Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Højer

Rudbøls historie

Maj 3, 2010

Hollændere og frisere byggede herude.
Hvornår forsvandt Vester Anflod Kirke? Et stort digebyggeri mislykkedes.
Rudbøl skulle have været en fristad. Klager over fiskerne, der var
skyld i oversvømmelse. Der var skoleundervisning allerede i 1710. Advarsel:
”danskerne kommer”. En stor brand i 1862, og pludselig dukker 17
skeletter op.
 

Hollændere  og frisere

De første bosættere har angiveligt
været hollændere og frisere, som var vant ti at bygge værfter og
drive landbrug under ekstreme forhold.

Inden afvandingen var området et sandt
vandlandskab. Der opstod øer overalt. Antallet af værfter (forhøjninger)
har været mange, og alle har været navngivet.

Når stormfloder ødelagde værfter eller
at de ikke var bygget store nok, anlagde man nye eller byggede dem endnu
højere.

Disse værfter var ikke blot bygget af 
opkastet klægjord. De bestod også af nedrammede pæle og et pakværk
der bestod af ris og gødning. Rester af brønde er også fundet.  

Rå 
og smidige

Saxo
beskrev befolkningen på en meget rammende måde:

Indbyggerne som er rå 
og med smidige kroppe, forsmår den svære rustning. De omgiver deres
marker med vandgrave og springer over dem ved hjælp af springstokke.
Deres huse opførerde på høje af opkastet jord.
 

Det spøgte

Fra gammel tid hørte landsbyerne
Rudbøl, Poppenbøl og Gaden
til Vester Anflod Kirke.
Hvornår kirken blev bygget, vides ikke. Angivelig skulle kirken have
ligget på det værft, hvor Momme Bossen
senere boede.  

Da landevejen fra Rudbøl Klinkechaussé
til Højer Dige blev anlagt fandt man nogle store sten ved udgravningen.
Måske var det rester af den forsvundne kirke. Man sagde også for cirka
100 år siden, at det spøgte på stedet. Man skulle lægge øret mod
jorden for at prøve, om man kunne høre noget.  

Ved Vidåens delta

Dengang i begyndelsen af 1200 – tallet
eksisterede kirken i hvert fald under navnet Andæflyt.
Et  kirkeligt dokument fra 1233 afslører dette. Efter signende
skulle beboerne i sognet have væsentlige forpligtelser over for biskoppen.

I dokumentet er det også en interessant
bemærkning om frisere. Det må antages, at være frisere fra Holland,
der har bosat sig ved Vidåens
munding.

Et dokument fra 1417 taler om hollændere
i Ballum Marsken, der slog sig ned ved Bredeåens
munding.  

Navnet Andærflyt
betyder Ved Strømmen, Ved Floden.
Måske har det oprindelig været en frisisk bebyggelse. Vidåen
dannede dengang en slags deltamunding. Sammenligner man med navnet
Ved Gaden (An – der – Gaat)

ses der en hvis lighed.  

Hvornår forsvandt kirken?

I en gammel fortegnelse fra 1340 over
de kirker, der tilhører Ribe,
er der tilføjet med blæk ved Andæflyt Kirke
ordet submersa. Dette ord betyder under havet.

Hvornår Vester Anflod Kirke
gik under er der uenighed om. Det kan være sket under Grote Mandrenke
i 1362. Måske er det først sket under Allehelgensfloden
i 1436. Også denne stormflod fik betegnelsen Mandrenke (menneskedrukning).  

Men kigger vi nu engang i Danmarks
Adels Årbog
i 1910 finder vi på side 441 en interessant meddelelse.
Denne beskriver Familien Rosenkrantz
stamtræ: 

Iver Petersen til Kogsbøl, som skal
have været amtmand i Tønder, fik efter en stor oversvømmelse af den
holsstenske greve kirken i Anflod, som ene stod tilbage og lagde den
under Kogsbøl, købte af Peder Sture 6 gårde og 3 huse i Møgeltønder
birk og af Mads Gjordsen til Solvig hans gårde i Hjerpsted og Nørre
sejerslev, skjøde 1436 med Godske Eriksen (Rosenkrantz) gods til Haderslev
kapitel, beseglede 1446 til vitterlighed med væbneren Steenfeldt ………..
 

Stemmer dette, ja så forsvandt
Vester Anflod Kirke
ikke i 1362.  

Tilsluttet Højer Kirke

Hertug Adolf
overdrog kirken til ejeren af Kogsbøl, Iver Pedersen.
Overleveringen fortæller at beboerne havde bestemt sig at slutte sig
til Emmerlev. Men hvordan kunne det så det så være at sognet
alligevel kom til Højer.

Jo de læssede alle værdigenstande inklusive
alteret på en vogn for at tage dem til Emmerlev.
Men da de nåede Højer ville hestene ikke videre. Det anså
man som et tegn fra Gud. Og alteret blev placeret i Højer Kirke.  

Digebyggeri

Allerede i 1314 havde Erik Menved
haft planer om at forbinde Horsbøl og Højer Herreder
ved en dæmning fra Fegetasch til Rudbøl.

Men det første alvorlige forsøg på 
at inddæmme Vidåen og anlægge diger, skete først i begyndelsen
af 1500tallet. Det var Hertug Frederik af Gottorp,
der i 1506 påtog sig den vanskelige opgave. Således arbejde han i
syv år for at forbinde Horsbøl herred.
Hertugen opholdt sig meget på stedet og boede under opholdet på
Husumtoftmark.
Den lå i nærheden af Ved Gaden.
Herfra var der ca. 20 – 30 minutter til Rudbøldyb,
hvor arbejdet skulle foregå.

En af modstanderne var Matz Lützen,
der ejede en hallig, som lå i Rudbøldyb.
Han ville have, at dæmningen skulle gå sydligere, og i hvert fald
ikke over hans jord. Han ville hugge halsen over på den første, der
satte spaden i hans jord. Som følge af dette var det hertugen, der
foretog det første spadestik.  

Hold
øje og få øl 

Jeg lever endnu,
sagde hertugen henvendt til Matz Lützen.
De tog blev dog meget gode venner. Når der var godt vejr kom hertuginden
også på besøg. Meget tyder på, at de på den tid opholdt sig meget
på slottet i Tønder.

Hertugen var morgenmand, der skulle pukles
fra morgenstunden. Som regel var han ude fra klokken 10. Så blev
der spist under musikledsagelse. Fødevarerne lod han bringe fra
Tønder.

Drikkevarerne fik man fra amtmand
Claus von Ahlefeldt
i Tønder.
Det var nu ikke så meget vin, man drak. Det var øl, ikke fra Tønder,
men hertugen foretrak øllet fra Ribe.
Ofte blev de lokale bedt om at holde øje med vandet og byggeriet om
natten. Som tak blev der stillet en tønde øl til rådighed.  

Dæmningen brød sammen

For at skaffe afløb blev der bygget
en stor sluse, 11 alen bred og 5 alen høj med opstander i midten. For
at give dæmningen den fornødne fasthed, blev der rammet stærke pæle
ned og på begge sider anbragt støttekasser.

I Rudbøl Dyb
står endnu nogle af de pæle. Ved meget lav vandstand kan de ses. Bådsmændene
i området vidste godt, hvor de er, og hvor man skulle tage sig i agt.  

Pinsemorgen 1511 var diget og slusen
færdig. For Tønder var det ikke en særlig god meddelelse.
For første gang var man afskåret fra havet. Men det varede dog kun
kort tid. Den 20. august brød dæmningen sammen midt i det gamle dyb.
En voldsom stormflod havde ramt området.  

Nyt forsøg 

Hertugen opgav dog ikke byggeriet. Fra
slottet i Tønder befalede han, at der fra Sild
skulle sendes ti bemandede og ti ubemandede skibe. Et antal skibe fra
Før
blev også befalet. Det viste sig dog at være umuligt at opføre
en dæmning på samme sted.

Den anden dæmning har gået fra Rudbøl
værft
over Veltens sil
i sydvestlig retning. Beboerne i Rudbøl
har også fundet rester af denne dæmning.

Ved pinsetid 1513 var arbejdet fuldført,
men allerede den 13. juli var også denne dæmning ødelagt. Denne
gang undgik man heller ikke tab af menneskeliv. Seks – syv pælearbejdere
mistede deres liv.

Hertugen opgav nu sin plan.  

Diget blev færdig

Først 20 år efter genoptog hertugens
søn, Hans den Ældre, digebyggeriet. Befalingen er fra den 15.
april 1544 og omfatter et nyt havdige mellem Kær herred, Højer
herred, Tønder herred, Tønder by og Store Tønde.

Det var ikke en let opgave. Diget skulle
gå fra Højer til Rudbøl
og derfra i østlig retning over Vidåen
ved Grippenfeld til den høje gest ved Grelsbøl.

Den 6. juni 1566 stod det hele færdig.  

Rudbøl skulle have egen mønt

Tønder
var nu afskåret fra havet. Mindre skibe kunne godt gå gennem slusen,
hvis de lagde masterne ned. Men Tønder
fik endnu et chok. Hertug Frederik den Tredje
havde store planer med Rudbøl.

En ny by skulle anlægges. Mellem
Rudbøl
og Flensborg skulle der anlægges en kanal. Otte
år tidligere havde han anlagt Frederiksstad.
Nu skulle en tilsvarende by anlægges i Rudbøl.
Tilskyndelsen kom fra hollænderen Cornelius Clausen Pietal.
Han havde været med til at anlægge Frederiksstad.  

Rudbøl 
skulle have sin egen mønt. Den skulle ikke befæstes, dog kunne en
vold på 8 – 9 fod til beboernes beskyttelse, tillades.

Hvert år skulle der betales 1 ½ 
rigsdaler pr. demat til hertugens kasse. Hollænderen fremhævede også 
Rudbøls
beliggenhed. Der var kun en mils vej til Listerdyb.
Her skulle der opsættes sømærker og lystønder.  

Der skulle bruges 11 skibe til arbejdet.
Pietal
havde gjort en ny opfindelse med sænkesluser, som her skulle
afprøves. En stor inddigning af forlandet indgik i planerne.

Planerne blev opgivet med halvanden hundrede
år senere genoptaget af kaptajn von Justi.
 

Planerne blev ikke til noget. Først
i 1692 blev forlandet inddiget, den såkaldte Gamle Frederikskog.  

Klager over oversvømmelse

Flere gange klagede borgere i Rudbøl
over oversvømmelser. Det skyldtes, at kanaler var blevet tilsandede
og ikke kunne lede vandet væk.

Den 4. maj 1686 klagede slusemester
Lorenz Lausen
over ålefiskeriet. Det samme går landboer i 1690.
De mener, at fiskerne med deres net og ruser hindrede vandafløbet gennem
sluserne. Hertug Frederik den Fjerde
var træt af de utallige klager så den 6. september 1697 udsendte han
følgende forordning: 

Vi Frederik etc. bekendtgør følgende
for alle og enhver, særlig fiskerne ved Rudbøl, at hensyn til bevarelsen
af de mange kostbare sluser, der er anlagt ved Rudbøl, tillige med
de tilhørende siler i Gudskog, for at de overflødige ferskvand kan
komme bort, hvoraf samtlige omliggende landejendommes velfærd afhænger.

Det er
åbenbart, at fiskerne der ved at sætte utallige fiskegarn net og ruser
inden for og uden for sluserne, hæmmer afledningen af det tilstrømmende
vand, så at åløbet derved tilslikkes, ligesom sluseportene og skodderne
gøre ubrugelige ved hemmelige egenmægtige
åbninger og indsætning af kiler. Af landsfaderlig omsorg påhviler
det os i tide at forhindre alle den slags skader, og derfor befaler
vi herved alvorligt, at ingen, hvem der inden måtte værre, må
anbringe fiskegarn, ruser eller net inden for eller uden for sluserne,
på de steder, hvor vandet skal have sit udløb. De må
kun sættes og benyttes i passende afstand fra sluserne, og langt mindre
må sluseportene åbnes og afspærres ved dag og nat. De, der forbryder
sig mod dette straffes med en bøde på
50 rthr., som samtlige fiskere hæfter for. Derfor må
vore embedsmænd og digefogeder rette sig og føre tilsyn med, at disse
bestemmelser efterleves.

Således kundgjort under Hans Højfyrstelige
Durchlauchitigheds her påtrykte fyrstelige segl.
 

Afvandingsforholdene blev endnu dårligere
ved de senere inddigninger af Frederikskog
og Rudbølkog.
Den sidste blev inddiget i 1715. Indtil da var sluserne
ved Rudbøl havsluser. Fra 1715 til 1863 var havsluserne i
Rudbølkogs
diger. Siden 1861 er slusen og dermed også havnen ved
Højer.
 

Poppenbøl 

Poppenbøl værft
havde et temmelig stort omfang. Indtil 1899 har den været en meter
højere på midten. Stedet er den mindste af de tre bebyggelser, der
hører til sognet. Allerede i 1443 nævnes stedet i et dokument.

I 1695 nævnes Sievert Fink, Sönke
Bossen
og Goddert Hansen.
Sidstnævnte blev ved giftemål også ejer af fæstegodset Søndergårde.

I 1769 var der her to gårde og to huse
med 22 beboere. Omkring 1830/1840 var der to gårde og tre husmandssteder.  

Ved Gaden

Af beboere i Ved Gaden
nævnes Johan Fink, Moritz Moritzen, Moritz Tollsen, Nisz Hansen,
Nisz Ericksen, Nisz Thomsen
og Lorentz Moritzens
arvinger.

En af gårdene nævnes allerede i 1440.
Den hed tidligere Husumtoftmark
og havde privilegier. Stedet blev omtalt som Gaate.
Og åbenbart har en beboerne på stedet været Dankwerth.
Her boede Hertug Frederik, da han forsøgte at bygge diger.

I 1769 var her fem gårde og fem huse
med 52 beboere.

Muligvis har historiker misforstået
det gamle navn An – dæ – Flyt,
der betyder Ved strømmen. Her lå som skrevet den forsvundne
kirke.  

Mysteriet om kirken

I 1769 havde Rudbøl
8 gårde, 21 kådnere og 12 indsiddere med i alt 221 indbyggere. Her
boede også to Schackenborg –
kådnere,
som ikke havde græsningsret.

Kigger man på Meyers
kort fra 1659 så er Rudbøl
opført som en kirkeby. Det har Rudbøl
aldrig været. Lidt indviklet er det også, for gårdene Vesteranflod
og Vesterfelt
hørte til Møgeltønder.
Måske er det derfor, at man er uenige om placeringen af den meget omtalte
kirke Vester Anflod Kirke (An dæ
Flyt).
Kirken har antagelig været brugt i mindst 150 år, inden
vandet tog den.  

Skoleundervisning i 1710

I en beretning fra 1710 kunne Pastor
Caspar Petraeus
berette om, at der ingen skolebygninger fandtes
i Rudbøl. Undervisningen foregik i en stue lejet i et hus. Der
betaltes en halv rthr. For hvert barn.

Man havde en ordning, som blev kaldt
Wandeltisch (omgangsbespisning).

Læreren fik sin kost ved at gå på omgang hos de skolesøgende børns
forældre i en bestemt rækkefølge.  

Regler for undervisning

I 1801 blev der kigget på skoleforholdene
i Rudbøl. Man konstaterede at biskolen ikke kunne slås sammen
med andre skoler på grund af dens beliggenhed. Der var for få skolesøgende
og forældrene var ofte ubemidlede. Skolen kunne ikke ophøjes til distriktsskole,
man måtte beholde sin nuværende status. Der var dog nogle regler,
der skulle overholdes.  

  1. Enten skal den dårlige
    skolestue, som koster en anselig årlig leje, grundig istandsættes
    eller også må lodsejerne bygge en ny.
  2. Skolelæreren skal nu som
    før udnævnes af provsten
  3. Efter allerhøjeste påbud
    kan ”Wandeltisch – ordningen”
    ikke mere tillades. Derfor skal der fastsættes en
    årlig løn til læreren. Den skal være stor nok til at han selv kan
    holde sig selv med kost, altså mindst 70
    – 80 mark, hvortil alle interesserede uden forskel, skal betale deres
    andel.
  4. Der skal holdes skole både
    sommer og vinter
  5. Der skal sørges for den
    nødvendige opvarmning af skolestuen. De to små
    landsbyer Poppenbøl og Gaden kan på
    grund af deres beliggenhed ikke tilsluttes nogen skoledistrikt og de
    kan ikke pålægges afgifter til andre skolekommuner.

 

Med disse regler blev det pålagt forældrene
at ansætte huslærer eller selv sørge for deres børns undervisning,
når de boede i Poppenbøl og Ved Gaden.
Min mor, der tjente på Poppenbøl,
fortalte, at der på gården var et værelse, man kaldte for skolestuen.  

Udnævnt som distriktskole

Tretten år senere blev biskolen i
Rudbøl
ændret til distriktsskole. Ved Gaden
og Poppenbøl skulle fra nu af tilhøre Rudbøl Skolekommune.

Rudbølkog
skulle også indlemmes, men først efter, at man havde fået bygget
en skole.  

Et specielt regulativ med hensyn til
lærerens aflønning m.m. blev udarbejdet.

Den nye skole blev først bygget i 1822.
den blev opført i sten med stråtag. Den indeholdt en skolestue, der
var otte meter bred, tre meter lang og to meter høj. Der var seks vinduer
samt en tjenestebolig med to stuer, soveværelse, køkken, spisekammer
og stald.  

Nye skoler

I 1882 blev der bygget en ny skole med
skifertag, en rummelig skolestue og lærerbolig. Til dækning af udgifterne
blev der optaget et lån på 11.000 mark, som skulle afdrages over
20 år.

Det var også det år, hvor den
lille landsby Lust i Møgeltønder Sogn
blev indlemmet i skolekommunen. De havde indtil da haft deres egen skole,
den mindste i Tønder Amt.  

I 1923 blev den hidtidige skole indrettet
til den tyske skoleafdeling. Der blev bygget en ny skole til den danske
afdeling 

Undervisningssproget var indtil 1865
udelukkende dansk. Men nu blev der påbudt, at der i mindst 12 ugentlige
timer skulle være undervisning i tysk.  

Læreren kunne ikke undervise på
tysk

I 1875 besøgte pastor Schmidt
skolen. Her var der interesse for, at der i samtlige timer skulle undervises
i tysk. Det var den daværende lærer Thomsen
dog ikke i stand til. Efter at denne havde fået ansættelse i Mellerup,
blev der undervist på tysk undtagen i to timer om ugen.  

Skole i Gammel Frederikskog

I 1819 blev der bygget et godt og solidt
skolehus på det gamle Frederikskog
– dige.
Det lå ikke langt fra den gamle kogs
– mølle.
Tidligere lå der også en skole i området.

I 1840 fik læreren 120 mark i kontantløn,
tre tønder rug, tre tønder byg, seks læs tørv, ti læs hø til vinterfodder
og 2 ¾ demant skolejord.

Læreren havde desuden 100 får på 
forlandet. Det var der, hvor Ny Frederikskog
kom til at ligge.

Skolekommunen kom til at omfatte Gammel
Frederikskog, Rudbølkog
og fra 1864 Ny Frederikskog.
Det var dog en af de mindste skoler i Tønder Amt.  

Adelsdamen der gik konkurs

Omkring 1680 hed sognefogeden Hans
Johann Heinrich von der Wisch.

Han blev gift med Anna Dorthea Ivers
i 1874. Hans Johan var tillige digegreve. Han døde omkring 1700.

Anna Dorthea
kom i så store økonomiske problemer, at hun kort tid efter blev erklæret
konkurs.

Det ville jo også have gået sin
vante gang, hvis det ikke havde været fordi at Anna Dorthea
havde tømt bohavet for værdier. Det var borgmester Peter Preussens
arvinger, der kom med disse anklager.

I Højer
var der i år 1700 en herredsfoged Jürgen Detlef von der Wisch.
Hvor stor indflydelse den adelige familie havde i området, har der
indtil nu ikke været muligt at finde frem til.  

I 1834 var der i Rudbøl
to tømrere, to skomagere, to skræddere, en væver og en købmand.
I 1900 var der kommet en gæstgiver til.  

Danskerne kommer

Ikke mindre end 28 af Rudbøls
unge mænd deltog i treårs – krigen. Sognefogeden forsøgte at beskytte
de få dansksindede, der var tilbage på egnen. Da slesvig – holstenerne
i juli 1851 ikke mere kunne holde stand, rejste nogle af de største
gårdejere syd på.

En eftermiddag lød der i Rudbøl:
danskerne kommer.

Fem – seks arbejdsvogne med soldater
kørte ind i landsbyen. Sognefogeden trakterede soldaterne med smørrebrød,
øl og snaps.

Der blev foretaget husundersøgelser
i samtlige boliger. Alle geværer og spyd blev taget med.  

Sognefogeden blev anholdt

Men de danske soldater kom tilbage og
anholdt sognefogeden. Via Højer og Tønder
blev han indsat i fængslet i Flensborg.
Han fik en elendig behandling i fængslet.

Sammen med syv andre fanger blev han
så transporteret med dampskib til København.
Her delte han celle med en købmand Mallis
fra Tønder.

Senere blev han transporteret tilbage
til Flensborg og Tønder.
Da fængslet her var overfyldt, fik han lov til at bo hos en snedkermester
Petersen.
Han fik også lov til at spadsere i amtmandens have.

Hans ophold i Tønder 
blev mere tålelig. De tysksindede besøgte ham, og hans familie fik
også lov til dette. Efter tre måneder blev han frigivet. Hans borgerlige
rettigheder var frataget ham, dem fik han først tilbage i 1860 med
en erklæring at han havde lidt uskyldig.  

Den store brand i 1862

I 1862 opstod der en stor brand, hvorved
flere stråtækte huse i løbet af kort tid blev lagt i aske. Det var
ved middagstid den 1. juni. To små drenge, som endnu ikke gik i skole,
legede med hinanden. De samlede hø, halm og træ. De satte ild til
det uden at ane, hvilke følger, det fik. Da alt var tørt, og da det
blæste greb ilden hurtig om sig. Ikke mindre end 24 familier blev denne
dag hjemløse.  

Knogler fra 17 mennesker

I sommeren 1884 fandt nogle arbejdsmænd
fra Rudbøl som gravede ved Rudbøl Dyb,
et antal menneskeknogler, øjensynlig fra 17 personer. Man mente at
knoglerne stammede fra forulykkede ved digebyggeri. Man støttede sig
til en beretning af Petrue Petræus: 

Anno 1513, da kysten her var inde
i herredet, på en tirsdag var der storm, og da blev tre kister
slået i stykker slået i stykker på
én gang i samme nat, og der var kun lidt, der kom op
– da druknede seks eller syv af pæleslagerne.
 

Men den forklaring købte datidens medier
ikke. Andre mente, at det var sørøvere, der var slået ihjel. Der
var også gisnet om, at det slet ikke var europæere, da deres
hovedform var anderledes.

Efter at knoglerne havde ligget i sprøjtehuset
i Rudbøl, blev de 30. november 1884 begravet på kirkegården.
I begravelsesregistret hedder det: 

På 
et sted, der almindeligvis står under vand, blev der gravet jord op,
da vandet på grund af vedvarende tørke havde trukket sig tilbage,
og arbejderne stødte da på de dødes ben. Hvordan de er kommet derhen
lader sig ikke opklare.
 

En heks i Grippenfeld

Tidligere var der fire gæstegiverier
ved Rudbøl, ét i Rosenkrans,
ét i Rudbølkog, ét i Rudbøl og
ét i Lyst.
Den sidste bestod, dog kun i kort tid. Over døren stod
der på plattysk: 

Kommt räwer, hier wahnt ein Kröger
(Kom herover, her bor en kromand)
 

Det var en indbydelse til de bådmænd
og pramførere, der sejlede forbi. Her gik også en vej langs det gamle
dige til Grippenfeld. Men denne vej fik et meget dårligt ry.
Rygtet opstod, at der var en heks i Grippenfeld.
Karlene på de nærliggende gårde havde taget hanen af brændevinstønden,
så indholdet løb ud. Kroen lukkede, da indehaveren ikke havde råd
til at få fyldt tønden op igen.  

Kartofler i Danmark
– Løg i Tyskland

Ved det sydøstligste hjørne af Rudbøl
Kog
gik landegrænsen gennem haven hos enkefrue Nielsen.
Kartoflerne stod i Danmark,
mens løgene stod i Tyskland.  

Kroer i Rudbøl og omegn

Nu skal det måske retfærdigvis nævnes,
at der i Rosenkranz eksisterer en kro, hvor indehaveren hedder
Brodersen.
Jeg er hvis ikke i familie. Men maden er supergod og
billig.

Lidt længere mod syd ligger Rickelsbüller
Hof.
Det gjorde den dog ikke sidst, jeg var i området, da hed stedet
Gastwirtschaft Rödenäs.
Men den lille landsby Rickelsbüll
forsvandt under en stormflod i 1615.
Herfra er det ikke ret langt til Nolde
– museet.

Og så skal vi jo ikke glemme
Rudbøl Grænsekro.
Her er rødder tilbage fra 1711.  

Kilde:
Se

Litteratur Højer

Litteratur Møgeltønder

Litteratur Tønder  

Hvis du vil vide mere:
Læs

Baraklejren i Højer

Bådfolket i Rudbøl 

Fiskeri ved Højer

Højer – som havneby

Højer – stormflod og diger

Højers historie

Travlhed ved Højer Sluse

Aventoft – byen ved grænsen (under
Tønder)

Digebyggeri i Tøndermarsken (under Tønder)

Drømmen om en havn i Tønder (under
Tønder)

Friserne – syd for Tønder (under
Tønder)

Hertugen af Tønder (under Tønder)

Kanal gennem Tønder (under Tønder)

Tøndermarsken (under Tønder)

Tøndermarsken 2 (under Tønder)

Tøndermarsken under vand (under Tønder)

Vadehavets maler – Emil Nolde
(under Tønder)

Vikinger i Vadehavet (under Tønder)

En rebel – og hans gård (under
Tønder)  
 
 
 


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Højer