Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

København

Dragør og Store Magleby – dengang

April 5, 2010

Silden og hollænderne har haft stor
betydning for området. Men også 
søfarten. Engang var det en af Danmarks største søfartsbyer. Landliggere
fra København kom til området. I dag er området et yndet turistmål.
Kolera, pest og svenskere har hærget området.  I kirken talte
man hollandsk. Hver anden søndag kunne man gå
til dansk gudstjeneste. Hollænderne sørgede for spisekammer til københavnerne.

 

Dragør 

Hvad betyder ordet Dragør
egentlig?

Vi forsøger med en forklaring. Forleddet
drag,
kan forklares med en smal landstrækning, hvor både kan trækkes
(drages) på eller over land.

Efterleddet ør eller
øre
henviser til en gruset eller sandet strandbred. I 1500 tallet
forekommer navnet uden r til sidst.  

Store Magleby

Ja, og hvad betyder den anden by, vi
skal beskæftige os med – Store Magleby?

Magle
betyder stor. Brugen af dette forled vidner om, at der i området
ved Store Magleby har været bosættelse lang tilbage i tiden.Lidt
syd for kirken er der således fundet spor af en tidlig jernalderbebyggelse
fra omkring 200 år efter Kristi fødsel.

Magleby
optræder i kilderne første gang i 1346. I 1370 skrives Maglæby
eller Maklæby.  

Silden
– det store mirakel

Hvad var det nu Saxo
skrev: 

  • Østen for Sjælland bryder
    havet igennem og skiller øen ved et sund, hvor fiskerne plejer hvert
    år uden undtagelser, at gøre en ganske overordentlig fangst, ja fiskene
    flokkes i så tykt i hele det sund, at der kan træffe sig den gang,
    man har ondt ved at ro derigennem og behøver hverken garn eller krog,
    man kan øse fisken op med de bare hænder.

 

Jo det var tider dengang. Sildene kunne
eksporteres det katolske Europa, der spiste disse sild under fasten.
De dominerende handelspladser lå på Skåne – kysten.
Det var Skanør og Falsterbo.

På et godt år kunne man i hele
Øresundsområdet
nå op på 200 – 300.000 tønder.  

En fransk ridder, Phillip de Maiziéres
fortalte: 

  • Som Gud har befalet det,
    rejser sildene to måneder, nemlig september og oktober, fra det ene
    hav til det andet, gennem Sundet i store mængder, og det er et stort
    under, at så mange passerer i de to måneder, så
    man flere steder vil kunne sønderhugge dem med sværdet.

 

Mange beskæftiget med silden

Mindre både med 3 – 5 mand sejlede
ud på fiskepladserne i Øresund
og Køge Bugt. Når sildene var fanget skulle den behandles.
Pramkarle
transporterede fisken fra skibet til landjorden. Og
vognkarle
kørte dem videre til købmændenes såkaldte styrtrum.
Her rensede gællekonerne sildene. De blev så pakket i tønder
af læggekonerne.

Grumkarle
kogte tran af sildeaffaldet, og det var dette, der blev kaldt grum. 

Masser af liv på 
markedet

Men på den danske kyst lå 
en handelsplads, der i kortere og længere perioder også havde
betydning – nemlig Dragør.

Storhedstiden var i midten af 1300 tallet.
Da gav kongen privilegier til stedet.

I markedstiden fra juli til oktober var
der et mylder af mennesker hver dag. Ellers lå stedet nærmest
øde hen. Fiskere, købmænd og den lokale befolkning strømmede til
Dragør.
 

Der var fulde sømænd, gæstfrie kvinder,
spioner, gøglere, plattenslagere og vækkelsesprædikanter. Jo der
var liv og glade dage i den korte periode.  

Privilegierne gav ellers kun tilladelse
til at opholde sig her i markedstiden. Man måtte ikke efterlade sig
permanente boliger.  

Man rejste primitive boder og telte.
Enkelte steder var der jordgravede stolper, der blev trukket over med
sejldug med nødtørftig beskyttelse mod vejr og vind.

Fra 1420 begyndte man at lave mere permanente
boder, der blev stående fra år til år. Disse udviklede sig til lerklinede
bindingsværkshuse. 

Man bosætter sig

Først i 1500 – tallet, da
Dragør
efterhånden havde fået respekt som international handelsplads
begyndte en fast beboelse så småt at tage form. Enkelte havde måske
boet der i forvejen. Det var dem, der førte tilsyn med stedet.

De første fiskere havde slået sig ned,
og den første bebyggelse bestod af nogle små og uanseelige bindingsværkshuse.  

Omkring år 1600 bestod Dragør
af 20 huse og 20 fiskeboder. Men der var dog et hus, der skilte sig
ud fra alle andre. Det var anseeligt stort bindingsværkshus, med kælder
og fornemt dekoreret. Dette hus fandt Nationalmuseet
rester af under en udgravning i 1970erne.  

Hollænderne kommer

Kun 2 kilometer fra Dragør
var de bønder, der var fæstere under kronen blevet tvangsforflyttet.
Hollandske bønder, som Christian den Anden
havde hidkaldt overtog området. 184 hollændere tog imod kongens gavmilde
tilbud.

Disse hollænder fik i 1521 privilegier.
De kunne frit disponere over jorden. To af hollænderne bosatte sig
i Dragør.

Hollændernes rettigheder omfattede også
ålefiskeri og fangst af vilde fugle.

Kongens unge dronning, Elisabeth
kom også fra Holland. Og det gjorde kongens elskerinde, Dyveke
for øvrigt også.  

Under Grevens Fejde
i 1536 blev store dele af Dragør
brændt ned.  

Omfattende rettigheder

Dragør
havde en tolder som også fungerede som foged. Men pludselig blev dette
hverv nedlagt. Nu var det hollændernes
overhoved, Schouten og 7 mænd, en særlig Scheppens.
, der i fremtiden kunne bestemme, hvem der skulle være foged/tolder.

Schouten
var tillige politimester, skifte – og auktionsholder, overformynder
og kronens repræsentant. Schout
er det hollandske ord for foged.

Hollænderne blev fritaget for at betale
skat. De skulle dog betale en årlig afgift til kongen. 

Det vakte dog en del harme, at de danske
fæstebønder var blevet fordrevet. Egentlig bestemte Frederik den
Første,
at de hollandske bønder skulle udvises i 1523, men det
skete ikke. Måske skyldtes det, at de efterhånden var blevet populære.  

I 1547 udfærdigede Christian den
Tredje,
hvor han anerkendte hollændernes særstatus. Det fremgår
også af brevet, at hollænderne skulle levere til Slottet København
så mange Rødder og Løg, som behov gøres til Udspisning.

De hollandske bønder havde en særstilling blandt bønderne. Kvinderne
solgte varerne på de københavnske torve.  

Hyldest til Amager

I en beskrivelse fra 1693 optegner 
Michel Hansen
følgende i skriftet Jerskjæg
i Amargerlands og Indbyggers korte Beskrivelse: 

  • Du Land, Du gode Land,
    Du rige Spise – Moder!
  • Du Førster og drægtig
    Møe! Du rig begrode Poder!
  • Du Kongens Kjøkken Ven!
    Du Fugle – rig Amager!
  • Hvis Rødder og hvis Kaal
    saa vel og lækker smager

 

Trods flere brande har Store Magleby
bevaret sit landsbypræg. Bygninger fra den hollandske bosætningsperiode 
eksisterer dog ikke mere. To brande i begyndelsen af 1800 tallet udryddedes
de fleste gårde endnu engang. Første gang var under svenskernes hærgen.  

Byforstandere i Dragør 

Styrelsesformen blev ikke det store problem.
. I slutningen af 1600 – tallet valgte Dragørs
befolkning tre emner, hvoraf den ene blev valgt.

En anden form for byledelse uden indblanding
ude fra, vandt også indpas i Dragør.
Byforstandere blev valgt af de lokale, og sammen med fogeden styrede
de byen.

 

De specielle hollandske
rettigheder ophørte først i 1822, da hele retsområdet blev lagt sammen
med Tårnby Birk. Indtil da var det hele drevet efter hollandsk
forbillede.  

Svenskerne afbrænder
”spisekammeret”

Heller ikke Dragør
slap for svenskernes hærgen. I 1658 gik det vildt for sig.

Store Magleby
blev i bogstavligste forstand – afbrændt. Egentlig var det meningen
at alle brogere skulle begive sig til Christianshavn
med viktualier, korn, hø, kvæg m.m. Men kongen bad befolkningen om
at blive og forsvare landet.

Amager
– bønderne
dannede deres eget korps under oberst Ense.
Men det var ikke let. Bønderne ville ikke finde sig i den hårde disciplin.  

Svenskerne landsatte 1.500 fodfolk og
500 ryttere på Amager.
Efter at have erobret de danske skanser ved Dragør,
trængte de videre frem mod Tårnby og Kastrup.  

  • Bønderne kastede deres
    Vaaben og brugte Benene og løb.

 

Sådan lyder en beretning fra datiden.
Der blev stukket i ild til alle huse. Øens kornforråd gik op i lys
lue. Svenskernes mål var at ødelægge Københavns
spisekammer.

I hast samlede Gyldenløve og Schack
en styrke . Udenfor Christianshavn
kom det til kamp. Svenskerne tog flugten. De mistede 500 mand og 100
blev taget til fange.

Men spisekammeret på Amager
var væk.  

Gudstjeneste på 
hollandsk

Men allerede i 1677 kunne det berettes
om 53 huse i Dragør.  

Dragør -borgerne
havde utrolig mange stridigheder med kongen og hollænderbyen Store
Magleby.
Man klagede over for høj skat og pligtarbejde .  

Dragør 
hørte under Store Magleby Sogn.
Befolkningen måtte søge kirken herude. Danskerne måtte affinde sig
med, at der indtil 1735 udelukkende blev prædiket på hollandsk eller
plattysk. Derefter var der dog dansk gudstjeneste hver anden søndag.
Først i 1811 gik man over til ren dansk gudstjeneste. Men stolestaderne
tilhørte de hollandske gårdmænd, så hvis man ville sidde ned under
gudstjenesten, ja så måtte man betal for det.  

Store Magleby Kirke

Store Magleby Kirke
omtaltes allerede i 1370, og er dermed Amagers
næstældste kirke. Der har dog ganske givet ligget en kirke her før
Amagers højeste punkt – 8 meter over havet. Lidt inventar
og gravminder er dog det eneste, der er bevaret.

Således er døbefonten fra den gamle
kirke. Den er fremstillet i første halvdel af 1200 – tallet.
Altertavlen er fra 1580.

I 1611 foregik der en stor ombygning
af kirken. Forbilledet synes at være fundet i Holland.
Igen i 1731 skete der en stor ombygning. Mindetavler i kirken er forfattet
på hollandsk.  

I 1885 fik Dragør
sin egen kirke, men først i 1954 fik byen sit eget sogn. Det var en
lokalkomité og i overvejende grad for midler blandt beboerne at
Dragør Kirke
blev opført. .  

Havn blev anlagt i
Dragør

De var meget initiativrige disse hollændere.
Således anlagde de en havn i Dragør,
hvorfra de sendte heste og kreaturer til græsning på Saltholm.
Men fra havnen fik de også afsat deres egne produkter. De dyrkede grøntsager
og fremstillede ost og smør. I de efterfølgende generationer forvandlede
hollænderne Amager til en stor køkkenhave. Mange af produkterne
blev også afsat på Amagertorv.  

Dragør Lodseri

I 1684 lagdes grunden til Dragør
Lodseri,
da Christian den Femte
tildelte 6 mand fra Dragør en årlig løn til at lodse orlogsskibe
gennem Sundet. Samtidig fik de privilegium til lodsning af andre
skibe. Der blev hurtigt flere. I 1744 var der 18 fastansatte og 6 reserve
lodser. I 1870erne nåede man over 50 lodser. I 1906 var der dog kun
7 stykker tilbage. Siden gik det dog fremad. I 1980erne var der således
18 lodser.

Gennemløbet ud for Amager
er og var snævert. Det krævede og kræver meget omhu i navigeringen.
Sejlrenden var svær at passere for større skibe, ikke mindst for tidligere
tiders store tunge orlogsfartøjer. Det skabte behov for den lodstjeneste,
der bestod siden 1684.

Lodseriet er siden 1984 lagt sammen med
Helsingør
og Københavns Lodseri. Lodseriets bygning
på havnen blev bygget i 1820.  

Bjergning

En andet erhverv  der havde stor
betydning for byen var bjergning. Den var organiseret kommunalt. Når
et skib blev observeret på grund, blev der straks sendt en båd
ud med en af byforstanderne. Der blev forhandlet om en bjergningskontrakt
og bytjeneren blæste i hornet og råbte Til skibs.

Indtægterne fra bjergningen blev opgjort 
og fordelt en gang om året efter nøje fastlagte regler. Bjergningsindtægterne
nåede svimlende højder. I perioden 1875 – 1885 tilflød der
byen årligt 56.000 kr. om året.  

Dragør i fremgang

I 1699 var Dragør
efterhånden vokset til 133 hustande. Det var blandt takket være tilflyttere
fra Store Magleby og Skåne.

Det var som om, at det var søfolk der
drog mod Dragør. Flere og flere både kunne nu skimtes i havnen.  

Københavns
Skipperlaug
gjorde store anstrengelser for at bremse Dragør
– skipperne.
Dansk handel og søfart oplevede en storhedstid i
1700tallet. Og det kunne mærkes i Dragør.  

Brænde til hovedstaden

Inde i København
var efterspørgslen af brænde stor. Og netop her havde Dragør
– skipperne
specialiseret sig i 1700 – tallet. I 1769 stod man
for 45 pct. af al provinstonage, der anløb hovedstaden. Grunden til
denne succes var, at skipperne løb en stor risiko – villighed. Man
søgte fragten, hvor den viste sig.

Hyppigt var brændetransporter fra
Præstø.
Men udskibsningstederne forandrede sig efterhånden.  

Syge matroser

Den Store Nordiske Krig
ramte Amager på godt og ondt. Dragørs
lodser og matroser var med og legede katten efter musen
med den svenske flåde. Småskibe fra Amager
blev tvangsudskrevne, når der var brug for landsætning af tropper.

I 1710 var den danske flåde i en elendig
forfatning. Der manglede penge til proviantering. Besætningen blev
syge og sat i land på Amager.

Bartskærere
tilså de mange syge, der var anbragt hos øens gård – og husmænd.

Ikke alle matroser kom tilbage til
Holmen.
Fra 7. september til 20. december blev 72 matroser begravet
i Store Magleby.  

Under en transport fra København til
Dragør
døde en del matroser, der i forvejen var syge. Sygehusene
inde i hovedstaden var overbelagt, så yderligere syge matroser skulle
i 1711 fordeles på Amager.
Men på grund af stærk vind og strøm, tog sejladsen en del længere
tid.  

Pesten på 
Amager

Pesten havde ramt Helsingør
i 1710. Men myndighederne kunne ikke finde ud af sikkerhedsforanstaltninger.
Man burde ellers være advaret. Alene i Stockholm
var 40.000 omkommet. Langt om længe blev der indrettet karantænestationer,
blandt andet på Saltholm.

Pesten hærgede på hele Amager.
Det kunne skyldes de syge matroser, der var anbragt på øen. Fysikus
Hans Riber
blev sendt til øen, for at undersøge forholdene. Han
fik udtrykkelig ordre til hver dag at vende tilbage til hovedstaden,
for ikke at overnatte i et befængt hus.
 

Mangel på 
læger og medikamenter

Ifølge Riber
var forholdene meget alarmerende.  Mange var døde og døende.
Befolkningen manglede læger og medikamenter. Der blev heller ikke taget
nogen forholdsregler mod smittens udbredelse. Amagerne
holdt traktement på samme bord, som liget havde ligget på.  

Amagerne
ville slet ikke lytte til de fine embedsmænd inde i København.
De skulle nok klare sig selv. Fra København
lød truslen, at hvis de amagerne ikke indordnede sig, måtte de ikke
komme ind i København. Men det var en tom trussel. Københavnerne
havde brug for Amagers spisekammer.  

En masse mennesker døde af pesten på 
Amager
i 1710 og 1711. Halvdelen af befolkningen i Tårnby
blev offer. I alt døde der i København
23.000 personer.

I Dragør
blev hele familier udslettet.  

Masser af byggeri

I 1801 boede der 1.583 indbyggere i
Dragør.
73 pct. af de erhvervsaktive mænd var beskæftiget med
søfart. Byens handelsflåde bestod af 79 sejlskibe.  

Byen talte efterhånden 270 temmelig
vel byggede huse.
Fiskeriet gled i baggrunden. Det kom først tilbage
i sidste halvdel af 1800 – tallet.  

Størstedelen af de smukke huse i
Dragør
blev opført i slutningen af 1700 tallet, da søfarten blomstrede.
I de gode år af 1800 tallet blev der også bygget en del.

Byen blev ramt af store brande i 1842
og 1952. Det gik ud over ca. 20 huse.  

Sørevere i Dtagør 

Skibene voksede og det gjorde antallet
af parthavere i dem også. De gode tider fortsatte frem til 1807. Krigen
mod England fik katastrofale følger for dansk skibsfart og dermed også 
Dragør.
Danske handelsskibe blev opbragt af englændere og danske
søfolk havnede i engelsk krigsfangenskab. Og det blev ikke bedre med
den danske statsbankerot i 1813.  

Men en ny indtægtskilde åbnede sig.
Danske småskibe blev armerede og de havde tilladelse til at opbringe
engelske handelsskibe. Mange søfolk tjente gode penge på denne kaperfart.
Med andre ord der var sørøvere i Dragør.  

I 1814 havde ingen penge til at investere.
Hverken i skibe eller handel. Det gik kun langsom fremad. I midten af
århundredet syntes krisen at være over. Dragør
gik ind i sin sidste korte tid som søfartsby.

I 1814 bestod handelsflåden i Dragør
kun af 20 skibe.  

92 skibe hjemmehørende i Dragør 

Skonnerter, brigger og barskibe sejlede
til så fjerne mål som Sydamerika, Middelhavet
og så videre. Da Dragørs flåde var på sit højeste i 1878
blev det kun overgået af København og Helsingør.
Hertil skal nævnes at flåden fra Aabenraa, Sønderborg og Flensborg
ikke var iberegnet. Byerne hørte ikke mere med til Danmark.
På et tidspunkt var der 92 skibe hjemmehørende i Dragør.  

Da syv piger skulle afsættes

I anden halvdel af 1800 – tallet
var Dragørs største skibsreder, H.N. Jeppesen.
Denne skibsreder udvalgte nøje sine svigersønner. Der var hele 7 døtre,
der skulle afsættes. Det hele skulle drives som et familieforetagende.
Men da Jeppesen døde, faldt det hel fra hinanden. Døtrene og
svigersønnerne havde det ikke godt med hinanden.

Den ældste datter, Anna
var gift med Peter Mærsk Møller.
De blev mere eller mindre frivillig tvunget ud af Dragør
og bosatte sig i Svendborg.
En af deres børn hed Arnold Peter Møller.  

Søfarten på 
tilbagegang

 
Men der har aldrig været skibsværft i byen og flåden var blevet gammel.
Ved århundredeskiftet var mange sejlbåde billig til salg.  

Dampskibene havde overtaget konkurrencen.
Allerede i 1880erne kunne man se tilbagegangen. Det ramte hårdt. Byen
var orienteret mod søfarten.

Søfolkene tog hyre på fremmede
skibe. Man søgte ind hos de store københavnske rederier.

Der var naturligvis handlende og håndværkere
i byen. Især mange bagerier fandtes der i byen. De leverede rugbrød
til skibene. Blegning var også et stort erhverv i byen gennem 1800
– tallet helt frem til 1930.

Væverier fandtes i byen i 1780erne.
Men det var først i slutningen af 1800 – tallet, da der blev
anlagt et stort væveri vest for byen, at det blev en succes.  

Kolera på 
Amager

I 1831 blev der besluttet, at der skulle
oprettes et karantænehus på havnen i Dragør.
Her skulle lodser og bjergere opholde sig, når de havde været i kontakt
med fremmede skibe. Koleraen var på vej.

Et vagtværn under politiet blev etableret.
De skulle patruljere langs kysten. Vagtfolkene var forsynet med lange
spyd. Med dem skulle de forhindre folk i at gå i land. Hen på efteråret
syntes faren at være drevet over, og vagtværnet blev fjernet.  

Men epidemien vente tilbage. I 1848 viste
det første tilfælde af kolera sig i Danmark, og det var i Dragør.
En sømand var blevet angrebet og også hans familie. Sømanden overlevede,
men hængte sig i 1850.  

Distriktlæge Feilberg
fra Amager talte for døve øre, da han ville have forbedret
de hygiejniske forhold især i Sundbyerne.
Og i 1853 hærgede koleraen for alvor.

ca. 7.000 mennesker blev angrebet, heraf
døde knap 5.000.

En af Dragørs
to jordemødre døde også af koleraen, smittet af en patient. I alt
omkom 20 personer i Dragør.  

