Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

København

Hvad så Absalon?

April 5, 2010

Havde Absalon dog bare skrevet ned,
hvad han så, ja så havde Københavns Historie været meget lettere.
Historikkerne har nemlig taget fejl. Det som Absalon overtog var ikke
bare en lille samling fiskerhytter. Det var allerede en etableret handelsplads,
som var væsentlig større, end det som historikerne hævder. Læs her
Københavns Historie fra før Absalon til ca.
år 1290.
 

Vi har lært det forkerte

Vi har lært i skolen, at det var
Absalon, der grundlagde København,

men det er ikke rigtig.

Da han overtog byen var det allerede
en bydannelse. Og den er åbenbart større end man har antaget.  

Den første jordebog, som Roskilde
bispen
udarbejdede er fra 1367. De arkæologiske spor bliver der
stadig flere af. Og det er kun godt. For der findes ikke meget skriftligt,
man kan gå ud fra.  

Beboet i uendelige tider

Kystlinien forløb lidt syd for Strøget
og der var et ca. tre kilometer bredt vandbælte til Amager.
Sådan så det ud 3.000 år f.Kr. Efterhånden var det muligt at bosætte
sig her. Der er således fundet rester af en boplads fra ældre stenalder,
der hvor Frederiksborggade i dag udmunder i Nytorv.

Under rådhushallen er der fundet rester
fra en boplads fra endnu ældre tid. I Livjægergade
Østerbro var en boplads for 2.500 år siden.

Fem flintflækker er fundet ud for
Mikkel Bryggersgade 2,
en stenøkse i inderhavnen og en ornamenteret
armring ved  Knippelsbro.
Og det dukker sikkert meget mere op, når Metro
– byggeriet
for alvor går i gang.

Men allerede disse fund vidner om, at
der på et forholdsvis snævert område har været masser af bebyggelse
i meget lang tid. Hvordan kunne Absalon
så overtage en så lille by, som, der blev påstået?  

Først nævnt i 1043

Kystområdet har været særdeles sumpet.

Første gang vi hører benævnelsen
Havn
er i 1043 i Knytlinge –
sagen.
Den er så godt nok først skrevet omkring 1250 – 1270.

Her skulle Svend Estridsen
have søgt hen efter at have tabt et søslag mod kongen, Magnus den
Gode.
Senere inddelte kongen landet i bispedømmer.  

Byen som gave

Absalon
levede fra 1128 til 1201. Han fik byen Havn
som gave. Og det er så her vi får det berømmelige bevis. Byen havde
tidligere været kongens eje. Historikere taler om en lille by, fordi
man opfatter en beskyttelsesvold mod en handelsplads for en byvold.
Byen har på daværende tidspunkt sikkert allerede været stor. Og en
stormand, der har været en slags bestyrer for kongen har haft en storgård
i byen.

At byen voksede hurtig, kan måske ikke
udelukkende tiltænke Absalon.
Den var måske stor i forvejen.  

Vi har noget materiale fra Saxo.
Men hvem var det lige, der havde bestilt denne krønike. Jo det var
Absalon.
Det er dermed klart, at denne skulle omtales som den store
skaber.  

Det som Valdemar den Store (1131
– 1182)
skænkede omfattede foruden byen Havn
også Utterslev, Vanløse, Vigerslev, Serridslev, Valby
og Emdrup. Desuden var der områder i Brønshøj, Gentofte,
Hovedgård, Mørkhøj, Bagsværd, Virum, Høsterkøb, Rødovre, Nærum
og Borgby (Løjtegård).
 

Overladt til Bispestolen

Absalon
havde været biskop i Roskilde.
Hele gaven blev overladt til Roskilde Bispestol,
dog mod selv at have råderet i hele sit liv.

Det er ikke gået helt stille for sig.
Paven stadfæstede gaven i 1186. Syv år senere forbød paven en afhændelse
af borgen i Havn. Måske var det fordi, at Havn
var hovedbyen Roskildes adgang til omverdenen. Denne borg var
blevet opført i 1167. Der findes fragmenter af denne under Christiansborg.   

Havn som handelsplads

Havnen lå godt beskyttet. En landevej
førte til Roskilde. Rester af en stor gård eller var det borgen
Havn er fundet under Vingårdstræde 6 (Magasin du Nord).

Indtil nu har historikerne påstået,
at bebyggelsen var koncentreret om nutidens Frederiksberggade.
Kirken var viet til Sankt Clemens,
de søfarendes og handelens beskytter. Men de nyeste fund viser, at
der har været en trækirke samt en kirkegård før denne kirke.

Historikere har påpeget, at Absalons
by havde stenbelægninger på de vigtigste veje. Det var blandt andet
tilfældet med de to nordgående udfaldsveje Købmagergade og Nørregade
samt Vimmelskaftet, Skindergade
og linien Kattesundet, Larsbjørnsstræde
til omtrent midtvejs mellem Studiestræde og Sankt Peters Stræde.  

Byen Havn
var et eftertragtet fiskerleje, som blev søgt af mange. Der var masser
af sild i Øresund. Mon ikke historikerne undervurderer Havns
betydning som handelsby. Nye fund vil sikkert påvise dette.  

Den gængse opfattelse

Den gængse opfattelse er at 

  •  
    Biskop Absalon får udleveret et gavebrev af Konge Valdemar, der bekræfter,
    at han har fået tildelt byen. Den berømte skriver Saxo er den første,
    der for alvor omtaler byen i sit store værk om Danernes historie. Værket
    blev skrevet på bestilling af biskop Absalon i
    årtierne omkring 1200.
  • I værket omtales byen
    Portus Mercotorum, det vil sige Købmændenes Havn eller på
    datidens dansk Købmanahavn. Saxo nævner,
    at Absalon er ejer af Københavns borg, men ellers er dens beskrivelser
    af selve byen yderst sparsomme.

 

Historiker tager fejl

Historikerne må til tasterne igen.
Det var ikke bare en sølle landsby som Absalon fik foræret af paven.
Man har aldrig troet, at der var så meget bebyggelse, så tidligt.

Byens første overhovede boede måske
på den stormandsgård, som man har fundet på Kongens Nytorv.

.Her eksisterede der jo en sand gavebod
med Øresundssild.  

Hvorfor skulle en så magtfuld mand
som biskop Absalon nøjes med en samling fiskerhytter? Københavns historie
er bygget på lidt for mange myter. I de kommende år vil vi formentlig
kunne lægge spændene brikker til det nye historiske publikationer.  

Allerede mange overraskelser

Arkæologerne må derfor i gang
med at grave for at finde den hele sandhed. Om mon ikke Metro – byggeriet
finder nye sandheder? I 2010 vil der foregå den største udgravning
i Nordeuropas historie. Måske finder man de helt rige fund, der gør
København til en rigtig storby før år 1000. 

 Og allerede nu har man fundet en
mængde overraskelser. 

  1. Under udgravningen til metro
    – byggeriet på Kongens Nytorv i midten af 90’erne fandt
    arkæologer fra Københavns Bymuseum grøfteskel, der kan have tilhørt
    en prægtig stormandsgård fra omkring 1020. Udgravningen er foregået
    på et gigantisk område. Ud over stormandsgården fandt man også et
    smukt håndtag skåret i hjortetak fra sen vikingetid, dvs. Fra 1000
    – tallet.

 

  1. Under en udgravning i Pilestræde
    fandt man en velbevaret brønd bestående af to tønder træ, der var
    stablet oven på hinanden. Brønden havde sidt været i brug i slutningen
    af 1100 – tallet.

 

  1. Da man ville erstatte et ødelagt
    fundament på adressen, Gammeltorv 18, fandt arkæologerne sporene
    efter en brønd eller grøft, der er dateret mellem 1027 til 1213.

 

  1. I foråret og forsommeren
    2008 udgravede Københavns Bymuseum den berømte kirkegård, som ifølge
    historiske optegnelser lå ved den middelagtige kirke Sankt Clements
    fra 1100 – tallet, der i sin tid lå tæt ved Strøgets
    udmunding til Rådhuspladsen – nær adressen Frederiksborggade
    38. Hidtil har arkæologerne regnet Sankt Clemens kirke for at være
    Københavns ældste kirke, men under udgravningerne fandt arkæologerne
    ud af, at der allerede i 1000 – tallet lå en kirke i området, der
    dog havde en lidt anden placering. I en af de ældste grave fandt man
    et skelet af et barn, der var begravet med et kobbersmykke, der er dateret
    til 1000 – tallet.

 

De fire fund ligger i et område mellem
Kongens Nytorv og Rådhuspladsen, men fælles for dem alle er, at de
ligger uden for den lave og meget lille befæstning, som man hidtil
har ment omsluttede og afgrænsede byen, da Absalon overtog byen i 1160’erne.

Man må derfor antage, at København
er ældre end hidtil antaget, og at Absalon ikke er byens grundlægger.
Endelig viser fundene, at byen havde en helt anden opdeling, end man
hidtil har antaget.  

København lå 
ikke inden for befæstningen

Igennem de sidste 100 år har arkæologer
arbejdet ud fra den teori, at det oprindelige København lå inden
for befæstningen, der kørte op langs Lavendelstræde og Mikkel Bryggersgade
langs indersiden mod øst af Vestergade og ned langs vestsiden af Gammel
Torv.  

I 1800 – tallet fandt man rester
af befæstningen langs denne strækning. Man konkluderede uden videre,
at befæstningen var en byvold, selv om det viste sig, at den var for
lav til at have en afgørende effekt.  

Dateringerne viser, at den halvanden
meter høje befæstning blev bygget i 1140’erne eller 1150’erne.
Det er kort før, at biskop Absalon overtager byen i 1160’erne.

Det område som befæstningen omkranser,
er ikke mere end tre hektar. Hvis befæstningen virkelig fungerede som
byvold i sin tid, så var det ikke plads til mere end en lille samling
af huse inden for området.  

Denne vold er dateret til at være bygget
i midten af 1100 – tallet, hvor biskop Absalon overtog byen.
I midten af 1200 – tallet begynder man at anlægge en høj mur rundt
om byen, der gik helt ud til Nørre – og Vestre Voldgade, og arkæologer
og historikere har altid været imponeret over, at byen har kunnet udvikle
sig så hurtig i løbet af så kort tid.   

Beskyttelse af handelsplads

Den voldsomme tilbygning er hidtil blevet
forklaret med at biskop Absalon investerede massivt i byens udvikling,
men den teori passer ikke mere. Volden må nu opfattes som en omkransning
af byens handelsplads.  

I 1000 – tallet var der mange
befæstede handelspladser rundt om i Danmark. I København gik handelspladsen
ned til vandet. Bebyggelsen er skudt op omkring denne handelsplads.

Denne teori bliver understøttet af,
at der på stedet er fundet utallige fiskeben og keramikskår..
Pladsens størrelse vidner om en handel af anseelig størrelse.  

Øresundssild

Mange af byerne, der opstod omkring Øresundsregionen
opstod, fordi der er tjent mange penge på sild. Fiskene var også 
meget eftertragtet i udlandet. Når der var fasteperioder, måtte man
gerne spise fisk. Eksporten til Tyskland var meget stor. 

Særlig omkring Mikkel Bryggers Gade
er der fundet mange keramik – fund. Her har man fundet det første
sammenhængende byggeri fra 1000 – tallet op til 1400 – 
tallet.

Under de utallige udgravninger har man
også fundet en masse redskaber fra stenalderen, så der har været
menneskelig aktivitet her i flere tusinde år.  

Den tidlige kirke

Den tidlige kirke, som senere blev erstattet
af Sankt Clemens, blev naturligt nok bygget lige uden for handelspladsens
befæstning. Det var her, der var mest aktivitet, og her man kunne få
mest indflydelse. Den tilhørende kirkegård har serviceret de bebyggelser,
der lå bag ved handelspladsen.

Kirken har været i funktion i 1000 tallet,
hvor Danmark blev kristent. Kirkerne blev bygget der, hvor der var størst
aktivitet.

Sankt Clemens kirke nævnes første gang
i en skriftlig kilde i 1192. Den blev revet ned under reformationen
i 1534 – 36.  
 
 

Beboelse siden stenalderen

Byens vækst er ikke sket på en gang.
Det strakte sig over flere århundreder, måske endda årtusinder af
år.

12 kg flinteredskaber er der fundet fra
stenalderen under udgravningen af Sankt Clemens kirke. København har
sikkert været et fantastisk sted med rigelig fisk og gode havneforhold.
Det har sikkert ikke været en stor byplanlægning.  

Det sted, hvor man mener at stormandsgården
har befundet sig har indtil i dag været et meget mondænt område.
Forskerne ved, at der i Middelalderen også blev slået mønt i
området.  

Byen hed Kiøbmannehavn

Når man i dokumentet til paven brugte
navnet Havn, var det sikkert blot den daglige og mere mundrette
betegnelse. Betegnelsen Kiøbmannehavn
har sikkert også eksisteret i Absalons
tid. Dette navn vidner også om, at byen dengang allerede havde en stor
handel. Det var ikke kun fiskeri, som kendetegnede byen. Også dengang
blev der drevet landbrug.  

Tre paver stadfæstede Absalons
ejendom. I 1191 havde Absalon
overladt bispestolen til sin slægtning Peter Sunesen.

Efter Absalons
død overtog Peder Jacobsen
byen. En halv snes år senere overtog Niels Stigsen,
der var slægtning til Absalon
dette hverv. Han holdte sig gode venner med kongen, men i 1245 gik det
skår i dette venskab. Niels Stigsen
kom i en dobbeltrolle. Han deltog i et bispemøde i Odense. Temaet for
mødet var den stigende kongemagt.  

Niels Stigsen
tog ophold i Lyon. Derefter overtog kong Erik Plovpenning
byen. Han udskiftede den biskoppelige høvedsmand med en kongelig.  

Byen overfaldet

Men i 1249 erobrede lübeckerne byen.
Det var dels for at støtte Hertug Abel
der var i strid med sin bror Kong Erik
og dels fordi Kiøbmannehavn
allerede på det tidspunkt var blevet en konkurrent til Lübeck.
Byen blev plyndret og kirkerne brændt. Udviklingen var sat tilbage.

Stridighederne mellem konge og bisp fortsatte.
Man var uenige om ejerforholdet af byen.  

Kirkerne

Sankt Clemens Kirke
blev anset som Københavns første kirke, men det har ikke sin
rigtighed. Det var som beskrevet en kirke før. Måske var Sankt
Clemens Kirke
bygget omkring 1030. Den nævnes første gang i 1192.

Vor Frue Kirke
nåede Absalon ikke at se færdig. Denne kirke blev indviet i
1209.

Sankt Peders Kirke
ved man ikke hvornår er opført. Den nævnes i 1304 i et testamente.
Og der er heller ikke fundet rester af den.

Sankt Nicolai Kirke
blev omtalt i 1261, da kirken skænkede 100 mark og nogle skibe som
indfrielse af et korstogsløfte.

I 1238 fik Gråbrødrene foræret en
grund til et kloster nord for den gamle vest – østgående hovedgade
(Vimmelskaftet)
med porthus ud mod det senere Klosterstræde.  

Der er ikke nogen endelige beviser på,
at det var Absalon, der lod byen befæste. Historikere har ellers
hævdet dette. Men det får vi måske en forklaring på, efterhånden
som der bliver gravet ned i byens undergrund.  

Krig mellem kirke og konge

Erik Plovpenning
nægtede at overdrage byen til den nye bisp. Men da han blev dræbt
af broderen Abels mænd i 1250, banede det vejen for bispen.
Abel
døde kort tid efter. Hans efterfølger Christoffer den
Første
ragede uklar med Erlandsen.
Inden denne tog afsted til sit nye job som ærkebiskop i Lund, nåede
han at udforme en stadsret. Det skete i 1254.  

Stadsretten

Stadsretten blev oprettet som en kontrakt
mellem Roskilde – bispen, byens herre og borgerne. Hvordan borgerne
var organiseret i den forbindelse, vides dog ikke. Stadsretten byggede
Ret, Sædvane og Vedtægt.
I alt 17 punkter blev nedfældet. Planer om byens befæstning var også
nedfældet i stadsretten: 

  • Naar i Fredstid Gravene
    ved nogens Ligegyldighed eller Forsømmelse forringes eller Plankerne
    falde ned, skal han inden 3 Dage begynde at gjøre dem i stand og bringe
    dem i deres tidligere Stand. Frygtes der for Krig, skulle de gjøres
    i stand samme Dag. Gjør han det ikke, skal Kommunen gjøre det og tage
    i hans Hus de Panter, der findes, og siden skal alligevel hans Bøde
    vurderes paa overnævnte Maade efter Brødens og Retløsens Beskaffenhed.

 

Stadsretten indeholdt også regler
for handel, skatter og afgifter. Ingen gæst måtte drive handel med
nye huder og fåreskind, klæde og lærred i større mængde eller i
det hele taget sætte Skamler med Handelsvarer paa Torvet.
Gæster måtte ej heller købe flæsk eller korn i skæpper.

Dette viste sig, at være smart nok,
men bispen sørgede for, at det kun var hans tilhængere, der kunne
blive grundejer.  

Lübeckerne
der havde overfaldet byen blev lyst i band af paven. Men i 1266 blev
de tilgivet, da de lovede at betale for deres ugerning.  

Byen igen angrebet

I 1259 blev Erlandsen
arresteret. Stadens bestyrer Peder Skalmsøn Bang
forbød derefter de sjællandske præster til at holde kirken åbne,
indtil Erlandsen igen blev frigivet. Da dette ikke blev respekteret
rejste han til Rügen for at alliere sig med fyrst Jaromar.

I mellemtiden havde Christoffer den
Første
taget Kiøbmannehavn
til sig som ejendom. Men dette ejerskab varede kun kort tid, for
fyrst Jaromar
trængte med sine styrker igennem forsvarsanlægget.
Pontoppidan
skrev om episoden: 

  • Den Gang blev Slottet Axelhuus,
    som ogsaa kaldes Stakkeborg , brændt, og Byen ilde medhandlet paa kirker
    og andre Bygninger.

 

Atter engang blandede paven sig, og krævede
under bødestraf, at borgen skulle genopføres af dem, der havde nedbrudt
den.  

Pludselig døde Kong Christoffer.
En norsk flåde stævnede pludselig ind i byen, for at markere deres
støtte til den nye konge, Erik Klipping. I 1274
indgik denne et forlig med bispen. Men i mellemtiden var der dannet
et byråd på 12 rådmænd, som havde tilegnet sig en domsret.  

I 1279 fik borgerne ret til at skære
kalksten på Saltholm,
uden at betale til biskoppen, hvis ø, det faktisk var. På det tidspunkt
var de fleste huse dog endnu opført i træ.  

Atter et kongemord

Det var farligt at være konge dengang.
I 1286 blev Erik Klipping slået ihjel. Man antog at drabsmændene
var marsk Stig Andersen og den hallandske grev Jacob.
De blev dømt fredløse. Begge søgte til Norge,
og byen følte sig nu truet herfra. Borgene henvendte sig til biskob
Ingvar Hiort
for at få midler og tilladelse til at forstærke fæstningsanlægget.  

Vester, Nørre og
Øster Vold
blev anlagt. Men det er uvished om det blev færdiggjort.
Voldens bredde var fra 11 til 14 meter og højden var 2 – 3 meter.

Halvøerne lå som på Absalons
tid. Kun Strandholmen var beboet.  

De
ældste veje

Det er lidt uklart, hvordan vejforløbet
var dengang. Der har været stenvej i det der senere fik navnet Sankt
Clemensstræde og Kattesund.
En jordvej stammede allerede fra dengang,
og har formentlig ligget på Mikkel Bryggers Gade, Lavendelstræde,
Vombadstuestræde og Vestergade.

Skindergade har sikkert været
forbindelsesvej til Købmagergade,
eftersom Gråbrødre Klosteret
skulle have en adgangsvej. Også Badhusstræde og Hyskensstræde
må antages at være anlagt omkring det samme tidspunkt. Vimmelskaftet
og Øster Vold blev bebygget gennem 1200 tallet.

De må også have været en
vej langs Pilegårds jorder fra det senere Amager Torv
og ud mod Volden  i østlig retning (Østergade). Pilestræde
må være anlagt for at give adgang til Pilegård. 

Forskellige steder er der fundet rester
af lergrave. En mere end fire meter dyb lergrav er fundet på 
Vestergade
nær volden.  

De
ældste bygninger

Den gamle kridstensborg bygget mellem
1167 og 1171, blev forsøgt afbrændt af fyrst Jeromar. Pilegården
strakte sig fra volden og fra byens rende til et dige parallelt med
Østergade – gårdene.

En meget tidlig bygning var De Spedalskes
Hospital – Sankt Jørgen.
Den omtales første gang i 1261, men
er nok yngre end 1254. Der er heller ikke noget belæg om, hvilke sygdomme,
der på daværende tidspunkt blev behandlet på hospitalet.  

Råd fra en gammel lægebog

Man måtte åbenbart ty til Harpenstrengs
lægebog, nedfældet i begyndelsen af 1200tallet. Her kunne man få
hjælp til næsten alt. Purløg kunne bruges mod gammel hoste. Det skulle
enten blandes op med kvindemælk og drukket eller rørt ud i honning
og stoppet i næse og ører.

I rå tilstand var mixturen god
mod drukkenskab. Den var tillige velegnet til at ligge på benbrud.
Karse kunne bruges mod hårtab og hudorme. Kamilleblomsten blandet op
i vand kunne bruges mod søvnløshed.  

Men Københavns tidlige historie, som
vi her på dengang.dk vender tilbage til, ville have været meget
lettere at forstå, såfremt Absalon
havde nedskrevet, hvad han så.  

Kilde:
Se

Litteratur København (under udarbejdelse)

www.videnskab.dk  

Hvis du vil vide mere:
Læs

Abel og hans slægt (under Sønderjylland)

Sønderjyllands Historie indtil 1200
(under Sønderjylland)  
 
 
 


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

København