Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Østerbro

Steder på Østerbro

April 5, 2010

Er vi fattigfine på 
Østerbro? Byggeriet kom senere i gang i bydelen. Men det kneb med fornøjelserne.
Man fik nej til det hele. Et aktivt menighedssamfund kæmpede mod forlystelsessyge. 
Bydelen havde dog to sangerindepavilioner. Her skød 
en ung mand sig selv. Han var forelsket i en af pigerne. Frimurerlogen
var for nogle ”en knytnæve” i Fælledparkens ansigt. Læs også
om kartoffelskrællerne og de første veje på
Østerbro.
 

De fattigfine

Man siger, at dem der bor på 
Østerbro
er fattigfine.
Ikke helt så fine som dem på Frederiksberg,
men bedre end dem på Nørrebro.  

Østerbro var idyllisk

Den sydligste del af Østerbrogade
har fået ændret navn til Dag Hammarskölds Allé.
Her er plantet lindetræer fra 1700 – tallet. Her var træerne plantet
fra den for længst nedlagte byport.

Ved Silkeborg Plads
lå det nedbrændte Pia  Lys
– fabrik .
Her lå også Neuberts Væverier.
Det var hvis nok her i nærheden at Egon Weidekamp
blev født. Jeg er sikker på, at tidligere Bz`er kan huske ham.

På den anden side af Strandboulevarden
Kryolitfabrikken.  

Nede ved søerne kommer vi til at tænke
på Christen Købke, Østerbros berømte maler. Det var
som om, han mistede sin kreativitet til sidst. Vi har også i artikler
beskrevet det romantiske Rolighed
og Nøjsomhed.  

Industri til
Østerbro

Østerbro
lå længere væk end de andre brokvarterer. Folk ville ikke give nok
for at bor her – dengang. Måske var Brumleby
en undtagelse.

I 1852 måtte P.H. Classen
ikke bygge villaer i det såkaldte Classens Vænge.
Militæret sagde nej. De holdt stadig fast på demarkationslinien. Da
Classen
senere forsøgte sig med at sælge parceller, var tilbuddene
ikke gode nok.  

I 1859 var Kryolitfabrikken
startet. Det gik fint og i 1870 måtte man udvide. Philip Heymann
startede i 1866 et svineslagteri. Bomuldsvæveriet
startede. Og lige nord for Østerbro
startede Tuborg – fabrikkerne i
1873.  

Havnebyggeriet satte sine spor. Man besluttede
at bygge Nordhavn i 1884 og loven om Frihavnen
blev vedtaget i 1891. I 1885 besluttede man at anlægge Århusgade.
Samt en dæmning for Østerbrogade
over Stadsgraven. Først i 1890 blev Nordre Frihavnsgades
forløb bestemt.  

Østre Gasværk
blev opført i 1876 – 1877. De nye lægeboliger kom. Og lige i nærheden
kom så Skt. Jacobikirken. En ny politistation så dagens lys
i 1885. Og Kystbanen kom sammen med den nye station Østerport
Station
i 1897. Østre Elektricitetsværk
blev bygget ved Østre Allé
i 1901 – 02. . 

Arbejderne skulle have et sted at
bo

Der blev bygget meget på Østerbro.
Pludselig skulle arbejderne have et sted at bo. Men bebyggelsen herude
skete anderledes en foreksempel på Nørrebro.
Det kom også senere i gang. Hvordan var det lige med befolkningstilvæksten
Østerbro?  

1880
– 13.000 indbyggere

1890
– 27.000 indbyggere

1906
– 66.000 indbyggere
 

De første store beslutninger om etagebyggeri
blev taget. Classens Have (1880),
Ålborggade – karréerne (1883 –
1885)
og Gl. Kalkbrænderivej (1890). 

Nu havde det sine fordele, at man kom
lidt senere i gang. Bygningsloven af 1889 krævede bredere gader og
byen byggede bedre kloakanlæg. Boligstørrelserne var også betydelig
større og bedre end dem, der forfandtes på Nørrebro.

Man tænkte også på, at det bedre
borgerskab skulle komme til bydelen. Et villakvarter dækkede store
dele af Slagtervangen øst for Østerbrogade.
Men det var kun en stakket frist. I Rosenvængets
villakvarter var man beskyttet af servitutter.  

Gefion
indtog Østerbro. Den lange Strandboulevard
hed dog også Gefionsgade før den blev udvidet fra 30 til 60
alen.  

Forlystelser

På hjørnet af det nuværende
Classensgade
og Strandboulevarden
Fiskerhuset. Traktørstedet eksisterede fra Holbergs
tid og blev nedlagt i 1799.

Mod nord langs Strandvejen
Kildehaven, Kildevæld og Kildendal.
Kilden spillede en vigtig rolle for udflugtsmålet. Det var inden, at
det blev moderne at tage til Dyrehaven.

Op til 1840erne lå der også 
en række udflugtsmål som lå i udkanten af området, Lille
Vibenhus, Svanholm og Slukefter.
 

På Trianglen
var et traktørsted, der hed Petersborg.  

Da omnibusserne kom, blev der masser
af trafik på Østerbro.
De kørte dog videre mod nord langs Strandvejen
til Dyrhaven.  

De fattiges dyrhave

Men i 1840erne skete der noget ved stranden
ved Ny Kalkbrænderi (omtrent ved Århusgade). De Fattiges
Dyrhave
med masser af karruseller og flotte opvartningspiger. En
af de kendteste forlystelser var Rhinen, der havde en stor karrusel
med larmende lirekasse eller gadeorgel, som vi ville kalde det.

Publikum var Nyboderfolk
og folk fra lige så fattige kvarterer. Det var den mere hårdføre
del af befolkningen, der kom her. De pæne, stoppede ved Langelinie.

 Men ak, det hele endte sørgeligt,
for Århusgade skulle lægges hen over området i 1884.  

Sangerindepavilloner

Ved Lille Triangel
har der ligget beværtninger langt tilbage i tiden. Her var også
sangerindepavilloner.
De lå skråt over for hinanden. Den ene hed
Alléenlyst,
men blev også kaldt Gravens Rand,
fordi den lå lige op ad indgangen til Holmens Kirkegård og
ved siden af kirkegraverens hus.

Den anden pavillon lå over for
Farimagsgades
udmunding i Østerbrogade.
Den var nabo til Heldts Café
på hjørnet af Classensgade.

Her lå også en masse lysthuse.
Der var veranda og meget mere. De er sikkert opført omkring 1853.  

Moralsk forkasteligt

I 1864 var der 21 af den slags sangerindepavilloner
i København. Men i nogle kredse skete der noget på disse steder
som var moralsk forkasteligt.
Det bajerske øls fremgang har sikkert også gjort sit til, at disse
steder var meget søgte.

Københavns politidirektør syntes dog
ikke om stederne. Han mente, at det var forskoler for den offentlige
prostitution og at de kvinder, der optrådte var mere eller mindre løsagtige.

Siden den ny politilov fra 1863 var der
ikke givet flere tilladelser til at holde musikselskab.  

En yderligere regulering kom i 1869.
Man forsøgte helt tydeligt at indkredse pavillonerne til kun at måtte
ligge på Vesterbro og i Tivoli.
Men Alléenlyst Østerbro
overlevede. Det gjorde stedet i hvert fald til slutningen af 1870erne.
Og grunden til at den blev henrettet? 

Kærestesorg

En ung mand der led af kærestesorg til
en af sangerinderne , forsøgte at skyde sig selv i selve pavillonen.
Dette eksempel kunne præsterne bruge – den dødelige fristelse for
unge mænd. Luk pesthulerne.  

I forbindelse med regulering af Østerbrogade
blev de to sangerindepavilloner revet ned i begyndelsen af 1880erne.

Politiet og Justitsministeriet viste
en utrolig bedreviden i en årrække med hensyn til, hvad der var behov
for af teater og varieté. Måske var det derfor der ikke rigtig skete
noget.  

Nej i hobevis

Sergent i den Kongelige Livgarde,
Søren Christian Carlsen
havde således søgt om at etablere et
forlystelsessted
mellem Lille Vibenshus
og Bommen. Politidirektør Eugen Petersen
svarede således i 1884: 

  • Andragenet afslås, da
    et forlystelsesetablissement på 
    det angivende sted er ganske overflødigt, og da ansøgeren personlig
    ikke kan gives noget anbefalende vidnesbyrd.

 

H. Bornemann Bandtler
ville i 1886 spille varité og teater i et lokale i nærheden af
lille Triangel,
men også han fik afslag.  

Men folk på Østerbro
tabte ikke modet. Efter at Frihavnen
var blevet indviet boede der i 1894 30.000 mennesker i kvarteret. Derfor
forsøgte restauratør P.P. Hansen
at oprette en stor varité i Classensgade 7.

Til Politiken
forklarede han, at den skulle hedde Fremtiden
og rumme 700 tilskuer på gulv og balkon. Hansen
ville selv stå for buffeten. Det skulle være bredt, folkeligt,
humoristisk sang, monologer, duetter

og akrobatik.

Afslaget fra politiinspektør 
Theodor Petersen
fra ordenspolitiet
var helt ubegrundet.  

Samtidig fik restauratør Fr.
Petersen
på det store traktørsted Sortedamslund
afslag på, at oprette et friluftsteater i haven.  

Og i De Fattiges Dyrehave,
der stadig eksisterede på daværende tidspunkt men førte en kummerlig
tilværelse, fik afslag på blot at lade spille klaver og violin i lokalet.  

Den kendte varitémand Peter Rasmussen,
Cirkus Varietés
direktør havde også i 1894 store planer om en
bygning i området bag ved Trianglen
ved Nordre Frihavnsgade. Lokalet skulle ifølge Politiken
kunne rumme 1.500 – 2.000 tilskuere. Men om han nogen sinde fik søgt
om tilladelse, vides ikke.  

Afholdsforeningen fik også 
et nej

I Ryesgade 106
havde Afholdsbevægelsen bygget et Forsamlingshus i 1898 –
1899. Her i fessalen ville skuespiller Wilhelm Petersen
i 1910 oprette Østerbro Teater
med dilettanter som skuespillere. Men Petersen
kom til at skrive, at stedet ikke kunne løbe rundt, uden at der blev
arrangeret bal bagefter.

Politidirektøren svarede, at bruge dilettanter
som skuespillere var en dårlig ide. Han mente heller ikke, at det var
tilrådeligt, at oprette et offentlig danselokale på Østerbro.
Og i øvrigt lå der et danselokale i nærheden – på Fælledvej.

Og politiinspektør Theodor Petersen
var altid på pletten: Der er ikke nogen som helst trang til et teater
på Østerbro.
 

I 1918 fik skuespiller Villiam Tanggaard
afslag på at opføre mindre skuespil om søndagen, både lystige og
alvorlige med ledige provinsskuespillere i Folkets Hus, Koldinggade
4.
 

Café 
Odin fik natbevilling

Det var også svært at få 
natbevilling. I 1895 var der kun 20 beværtninger i København,
der havde det. Café Odin søgte gennem flere år, og endelig
i 1898 fik man et ja. Politiassistenten på Østerbro
anbefalede ellers hver gang.

Politiassitent Tvermoes
mente, at det var Østerbros
eneste ordentlige restauration. Den blev besøgt af et altid net
publikum, hovedsagelig handlende her fra Broen,
mange officerer og læger.  

Store planer ved Sortedamssøen

I 1890erne opstod der tumult omkring
et større restaurationsanlæg ved Sortedamssøen.
Ti ansøgninger modtog kommunen i perioden 1893 – 1900.

Argumenterne var både gode og talrige.
Den stigende trafik og skøjteløberne var nogle af de mest brugte argumenter.
Den nyoprettede rutesejlads fra 1894 blev også brugt som argument.
Forbilledet var selvfølgelig Søpavillonen
ved Gyldenløvsgade.

En ansøger ville lave en bespisningsanstalt
til rimelige priser. En anden sammenlignede stedet med Alsterpavillonen
i Hamborg.  

Men de store projekter blev ikke til
noget. Borgerrepræsentationen
holdt igen, både af planmæssige og æstetiske grunde. Søerne skulle
reguleres og Østerbrogade skulle udvides.  

Menighedssamfundet protesterede

Medlemmer af St. Jakobs Menighedssamfund
foranstaltede en underskriftsindsamling mod forslagene. Omkring 2.000
underskrifter blev der indsamlet. Det man skrev under på, var følgende: 

  • Undertegnede beboere af
    Østerbro – Kvarteret tillade os herved at rette en indtrængende
    Anmodning til den ærede Kommunalbestyrelse om ikke at bevilige Andraget
    om at maatte opføre en Beværtningspavillon i Sortedamssøen, i det
    vi formene, at der i Nærheden af den paatænkte Pavillon er tilstrækkelig
    mange Beværtninger og frygte for, at en saadan Pavillon kan blive til
    Skade for Hjemmene, og at den navnlig vil være en Fristelse for de
    Unge.

 

Men der kom også en underskriftsindsamling
for en sådan pavillon. Den samlede dog kun 925 underskrifter.  

En aktiv indremissionsk præst

Menighedssamfundet omfattede hele
Østerbro.
Den rivende kraft var den indremissionske præst,
Peter Krag.
Medlemstallet var i 1893 oppe på hele 1.000. En af
hovedtemaerne var netop at kæmpe mod den omsiggribende Forlystelsessyge.

Menighedssamfundets synspunkter havde
stor sympati hos politidirektøren. Måske var det årsag til de mange
afslag på Østerbro – dengang.  

De første biografer

Hvad med en anden forlystelse? Biograf
eller kino?

Ja, København
fik sin første levedygtige biograf i 1904, og Østerbro
fik sin første lige nord for Trianglen
i lokalerne, Østerbrogade 33.
Den hed Biorama. Den havde plads til 160 gæster. I 1912 skiftede
den navn til Filmsfabrikken.
Ejeren, Søren Nielsen udgav fra 1911 – 1913 filmtidsskriftet
Biorama Tidende.
 

I perioden 1905 – 21 var der 30
personer, der søgte om biografbevilling på Østerbro.
Samtlige fik afslag. Noget tydede på, at politidirektøren ikke kunne
lide film. Det burde ellers være befolkningsgrundlag til mange flere
biografer.

Endelig i slutningen af 20erne var politidirektøren
udskiftet. Røde Mølle i startede i en fabrikshal i Ryesgade
51. Senere fik stedet navnet Ry Kino.

Biorama
flyttede over Trianglen og blev til Triangel
– teatret.
Og så var der også flyttet en biograf ind i Idrætsparken.

Den fjerde og foreløbig sidste blev
Capitol,
senere Lyngbyvejens Bio
og Øbro Bio. Det hele startede i 1931.  

Biografen i Parken
dækkede i mange år underskuddet af svømmehallen. Ry Kino
lukkede i 1959 og i begyndelsen af 60erne lukkede Øbro Bio.
Trianglen blev der lukket og slukket den 11. marts 1979.  

Fælledparken blev opdelt

Da militæret ikke mere skulle bruge
Fælleden var der uenighed om, hvem der egentlig ejede Øster -,
Nørre –
og Blegdamsfælled.
Byens kvæg græssede der. Nej, sagde staten. Vi har skaffet brugsret
gennem vores militær.  

En kaserne og et hospital

Staten startede med et nyt stort og flot
hospital. Rigshospitalet afløste Det Kongelige Frederiks
Hospital
inde i den gamle by. Kommunen havde stor planer med boligbebyggelse,
offentlige bebyggelser og lidt park.

Socialdemokraterne var skeptiske over
for boligplanerne. Man ville bevare Fælledernes friske luft. I 1893
blev stat og kommune endelig enige om Fælledparken.
Militæret fik et militærhospital og en kasserne.

Men først i 1908 blev stadsingeniørens
projekt vedtaget. Den kom til at indeholde 16 tdr. land kantbebyggelse,
nemlig langs Blegdamsvej og Øster Allé, samt det senere
Kanslergade – kvarter
i parkens nordøstre spids. Byggeriet vest
for Husarkasernen blev opgivet.  

Den
åbne park

Nogle af politikerne var bange for den
åbne park. De gjorde opmærksom på det berømte Slaget på
Fælleden
i 1872. Et slot blev også bygget, nemlig Frimurerlogen.
En borgerrepræsentant kaldte byggeriet En knytnæve i Fælledparkens
ansigt.
Dette byggeri blev først indviet i 1927.  

Frihavn og Langelinie

Den nye Frihavn
skabte store ændringer på Østerbro.
Vi fik også en ny Langelinie. Hermann Bang
gjorde den nye Langelinie til endnu et københavnsk stuk
symbol. Han fandt noget råddent i, at den offentlige debat mest handlede
om at københavnerne skiftede Langelinie.  

I villahaverne i Rosenvænget
viste familiemedlemmerne sig ikke mere under åben himmel. De blev
gjort døsige af kulstøv,
skrev Politiken.  

Østerbros vejnet

Østerbros
vejnet blev udbygget i anden halvdel i anden halvdel af 1800 – tallet.
I 1700 – tallet var vejnettet begrænset. Udover Østerbrogade,
Farimagsgade, Blegdamsvej og Øster Allé

bestod vejene kun af få forbindelser til kysten. Nemlig fra Lille
Trianglen
ad den nuværende Classensgade,
som var indkørslen til de classenske jorder med deres sporadiske bebyggelser.

Fra Trianglen
førte en vej til to kalkbrænderier. Man kørte af begyndelsen af den
nuværende Nordre Frihavnsgade – Randersgade
– Gl. Kalkbrænderivej
eller af Nøjsomhedsvej
som i dag hedder Løgstørgade.
Langs kysten gik en vej Strandpromenaden
– Sibbernsvej.

Fra Østerbrogade førte en vej ned til
fabrikken Øresund. Det var Øresundsgade (Vordingborggade),
der eksisterede i 1880. Århusgade
blev grundlagt 1885 og Nordre Frihavnsgade
i hele sin længde i 1890.  

Da demarkationslinien blev ophævet i
1852 betød det i første omgang, at Ryesgade
blev planlagt som både færdsels – og kloaklinie ril Nørrebro.  

I 1890erne fungerede et permanent byplan
– og trafikudvalg med Ryvangen, Bryggervangen og Vognmandsmarkens
planlægning.  

Sortedamssøen

En stor oplevelse er det at løbe omkring
søerne. Selv synes jeg, at det er sjovest om vinteren. Sortedamssøen
opstod lige som de andre nabosøer i middelalderen, som resultat af
opstemninger af små vandløb. Gennem Ladegårdsåen
kommer vand ind fra nordvest, igen et resultat af opstemninger.

Systemet havde til formål, at levere
drikkevand og vand til Københavns
voldgrav. Egentlig betyder Sortedam
– Sorte Dæmning.
Mellem dæmningen og Øresund
anlagdes i 1660erne et system af fiskedamme.

Søbreddens lige linier stammer fra en
regulering i 1725 – 29. og fra en regulering i 1926 -28. 

Langs søbredden

Østersøgade
blev anlagt i 1875 som udvidelse efter Kærligheds
– og Ægteskabsstien.
På den modsatte side blev dele af Sortedam
Dossering
mellem Fredensgade
og Østerbrogade anlagt som gade efter beslutningen i 1896 og
1901.

I 1928 udvidedes Østersøgade
og endnu en stump af Dosseringen
blev besluttet anlagt som gade mellem Søpassagen
og Lundingsgade. En opfylding på et ret langt stykke mellem
Helgesensgade
og Østerbrogade
blev forhindret af et flertal i Borgerrepræsentationen.
Et mindretal drømte om en færdselsåre mellem Frederiksberg
og Østerbro.

I begyndelsen af 1970erne blev et vejprojekt
standset. Det var meningen at Lyngbyvejen
skulle føres igennem Fredensgade til Søringen.  

Kartoffelrækkerne

Kartoffelrækkerne
blev anlagt i 1873 – 89. Egentlig består de af 11 parallele smågader
med to – etagers rækkehuse. Oprindelig var der en lejlighed på hver
etage. Lejlighederne var beregnet til mindrebemidlede. Dengang sagde
man, at den der ejer et hus aldrig bliver kommunist.

Byggeselskabet hed Arbejdernes Byggeforening
og blev stiftet i 1865. Lignende projekter opstod forskellige steder
i København. Østerbro
Olufsvej (1875 – 77) samt kvarteret omkring Kildevældsgade
(1892 – 1903) .

Rækkehusene blev erhvervet gennem lodtrækning
blandt medlemmerne. Men hurtig fandt man ud af, at chancen for at erhverve
et hus, var større hvis man havde en stråmand eller havde råd til
flere medlemsskaber.

I 1901 fandt man ud af at kun en tredjedel
af husene var beboet af arbejdere.  Efterhånden var det middelklassen
og akademikerne, der overtog kvarteret. (Se artiklen Ulrik
– en Fysikus fra Tønder).
 

Industri fra 1728

I slutning af 1880erne blev Rosendal,
Rosenvængets
hovedbygning nedrevet og erstattet af en fem etagers
bygning med samme navn. Den ligger på hjørnet ved Slagelsesgade.  

Bemærkelsesværdig er det også, at
Gl. Kalkbrænderi
har privilegium helt tilbage fra 1728.

Vi kunne såmænd have fortalt meget
mere om Østerbros mange steder. Men her henviser vi til andre
artikler.  

Kilde: 
Se

Litteratur Østerbro  

Hvis du vil vide mere:
Læs

Ulrik – en Fysikus fra Tønder
(under Tønder)

Blegdamme på Blegdamsvej

Brumleby på Østerbro

Flere gader og veje på Østerbro

Forsvundne gader og veje på Østerbro

Fra det gamle Østerbro

Fælledparkens historie

Gader og veje på Østerbro

Langelinie dengang

Østerbro i forandring

Østerbro – dengang

Østerbro – langs søerne

Østerbro – som landsby

Østerbros historie

Gamle havne på Østerbro  
 

 


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Østerbro