form for
indtægt. Magistraten havde fiskeretten, mens kongen havde jagtretten.

Men krybskytter var der mange af dengang.
Man kunne fristes til at tro at deres lange rør
(bøsser) kunne have givet navnet til søen -Rørsøen.
Men navnet skyldes utvivlsomt sivbevoksningen, der trivedes godt i de
våde områder.  

De latrinære begivenheder

I 1870´erne udtørrede Københavns Kommune
delvis Lersøen. Cirka 25 ha blev udlejet til beplantning med
pil, der tidligere var meget anvendt til foreksempel kurvefletning.
Og var det så bare blevet ved det.  

Men de hastigt voksende yderkvarterer
blev snart misbrugt og mishandlet, da byen fik brug for lossepladser.
Og det som var endnu værre – de latrinære begivenheder.
Dette varede over flere år, til omkring 1906.  

Udførselen af byens natrenovation ved
de berygtede natmænd og natvogne
eller om man vil lokumstømningen
var i 1880`erne blevet et problem. Man måtte finde en løsning
på dette problem. Det gjaldt først og fremmest om at få latrinen
ført bort fra byen og solgt til landbrugerne. De fik på den måde
en billig gødning. Kunstgødning, der knap lugtede så fælt blev latrinens
afløsning.  

Mange depoter

Københavns Kommune
sluttede i 1889 kontrakt med Kjøbenhavns Renovationskompagni
om at få de store latrinmængder bragt bort fra byens grund. Kompagniet
havde dels mellem de længst forglemte lokaliteter – Raadmandsmarken
og Brudesengsmarken et større latrinoplag med tilhørende bygninger
og fæcaliteter og dels tilsvarende anlæg ved Lersøen.  

Kompagniet
skulle ifølge kontrakten inden 4 år nedlægge de to nævnte depoter
med gødningsudsalg, men det skete ikke.

Lersø 
– depotet
blev i 1890 en rigtig
station med sidespor til Nordbanen.
Stanken blev ved. En af den danske sangskats smukkeste sange blev omdøbt
til Underlivets Aftendufte. 

Latrinære informationer

I november 1890 sås i københavnske
dagblade følgende meddelelse: 

  • Gjødning til Landet. Kjøbenhavns
    Renovations – Kompagni lader anlægge en Jernbane fra sine Oplagspladser
    til Statbanernes Spor i nærheden af Nørrebros Station, en Strækning
    af omtrent af et Par Tusinde Alen. Anlægget af Sporet have Statsbanerne
    taget i Entreprise. Til Transport af Gjødningen har Renovationskompagniet
    i Malmø ladet forfærdige 12 store Jernbanevogne, der paa et par Egeplanker
    nær kun består af Jern og Staal. Paa hver af Vognene er der Lejer
    til 3 mægtige Tønder, hvis Forfærdigelse er taget i Enterprise af
    en kjøbenhavnsk Bødkerforretning. Det er da Meningen, at Gjødningsvognene
    pr. Hestekraft skal transporteres fra Renovations
    – Kompagniets Oplagspladser, hvor de fyldes, ad den ny Sporlinie til
    Nørrebros Station for at indrangeres i Togene og befordres til Landstationerne,
    hvor saa Gjødningen aftappes til Forbrugerne.

 

Ikke meget status i en
”Latrinær Station” 

 
DSB
var tilfredse med betydelige indtægter. Men beboerne ved landstationerne
var sikkert ikke tilfredse med deres stations nye ære og værdighed
som Latrinstation. Mange nordsjællandske stationer fik efterhånden
denne værdighed.  

Nok af gødning

Station Lersøen
blev af DSB betragtet som et privat sidespor og dels som en holdeplads.
Der var opført et beboelseshus til den bestyrende ekspedient. Efterhånden
blev en stations – karl også ansat.

Til stationen hørte en lille have på 
365 kvadratalen. Den kunne man have meget glæde af i fritiden.
Gødning havde man jo nok af.

Den ejendommelige station åbnede 1.
februar 1891. Den omtalte transport med heste fra Lersøen
til Nørrebro Station ville have været for langsom. Afstanden
var på 1,5 kilometer.  

Eksplosion i sommervarmen

Latrinvognene var nu ikke så store
som pressen gjorde dem til. De tre trætønder kunne tilsammen rumme
10.000 kg. Det varede ikke længe før bare synet af dem, kunne få
folk til at holde afstand.

Man havde lavet en anordning så 
tøndevognene ikke eksploderede ved indholdets gæring i stærk sommerhede.
Det skete inden denne anordning flere gange. En varm pinse eksploderede
seks tønder på Hovedbanegården.

Desværre var vognene ikke altid tætte.
Det betød at de efterlod en stribe, som godt kunne have interesse for
hunde.  

I de godt 15 år som Station Lersøen
eksisterede blev der afsendt 208.907 tons latrin. Da man var blevet
færdig på Kløvermarken blev latrindepotet på Lersøen
nedlagt.

Slangerup
– banen
kom til at gå gennem det famøse område.  

Der stank om sommeren

Lersøen
forvandlede sig til et moseområde. Men med pilebevoksningen blev det
et tilholdssted for byens løse eksistenser. Utugtens eksistenser logerede
også her med eller uden alfonser.

Her trivedes kriminelle, sprittere, subsistensløse
og voldsmænd. Nutidens krimenelle skulle stå tidlig op for at
hamle op med dem.  

Men det var ikke kun det forhold, der
gjorde stedet utrygt. Om sommeren stank der fra de åbne latriner, hvor
natmændene havde tømt deres last. 

Uhyggelig møde med latrinvognene

Det var noget uhyggeligt ved at møde
de raslende og stinkende hestevogne med latrintønderne. De pjaltede
natmænd kørte deres stinkende hestevogne tilbage til depoterne i morgentimerne,
ja så raslede vognene endnu mere.

Natvogn var et fy – ord, så 
ofte blev de kaldt for chokolade
– vogne.
 

En latrinær vittighed

Der er en vittighed fra den tid. En tysker
ville gerne se Københavns lyksagligheder, så han blev slæbt
med ud til Lersøen.  

Was ist denn das?

”Schokoladewagen”
var svaret.

Ach so von Cloëtta

Nein von Closetta. 

Vittigheden var gengivet i Blæksprutten
og Cloëtta var faktisk en chokoladefabrik i Hørsholmsgade.  

Kommunen køber hele Lersøen

Efter århundredeskiftet svandt de berygtede
arealer ind. De blev ryddet til vej – og jernbaneanlæg. Tagensvej
blev gennemført mod Bispebjerg
i 1904. desuden blev Slangerupbanen
indviet. Tagensvej blev ført over banen.

I 1906 blev den berygtede latrinstation
med oplag ved Lersøen nedlagt. Slangerupbanen
var anlagt på en strimmel. Hele udformningen af Lersøen
var først færdig i 1930.

Store dele af arealerne stod tomme i
mange år, dog ikke lossepladsen, som fyldte en hel del.

Det var kommunens første kontrollerede
losseplads. Skraldet blev tildækket med jord af hensyn til hurtig forrådnelse
og for at lette sager ikke skulle blæse væk.

Men det var nu ikke så effektiv.
En masse skrald blæste alligevel væk. Derfor lod kommunen arealet
indhegne.  

Nye rangerbanegårde blev hele tiden
udskudt. De københavnske stationer var efterhånden overbelastede.  

I 1910 – 12 købte kommunen resten
af arealet. Det var blandt andet for at sikre sig mod mindre heldig
form for spekulationsbyggeri. Det havde man tidligere set på 
Indre Nørrebro.
Hensigten var at udlægge det hele til parkområde.
Men det hele gik nu ikke så hurtig.  

Rangerstationen påbegyndes

I 1916 påbegyndtes endelig anlæggelse
af Lersøen Rangerstation men plads til 120 vogne. Der blev lagt
en del spor mellem Tagensvej og Lyngbyvej
og banen til Østerbro (Frihavnsbanen).

I 1918 blev byggeriet udbudt i licitation.
Fra godsstationen skulle 4 spor føres under viadukten for Tagensvej
ind i det område, hvor rangserstationen blev anlagt.

Først i 1920 tog anlægsarbejdet fat.
Den gamle Nordbanespors bomme på Tagensvej
kunne endelig forsvinde. Et nyt dobbeltspor blev anlagt mod Hellerup
helt over ved Slangerupbanens
spor.  

Godsstationens sporanlæg var fuldført
i 1924. Det blev til 5 år for Nørrebros Godsbanegård
og 14 år for Lersøen Rangerstation.

Sporanlæggene på den nye
rangerstation, der blev taget i brug 1. juli 1930 var på 7 kilometer.
Det hele virkede dog som en stor forvirring. 

  • Længst til venstre lå 
    spor 1 og 2. Det var til hovedtogvejene for persontrafikken Frederiksberg
    – Hellerup
  • Spor 3 og 4 var ankomstspor
    for tog fra Hellerup og Frihavnsbanen
  • Spor 5 var
    åbenbart del af en stor græsplæne
  • Spor 6 og 7 var ankomstspor
    for tog fra Flintholm
  • Spor 8 var afgangsspor
    for tog mod Østerbro

 

En sporgruppe på 4 spor var bestemt
til opstillings – og rangerspor. Endvidere var der anlagt en
stationsrist
med 9 spor.

Store projektører på 30 meter
master belyste området.  
 

Ranger
– stationen nedlægges

Men rangerstationen var næppe kommet
i gang, før depressionen ramte. I Lersøen
skulle der rangeres godsvogne fra Nord
– Kystbanen, Roskildebanen, Frihavnen,
Østerbro og Godsbanegården.
 

Men den 27. februar 1967 blev transit
– rangerbanegården
endelig nedlagt. En tid blev arealerne brugt
til en slags godsterminal for lokaltogene til Nord
– og Kystbanen.

Og i forskellige udvalg kæmpede vi for
at bevare fragtmandshallerne.  

Slangerup
– banen

Vi skal da heller ikke glemme Lygten
Station
og Slangerup Banen.

Kjøbenhavn  – Slangerup Banen
anlagdes efter lov af 13. april 1894 som en virkelig privatbane uden
statstilskud. I 1903 stiftedes A/S Slangerupbanen.  

Jordarbejdet påbegyndtes i 1904, og
de blev ret betydelig ikke mindst omkring Lersøen.
Fra Emdrup Bakke blev der flyttet ikke mindre end 100.000 m3
fyld, som endelig gjorde det af med de sidste sumpede og mosede områder.

Et betydeligt areal blev planeret, strækkende
fra Nørrebrogade forbi Tagensvej.  

Lygten Station

Lygten Station
skulle være en monumental banegård. Den måtte gerne ligne
Østerbros.
Ja det kom den også til, i hvert fald i starten. På
søn – og helligdage myldrede folk til, for at tage i Hareskoven.  

Fra sommeren 1906 kunne man på 
Lygten Station
købe en rundrejsebillet gældende fra Lygten
– Farum, med Baadfarten fra Fiskebæk over Frederiksdal til Lyngby
med Lyngby – Vedbæk Jernbane over
Ørholm til Vedbæk og hjem med DSB ad Kystbanen.

Sådan en heldagstur kostede kun 2,05
kr.

Man kunne også få billetter
til kortere ture, men også med sejlads på Furesøen
med tilstødende vande.  

Ind og ud af samme ende

Togene kørte ind og ud af den samme
ende. Der fandtes ingen drejeskive med omløbsspor. Togstammerne måtte
rangeres ud på sporarealet, for at lokomotivet kunne løbe om, og derefter
måtte stammen bakkes til afgangssporet.

Foruden afgangs – og ankomstsporet
med hver sin perron, fandtes et mellemspor til vognopstilling. 

Ude ved Tagensvej
opførtes den ældste lokomotivremise.  Med tilhørende kulgård,
vandkran m.v.

I 1929 opførtes en tresporet vognremise
med værksted. Her skulle KSB`s
diesellokomotiver også anbringes, når de ankom i 1930. Der var også
spor til tømmerplads og grussilo.  

Kæmpe interesse

I banens første driftsår var der ca.
300.000 passagerer, og tallet steg jævnt i årenes løb. Omkring 1920
lå tallet på omkring 800.000. Derefter gik det ned ad bakke.
I 1929 var antallet af passagerer nede på 500.000. .  

DSB overtager

Om aftenen den 31. marts 1948 ventede
personalet på det sidste tog. DSB
havde overtaget strækningen, og alt skulle udskiftes. Pludselig skulle
man have tre gange så mange blanketter og tryksager som før. Også
biletterne skulle udskiftes.

I remisen blev lokomotivet pyntet med
flag. Den skulle bruges til indvielsesturen næste dag.  

Man forventede, at alt skulle moderniseres.
Men viljen var større end evnen.
Lygten Station
forsvandt garderobe, kiosk, reklamer m.m. efterhånden.

Nu skulle der kun være en perron med
spor på hver side. Og 1956 blev der opført et perrontag.  

Sporvogn med kort levetid

Der blev lagt spor til den hurtige sporvognsrute
19x til Rådhuspladsen. Men ruten fungerede kun fra 1952 –
1958.

Omstigningsforholdene mellem Slangerup
– banen
og Nørrebros Stationer
havde i mange år været utilfredsstillende. Omkring 1950 skete der
en radikal forbedring. Et trinbrædt blev etableret ved Tagensvej.  

S
– tog

Elektrificeringen til Farum
havde været drøftet næsten fra KSB´s
start, men først ved lov nr. 145 af 17. maj 1961, skulle det endelig
blive til noget. Men der skulle gå endnu 16 år, før Hareskovbanen,
som den nu kaldtes, blev S – bane.

I 1970 tog man fat på et anlæg
af dobbeltspor til Svanemøllen.
Det kunne man dog godt have sparet sig, for i 1971 blev det vedtaget
at Hareskovbanen skulle have ændret linieføring fra Emdrup
til Svanemøllen. Dermed var Lygten Station
nedlagt.  

Nedlagt i 1976

Stationen blev nedlagt den 24. april
1976. Det sidste tog afgik under enorm opsigt og interesse. Efter at
det sidste tog var ankommet slukkedes stationens udendørslys . Men
i stationskontorerne var der stadig lys og stemning.  

Hvad skulle der ske med bygningerne.
Nogle mente, at bygningerne skulle fjernes, og der skulle indrettes
til park. Andre mente, at her skulle være kro. Perronen skulle indrettes
med krohave. Og stationsbygningen blev brugt til mange ting i årenes
løb.

Selv har jeg holdt foredrag i de flotte
lokaler, men akustiken er ikke særlig god.  

Frihavnsbanen

Frihavnsbanen
gik også på en del af strækningen gennem Lersøen.
Den fulgte den senere anlagte Rovsinggade
parallelt til Lyngbyvejen og fortsatte langs Vognmandsmarken
til Strandvejen, hvor første del af Svanemøllebroen
opførtes. Der fra gik det videre til Frihavnsgitteret
ved Århusgade. 

Indvielsen af Frihavnen
måtte udskydes, da den russiske kejser Alexander den tredje
var afgået ved døden den 1. november. Kongefamilien kunne ikke deltage.  

Det første egentlige godstog på 
ruten kørte den 9. november 1894.

I 1895/96 blev der transporteret 80.317
tons gods mellem Nørrebro og Frihavnen.
I årenes løb skete der en del omlægninger.

Sporet var gået fra Nørrebro Station,
men fra 1. juli 1930 udgik sporet fra Lersøen Rangerstation.  

Kilde:
Se

Litteratur Nørrebro  

Hvis du vil vide mere:
Om Lersøen – Se

De første på Østerbro (under
Østerbro)

Fra det gamle Østerbro (under Østerbro)

Gader og veje på Østerbro (under Østerbro)

Fattiglemmer, bisser og bøller på 
Nørrebro (under Nørrebro) 

Hvis du vil vide mere:
Om lugtgener – Se

Den stinkende Kloak på Nørrebro
(under Nørrebro)  

Hvis du vil vide mere:
Om jernbaner – Se

Nørrebros mange stationer

Sporvogn på Nørrebro

Tog til Nørrebro

Tog til København (under København)

Linie 18 (under København)

Tog til Aabenraa (under Aabenraa)

Æ Kleinbahn i Aabenraa Amt (under Aabenraa)

Tog til Tønder (under Tønder)

Sidste tog fra Højer (under Højer)

Dæmningen syd for Højer (under Højer)


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro