Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro

Tog til Nørrebro

Maj 3, 2010

Den allerførste station blev etableret
1879 på Nørrebros Dossering. Der opstod rygter om administrationsbygning
for de sjællandske jernbaner ved Kirstinedal. Nogen kunne ikke vente
på ”holdeplads”. De ville lave privatbane. Skrabede budgetter
var årsag til Station A og B. En fyrbøder måtte løbe efter sin maskine
helt fra Østerbro. En dag i 1914 var en mand på
arbejde og 17 sygemeldt.
 

Den allerførste station

Egentlig oprettedes den første station
på Nørrebros Dossering
nr. 2. Her blev der indleveret stykgods og banepakker. Det var syv år
før den første rigtige station kom til Nørrebro.

Dengang i 1879 var der fire daglige forbindelser
til Københavns Hovedbanegård.
Men meget hurtig lukkede denne station.  

Rygter om en holdeplads

Da loven om Nordbanen
og Klampenborgbanen blev vedtaget opstod der rygter om en holdeplads
Nørrebro.

Fra Indre Nørrebro
var man glad for det rygte. Men problemet var, at der, hvor man havde
påtænkt at holdepladsen skulle være, var der ikke noget efterspørgsel.
Det skyldtes vel, at der her kun lå bondegårde og åbne marker. Ja
stedet blev kaldt Havremarken.  

I den mærkelige avis Sandhedsfaklen
kunne man i 1862 læse: 

  • Man tillader sig derfor
    at tilraade Directionen, at anlægge en Station ved Ventegodt eller
    Petersminde paa Nørrebroes Lygtevej, der absolut vilde medføre det
    Gode, alle paa Østerbro, Blegdamsvejen, Nørrebro, Blaagaard, Jagtvejen,
    Nørrebroes Lygtevej og i Byerne Gladsaxe, Buddinge, Herløv, Husun,
    Brønshøj og Uttersløv med flere i Omegnen boende kunne frequentere
    heraf, i stedet for at tage den lange Vei til Vesterport, og da Bygningerne
    til den omtalte Station ei behøver at opføres i nogen kostbar Stiil,
    saa vilde et saadant Foretagende vistnok betale sig rigeligt og stifte
    megen Nytte.

 

Endnu ingen gang i Ydre Nørrebro

De to nævnte gårde, Ventegodt og
Petersminde
drev endnu i 1880 selvstændigt landbrug.

Men Nørrebro
voksede. I 1867 antog man at bydelen havde 20.000 indbyggere.
Man havde ligefrem: 

  • begræret oprettet en Station
    i Nærheden af det Punkt, hvor Nørrebroes Hovedgade overskjærer Jernbanen
    ved den saakaldte ”Lygten”

 

Problemet var bare, at der endnu slet
ikke var kommet gang i byggeriet på Ydre Nørrebro.
Men efterhånden forværredes situationen omkring Hovedbanegården.
Blandt de mange planer var en forbindelse mellem Frederiksberg og
Nørrebro.

Men ak, så fulgte årene 1885 – 
1894. Man kaldte årene, for de år, hvor der blev drevet visnepolitik.
Det var meget skrabede projekter, der blev udført dengang.  

Nye rygter

I stedet for en million bevilling til
anlægget ved Nørrebro Station,
blev der kun bevilliget 400.000 kr. Der var en del debat om, hvor stationen
skulle ligge. Et københavnsk dagblad havde opsnappet, at gården
Kirstinedal,
var blevet købt. Man mente, at de sjællandske baners
kontor skulle flyttes herud. Det var cirka på det sted, hvor den nuværende
Nørrebro Station
ligger. Personalet skulle transporteres til og
fra kontorerne.

Men det viste sig at være en avisand.
Der skulle bygges en hel station herude. Men så skete der ikke mere. 

Private ville i gang

Befolkningen på Nørrebro
var ved at blive utålmodige. Trafikbehovet var stigende. Nørrebro
Sporvej
havde i 1884 solgt 426.554 biletter a 5 øre.

I sommeren samme år havde en række
Nørrebro – borgere
fundet sammen for at drive en jernbane. De
sendte et andragende om tilskud til opførelse af en stationsbygning
i form af et skur. Prisen var cirka 25.000 kr. Selv havde man fremskaffet
6.000 kr.  

Station A og B

Men i 1882/83 lykkedes det endelig at
få bevilliget 250.000 kr. til køb af arealet. Tillægsbevillinger
på 150.000 kr. lykkedes det også at få fremskaffet.

Det gik stærkt i begyndelsen. Jordarbejderne
var nogenlunde færdige i november 1885.  

Tømmerværket på stationsbygningerne
var rejst midt i marts 1886. Afgangsstationen A kom til at ligge ved
Bjelkes Allé
og ankomststationen Station B
ved Lyngbygade (Hillerødgade).

Man havde håbet at få skovtrafikken
med, med åbning 1. maj. Men murerarbejdet blev forsinket. Først den
1. juli 1886 fandt åbningen sted.

I begyndelsen var toggangen ret beskeden.
Man havde undervurderet Nørrebro – borgernes interesse for skovudflugterne.  

Et par damer besvimmede

Sidst i august skete stationens første
uheld. Da det sidste aftentog fra Klampenborg
kørte ud fra stationen, kolliderede det med et indkørende tog mod
Klampenborg.
Avisen kunne dog berolige læserne 

  • Heldigvis skete ingen videre
    Skade, naar undtages, at et Par Damer besvimmede, og to Passagerer erholdt
    et Par Skrammer

 

Kystbanens
åbning den 2. august 1897 betød ikke nogen større forandring i toggangen
Nørrebro. Et par af kystbanetogene ekspederedes på Nørrebro.  

Det var nok at bestille på Nørrebro
Station.
Den upraktiske indretning og trange rangerforhold gav ofte
problemer. Og i de trange kontorer fik man nye udfordringer. I 1889
fandt man på at flytte Lygtevejskvarterets Postexpedition
ind i stationen.  

Vokseværk

I 1890 erne foretog man større udvidelser
på stationsarealet og nye baner og sidespor kom til.

I forvejen foretoges flere udvidelser
på Nørrebro Station i anledning af Frihavnsbanens
anlæg. Til publikums sorg fjernedes gangbroen over sporene nord for
stationen. Den havde lettet overgangen siden åbningen . Men sporudvidelserne
dødsdømte denne gangbro.

I 1894 blev der flere ansatte på 
Nørrebro Station.
En assistent, en overportør og fire almindelige
portører. Snart blev personalet igen forøget.  

Godstrafik til Frederiksberg

Først i 1890 erne ble der vedtaget at
ligge et dobbeltspor til godstrafik mod Frederiksberg.
På denne strækning kørte cirka 12 – 15 tog hver dag.

I 1898/1899 anlagdes et privat sidespor
for Københavns Magistrat til dennes stenplads lige i nærheden.
Københavns Sporveje
fik forbindelse nordpå til overleveringssporet
mellem DSB og KSB. Her ankom i tidens løb en del sporvogne fra
Scandia
i Randers.  

Stationen havde ingen remise, heller
ikke et lokomotivdepot. Rangermaskinen kom tidlig om morgenen fra
Godsbanegårdens
remise og kørte hjem sent om natten. Også
Frederiksbergs
rangermaskine var ofte på besøg på Nørrebro.

Langt om længe fik Nørrebro
sin egen maskine.  

Stor ravage på
stationen

I 1907 forsagede denne maskine stor ravage.
Ca. 50 meter fra remisen faldt fyrbøderen, der kørte maskinen af denne.
Formodentlig har hans jakke grebet fat i regulatoren, som fik hele
armen.
Maskinen for afsted, ind i remisen og ned i skydebroens grav,
tværs over denne og op på sporene med forhjulene – lige langt nok
til at give en henstående anden rangermaskine et sådant fur, at den
røg gennem remisemuren og væltede udenfor.  

Men da den herreløse maskine ikke selv
kunne få baghjulene med op, selv om graven kun var ca. 35 cm høj,
stod den og arbejdede for fuld damp, indtil en behjertet tililende fik
lukket for dampen.

Begge maskiner blev noget ramponerede,
og fyrbøderen, som faldt af, brækkede et par ribben og fik hul i hovedet.  

Løb efter sin maskine

15 år senere fik Nørrebro
atter besøg af en herreløs maskine.

På Østerport Station
skulle den have kul. Fyrbøderen kørte den til kulkranen og lagde dennes
kæde på trækkrogen. Da han kørte maskinen frem for at trække kulkassen
op, sprængtes et damprør i førerhuset. Strålen ramte en oliedunk,
hvis låg fyrbøderen fik i hovedet. Blændet af damp og olie fladt
de arme mand ned fra førerhuset uden af få lukket regulatoren. Maskinen
sprængte kæden og begav sig ud ad Frihavnsbanen
mod Nørrebro. Heldigvis i adstadigt tempo på grund af lækagen.

Hurtig blev overskæringernes bompassere
advaret. Den herreløse maskine – med fyrbøderen i hælene – 
lavede ikke andre ulykker undervejs end at vælte den bagerste vogn
i et kultog fra Øster Gasværk.

Da den herreløse nåede ind på Nørrebro
station
var det i skridtgang og lokomitvføreren fra et tog på
Frihavnsbanen
steg på og lukkede for dampen, hvorefter han tog
desertøren og den i mellemtiden ankomne forpustede fyrbøder med til
Østerbro.
 

Fjernet i sidste
øjeblik

Uheld har den gamle Nørrebro Station
ikke været forskånet for. Men der har ikke været større eller omfattende.
Det har drejet sig om rangeruheld, fejlindstillede sporskifter eller
nedbrud,  som har givet forsinkelser.

Ejendommeligt nok er der ikke sket flere
uheld ved overskæringerne med gadetrafikken. Et par gange har sporvogne
været impliceret. I 1902 knuste toget en hestevogn på Jagtvejen.
I 1921 påkørte en sporvogn bommen på Hørsholmgade,
lige før toget skulle komme. Vognen blev fjernet i sidste øjeblik
og vognstyreren blev suspenderet.  

Mange godstog

I 1906 åbnede København
– Slangerup Banen (KSB).
I begyndelsen medførte dette ikke den
store konkurrence. Men reklameudfoldelse betød kortvarig konkurrence.
Indtil første verdenskrig steg persontrafikken år for år på Nørrebro
station.
Godstransporten steg endnu mere, selv under krigen.  

Da røret
til Boulevardbanen blev helt færdig i 1918, blev Nørrebro
en ren Nordbanestation.

I en periode afgik der kun dagligt 11
persontog fra Nørrebro. Til gengæld var der omkring 37 godstog
dagligt.  

Da den gamle hovedbanegård blev nedlagt
i 1911 forsvandt også sporet til Frederiksberg.
Det medførte mange protester men DSB var ubøjelig. DSB ville også
nedlægge Nørrebro Station.
Dette medførte i 1914 voldsomme reaktioner på Nørrebro.

Protesmøde i Folkets Hus

I Folkets Hus
den 17. november havde Socialdemokraten
indkaldt til stormøde. Trafikminister Hassing Jørgensen
så ingen anden udvej end en ringbane. Men anlæggelse af denne ville
koste 8 millioner kroner.  

Nørrebro Station
overlevede, og hvorfor skulle den ikke også det. Den blev brugt af
cirka 400.000 passagerer.

Problemet var bare alle overskæringer
omkring Nørrebro Station.  

En mand på 
arbejde – sytten syge

Den Spanske Syge
hærgede i sommeren 1918. Og en dag gik det helt galt på Nørrebro
Station.
Der var 17 sygemeldte blandt personalet. Hele godsekspeditionen
manglede. Der var kun mødt en frem.

Dengang kunne stationsforstanderen bo
i en herskabslejlighed Nørrebrogade 168.
Han havde hele 123 m2 til rådighed med alle moderne bekvemmeligheder,
pigekammer og karnap.  

Selvstændig godsekspedition

I 1900 var personalet vokset til over
30. Godsekspeditionen ved Stefansgade
blev i 1901 ophøjet til selvstændig, regnskabsførende godsekspedition.  

Blindtarm af bane

I 1921 var der igen fare på færde.
For personalet var det mærkelig fornemmelse, at se stationen som en
endestation  for en blindtarm af en bane fra Hellerup.
Status som godsbanestation var uforandret.

Men nu kørte der kun 12 små tog
– med et par personvogne. Der var dog både 2. og 3. klasse.
Den dyre vognklasse blev dog inddraget i 1926.

DSB
prøvekørte i september 1926 nogle nye toakslede benzinmotorvogne.
Der kunne være 100 passagerer i to motorvogne med en bivogn i midten.
Køretiden til Hellerup var 9 minutter. Nogle gange var der stop
ved Lyngbyvejens trinbrædt.  

I 1928 brændte en motorvogn på 
Nørrebro Station,
da der skulle hældes benzin på. En uges tid
efter, skete der akkurat det samme.  

Den gamle station lukker

Den gamle station lukkede den 30. juni
1930. Det hele så også noget forsømt ud i slutningen af 1920erne.
Straks efter lukningen, blev der taget fat på oprydningen. Nu er området
lagt ud til Nørrebroparken.

Jeg skal ærlig indrømme, at når jeg
har stået i Nørrebro Handelsforenings
stand under Kulturelle Markedsdage,
så har jeg da tænkt på disse tog, der engang kørte her.   

Et udvalg udgav i 1917 en betænkning,
der gik på, at oprette en ny Nørrebro
– personstation
og en ny godsbanestation mellem Lersøen og
Tagensvej.

Loven om en ringbane blev allerede vedtaget
i 1919. Men DSB havde nok andet at se til.  

Bommerne nede i 212 minutter pr. døgn

Den 26. februar 1924 var der foretaget
målinger ved 8 bombetjente overskæringer i København.
Den mest generende var den på Nørrebrogade.
Her var bommene nede 78 gange i et døgn – i alt 212 minutter. Der
var 67 plantog samt nogen rangering at rulle ned for. Der standsede
361 biler og 18 motorcykler.

Al anden gadetrafik havde åbenbart ikke
DSB´s
interesse. Herunder sporvogne, hestevogne, trækvogne, cyklister
og fodgængere. Sidstnævnte kunne jo hvis de var utålmodige forcere
træbroen over banen lige ved Nørrebrogade.

Dansk Vejskrift
omtalte Hellerup – Nørrebro
togene som de smaa Perpendikkeltog, der daglig standsede saa mange
Biler.
 

Højbanen

Den første del af højbanen, Hillerødgade
– Ørnevej
var fuldført i 1926. Men det gik ikke så stærkt
med resten indtil Nørrebrogade
med en ny personstation.

Men i løbet af 1930 var det hele færdig. 

Hastigheden for både damp – og
motorvogne kunne nu sættes op til 60 kilometer i timen. Nu var der
kun i korte perioder gener for trafikken på Nørrebrogade.
Således ankom der i 1931 sporvogne fra Vognfabrikken Scandia
i Randers til sporvognenes plads. Dette spor blev faktisk først
fjernet i 1947.  

Men FDM klagede i 1937 over forholdene
i Heimdalsgade over det gamle Nordbane
– sporareal.
 

  • Forholdene er her rent
    fortvivlede, om nogen Vejbane er der ikke Tale, og gamle Rækværker
    indsnævrer Arealet, hvorefter der køres, meget betydeligt.

 

Inspiration fra Berlin

Den nye personstation var noget så
funkis.
Man havde nok skelet lidt til en station i Friedrichstrasse
i Berlin.

Og tænk fra 1931 kunne man næsten købe
biletter til alle landets stationer. For enden af hallerne var der i
dennes buer glasruder. Men de blev i 60erne opgivet på grund af tilsodning
med lokomotivsrøg. Ruderne var også tilbøjelige til at falde ud.

Og den ny station kostede dengang 200.000
kr.  

Højbanen
forløb videre mod Godthåbsvej.
Under banen blev der indrettet butikker og lagerhaller. Frederiksberg
– Flintholm – Grøndal – Nørrebro
– Hellerup
banen er på ca. 8,5 kilometer og kostede 8, 5 millioner
kroner. Selve højbanen er kun 600 meter og kostede 1, 4 millioner kroner.  

Stor interesse

Den 14. maj 1930 blev Frederiksberg
Linien
så indviet. Det var med et lille motortog, der kom fra
Riskov – ruten i Århus.
De første dages trafiktal var lovende.
Store Bededag den 15. maj havde togene Frederiksberg
– Hellerup
7.100 passagerer. De 2.000 kom fra Nørrebro.  

Loven om elektrificering af Københavns
Nærtrafik
blev vedtaget den 26.april 1930. Anlægsarbejdet blev
iværksat i 1931/32.

Toggangen fra Nørrebro Station
blev udvidet til 20 minutters drift. En kort overgang fik S
– Banen
via Nørrebro
10 minutters drift i myldretiden.  

Godstrafikken steg voldsomt

Godstrafikken steg voldsomt på 
den gamle godsstation ved Nordbanegade.
I begyndelsen af 1920erne blev der opført en ny administrationsbygning.
Men en pludselig nedgang ødelagde det hele. Da Højbanen
skulle bygges blev godsarealerne nærmest brugt som losseplads. Store
mængder af fyld, grus og sten lå spredt over godsarealet i mange år.  

Endelig i 1930 tog man initiativ til
at redde godsstationen fra forfald. Det såkaldte varehus
havde 13 porte og 5 kamme mod stationspladsen, toldpakhus, depotbygning,
værksted m.m.  

I 1965 blev Mimersgade
spærret. Nogle godsvogne var kørt for langt 

Metro
– byggeri

Et storstilet projekt som Nørrebro
Park Kvarterløft
med indretning af fancy butikker under højbanen
blev aldrig til noget. Men om ganske få år vil området omkring
Nørrebro Station
ændre sig, når Metro
– byggeriet
når hertil. 

Og samtidig med, at vi i Nørrebro
Park Kvarterløft
besluttede, at give Nørrebroparken adskillige
millioner kroner til en renovering sad andre embedsmænd og besluttede,
at en stor del af denne park skulle indrettes til Metro
– byggeplads.
 

For nogle år siden diskuterede vi så 
anlæggelse af en nyt torv foran Føtex.
Det var godt, at dette ikke blev til noget. For også det sted skal
indrettes som Metro – byggeplads.  

Kilde:
Se

  • Litteratur Nørrebro

 

Hvis du vil vide mere:
Jernbaneartikler

Nørrebros mange stationer

Med tog over Lersøen

Sporvogn fra Nørrebro

Tog til København (under København)

Linie 18 (under København)

Æ Kleinbahn i Aabenraa Amt (under Aabenraa)

Tog til Aabenraa (under Aabenraa)

Tog til Tønder (under Tønder)

Sidste tog fra Højer (under Højer)

Dæmningen – syd for Højer (under
Højer)  
 
 
 


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro