Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Padborg / Kruså / Bov

Harreslev- dengang

April 5, 2010

Når vi tager syd på 
og fylder vores biler med ikke afgiftspligtige varer tænker vi ikke
på de rædsler, der udspandt sig på 
den lille banegård. Af de over 1.600 der blev deponeret fra Frøslevlejren
via den lille banegård vendte 250 aldrig hjem igen. Mange blev mærket
på liv og sjæl. Ikke uden grund blev banegården kaldt Helvedets forgård.
 

Modstand mod at fortælle historien

Vi tænker nok ikke over det i dag, når
vi kører over grænsen til den lille og meget gamle by Harreslev,
at der på den lille banegård en gang har udspillet sig sørgmodige
scener.

Byen er i dag et eldorado for dem, der
vil gøre et billigt indkøb og spare den danske afgift.

Og det der skete dengang er der mange,
der helst vil lade gå i glemmebogen. Talrige mails til denne side,
bevidner dette.  

Redaktøren af denne side, har dog personlig
haft problematikken meget tæt på, og mener ikke at disse ting bare
skal glemmes. I dag er der mange, der benægter, at disse ting har fundet
sted. Også unge mennesker, der første gang hører om det i skolen,
mener at det er så ufatteligt, at det ikke har fundet sted.  

Banegården i Harreslev
blev af mange kaldt for Helvedes Forgård.  

Husum var værst

Fra den 15. september 1944 til den 16.
februar 1945 blev 1.600 mennesker deponeret fra Frøslevlejren
til tyske koncentrationslejre. I den danske litteratur er problematikken
beskrevet ganske omfattende. Men kigger man i den tyske litteratur findes
der ikke meget om dette emne.

250 vendte aldrig tilbage, de døde på 
turen. Værst var det nok i udekommandoerne Husum
og Porta Westphalica.

Mange blev mærket på liv og sjæl.  

Over 6.000 blev deporteret

I alt blev over 6.000 danskere deporteret
til tugthuse eller koncentrationslejre i Tyskland.
Disse deportationer skete uden lov og dom. Fra tysk side blev dette
brud på folkeretten brugt som repressalier over for den danske befolkning.
Efterhånden som sabotagen og folks modvilje mod besættelsesmagten
tog til, stillede værnemagten krav om hårdere repressalier.  

Rigsfjendlig, kommunistisk virksomhed

De første massedeportationer foregik
i oktober 1943. Her blev 480 jøder og 150 kommunister sendt til henholdsvis
Theresienstadt
og Stutthof.

I november og december 1943 og i januar
1944 blev 168 forholdsvis unge mennesker fra Odense, Randers og Kolding
sendt til Sachsenhausen og Ravensbrück.
Begrundelsen for den handling var rigsfjendtlig, kommunistisk virksomhed
og  fjendlige handlinger mod Værnemagten.  

Lejr i Danmark skulle forhindre deportation

For at forhindre at danske statsborgere
gik en uvis skæbne i møde henvendte udenrigsministeriet sig til
Werner Best
, om oprettelse af en lejr i Danmark.
Meningen var også, at de deporterede skulle vende hjem til denne lejr.
Det gik Dr. Best med på, dog med undtagelse af jøderne.  
 

Træk og slip i hjørnerne

Frøslevlejren
blev en realitet, og den 13. august 1944 ankom de første 750 fangere.
I de følgende ni måneder fik 12.000 fangere kendskab til lejren.  

Den 15. september 1944, blot en måned
efter, at Frøslevlejren blev taget i brug, brød tyskerne grundlaget
for lejrens oprettelse. 195 fanger blev deponeret.

Efter en kort køretur når man Harreslev
Station.
 

  • Værsgo at stige op og
    gør Dem det behageligt. Der er træk og slip i hjørnerne. Gener Dem
    endelig ikke – Los – 
    Los.

 

Bange for nedskydning

40 mennesker med kufferter stuves sammen
i hver vogn. Vognene havde været brugt til kalktransport og var ikke
rengjorte.

Ingen havde fortalt, hvad der skulle
ske. De 195 fangere var reelt bange for, at de skulle nedskydes.  

Brutalitet og umenneskelighed

I begyndelsen var KZ
– lejrene
nærmest arbejdslejr. I Sachsenhausen
var der et teglværk, hvor man producerede mursten.

Som krigen udviklede sig, udviklede disse
lejre sig i stigende grad for systematisk tilintetgørelse og folkemord.
Således også Neuengamme,
som fra årsskiftet 1942 – 43 rummede flere SS
– ejede
rustningsvirksomheder og værksteder. 

 Under Neuengamme
var der cirka 80 udelejre og udekommandoer i hele det nordtyske område.

I lejre som Versen, Dalum, Husum
– Schwesing og Ladelund
beskæftigede man sig med at grave den
såkaldte Friservold.

Fangerne var fulstændig prisgivet
Ssernes
brutalitet.  

Epidemier, arbejdsulykker og mishandlinger

I Neuengamme
blev der hovedsagelig indsat udenlandske fangere. Allerede ved ankomsten
blev man ydmyget og slået. Efter et brusebad blev alt hår på kroppen
barberet væk. Af de 106.000 mennesker, der kom til Neuengamme
omkom 55.000 i hovedlejren og udekommandoerne på grund af de katastrofale
forhold og det umenneskelige slavearbejde.

Epidemier, arbejdsulykker og mishandlinger
var daglige foreteelser.  

Af de 195 deporterede som vi tidligere
i artiklen mødte på Harreslev Banegård
døde 53. Mange af de tilbagekommende fik komplikationer, som prægede
dem resten af livet.  

I Padborg
nedlagde DSB – personalet deres arbejde på grund af deportationen.
Denne arbejdsnedlæggelse bredte sig og blev landsdækkende.

I Frøslevlejren
var der ingen, der mere følte sig sikker.  

Politi og gendarmer syd på 

Af de 2.000 internerede politifolk blev
hovedparten omgående sendt videre til Tyskland.
288 af dem var interneret i Frøslevlejren.
Men den 25. september 1944 blev også de sendt videre syd på.  

Uden morgenmad måtte disse politifolk
vandre til Harreslev. Ude på linien måtte der kravles op i
kreaturvogne. Disse var blevet brugt til hestetransport. Man måtte
ligge på grus og hestenes efterladenskaber.

Fra Neuengamme
blev de sendt videre til Buchenwald.  

Af Grænsegendameriets 
337 tjenestegørende blev de 291 interneret i Frøslevlejren.
De følte sig ikke nogen skyld bevidst og havde et udmærket samarbejde
i det daglige med den tyske grænsebevogtning. Men den 5. oktober 1944
kom chokket. 141 af dem blev udpeget til transport syd på.

Snavsede kreaturvogne stod og ventede
på gendarmerne i Harreslev. Der blev smidt halm ind i hver
vogn. Men dem skulle det betales for – 2 kr. pr. knippe. Og leverandørerne
af disse var lokale bønder.  

Bronkitis og lungebetændelse

I Neuengamme
fik de lov til at beholde deres hovedhår. Dette signaliserede højstatus
i det bizarre Kz – hierarki. I begyndelsen blev gendarmerne også
fritaget for det værste arbejde, men ikke ret længe. Bronkitis og
lungebetændelse plagede dem. De blev slået og sparket af vagtmandkabet.
Og da de klagede over denne behandling, fulgte der yderligere straf
med.  

Tavst farvel

Tre transporter fra Frøslevlejren
fulgte. Efter navneopråbene blev de som var udpeget til transporten
sendt ind på stuerne for at pakke. Efter endnu en optælling blev fangernes
bagage gennemgået. Knive og husflid blev konfiskeret. .

Åbenbart var rygterne om transporten
bredt sig. I Padborg By stod befolkningen i tavse rækker langs
gaderne. Der var en meget trykket stemning.  

Maden blev taget

Politisoldater fra Flensborg
blev udkommanderet til at bevogte transporterne fra Harreslev
og syd på. Politisoldater fra Frøslevlejren
bevogtede transporten fra Frøslev
til banegården.

Bønder fra Harreslev
tjente tykt på at sælge halm til de stakkels fangere. Der var under
transporten ikke sørget for drikkevare og toiletforhold. Man var pakket
som sild i tønde. Mange brød sammen under transporterne. Og så var
det dem, der viste rygrad.  

Ved nogle af holdepladserne på 
vejen, lovede tyskere, at skaffe vand, såfremt man afleverede penge
og værdigenstande. Men der var ikke mange af dem, der vendte tilbage.

Når nogen ikke kunne undgå det,
fandt man en konservesdåse, hvor man kunne forurette sin nødtørft.
Dette blev så hældt uf i et hul i vognen  

Den berygtede Neuengamme
syd for Hamborg ventede forude.

Det bad, man fik, var ubrugelig – 
ligesom sæben. Man skulle aflevere sit eget tøj, og det man fik udleveret,
var bare pjalter.

Af de 117, der blev transporteret til
Neuengamme
den 29. november 1944 døde kun
12.  

Den danske Forvaltning
i Frøslevlejren havde overdraget tyskerne til at administrere
madbeholdningen. Det gjorde de på den måde, at de stjal alt smøret
og hovedparten af pålægget. De stjal også den sparsomme vandforsyning.
En tur fra Frøslev til Dachau
er på 1.200 kilometer. Sultne og trætte ankom man efter seks dages
opslidende togrejse.  

Et smukt digt

Et mindesmærke er rejst i Harreslev.
Elever fra Duborg Skolen har forfattet følgende smukke digt:
 

Lad os være sammen i
ånden

Smid dit våben, min ven

Giv i dag hinanden hånden

Så 
det aldrig vil ske igen.
 

Livets lys slukkedes, sjælene på 
vej

Men smerternes ild, glemtes ej 

Husk baggrunden

og afgrunden

Husk skigene

og smerterne  

Husk baggrunden

og afgrunden

Husk skrigene

og smerterne

  • i hjerterne.

 

Kilde:
Se

  • Litteratur Padborg/Bov/Krusaa

    Litteratur Besættelsestiden  

Hvis du vil vide mere:
Om de fem barske år  

Frøslevlejren

Fårhuslejren

Bov Kommune under besættelsen

En sønderjyde krydser sine spor

Grænsen – og dens bevogtere

Langs Grænsen (under Sønderjylland)

Modstandsbevægelsen i Aabenraa (under
Aabenraa)

Sabotage i Aabenraa (under Aabenraa)

Bombeangreb mod Tønder (under Tønder)

Historien om Jeppe K. Christensen (under
Tønder)

Obersten fra Tønder (under Tønder)

Sønderjylland 9. april 1940 (under Tønder)

Tønder under besættelsen (under Tønder)

Tønder – Marskens hovedstad (under
Tønder)

Højer 1935 – 1945 (under Højer)

Baraklejren i Højer (under Højer)

Besættelsen på Nørrebro 1 – 
5 (under Nørrebro)

Likvideret på Nørrebro (under
Nørrebro)

Nørrebro – 9 dage i 1944 (under
Nørrebro)

Besættelsen på Østerbro 1 – 
4 (under Østerbro)

Mordet i Vordingborggade (Øresundsgade)
1942 (under Østerbro)

Sabotører og stikkere i Østerbro (under
Østerbro)  

Se også 
under Fotos:
Fra Ladelund  


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Padborg / Kruså / Bov