I 1866 var der igen fare. Store Magleby
Sogneråd
besluttede som sikkerhed, at opstille senge i Anders
Dirchsens dansehal
og tomme kister i lighuset. Men der blev heldigvis
ikke brug for dem.  

Amagerbanen

Amagerbanen
fik stor betydning for byen. Det var lettere at komme på arbejde inde
i København. Og københavnerne
tog på ude udflugt ude på det østlige Amager.

Jernbanen fra Amagerbro
til Dragør var 12 kilometer lang. Den første ordinære afgang
var den 17. juli 1907. Fra 1938 til 1940 var persontrafikken indstillet.
Igen fra 1947 blev persontrafikken nedlagt. Godstrafikken blev nedlagt
i 1957.  

Landliggere

Mange Dragør
– familier
flyttede op på loftet i sommermånederne og udlejede
deres hus til københavnere.
Det var den såkaldte landligger
– tid.
Den kulminerede i løbet af 1920erne og 1930erne. Men enkelte
steder fortsatte perioden helt op til 1950erne.

Efterhånden begyndte københavnerne
selv at bygge sommerhuse herude.  

Det er jo en oplevelse at besøge
Dragør,
om man går en tur i de smalle stræder, eller holder fest
på hotellet, mens skibene ude i Øresund
passere tæt forbi.

Som den første af sin slags blev
Dragør Fredningsnævn
oprettet i 1934, så det er vel dette initiativ
man kan takke for at byen i dag er så velbevaret.  

Gås og skikke

Indtil for få år siden kunne man
på sin spadseretur møde Dragørs
berømte gæs. Nu holder de til på de fredede strandenge syd for den
gamle by i Gåserepublikken.  

Efterkommere af de hollandske indvandrere
lever stadig i lokalsamfundet. De er med til at værne om den gamle
kultur. Den afspejler sig i bygninger, bohave, dragter og skikke. Således
er det både ringridning og gammeldags fastelavnsskikke på Amager.  

Kongelunden

I 1818 gik Frederik den Sjette
med til at støtte tilplantning af det sydlige Amager.
Stedet fik navnet Kongelunden.
Omkring halvdelen af området blev tilplantet med løv – og nåletræer.
I 1841 flyttedes Det Kongelige Fasaneri
fra Jægerspris til Kongelunden.
Dette blev nedlagt i 1920, men der er stadig mange fasaner i området.  

Dragør Fort

Dragør Fort
blev anlagt fra 1910 – 1915 på en kunstig ø ca. 400 meter fra kysten.
Formålet var at medvirke til et fjendtligt bombardement af København.
Desuden ville man hindre fjendtlig landgang på Amagers
sydkyst. Fjendtlige operationer i Drodgen
– og Flinterenden
skulle også forhindres.

Øen stod oprindelig i forbindelse med
land ved en bro, der kaldtes Kongens Bro.
Denne blev senere erstattet af en dæmning kaldt Prins Knuds Dæmning
efter fortets daværende chef.  

En vandretur i den gamle by

En vandretur i Dragør
er noget specielt. Den gamle by blev fredet i 1964. Kongevejen
er byens hovedstrøg, og der hvor apoteket og boghandlen ligger lå
Kommandørboligen.
Den var bolig for toldforvalter og lodsinspektør
i 1800 tallet.  

Og Løkkerenden
var engang i Hansetiden en rende, hvor skuderne sejlede op ad
til de forskellige byers stadepladser, hvorfra silden blev solgt og
fragtet videre til f.eks. Stettin
og Lübeck.  

Ved Fogedens Plads 7
mødtes byens 4 vægtere. Hver time sang de en vægtersang. Men landliggerne
fra København klagede over larmen. Da Amagerbanen
holdt sit indtog blev Dragør
pludselig en turistby.  

Hollænderhallen
blev bygget af tyskerne i 1944. Den fungerede som hangar for de fly,
der skulle repareres. Fra 1945 – 47 fungerede hallen suppleret med
seks barakker som lejr for op mod 1.500 krigsflygtninge.  

Kilde:
Se

Litteratur København (under udarbejdelse)

En oversigt over Litteratur –  Amager
overvejes  

Hvis du vil vide mere om:
Amager – Læs

Christianshavn dengang

Anekdoter fra Christianshavn  
 

  
 


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

København