Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

København

Lodsen fra Dragør

April 5, 2010

Det var folk fra Dragør, der fik
kongelig privilegium til at lodse skibe gennem
Øresund. Men mange brød dette privilegium. Og det var ikke altid at
lodserne fik løn. Uautoriserede lodser fik skibene på 
grund. Man kæmpede både mod færgemændene fra Helsingør og svenske
lodser. Og så var der en lods, der blev bange. Han syntes, at de skib,
han skulle lodse, var for stort.
 

Kongelig privilegium

Ved kongelig resolution af 8. marts 1684,
gav Christian den Femte Dragør
– lodserne
privilegium på lodsning gennem Drogden.

Det har ganske givet været lodser før
den tid i det travle farvand. Det var især i den sydlige del et vanskeligt
farvand at færdes i.

Mange forlis og grundstødninger vidnede
om de vanskelige forhold.  

Hjælpemidler

Søfolkene brugte håndloddet og kompasset,
som ved middelalderens slutning  havde vundet indpas.

Først i slutningen af 1500tallet fik
man egentlige søkort. Gennem 16 – og 1700tallet blev der foretaget
opmålinger af de danske farvande. Nu var det heller ikke alle søfolk,
der kunne få lov til at bruge disse kort, som slet ikke har dagens
standard.

Allerede i 1520erne begyndte man at udlægge
søtønder.
 

Den skånske krig

Under Den Skånske krig 1675
– 1679
hører man officielt første gang om Dragør
– lodser
Ja seks lodser fik til opgave at bjerge et tabt anker.
Det fik de 10 rigsdaler for, samt fritagelse for udskrivninger til transporter
og andre pligtarbejder i kongens tjeneste.

Det var disse seks lodser, der fik
kongeligt privilegium.

Men Dragør lodserne
var aktive under slaget i Køge Bugt.  

Ussel løn 

Fra 1679 fik lodserne en årsløn. Men
det var nu ikke en kanon – løn. Den svarede til, hvad en styrmand
i orlogsflåden tjente på en måned – nemlig 14 rigsdaler.

I 1699 henvendte lodserne sig til admiralitet
for at få bekræfte privilegiet. Men fra 1701 udeblev lønudbetalingerne.  

De unge måtte ikke

I 1705 ville de gamle lodser i Dragør
ikke tillade at de unge fik mulighed for at lodse. Der blev klaget til
Admiralitetet. Her foreslog man en eksamen. Men denne kom først i gang
i 1740, da overlodsen skulle eksaminere de Dragør
– folk,
som ønskede at blive lodser. I 1760 var det den stedlige
lodsoldermand, der overtog denne funktion.   

Falske lodser

I 1709 havde mange lodser gjort tjeneste
på floden i forbindelse med Den Store Nordiske Krig.

Først i 1735 fik man en ordentlig aflønningsform.
Men det kneb med at få bekræftet privilegierne.

Mange Dragør
– fiskere
og søfolk, der ikke var en del af lodserne, så deres
snit til at tjene lidt ekstra under foregivende, at de var lodser.  

Fem dobling af lønnen

I 1741 fik de 12 gamle lodser 6 rigsdaler
om måneden i fast gage. Det var mere end en femdobling af lønnen.
De 12 unge lodser fik løn som flådens matroser nemlig 44 rigsdaler
og 4 mark årligt.

Samtidig gav en kongelig resolution
af 24. april 1741
yderligere 24 lodser frihed til at have væv i
deres hus.

Desværre stillede man i 1747 spørgsmålet
om, hvad man fik ud af alle de penge man gav til lodserne i Dragør.
Man vendte tilbage til en årlig løn på 14 rigsdaler.  

Det var en dårlig løn. Og lodserne
brugte deres egne både.  

Orlogsskibe på 
grund

I 1758 satte tre lodser nogle orlogsskibe
på grund ved Saltholm.
De blev alle kendt skyldige og fradømt deres rettigheder til at lodse.  

Omorganisering

I 1760 skete der en omorganisering. Overlodsen,
der fra starten fik Dragør Lodseri
under sig, blev nu også underlagt lodseriet i Dvalegrunden.
Senere blev arbejdsområderne udvidet endnu mere. I 1775 blev lodseriet
i Helsingør og på Isefjorden
lagt under ham. Ja også det senere oprettede lodseri i København
kom under ham.  

Ulykke forudsaget af englændere

I 1765 skete der en ulykke. Lods Peter
Andersen Tysk
druknede under dramatiske omstændigheder. En engelsk
tremaster med en dybdegang på 15 fod var kommet sejlende syd fra og
syd for Dragør, havde man signaliseret efter en lods.

Englænderne ville dog kun betale 15
mark, og det for lidt for en båd af denne størrelse. Lodserne ville
ikke godkende beløbet, og skipperen ønskede derefter ikke en lods.
Fra skibets side. Da de to lodser gik fra borde 

  • kom ved ulykkelig hændelse
    et af hans (englænderens) læsejls udhalere om toppen af lodsbådens
    mast og kæntrede og sank sammen.

 

Efterfølgende kunne kun den ene af lodserne
bjærges i live. Man mente hos lodserne at hændelsen var sket i
ondskab.

Fra admiralitetets side udbad man sig
om sømandskab fra alle parter.  

Mange sparede lodsen væk 

Mange skippere anmodede om lods samtidig,
for at spare penge. Andre som sparede lodsen og gik på grund anførte
løgnagtig, at de ikke kunne få nogen lods.  

Konkurrence fra Helsingør

I 1778 kom der endda konkurrence fra
Færgemandslavet i Helsingør.

De oprettede Helsingør Lodseri.

Og de førte bådene ind på 
Dragør – lodsernes
enemærke. Tænk, de lå med deres joller
syd for Dragør parat til at tage imod de sydfra kommende skibe
og føre dem nordpå.

Stiftamtmanden fik pålæg om, at informere
Helsingørs
færgemænd samt fiskerne langs kysten om Dragør
– lodsernes
rettighederne.

Men færgemændene fra Helsingør
rettede sig dog ikke efter disse advarsler.

En hollandsk skipper havde klaget over,
at han ikke kun få lods fra Helsingør.
Problemet var, at de alle lå syd for Dragør.

Efter mange forhandlinger og forviklinger
blev Dragør – lodsernes rettigheder atter engang bekræftet.  

Karakterbog over lodserne

Nu var det godt nok ikke alle lodser,
der var lige gode. Det fremgår blandt andet af lodsoldermændenes
status
over de enkelte lodsers opførelse i det forgangne ord. I
nytårslisten over Dragørs
lodser i 1781, hvor kyndighed og
øvrige opførsel
bedømmes.  

Anders Clemmensen er en god lods som
i sin tjeneste forsigtig og påpasselig, samt temmelig ordentlig i sin
opførsel.
 

Peter Madsen er ikke af de bedste
lodser, ”haver og ofte været ulykkelig i lodsning”,.

Peder Teysen er en temmelig god lods,
som er påpasselig i sin tjeneste og fører et
ædru og ordentlig levned.
 

Rasmus Ingermann
”haver tilforn været en meget forsigtig og påpasselig lods, men
i år haver han været meget ulykkelig i lodsning”. I forsommeren
var han temmelig drikfældig, men i eftersommeren haver han vist god
forbedring.
 

Niels Nielsen er en flink og hurtig
lods, men i år ligeledes ulykkelig i lodsning, uagtet at han i sin
opførsel i år har været meget ædru og ordentlig , for så 
vidt han haver været i mit øjesyn.
 

Tønnes Mortensen er en af de bedste
lodser, som er hurtig og passelig i alle begivenheder og i opførsel
ædru og ordentlig.
 

Peer Peersen har i forsommeren mest
ligget inde uden at gøre nogen tjeneste.
Årsagen dertil kan jeg ikke med nogen vished, rapportere, men i efteråret
har han dog været temmelig påpasselig og gjort sin tjeneste.
 

Reservelods Rasmus Larsen er ikke
den kyndigste ej heller meget påpasselig i sin tjeneste, men i mit
påsyn haver han dog i eftersommeren ligesom vist lidet forbedring,
men når han kan være mig af øjesyn, hører jeg, er ved det gamle.
 

Reservelods Jon Peersen tegner meget
godt. Han har været hurtig og påpasselig i sin tjeneste, samt opført
sig ædru og ordentlig, haver og erhvervet sig den kundskab, at han
med lette skibe haver lodset såvel i boutning som i bougsejling.
 

”Karakterbogen”
fra 1781 omfatter i alt 12 lodser og 6 reservelodser.  

Fast gage forsvinder

Fra 1816 bortfaldt den faste gage. I
stedet blev der betalt for de foretagende lodsninger, beregnet efter
Helsingør – lodsernes
takster. Først i 1831 indførtes faste
takster ved Dragør Lodseri.  

Manglende disciplin og drikfældighed

En klage fra en søofficer beskrev lodserne
som uhøflige, desuden manglede de militær disciplin. Problemet var,
at lodserne blev taget fra en folkeklasse som matroser og fiskere. Som
det tidligere er nævnt kneb det måske også med ædrueligheden hos
nogle.

Således måtte lodsen Theis Petersen
Palm
indfinde sig hos overlodsen ej så
ædru som han burde være.
Beretningen lyder som følge: 

  • Jeg lod ham gøre prøve
    for mig ved at gå for mig på 
    gulvet. Han vsietaldeles utilladelig opførsel. Han var med en særdeles
    studshed og kastede sin kasket på
    hovedet.

 

Overlodsen berettede endvidere, at det
ikke var første gang, at lodsen var beruset, når han havde været
inde hos ham. 

  • Så 
    jeg halvt fatter tanke til, at han muligt i tiden kunne henfalde til
    drik.

 

En fransk fregat blev senere sat på 
grund på grund af denne lods fuldskab.

I 1820erne og i 1830erne blev en del
lodser afskediget på grund af fuldskab.

Ak ja. Man kunne også være
noget sagtfærdig af sig
eller ikke af et muntert væsen.  

Skibet var for stort

Nu var det ikke altid lige let at være
lods. Således blev Jens Præst
i 1782 kaldt til København,
hvor han skulle føre den store ostindiefarer Kronborg,
der stak 21 fod til Helsingør.

Den 2. februar om aftenen var han gået
ombord, men den efterfølgende dag gik han igen hjem til Dragør.
Her havde han opholdt sig et par dage, hvorefter han igen var gået
til København. Men på grund af svaghed
måtte han afløses af en anden lods.

Oldermanden
måtte undersøge sagen. Jens Præst
var ikke mere svag, end han kunne gå hjem til Dragør
igen.

Da han kom hjem havde han stillet
sig rasende an
, så hans venner måtte holde vagt over ham i to
nætter.

Oldermanden
konkluderede: 

  • Jeg slutter heraf, at han
    har fået en skræk over sig over dette, at han har løbet og søgt
    den tjeneste, som han ikke i alle tilfælde ser sig i stand til at forrette.

 

Alvorlig ulykke

Jens Præst
fik ikke en lang karriere som lods. Han forulykkede den 5. december
1805. Den 10. december kunne man i avisen læse følgende: 

Hollænderbyen den 8. december

Siden Stormen i Torsdags savnes fra
Dragør en Lodsjolle med 4 Lodser i. To gamle Lodser, Fader og søn
havde hver sit Skib at lodse Farvandet ned Nord efter., de tvende Unge
var i Jollen for at tage de Gamle af på
en hvis Højde, som og er sket om Eftermiddagen. Næste Morgen tog man
ud i Mening at finde Jollen, kantret eller sjunken.

Det samme skete Løverdag og i Dag,
men alt var forgæves. ……….

Ønskeligt var det, at alle Lodsbaade
vare gjorte synkefrie enten med Kork eller Luftkasse, og dernæst at
alle Lodser lærte at svømme, thi deres Liv er i flere Henseender kostbart
for Staten.
 

Noget af skibets tækkelage havde grebet
fast om jollens mast, således at denne var kæntret. Fra skibets side
blev det forklaret, at det blæste så meget, at de ikke kunne yde hjælp.
Oldermanden mente dog, at de havde kunnet kaste et anker og sætte en
jolle i vandet, så man kunne bjerge nogen, da de fleste godt kunne
svømme.
Nu havde skibet bare fortsat uden at man rigtig vidste,
hvor ulykken var forgået.  

Hjælp familien

Overlodsen lod i oldermand Præsts
navn indrykke en annonce i Dagen.
Heri redegjorde han for ulykken, ledsaget af en opfordring til at yde
bidrag til de forulykkede efterladte: 

  • Faderen (Jens Præst) efterlader
    en gammelagtig Enke, uforsørget datter, og Sønnen en Enke med 2 Børn,
    som desforuden er højfrugtsommelig med det tredje. Den tredje Lods
    var ugivt, men den fjerde efterlade en Enke.

 

I travle perioder var der hverken lodser
eller skibe til rådighed. Så måtte oldermanden have fat i pensionerede
lodser eller såkaldte sjovere.
Sidstnævnte var fiskere eller søfolk i Dragør.  

Lodserne kunne ikke følge med

Mange lodser klagede også over
skipperne. De fortsatte med fulde sejl, så lodserne ikke havde
mulighed for at nå dem.  

Pirat
– lodser

De ulovlige lodserier fortsatte. Man
enedes om at lodsbådene skulle have en rød stribe på deres sejl.
Problemet var bare at ofte skulle man leje både til lodsningen. Og
farven ville ikke binde på de helt hvide sejl.

I 1799 dikterede Admiralitetet
derfor, at lodserne udvortes skulle bruge et tegn som bevis for, at
man virkelige var rigtige lodser. Det pågældene år var tre skibe
sat på grund af foregivne lodser.  

Men ikke lodser efterkom ordren Men der
var stadig pirater. En af disse var Jens Hansen Snedker.
Han var blevet ansat som lods, men i 1822 dømt  uværdig som lods.
I de følgende år foretog han utallige lodsninger uden oldermandens
tilladelse. I 1824 havde han anskaffet sig et ulovligt lodsskilt.  

Egne både

I slutningen af 1700tallet havde man
selv fire gode sejlbåde, der blev brugt som lodsbåd. Men som vi tidligere
kunne læse forliste den ene, og to blev senere stjålet. I 1815 var
der registeret tre både. Men inden 1800tallets udgang var man dog nået
op på seks både.  

Bygning på 
havnen

I 1823 opførtes et udkigstårn på 
havnen. Ja egentlig var det tale om en hel bygning. Men allerede ved
indvielsen fandt man ud af, at bygningen var for lille. Man brugte den
blandt andet til at opbevare materialer og sejl til bådene. Først
i 1879 blev bygningen udvidet.  

Drogden Fyrskib

Da dampskibene kom, betød det tilbagegang
for lodseriet. Telegrafen og togforbindelsen mellem Helsingør
og København havde stor betydning på lodsenes tilværelse.

En stigende sejlads på Østersøen
betød igen mere arbejde til lodserne. Drogden Fyrskib
med lodsstation ombord betød også store forandringer.

Seks lodser skulle til stadighed være
udstationeret her.  

Lodskrig mod svenskerne

En decideret lodskrig med svenskerne
betød bygning af to store både og ansættelse af yderligere personale.

Dragør 
– lodserne
havde set fremmede lods – både. Den 3. maj
1872 kunne Marineministeriet
meddele, at det svenske lodsselskab var i fuld virksomhed. De havde
af den svenske regering fået lov til at lodse gennem Sundet og Drogden.
Det viste sig at være et privat foretagende. Kun den danske regering
kunne åbenbart forhindre denne virksomhed.  

Men snart viste det sig at der både
var lodsstationer i Falsterbo, Falsterbo Rev og Skanør.

Tidligere hjælpelodser fra Dragør
havde søgt arbejde over på den svenske side. De opererede glat væk
i de danske farvande. De havde både liggende i Drogden
og Kastrup havn.

Svenskerne satte nu flere både ind,
og konkurrencen kunne nu mærkes på pengepungen. Man hørte intet
fra regeringen.  

En deklaration fra 14. august 1873 fastslog,
at farvandet mellem  den svenske kyst og Hveen
var rent svensk område, mens Drodgen
var dansk. Begge parter havde dog ret til at lodse, hvor der var svensk
kyst på den ene side og dansk kyst på den anden side.  

20.000 skibe om
året

Midt i 1800tallet forlangte Admiralitetet
en opgørelse over, hvor mange skibe, der blev lodset årligt. Med 8
års tal fandt man frem til at der årligt kom 20.000 skibe. Af dem
forlangte 5.000 skibe lods.

Indtil 1894 havde Dragør
– lodserne
også passet sømærkerne.  

Kirketårn som sømærke

I 1836 styrtede spiret på Store
Magleby
kirke ned. For at spare ville man sætte et mindre spir
på. Dette modsatte Admiralitetet
sig. Spiret kom op i samme højde til glæde for skibsfarten.  

Op
– og nedture

Der kom en masse nedskæringer. Men under
første verdenskrig betød tvangslodsninger en overgang forøgelse af
mandskab. Man var helt nede på 4 mand. Såvidt vides var der i
begyndelsen af 1980erne ansat 16 lodser, 10 bådsmænd og en sekretær.  

Da Dragørfortet
blev bygget i 1912 – 14 blev et tårn opført, for at holde øje med
skibstrafiken. Men dette tårn blev overflødigt. Nu kaldes lodsen over
radioen.  

Større dybdegang

Skibene fik en større dybdegang. Og
mange kunne ikke mere sejle gennem Øresund,
men måtte tage turen gennem Storebælt.  

Flugt til Sverige

I slutningen af anden verdenskrig blev
det besluttet at alle danske lodser skulle flygte til Sverige.
Det skete natten mellem den 20. og 21. april 1945.  

Bedre forhold?

Og lodserne i Dragør blev fusioneret
med deres tidligere konkurrenter i Helsingør.
Om de har fået bedre forhold må vi håbe på. Men det er nu ikke så
mange år siden, at lodserne truede med at nedlægge arbejdet.

 

Ja kære læser således kom vi gennem
Øresund
uden skader. Vi takker en tidligere lods for materiale.  

Kilde:

Litteratur København (under udarbejdelse)

Litteratur Amager (under udarbejdelse)  

Hvis du vil vide mere:

Dragør og Store Magleby – dengang  

Flere
”Maritime” artikler:

Historien om Københavns havn

Nyboders historie (under Østerbro)

Gamle havne på Østerbro (under
Østerbro)

Rømø – en ø i Vadehavet
(under Sønderjylland)

Skibe i Aabenraa (under Aabenraa)

Flere skibe i Aabenraa (under Aabenraa)

Drømmen om en havn i Tønder (under
Tønder)

Kanal gennem Tønder (under Tønder)

Vikinger i Vadehavet (under Tønder)

Bådfolket i Rudbøl (under Højer)

Heltene i Vadehavet (under Højer)

Højer – som havneby (under Højer)

Vadehavet ved Højer (under Højer) 
 


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

København