Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Aabenraa

Min bager i Aabenraa

April 5, 2010

Bonnich Petersens Bageri og Konditori,
lige over for min arbejdsplads. Her har altid været søde piger. Stedet
skal nu på museum. Fra 2011 kan stedet beskues i Den Gamle By
i Århus. Dejlige minder fra min tid i Aabenraa kan henføres hertil.
Læs her om stedets historie og om festen sammen med bagermestrene i
Aabenraa.
 

De dejlige piger

Jeg tænker med glæde tilbage på 
min gamle bager i Aabenraa.
Den lå lige over for min arbejdsplads, Bo Bojesens Boghandel.
Tanken går især på de mange dejlige og skønne piger, der i tidens
løb, var beskæftiget derover.

Ulla
og hendes søster, Karen Margrethe
og så videre. Der i begyndelsen af 70 erne blev jeg kærester med et
par af dem – dog ikke på samme tid.  

Ja og der i gennem  kom jeg med
til en af bagermesternes fester. Og bagerne i Aabenraa
kan gå til, skal jeg love for. Der blev hældt utallige Gammel dansk
ned.

 Og det daglige bagværk kendte
jeg også gennem pigerne så rigelig til.  

Nogle gange have man indtryk af, at temperamentet
kogte over i bageriet og køkkenet, men så skulle man bare holde sig
væk.   

Pommesfrites med sukker

Og de var frække, de der piger. Når
jeg pyntede vinduerne, stod de over fra bageren og skar ansigt. De kunne
også finde på at hælde sukker på de pommesfrites,
som de serverede.

Ved siden af bagerbutikken, lå 
den hyggelige Café.  

Vi havde det egentlig skæg – 
os ansatte  i middagspauserne på gågaden i Aabenraa
dengang. Når der var solskin sad vi med de dejlige frisør
– piger fra Taco og de andre saloner og løste verdens situationen.
Når der var regnvejr søgte vi ind hos Bonnich
eller på Royal, hvor der også var dejlige piger.  

Tidligere erfaringer med bagerfaget

Egentlig havde jeg jo lidt erfaring med
bagerier. Jeg havde en gloværdig fortid som bydreng hos Arnolds
Bageri i Tønder.
Her havde nogle gange en meget kreativ chauffør.
Det var Manfred – leder af zeppelin – museet i Tønder.   

Men denne artikel skal ikke handle om
piger og fester og fortiden i Tønder. Den skal handle om bagermester
Bonnich Petersen
og Cafe Bonnich
Ramsherred.

Bonnich Petersen,
hans kone og to døtre var nogle herlige mennesker – dengang.  

På 
museum

Stedet eksisterer desværre ikke mere.
Købstadsmuseet Den Gamle By
i Århus har fået alt inventaret fra serveringslokalet Café
Bonnich.
Og hvorfor nu det?  

Kondiotoriet var landets næstældste,
kun overgået af La Glace i København.
Jeg vil med glæde besøge stedet når det genåbner i Århus
og lade minderne passere revue.

Kondiotoriernes storhedstid var i første
halvdel af 1900 tallet. De var meget mere ansete end de traditionelle
mødesteder som værtshuse m.m.

I 1960 erne blev cafeteria moderne, og
mange cafeteriaer blev indrettet i stedet for kondiotorierne.  
 

Fra skomager til bagermester

Kondiotoriet i Aabenraa
blev grundlagt af Claus F. Hansen
i 1922. han var udlært bager og født i Danmarks længste landsby
– Bodum.
Her drev faderen bageri. Under 1. verdenskrig var
Hansen
soldat i Frankrig
og blev meget betaget af landet.

Han tillagde sig også fransk stil
med alpehue og overskæg. Egentlig havde han først overtaget svigerforældrenes
skomagerbutik i Wollesgyde.

Men her etablerede han bageri med dansk
wienerbrød. Det var ikke så almindelig på det tidspunkt.
Allerede i 1840 erne var det kendt i København.  

Gasthof und Kegelbahn

I 1922 flyttede forretningen til Ramsherred
33.
Her var bedre plads og plads til at etablere et større bageri.

På adressen lå Chr. Borchers
Gasthof und Kegelbahn.
Krostuens stamgæster ytrede ønske om at
fortsætte om stamgæster på det nye sted. Men det var Hansen
nu ikke så begejstret for. Han håbede på et andet publikum.

I en nyopført bagbygning blev bageriet
opført. Keglebanen blev bevaret.  

Myterne fortæller, at Hansen
på en tur til Frankrig blev udsat for et landevejsrøveri. Han
præsenterede sig som indehaver af Café
Hansen i Aabenraa.
Da røveren hørte det, fortrød han sit forehavende.
Røveren var en afdanket fremmedlegionær. Om historien er sand, vides
ikke. Men caféen havde et godt ry syd for grænsen.  

Wienercaféerne inspirerede

Det var den legendariske arkitekt
Jep Fink
der i 1922 kom til at stå for udformningen af de nye butiks
– og serveringslokaler. Det var Wienercaféerne,
der inspirerede Fink. Nu havde han ikke selv været i Wien.

 
Han aftjente sin værnepligt i den tyske hær. Her kom han til Berlin.
Det har sikkert inspireret ham. I Lübeck
lå marcipanfirmaet Niederegger,
som også havde en tilhørende café. Det har nok også været en inspirationskilde.  

Fink
var optaget af det danske foreningsliv. Han har blandt andet været
med til at ombygge Folkehjem.
Han står også bag Sønderjyllands Højspændingsværk, Telegrafvæsnets
administrationsbygning, Grand Hotel, Aabenraa Teater

og meget mere.  

Tredje generation af bagere

I 1945 forpagtede Hansen
konditoriet bort til en tidligere lærling ved navn Kurt Obst. Hansen
fortsatte dog som ejer.

I 1952 fik Obst
en ny lærling ved navn Bonnich Petersen.
Og han kom ud af en bagerfamilie, selv var han tredje generation.

Efter endt lærertid og efterfølgende
værnepligt, kom Bonnich på konditorskole. Derefter var han
svend i Augustenborg, Sønderborg og Tønder.
Han vendte tilbage til Aabenraa
og fik ved et tilfælde tilbud om at overtage forpagtningen.  

I første omgang bibeholdt han navnet
Café Hansen.
Men navnet blev droppet til fordel for Café
Bonnich Petersen Bageri.
I daglig tale hed det blot Café
Bonnich.

Jeg kan udmærket huske, at facaden i
1972 blev renoveret.  

Det var noget særligt

Indtil 1960 var det her man skulle aflægge
svendeprøve. Bonnich Petersen
var meget faglig bevidst. Jeg kan ikke huske, om han var formand for
bagermesterene i Aabenraa. Men gennem sit arbejde mødte han bagermestre
så fjerne steder fra som Stockholm og Schweiz,
der aflagde prøve her på Ramsherred.  

Efter en kørerur op gennem Jylland,
hvor han og sin kone besøgte forskellige byers konditorier blev han
bevidst om, at hans gamle konditori var noget særligt.  

Bagermestrenes Kegleklub

Bagermestrenes Kegleklub
i Aabenraa blev stiftet i 1904. I begyndelsen keglede man på
en bane ved Hotel Stadt Hamburg.
Et par år efter flyttede klubben til kegelebanen ved konditoriet
Chr. Bocherts Gasthof.

Da Bonnich
overtog forpagtningen, overtog han også keglebanen. På grund af keglesportens
gamle traditioner skulle man føre et specielt sortiment af øl –
snapse og cigartyper. Udover at blive benyttet af Aabenraa
– bagernes Kegleklub,
var der cirka 20 andre kegleklubber, der
benyttede banen.

På det tidspunkt var der fire andre
baner i byen.  

Kaffe
– inden rutebilen

Dengang var konditoriet en magnet for
landbefolkningen. Når man gjorde indkøb skulle man gerne ind at have
kaffe inden man tog hjem med rutebilen. Ofte var det familie med børn,
der kom på besøg. På de bedste dage kunne der være op til 1.200
– 1.400 gæster.

I 1970 erne var der turister syd fra,
der besøgte stedet. I 1980 erne begyndte ungdommen at besøge stedet,
og så blev sortimentet udvidet med fastfood i form af sandwich
og croissanter.

Når tyskerne den tredje onsdag i november
fejrede Buss – und Bettag (Store bededag)
kunne man godt droppe at besøge stedet, for så sad Frauke, Fritz
og Hertha
og spiste lagkage. Og der var mange af dem.  

Masser af ansatte

Der var 9 – 10 ansatte på 
arbejde af gangen. I Bonnichs
tid var der tilknyttet 32 folk svarende til 18 fuldtidsstillinger. I
alt har den hyggelige bagermester været med til at uddanne 32 lærlinge.
De blev ofte drillet disse lærlinge og sendt i byen efter ovnkikkert
og dejhandske.
I boghandelen indfandt der sig en lærling, der skulle
have en papirsstrækker.  

