Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder

Dagbog fra Møgeltønder

Maj 3, 2010

Dora Holm fra Møgeltønder har i
sine dagbogsoptegnelser skildret de rædsler som prægede befolkningen
under de slesvigske krige. Det pinte hende meget at befolkningen i Tønder,
jublede efter preussernes indtagelse af Dybbøl. En masse militær havde
sin gang i Møgeltønder, og ofte måtte Dora Holms familie sørge for
indkvartering.
 

Hvordan oplevede almindelige borgere
krigen i 1864. Langt fra Dybbøl sad Dora Holm
og skrev dagbog. Dagbogen giver en udmærket beskrivelse af, hvordan
befolkningen fulgte med her ude vest på. 

Vi har taget den redaktionelle frihed
og gjort teksten mere læsevenlig. Blandt andet har vi tilladt os at
afkorte sætningerne. Dermed er fremstillingen blevet mere dynamisk.  

    Den 3. februar 1864

    I dag er det moders fødselsdag og
    alt er vel hos os. Desværre er udsigter for landet bedrøvelige idet
    krigen har taget sin begyndelse med dårlige udsigter for Danmark.

    Den 15. november 1863 døde vores
    gode konge Frederik den Syvende.
    Med hans død var freden forbi, idet slesvig – holstenerne ikke ville
    anerkende ham som hertug, men en søn af hertugen af Augustenborg,
    der med en tysk hærstyrke er draget ind  i landet og taget sæde
    i Kiel.

    Juleaften trak østrigsk – 
    preussisk – saksisk og hannoveransk militær ind i Holsten         
          

    med klingende spil. Vore soldater rømmede terrænet godvillig efterhånden
    som de fjendtlige tropper rykkede frem. Harmfuld læser man om, hvordan
    vores embedsmænd blev behandlet. En præst i Altona
    blev revet ned fra prædikestolen. Som sædvanlig var Christian og
    Emma
    hos os i julen. Med harme læste man aviserne og de mange ekstrablade,
    der udkom. Hele tiden havde de dårlige efterretninger.

    Den 1. februar rykkede østrigere
    og preussere over grænsen til Slesvig.
    Man talte allerede om sårede. Vores tropper står bag Danevirke
    godt forskanset. Men de kan næppe klare overmagten. Dertil kommer,
    at det er en usædvanlig kold vinter, og de arme mennesker må lide
    meget af kulde og nattevagter. 

    Den 4. februar 1864

    Efter flere rygter meldes der om
    sammenstød og kamp. Hovedangrebet mod Danevirke
    lader dog vente på sig. Sårede er ankommet til Flensborg.
     

    Den 7. februar 1864

    Aldrig vil jeg glemme den 7. februar
    1864 – Fastelavnssøndag. Hele dagen har vi hørt om den danske
    hærs tilbagetog fra Danevirke
    til Als. I går kom telegrafefterretningen, at armeen havde trukket
    sig tilbage uden kamp. Rygter vil vide, at der er indgået våbenstilstand.
    Vore tropper havde trukket sig nordpå.

          
I morges vågnede jeg ved at der blev sagt Preusserne er i Flensborg.
Det

          
samme som i 1848. Næsten samtlige embedsmænd fra Tønder
flygtede til

    Møgeltønder
    og omegn for at undgå pøbelskandaler.

    I middags kom et antal kanoner med
    artillerister til Tønder. De blev bespist af dansksindede borgere
    og også af enkelte tysksindede. Tre af dem deserterede.  

Så snart de var borte begyndte
urolighederne med oprørssange og tyske faner.

Vore soldater må have haft det
svært med tilbagetoget. Snestorm  og udmattede

med en overlegen fjende i hælene. Den
5. februar havde været en hård dag. Mange døde og sårede havde der
været på begge sider. I nat kommer branddirektør Lynge
i logi hos os.   

Den 11. februar 1864

I Tønder
hersker den mest tøjleløse skandale
siden i søndags. Danske folk forulempes på alle måder. Deres vinduer
slås ind. Deres liv er ikke sikker. Johannis Holm
(borgmester i Tønder) kom i tirsdags, forvist fra sin by.
Christian og Emma
kom i mandags, ligeledes bortjaget, og er her
endnu. Emma ankom syg og dårlig.

Skandalerne går så vidt, at der
ønskes militær, da byen er lovløs.

Den 9. udråbes Hertugen af Augustenborgs
søn til regent over Slesvig og Holsten.
En masse borgere gik gennem Tønder
og sang oprørssange.

På tilbagetoget fra Danevirke
havde 1. og 11. regiment en svær dyst ved Bilskov.
De havde dog stor ære af kampen . Østrigerne havde dobbelt så mange
døde og sårede. Men en del af vore soldater blev taget til fange.

Den øvrige arme er nu i sikkerhed bag
Dybbøl – stillingen
, som sandsynlig forestår en svær dyst igen.
Det er hårde tider uden udsigt til hjælp, som man stedse har stolet
på.  

Den 14. februar 1864

I går kom en bataljon preussere til
Tønder.
Efter sigende tager de allerede atter bort fra byen i dag.
Så slipper vi for indkvartering. En del af embedsstanden vovede sig
til Tønder under militærbeskyttelse.  

Den
16. februar 1864

I morges tog Christian
og Emma bort efter 8 dages ophold til Dalsgård.
Preusserne er borte fra Tønder,
men i stedet har de nu fået 3 – 400 østrigere. En patrulje var i
morges her i Møgeltønder.  

Den 17. februar 1864

I dag kom østrigsk militær igennem
Møgeltønder.
Der var 60 infanterister og 4 husarer. Sidstnævnte
har meget små heste. De er selv små og har en styg uniform, mørkeblå
med meget lidt hvid pynt. Fodfolket har snævre benklæder, der endte
i halvstøvler, grå knapper og sorte huer. De tog sig heller ikke videre
godt ud, dog så man flere smukke ansigter imellem dem.  

Den 21. februar 1864

I de sidste dage er intet sket af betydning
her. Der kommer daglig rygter, men de upålidelig. Vi ser dagligt østrigske
patruljer. Forleden dag kom 24 husarer i deres pynt. De tog sig ret
godt ud. De var i mørkeblå dragter med gule snore. I går proklamerede
de hertugen i Højer.  

Den 24. februar 1864

I går fik fætter Johannis
sin afsked som borgmester i Tønder
af civilkommissionen i Flensborg.
En tysk borgmester indsattes, en Bleichen
fra Sild. Han var ansat i Preussen
under forrige krig. Hans ansættelse blev fejret i Tønder.

Den 19. februar rykkede preusserne ind
i Jylland, siger rygterne. Posten nordpå er afbrudt.  

Den 25. februar 1864

Ifølge tyske aviser (danske kommer der
ingen af i denne tid) har tyskerne atter rømmet Jylland
efter at en kavallarifægtning havde fundet sted ved Gudesø
mellem Kolding og Fredericia.

Man mener, at grunden er frygt for stormagternes
indblanding. Dog står arméerne lige ved Kongeåen
og er parat til at rykke ind, så snart der gives ordre.

Et angreb på Dybbøl Skanser
har fundet sted. En del sårede er kommet til Flensborg.
I Sundeved lider befolkningen meget. Indkvarteringen er stor.
Nogle steder med over hundrede mand på et sted. Man er bange for at
husene vil blive beslaglagt.  

Den 29. februar 1864

I middags kom herredsfoged Sarauv
fra Visby herigennem med stærk militær bevogtning og følgelig
som fange. Grunden for dette vides ikke. I går skulle løven på
Flensborg Kirkegård
nedrives. Alt hvad der er dansk bliver spoleret
af tyskerne. Det sker både af hjemmestyskerne og preusserne.

Måneden er til ende. Den har været
indholdsrig på begivenheder, men meget trykkende og nedslående
for os danske. Den eneste gode efterretning er rømningen af Jylland.
Det er dog næppe af lang varighed. Affæren ved Bilskov
tvang den tyske armé til et ophold på tre – fire timer. De fik tildelt
tyskerne større tab, end de slev led. Den danske armé trak sig tilbage
til Jylland og Als.  

Den 5. marts 1864

I de sidste dage er intet sket af betydning.
Kun små forpostfægtninger ved Kolding
og Dybbøl. Tyskerne har igen besat Jylland.

Der bliver stadig afhentet embedsmænd
af militæret. Men også civile bliver anholdt og bragt til
Flensborg.
Løven på Flensborg Kirkegård
er nedbrudt.  

Den 8. marts 1864

Preusserne har forberedt, at der kommer
mange sårede til Flensborg.
1.000 senge, der kommer fra Preussen
er opstillet. Et angreb mod Dybbøl
kan snart forventes.

Herredsfoged Sarauv
vente i går tilbage efter 8 dages anholdelse. Han blev frikendt for
løgnagtige angivelser. Under hans fængsling fik han en meget dårlig
behandling. 

Den 10. marts 1864

I dag er det Petreas
fødselsdag. Fætter Johannis (Johannes)
kom tidligt i formiddags fra Tønder.
Han kom som flygtning. Han bliver her, da han ellers ville blive transporteret
syd på af militærbevogtningen. 1.000 østrigere har været indkvarteret
på egnen. 

Den 13. marts 1864

Den 8. har der været flere kampe i
Jylland
ved Vejle. Men vore soldater måtte trække sig tilbage
for overmagten. Men man bibragte fjenden (østrigerne) betydelige tab.
Kampen ved Fredericia bibragte dog vore soldater en del tab.
En general og stabsofficer blev sårede. Sidstnævnte fik det ene ben
amputeret. Desuden var 140 blevet sårede. Tyskerne har slået hovedlejr
i Vejle. Store naturalforplejninger er udskrevet i Ribe Amt.  

Den 15. marts 1864

Wrangels
fordringer på leverancer til arméen er så store, at amtmanden for
Ribe Stift
ikke kan overholde anmodningen. Han mener, at det er
tale om røveri.

Østrigerne er borte fra Tønder
og preusserne er i stedet kommet. De patruljerer og besøger os. Deres
uniform lignede vore danske soldaters. De har dog pikkelhuer i stedet
for uldhuer. Den 8. tog tyskerne omtrent 300 danskere til fange.  

Den 18. marts 1864

I dag er der kommet ordre på leverancer
til tyskerne i Jylland. Her fra sognet skal der leveres otte
stykker kreaturer.  Femern
er taget og overrumplet af preusserne, hor de fik over hundrede fanger
og flere andre ubehagelige efterretninger.  

Den 20. marts 1864

I forgårs har vores tropper gjort udfald
ved Dybbøl på de tyske skanser. Efter tyske beretninger har
tabet været sort på begge sider. 300 – 400 af vore soldater blev
taget til fange. Efter rygter, som synes pålidelig, har de taget mange
af tyskerne til fange. Man siger over 1.000 stykker.

Den 17. var der en søtræfning dog uden
vinder. De preussiske skibe måtte i en fart søge havn i Svinemunde.
Kanontorden fra Dybbøl kunne høres hele dagen. En indtagelse
var nært forestående.

Med spænding imødeser vi de følgende
dage. Hver dag kommer preussiske patruljer igennem fra Tønder 

Den 23. marts 1864

Fra krigsskuepladsen kommer der kun rygter.
Den sidste fra den 18. marts var ikke så heldig for os. Det gik
ikke så godt, som der blev fortalt.

Embedsmændene fra Tønder
er efterhånden alle afsat. Sådan er det gået over hele Slesvig.
Oprørerne fra sidste krig er indsat i stedet for. Frimærkerne for
herredømmet skal forandres til 1. april.

4 amtmænd fra Jylland
med 7 herredsfogeder og borgmestre sidder fanget i Rendsborg
og må finde sig i en meget dårlig behandling.

Fredericia
blev belejret lige som Dybbøl.
Store summer fra andre riger bliver sendt til vore sårede og faldenes
efterladte.  

Den 27. marts 1864

I går rejste Johannis
til Ribe og Varde. Hvis det er muligt, rejser han videre til
København.
Militæret har i nogle dage været borte fra Tønder.  

Den 30. marts 1864

Anden påskedag den 28. marts har preusserne
stormet Dybbøl. Stormen blev slået tilbage med store tab –
døde og sårede. Dog ventes snart en gentagelse, da talrige tropper
koventreres af preusserne foran stillingen. Østrigerne ligger foran
Fredericia.
 

Den 1. april 1864

Marts måned er til ende. Den har ikke
bragt noget godt. Mange mennesker er døde uden nytte. Fjenden kræver
en masse leverance. Vores liv mærker i høj grad krigen. Dog har måneden
alligevel ikke været så trykkende som den forrige.  

Den 14. april 1864

I går var det faders fødselsdag. Han
blev 75 år og er sund og rask. Den 11. har preusserne atter stormet
Dybbøl
uden resultat. I dag cirkulere rygter, at Dybbøl
er taget. Et rygte som mange gange før, har været i omløb.  

Den 16. april 1864

I dag er der kommet en rekvisition på 
16 vogne her fra sognet. De skal afleveres til tyskerne i Kolding.
Dybbøl
er ikke taget, men der har atter været et stormangreb.
Daglig bliver vore soldater beskudt af preusserne. I nærheden af
Højer
ligger krigsskibe.  

Den 20. april 1864

Dybbøl er taget.
Det budskab kom i går til byen, og desværre var det denne gang sandt.
Den 18. var en meget blodig dag, som stemmer alle til sorg
for de mange ofre, den har krævet. Tabet skal være stort på begge
sider. I Tønder er glæden dog stor over indtagelsen. Faner
er hejst på de fleste huse. Konferencen tager i dag sin begyndelse.  

Den 22. april 1864

Aviserne i disse dage indeholder kun
beretninger over Dybbøls indtagelse, der har kostet mange mennesker
og mange kanoner og meget andet. Også brohovedet blev taget. Preussernes
tab af døde og sårede skal være meget større end vores. Man mener
over det dobbelte. De trækker stærkt mod nord til Jylland
vistnok for at belejre Fredericia.

30.000 flere preussere kom, og flere
ventes.

Kanonbådene ved Højer
skød forleden et par skud af til påmindelse at tage oprørsfanen ned,
der var rejst til ære for preusserne efter indtagelsen ved Dybbøl.
Kongen af Preussen ventes til Flensborg
og mange fra Tønder er taget derned for at tale med ham.  

Den 23. april 1864

I går kom Johannis
tilbage fra København og er hos forældrene igen. I morgen rejser
far til Flensborg angående et pengespørgsmål. Beretningerne
over de sidste krigsbegivenheder er skrækkelige og stemmer humøret
med sorg over de mange mennesker, der er spoleret og endnu vil blive
dræbte.  

Den 26. april 1864

I går kom far tilbage fra Flensborg,
hvor han havde set meget militær.  

Den 1. maj 1864

Sidst i april blev der meget røre her
i byen. Pludselig kom der en masse østrigsk militær – 
omkring 400 mand. De tog 16.000 R.B.M. Med sig i statsobligationer i
vederlag for skibene, redaktøren og Schackenborgs
kanoner. Vi havde to løjtnanter med tjener og 6 husarer i indkvartering.
De opførte sig meget godt. I disse dage cirkulerer der rygter om
Fredericias
indtagelse.  

Den 3. maj 1864

Både Fredericia og Als
er rømmet af de danske i disse dage efterladende en del kanoner og
andre ting, som de ikke kan få med. Årsagen bedømmes meget forskelligt.
I morgen rejser Theodor til Kolding
for at brinde orden i krigskørselen fra sognet.  

Den 16. juli 1864

I flere dage har vi ingen indkvartering
haft, som er en stor lettelse. Der ligger kun meget få her i byen,
en 30 Windisch – Grätz dragoner. Det er nok de grimmeste af
alt det militær, der har været her. Forslidte grønne uniformer med
smudsig røde kraver. Her er også et halvt kompagni Steyermarske
jægere i grå uniformer med grønt besat og sorte filthatte med stor
fjerbusk.

Kaptajn Hammer
har i nat afskåret østrigerne ved en overgang til Før
og taget samtlige soldater til fange. I går blev fysikus Ulrich
bortjaget fra Tønder med familie, en pøbelsværm fulgte dem
ud af Tønder med skandaler.  

Den 19. juli 1864

i går kom østrigerne til Før. Hammer
var nødt til at fjerne sig efter at have spillet dem flere puds med
at tage både fra dem, men ingen fanger som tidligere meddelt.  

Den 21. juli 1864

I går formiddags kl. 12 tog atter en
ny våbenhvile sin begyndelse, men under endnu mindre gode vilkår,
idet vi skal forpleje tropperne. En anden sorg bragte dagen. Kaptajn
Hammer
med 7 officerer og 158 matroser måtte overgive sig ved
Før
fem timer før våbenhvilens begyndelse. Efter sigende ødelagde
de først kanonjollerne, gik derpå alle mand ombord på et lille dampskib,
de havde som de satte på grund.  

Den 22. juli 1864

I middags kom vor gamle indkvartering
tilbage fra marsken, kadetten Ulrich
og 5 mand med kanonerne  

Den 30. juli 1864

I dag tog de atter bort. Våbenhvilen
udløber i morgen, og man er spændt på, hvad der vil foregå.  

Den 1. august 1864

I går forlod det sidste militær byen.
De Steyermarske jægere var i deres grå uniformer med grønt,
filthatten var med fjerbusk. Våbenhvilen er forlænget i tre dage.  

Den 2. august 1864

Efterretningerne for os har været værre
i dag end nogensinde. Fredsbetingelserne er vedtaget med tabet af
Slesvig. Enklaven
det danske Møgeltønder
går bort fra Danmark. Det har kostet mange tårer. Vi håbede
endnu til det sidste på en bedre løsning. Tønder
er fuld af faner og man jubler over at skulle under preusserne. Det
er meget hårdt, hvad vi må døje.  

Den 4. august 1864

Det er våbenstilstand på tre måneder.
På hvilke vilkår vides endnu ikke. At enklaverne går bort synes
efter de sidste aviser ikke at være tilfældet. Glæden er stor. Forhåbentlig
bliver den ved.  

Den 9. august 1864

Et helt batteri kom i middag hertil.
8 kanoner, 130 heste og ryttere med 40 jægere. Hele forsamlingen fyldte
hele alléen og gaden på en gang. Hvilken sørgelig erindring
om krigen.

Her kom en jægerofficer i indkvartering
med tjener og 2 mand med heste. Man spår, det kan være af varighed.
Enklaverne, som desværre er bortgivet, skal lægges under Slesvig.
De indledende forberedelser hertil er allerede i gang. De nuværende
embedsmænd skla over for civilkommissionen i Flensborg afgive erklæring
om, de vil blive.  

Den 18. august 1864

Det er kejseren af Østrigs
fødselsdag i dag. Den fejres af militæret med højtidelighed. I går
aftes drog de her igennem gaden i procession med kulørte stanglygter
og en meget smuk sang til slottet, hvor Hauptmann
ligger

I dag har de været i fuld puds i
Tønder
med kanonerne, som har saluteret tre gange.

Artilleriet har af alle, vi har set den
smukkeste uniform, lyseblå benklæder med brede højrøde galanger,
brune våbenfrakker med højrøde opslag og to rader knapper, en sort
høj hat med bred gul kant og kejserens våben. Dertil er de alle høje,
slanke folk. Af vore soldater kommer flere hjem fra krigen. Det er et
sørgeligt syn for dem, at se deres hjem besat af fjenden. Udsigterne
er så sørgelige.  

Den 23. september 1864

I går kom Emma og Christian
uventet for at ordne deres ting i Læk. Pastor Sonne,
der har logeret her i de sidste dage, rejste i morges bort fra Møgeltønder
for bestandigt. Vi har af politiske grunde ingen præst i dette øjeblik.

Postkassen er blevet tysk overmalet.
Efter sigende skal alle tropper ud af Jylland.  

Den 28. september 1864

I dag har alt militær forladt byen.
Artilleriet, har ligget her i syv uger. Tropperne trækker stærkt sydpå.
Tønder
er stærkt besat med slesvig – holstenske faner. Jeg så
det syn for første gang den anden dag.  

Den 2. oktober 1864

I går morges rejste fætter Christian
og kone atter, efter at have ordnet deres sager. Den ene efter den anden
forlader egnen. Jylland er under meget stærkt tryk. De fremmede
tropper gør store fordringer. Den preussiske civilkommissær von
Falkenstein
har forbudt alle danske aviser fra øerne på nær tre.
Han pålægger told på alt, hvad indføres. Han forbyder udførsel.  

Den 9. oktober 1864

Efter at have været fri i otte dage
for indkvartering, kom i går pludselig igen jægere. Vi fik en overjæger,
en zugfører
og to menige. De kom fra Ballum.
Man mener, freden er nær. Men det bliver en dårlig fred.  

Kilde:
Se

Litteratur Møgeltønder  

Hvis du vil vide mere:
Se

Minder fra Tønder 1864 – 1920

Hvorfor var Tønder tysk?

Soldat i Tønder 1851

Tønder – mellem dansk og tysk

Udvandring fra Tønder

Udvandring fra Tønder 2

Ulrich – en Fysikus fra Tønder

Vajsenhuset i Tønder

Aabenraa – 1864 (under Aabenraa)

Kysten ud for Aaabenraa 1863 – 
1864 (under Aabenraa)

Genforeningen i Bov Sogn (under Padborg/Krusaa/Bov)

Kampen ved Bov – og de slesvigske
krige (under Padborg/Krusaa/Bov)

Heltene i Vadehavet (under Højer)

Jordkamp, Vogelgesang og Domænegårde
(under Sønderjylland)

Rendsborg 1848 (under Sønderjylland)

Sønderjylland til Ejderen (under Sønderjylland)  


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder