Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Østerbro

Flere steder på Østerbro

April 5, 2010

Læs om Lersø 
– kongen, der blev omvendt, knejpen, der blev kaldt Sumpen. Store
Vibenhus brand og et hus med 150 enlige kvinder. Vi kigger på 
tårer i Frihavnen. Grundtvig var mere heldig end Kierkegaard. Og så 
sponserede Otto Mønsted færgerne ved
Østerbrogade. Stauning gav et lille glas i Kanslergade. Barbersalonen
havde en spytbakke og 50 gr. Tobak kostede kun 60
øre.
 

Biskoppen, der gav stadsret

Omkring Aldersrogade, Lersø
Parkallé og Jagtvej
finder man et lille sted, der hedder Biskop
Krags Vænge.

Jo, stedet er opkaldt efter Roskilde
– bispen, Jens Johannes Krag.

Det var ham, der i 1294 gav købstaden København
en udvidet stadsret. To år senere grundlagde han Helligåndshospitalet.
Dette hospital blev senere sammenlagt med Vartov.
Gammel Kloster,
der ligger på Biskop Krags Vænge
er en slags videreførelse. 

En hollænder skabte Kastellet

Allerede i 1626 etablere man et voldanlæg,
der dannede grundlag for Kastellet.
Efter svenskernes belejring besluttede Frederik den Tredje
at udvide anlægget. Det var hollænderen Henrik Riise,
der fik ansvaret for dette.  

Industri til
Østerbro

I 1859 blev Kryolitfabarikken
Øresund
for enden af Vordingborggade (Øresundsgade)indviet.
Fabrikken fik adgang til egen havn. Her blev malm modtaget fra Grønland.
Dette blev forarbejdet til kryolit,
der blev brugt til soda – fremstilling.  Men der kom flere fabrikker
i området. Således åbnede Philip Heymans svineslagteri 
og August Neuberts bomuldsvæveri
i området ved det det senere Viborggade.

Østre Gasværk
blev åbnet i 1878. 

Arbejderne tog magten

Brumleby
oplevede første spadestik i 1853. I 1860 står ni blokke færdig. I
1867 stod yderligere 4 blokke klar. I 1870 var fire mere klar. Og endelig
i 1872 stod de sidste 2 blokke færdige.

Arbejderne erobrede samtlige bestyrelsesposter
i 1872.  

Egen politistation

I 1885 blev Østerbro
et selvstændigt politi – distrikt. Politiet skulle da holde styr
på 13.000 borgere.  

Nordhavnen
blev indviet i 1884, og Frihavnen i
1894.  

Asps Stearinlysfabrik
og Østre Elektricitetsværk
åbnede i 1902.  

Hvem var Classen?

Der blev bygget en masse boliger på 
Østerbro.
En ny bygningslov i 1889 gavnede bydelen. Der blev færre
korridorejendomme og bredere veje.

Området omkring Classens Have
blev bebygget omkring 1880, Århusgade
1883 – 85.Gammel Kalkbrænderivej
omkring 1890.  

Hvem var ham der Classen?
Det var industriens førstemand – dengang, generalmajor Johan Frederik
Classen. (1725 – 92).
Han oprettede tidens største kanonfabrik
og krudtværk Frederiksværk.

Hans store formue gik til velgørende
formål.  

Classensgade
var adgangsvej til Justinensborg.
I området lå Det Kongelige Fiskehus.
Det var også her at Livjægerne
frembragte en af de få lyspunkter i krigen i 1807.

Victor Borge
blev forresten født i  Classensgade
nr. 40. En ikke særlig vellignende figur er senere blevet opstillet
Victor Borges Plads.  

Engelske soldater fundet

Østerbro Møbelmagasin
lå i Classensgade 34 på hjørnet af Kastelvej.
Indehaveren var Jens Helleskov.
Han var gift og havde tre børn. Senere blev der indrettet et Italiensk
Vinlager
på stedet.  

Ved udgravningen til Ved Classens
Have
i 1924 stødte man på nogle sørgelige rester af kister og
skeletter af de englændere, der faldt i 1807 under træfningen ved
Classens Have.
Lige i nærheden var der stadig kolonihaver her i
1924. De bredte sig fra Livjægergade
til Strandboulevarden.  

I Classensgade 48
– 50
på hjørnet af Nordborggade
August D. Jacobsens Colonial
– Material – og Delikatessehandel.
 

Kendte mennesker på 
Østerbro

Landets magthavere og matadorer byggede
pragthuse til sig selv omkring Kristaniagade, Dag Hammerskjölds
Allé og Kastelsvej.
Her lå byens fornemste kvarter. Her boede
Otto Mønsted, Theodor Wessel, P.S. Krøyer

og mange flere kendte.  

Her byggede man en kirkegård til borgerskabets
hunde. Og da advokater, grosserer og fabrikanter ikke havde råd til
at bo her mere, ja så passede det perfekt til ambassader, advokatkontorer
og ledelseskontorer.  

Den første sporvogn

Den første sporvogn ankom i 1865.
Trianglen
blev et trafikalt knudepunkt med elektriske sporvogne
fra 1901. I 1907 blev den karakteristiske bygning Bien
bygget.  

Ja og så blev Fælledparken
officielt indviet som park i 1909. Idrætsparken
i1911 og Østerbro Stadion i1912. I 1930 opførtes en svømmehal
og badeanstalt. Ja sidstnævnte havde man dog længe haft i Brumleby.  

Et markant bygningsværk så dagens
lys i 1910. Det var Rigshospitalet.
Allerede  i 1903 var byggeriet blevet besluttet, og i 1930 erne
diskuterede man udvidelser.  

Molepavillonen

Knap så markant var Langelinies
Molepavillon.
Den lå yderst på Langeliniemolen
bag Toldvagt 5. Når den åbnede, var foråret kommet til havnen.
Restauranten var et yndet udflugtsmål for københavnerne. De kom ofte
herud med en hestedrosche. På tagterrassen kunne restaurantens
gæster nyde den smukke udsigt over Frihavnen, Langelinie, havneløbet
og Yderhavnen.
Bygningen blev nedrevet i 1960 erne og erstattet
af en isbod uden tagudsigt.  

Tårer i Frihavnen

Når Amerika
– damperen
forlod Frihavnen
opførtes i et folkeligt skuespil, der tiltrak tusindvis af københavnere.
Under bevægende afskedsscener blev det mægtige skrog bugseret ud i
sejlløbet. Nogle valgte at stille op på spidsen af Langelinies
ledemole for herfra at tage den sidste afsked med viftende lommetørklæder.  

Grundtvig mere heldig end Kierkegaard

I 1877 var der blevet sat svaner ud i
Sortedams Søen.
I 1920 var bredderne blevet rettet ud. Det var nødvendigt,
at gøre Østerbrogade større.  

Og her langs søen gik Kierkegaard
og tænkte på Regine, der sammen med hendes mand flyttede til
Dansk Vestindien.

Så var Grundtvig
mere heldig med kærligheden. I en alder af 75 år giftede han sig i
foråret 1858 med den 32 årige enke, Asta Reedz.
De flyttede ind i Store Tuborg.
Når parret kom gående på Østerbro,
sagde folk: 

  • Se, der går gamle Grundtvig
    med sit nye forårsstykke

 

Otto Mønsted sponserede færgerne

Dengang afgik færgen fra færgebroen
ved Østerbrogade. I 1894 afgik færgerne hver 7 ½ minut. I
1916 var man oppe på 350.000 passagerer i de fire sommermåneder. Ganske
imponerende. Otto Mønsted var enesponsor for den populære færgefart.

Alle færgerne var på siden påmalet,
Otto Mönsteds Svane – Margarine er fast og holdbar.

I stævnen på færgerne var svanen smukt placeret som galionsfigur.  

Det var populært at holde frokostudflugter
på søen. Skulle det være ekstra festligt kunne man bestille
illumination. Vi har i tidligere artikler fortalt om modstanden mod
at bygge en restaurant ved anløbsbroen.  

Udflugtsmål 

På fotos fra 1930 erne kan man
se, at der er anlagt en smuk promonade ved Østerbrogade
langs søen. Stedet blev et meget populært udflugtsmål. Børnene havde
brød til ænderne og svanerne. De ældre nød synet fra den lang række
bænke, der var opstillet langs muren.

Kastanjetræerne har i dag vokset sig
store og smukke.  

Den gamle Svanemølle
var brændt ned i 1892. Øresundshospitalet
blev etableret i 1876. Galle & Jessen
etableredes i 1884.

Ja så kommer Hertz Garveri og
Skotøjsfabrik
Jagtvej. Wessel og Vetts Fabrikker
i Landskronagade. På hjørnet af Kildevældsgade
og Helsingborggade etableres en møbelfabrik.  

Blegmændene kom igen

De danske Frimurer
satte sig i 1913 på et stort stykke af Blegdamsvej.
Grunden blev dog først købt i 1918, og først i 1927 kunne bygningen
indvis. Og indvier var ordenens daværende Højeste Styrer,
selveste Kong Christian den Tiende.  

Det var her på Blegdamsvej
at de 24 blegmænd i 1672 blev smidt ud. Grunden var, at man skulle
bedre kunne holde øje med svenskerne, når de dukkede op. Men blegmændene
kom dog tilbage, og den sidste lukkede og slukkede i 1867. 

Et lille glas

Hvem kender ikke Kanslergade
– Forliget af 30. januar 1933.

Det var Arbejdernes Kooperative Byggeforening, der stod for de
flytte bygninger i gaden. Det var her i nummer 10, at Stauning
boede. Myterne fortæller, at Stauning
inviterede alle hjem til et lille glas at gå
hjem på.
Derved forhindrede han en alvorlig krise.  

Borgerlige Partisaner

Hvor ofte har vi ikke nydt en fadøl
på Bopa – Plads. Navnet stammer fra modstandsbevægelsen
af samme navn. Ja egentlig hed de i begyndelsen, Kopa, Kommunistiske
Partisaner.
Navnet blev ændret til Bopa
– Borgerlige Partisaner.
De stod for over 1.000 aktioner under
besættelsen og ca. 40 medlemmer måtte lade livet.  

På hjørnet af Viborggade og
Løgstørgade
lå en gammel hjørneejendom fra 1878. I cirka 100
år lå her en frisørsalon i stueetagen. I 1980`erne blev ejendommen
besat af BZ – kollektivet Kapaw. Besætterne blev smidt ud,
huset revet ned og erstattet af moderne ungdomsboliger. Både Viborggade
og Løgstørgade
var brostensbelagte. Under trafiksaneringen på
Østerbro
i 1975 – 77 blev både Viborggade og Løgstørgade
lukket for kørende trafik og nuværende Bopa Plads
anlagt.   

Salon med spytbakke

Frisørsalonen var også en såkaldt
barbersalon. Max Jensen
søn af indehaveren overtog senere salonen.
I mange år var han inkassator for Østerbro Handelsforening.

Indehaveren omkring århundredeskiftet
hed Vilhelm Jensen. Han blev kaldt professoren,
da han som barber dengang, udførte en del lægegerninger. Han årelod
folk, satte igler på syg hud og trak mælketænder ud på kvarterets
børn.

Og som altid var der spytbakker i salonen.  

Restaurant Atlanten

Bag Toldvagt 1 for enden af Nordre
Frihavnsgade
lå restauranten Atlanten.
Den var opført i 1898 foranlediget af brygger Carl Jacobsen.
Ved langbordene i stuen holdt havnearbejderne og sømændene til. Og
ved de små borde med hvide duge på 1. salen var det søofficerer og
ledende folk fra Frihavnen,
der holdt til.

Lige i nærheden lå Det danske
Kulkompagni.

Atlanten
blev revet ned i 1969 i forbindelse med opførelse af det store Pakhus
24,
der i dag huser UNICEF.  

Thyges Café 

Et andet værtshus, som jeg ofte passerer
på min vej er Thyges Café,
på hjørnet af Østerbrogade
og Viborggade.

Murermester Schelowsky
ansøgte i 1886 om tilladelse til at bygge en femetagers bygning på
matriklen. Den egentlige ejer hed dog Oxholm.

Oprindelig hed Thyges Kro, Café
Elmohus.
Også dengang spillede man billard på stedet. Den forrige
ejer hed Thyge, derfor navnet. Han døde af en arbejdsrelateret 
sygdom.  

Skotøj i Classensgade

I Classensgade 37
lå virksomheden Sjonsti Skorøj.
I dag er der intet tilbage af de smukke udstillingsvinduer. Og hvor
virksomheden helt nøjagtig lå, er svært at forstille sig. Vinduerne
er muret til.  

Sprang ud af vinduet

I ejendommen Randersgade 7,
lå i 1920erne Frugt og Torvehalle.
En af familiemedlemmerne sprang ud af vinduet i 1926 og blev dræbt.
Det var forsidestof dengang. Årsagen var kærestesorger.  

Uhrforretningen
klokken”

I Løgstørgade 9
mellem Århusgade og Koldinggade
lå omkring 1912 lå Hotel Koldinggård
med café og billard. Man reklamerede selvfølgelig for Stjerneøl.

Ved siden af lå Uhrforretningen
Klokken.
 

Omkring 1910 lå A.P. Nielsens
Vin – og tobakshandel
Strandboulevarden 123.
Forretningen blev nedlagt omkring 1970. På butikkens facade reklamerede
man med Georg Bestle, De Forenede Bryggerier, Tuborg og Hafnia.
Og så bragte man festtelegrammer ud – også om søndagen.  

På Strandboulevarden
var der omkring 1910 anlagt en masse nyttehaver. Ja både Vibenhus
Skole og Randersgade Skole
havde såkaldte skolehaver.  

50 gr. Tobak for 60
øre

Omkring 1915 lå Cigarforretningen
Bülow
Strandboulevarden 164 – lige over for Vibenhus
Skole.

Hele facaden var pyntet med smukke reklameskilte
fra leverandøren Peter Buch
og med to elegante cigaret – automater. De sidste numre af ugebladene
hængte på rad og række over røgvarerne. Tobakken var nedsat til
60 øre for 50 gram. Det var en lidt anden pris end i dag.  

Værelse med udsigt

På hjørnet af Strandboulevarden
og Livjægeralleén (Næstvedgade)

lå en flot beboelsesejendom omkring 1900. Her var opført et tårn
omgivet af to gavle. I tårnet findes et stort rummeligt værelse med
kuppelhvælving. Fra dette og den store altan udenfor var der en smuk
udsigt ud over Sundet.

Mange søfolk benyttede det markante
tårn som pejlemærke. De store herskabelige lejligheder var selvfølgelig
indrettede med badekar, badeovne og vandklosetter.  

Vibenhus

I 1907 skrev Hver 8. Dag :  

  • Nu er der ude i smukke
    Vibensgaard, hvis kunsteriske Facade blev præmieret af Københavns
    Kommune, kommet en Kafé, der fuldt ud staar på
    Højde med de Forandringer København
    Ø, kan stille. Det er den bekendte Restauratør Harald Svendsen, der
    sidste Aar residerede i Charlottenlund Palmehave, som nu
    har forelagt sit Virkefelt til denne nye Kafé, der sikkert vil faa
    et solidt Publikum baade af de Bosiddende
    Østerbroere og ikke mindst af de Sportsfolk, der færdes på
    de Kanter.

 

Lørdag den 25. juli 1925 brændte
Store Vibenhus.
Den udbrændte Torvehal
holdt Total Ophørsudslag. Mange stimlede sammen om begivenheden.
En lokal betjent var udkommanderet for at holde ro og orden.

I øvrigt havde Galle & Jessen
i 1922 købt Store Vibenhus.  

Det var i 1629, at Christian den Fjerde
lod Vibenhus opføre, som afløser for det gamle bom – og vagthus,
Lundehuset.
I 1922 fungerede bygningerne efter en større ombygning
stadig som kro. Og inden branden i 1925 fungerede stedet som Den
bedste og billigste Torvehalle

med frugt og grønt.

I baggrunden lå Heinrich Jessens
(Galle & Jessen)
fabrik, opført 1919.

I hjørneejendommen lå restauranten
Alderso.
Den blev afløst af Privatbanken
og Apotek. I 1922 skete der en renovering af Runddelen
med nyplantning af træer.  

Efter 1925 blev det gamle traktørsted
Vibenhus
revet ned. Galle & Jessen
benyttede lejligheden til at udvide fabrikken. På strækningen mellem
Lyngbyvej
og Jagtvejen ud mod Vibenhus Runddel
opførtes en smuk, buet lav basarbygning. I denne blev indrettet bageri,
kaffesalon, frisør, fotograf, cykelhandler, slikbutik og grønthandler.  

Mejeriet Løgstør 

Mejeriet Løgstør 
lå i kælderen på hjørnet af Løgstørgade og Korsørgade.
Her kunne man købe drittelsmør, fløde og mælk fra Kohave Mejeri,
æg og Oma – margarine og Ceres
– vand.
 

Hus med 150 enlige kvinder

I 1918 fik kvinderne endelig stemmeret.
På Østerbro blev der samme år stiftet en boligforening for enlige
kvinder. Og i 1920 stod Clara Raphaels
hus færdig. Det var et kollektiv – hus på andelsbasis. Her boede
150 enlige kvinder. Huset indeholdt restaurant, tagterrasse, atelierlejligheder
og gæsteværelser.  

Populære baller

Bag den smukke ejendom Østerbrogade
136
lå i mange år en karakteristisk gammel villa opført af
Albert Theodor Lier.
Den var i slægten Liers
eje indtil 1904, hvor den solgtes til Interessentskabet Koldinghus,
der blev ejet af de lokale socialdemokratiske foreninger. Villaen blev
benyttet til forsamlingshus. Her blev i mange år afholdt populære
baller.  

I ejendommen Østerbrogade 156,
der ligger på hjørnet af Østerbrogade/Strandboulevarden
lå omkring 1915 Vibenhus Torvehalle.  

Byggematadorens flotte huse

I 1896 blev Børgesens
villa nedrevet, så Willemoesgade
kunne blive ført igennem. Og her opførte byggematadoren S.C. Petersen
Hinrichsen
de to flotte hjørnehuse Østergade 50 og 52. Hinrichsen
var foruden et forretningstalent også en mand med arkitektoniske evner.
Hjørnehusene ved Willemoesgade
har enkle og rolige facader af gule mursten i såkaldte læderfarver
udsmykket med bånd af farvede fliser. Dette var helt nyt i 1890erne.

De høje kobberdækkede irrede hjørnetårne
med vindfløje giver bygningerne karakter og fanger øjet på lang afstand.  

Vognstyreren fik frisk luft

Sporvogn nummer 69 prøvekørte inden
starten den 27. september 1904 linie 9`s rute. Den passerede på 
Strandboulevarden
lige ud for Århusgade
blandt andet den bygning, der i dag indeholder Brugsen.
Her lå dengang en villa, som måtte lade livet for at give plads til
Dansk Andels Trykkeri. 
 

Andre fotos af sporvogne fra 1904 viser,
at vognstyreren fik frisk luft dengang. Linie 9 fik skilte med hvid
skrift på grøn/rød bund samt en grøn og en rød lanterne.  

Sumpen

På hjørnet af Viborggade
og Strandboulevarden lå en brugtvognsforhandler med også en
kælderknejpe, Café Søfryd.
Den var opkaldt efter et traktørsted, der lå samme sted omkring år
1900. Men i folkemunde blev stedet kaldt Sumpen.

I området lå ejendommen Søens
Gave.
Og i 1912 blev Hans Justs
pakhus opført.  

Kaotisk trafik

I krydset Sejrøgade/ Lyngbyvejen
kunne der i slutningen af 1950erne se kaotisk ud. Der skulle være plads
til både biler og cyklister. I kørebanens midte skulle der gøres
plads til trollybus linie 23
til Sorgenfri.

Her så man Hovedstadens Karosserifabrik
med Erik Orths motorcykelhandel.
Endvidere lå her Schous Sæbehus
og Irma.  

Tre Flasker Kro

Tre Flasker Kro
Lyngbyvejen blev grundlagt allerede i 1776. Kroen var kongelig
priviligeret og blev udelukkende drevet for vejfarende ind til byens
torve. Senere blev den drevet som forstadskro. På væggene var der
flotte malede Holger Drachmann
citater.

Kroen blev revet ned i 1931. På grunden
opførtes biografen Capitol –
senere Lyngbyvejens Kino og Øbrø Bio.

I 1961 forvandlede Tabor
– menigheden
biografen til kirke. Så dukkede det nye kultursted
Frame
op.  

Østbanegården var
”ejendommelig” 

Det var statsbanearkitekten Heinrich
Wenck,
der har tegnet den smukke Østbanegård,
med karakteristisk bindingsværk og et elegant tårn. Østbanen
blev indviet den 11. august 1897 og datidens medier skrev dengang:  

  • Dens oldnordiske påvirkede
    stilløshed virker med sit fremtrædende bjælkeværk og sine røde
    og grønne farver ret ejendommelig.

 

Og Kystbanen
åbnede med påfaldende ringe opmærksomhed og med meget få passagerer.  

Glaciscafeén 

Over for Østbanegården
lå den fornemme Glaciscafé.
Forfatteren Bent Zinglersen
skrev om den: 

  • Dette hjørne rummer i
    stueetagen en fornem restaurant med store spejle, kostbare lysekroner
    og eksotiske planter., jævnligt helt optaget af fine selskaber. Når
    det er tilfældet, hænger der et skilt på
    døren, der henviser til Victors Kælder nedenunder. Den er mindre fornem
    og har hyggepianist og dans i rotunden . Glaciskælderen om hjørnet
    i Østbanegade skal muligvis opfattes som etablissementets krostue.
    Den består af flere sammenhængende lokaler med hvælvinger, søjler
    og dæmpet belysning.

 

Søfryd

På det nordlige hjørne af Viborggade
og Gefions Gade (nuværende Strandboulevard)
lå en villa med
Café og Beværtning
i 1890erne. Den hed Søfryd.
Det fungerede som arbejderkvarterets traktørsted med udeservering og
keglebane.

Ved siden af lå Hans Justs
gamle villa på det sydlige hjørne af Århusgade og Gefions Gade.  

Konserves på 
Vibenhus Skole

Den 2. juni 1945 var der kø i skolegården
på Vibenhus Skole. Mange mennesker stod i kø for at få
deres ration af de sidste rester af den konserves, kommunen delte ud
på skolerne. Umiddelbart herefter blev skolen benyttet til at huse
de mange østtyske flygtninge, der blev indskibet i Københavns Frihavn.

I marts samme år var Randersgade
Skole
taget af tyskerne. I foråret 1946 kunne lærere og elever
igen flytte ind. Dagen blev markeret med et festoptog fra Vibenhus
Skole
til Randersgade Skole.  

Landelig idyl

Omkring 1860 var det ret landeligt omkring
Sortedamssøen. Møllen ved Kastellet

fungerede endnu. Nord for Citadelsvejen (Classensgade)
Det hvide Hus. Her boede H.C. Andersens
gode ven, historiemaleren Carl Bloch.

Syd for Citadelsvejen
Helts Café. Bag denne lå indgangen til Holmens Kirkegård.
Her boede maleren H.P. Skovgaard.

I 1880erne måtte bygningerne lade livet
for etagebyggerierne.  

Alliancen

Efter storlockouten i 1891 stiftedes
Elektrikernes Fagforening
i København.
I 1912 stiftede man i kælderlokalerne Willemosegade 8
Installationsforretningen Alliancen.
I 1913 flyttede virksomheden til nr. 3. Alliancen
fik alle installationsarbejder i boligkomplekser opført af Arbejdernes
Kooperative Byggeforening.
Hertil kom flere store arbejder blandt
andet Overformynderiet, Enghave Bio, Nora Bio og Lufthavnen.

I 1939 blev pladsen for trang og virksomheden
flyttede til større lokaler på Østerbrogade 54c.  

Første klasses varer

I hjørneejendommen Holsteinsgade
32 ned mod Lipkesgade og til venstre en passage mod Willemosegade.
Her havde A. Petersen sin butik. Han solgte Viktualier og
Delikatesser, Smør, Æg og Ost,

og naturligvis Første Kl. Varer.  

Lersø 
– kongen , der blev omvendt

Kort før Frihavnskirkens
indvielse blev en ny fane indviet af Blå
Kors
i kirkens festsal. Hovedtaleren var Lersøkongen Jens Schmidt.
Efter mange års druk sammen med Lersøbøllerne
blev han omvendt og gik aktivt ind i afholdsbevægelsen.  

Spritfabrikkerne
ved Nordhavn Station lukkede i 1956 og i 1962 var det slut med
kryolit – brydningen.  

Kilde:
Se

  • Litteratur Østerbro

 

Hvis du vil vide mere:
Se

  • Samtlige Østerbro – artikler,
    der uddyber meget af det vi skriver om, i denne artikel.

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Østerbro