Lange
åbningstider

I 1960 erne var åbningstiden 7 – 
23. der var TV i serveringslokalerne, hvilket trak en del kunder til
i aftentimerne. Der var også udskænkning af spiritus. Da folk selv
fik TV i 70erne blev aftenåbningen indskrænket. Konditoriet lukkede
da klokken 19.

Med gågadens indvielse blev salget dårligere
i aftentimerne. 

Serveringen foregik ved at kunderne henvendte
sig i butikken med bestillingen, hvorefter servitricen kom hen til bordet
og serverede. I Bonnichs tid var de iført hvide forklæder og
sorte nederdele.

For mit eget vedkommende gik jeg op i
køkkenet og bestilte, hvad jeg skulle have.  

God til PR

Mange håndværkere brugte stedet som
frokoststue. De kom med deres egne madpakker og bestilte en kop kaffe
til. 

Engang kom Erhard Jacobsen
forbi. Han smagte en brødtærte og ville gerne have et stykke mere.
Men Bonnich, der havde flair for PR, betingede sig, at de så
skulle gå en tur ned af gågaden, hvor Bonnich
var iført bagertøj og høj hat.  

Gennem et lille vindue i butikken åbnede
han for softice – salg. Vi spurgte i butikken om vi ikke kunne
få nogen gratis. Jo da, svarede Bonnich.
I skal bare stille jer op i køen.  

Den elektroniske bjørn

Jeg tror, det var dengang at Bonnich
havde opstillet en irriterende snakkende elektronisk bjørn.
Hver gang, der gik nogen forbi, snakkede bjørnen til dem. 

  • Gå 
    ikke forbi, køb en softice, en dejlig softice. Gå ikke forbi, køb
    en s…..

 

Dette skulle vi høre på i månedsvis
over fra boghandelen.  

Masser af leverancer

Bonnich
havde en række leverancer til forskellige kantiner på private arbejdspladser
og offentlige uddannelsessteder (slagteri, bank, købmandsskole, AMU
– center). Dette marked blev gennem årene udvidet og bidrog til,
at bageriets kapacitet hele tiden kunne udnyttes fuldt ud.

Bonnich
ville ikke levere til tankstationer. Hans varer skulle ikke sælges
sammen med det andet skrammel
som de solgte, mente Bonnich.

Og det var min kortvarige kæreste Karen
Margrete,
der kørte varer ud for Bonnich.  

I 1968 åbnede Bonnich
en filial i det nye Rugkobbelcenter.
Det var en traditionel bagerbutik, der også handlede med mælk og andre
købmandsvarer. Chokolade og konfekture solgtes kun i mindre omfang
og kun til jul.  

En tredje butik blev etableret i forbindelse
til en andelsforening. Planen var at flytte bageriet hertil. Men der
blev for meget kørsel og butikken blev hurtig solgt igen.  

Kvaliteten var afgørende

En afgørende faktor var at opretholde
kvaliteten. Alt blev lavet fra bunden af de bedste råvarer. Konditoriet
havde især lagkager som speciale. Det var især tyskerne glade for.
Også sønderjyske specialiteter var Bonnich
ekspert i.

Rigtige honningkager af dej, der var
lavet et halvt år i forvejen, var en af specialiteterne.  

Ændringer i forhold til 1922

I 1980 erne udgav Bonnich
ved hjælp af et sponsorat et lille opskriftshefte med 18 traditionelle
sønderjyske opskrifter på kager, som i tidens løb er blevet solgt
i konditoriet. Men kære læser såfremt du lige som mig ikke har fået
dette hefte, kan du her på siden se et stort antal sønderjyske opskrifter
– uden sponsorat.

Desuden fortæller vi dig, hvad der kendetegner
Sønderjysk kaffebord.
 

Da Den Gamle By
rykkede ind i lokalerne i 2007, var der siden 1922 sket en del ændringer.
Gavlene mellem sofaerne var blevet fjernet allerede i begyndelsen af
950 erne. De orginale lysekroner var udskiftet til fordel for mere moderne
lamper.  

I 1968 butiksinventaret udskiftet. Butiksfacaden
blev både renoveret i 1972 samt i 1980 erne. Og det var tilbage i gammel
stil.  

Dekorationer af Hans Günther Hansen

Vægmalerierne i serveringslokalerne
blev udført i slutningen af 1970 erne af Hans Günther Hansen.
Kunstneren havde selv foreslået udsmykningen, som bestod af motiver
fra de sønderjyske købstæder, samt broer over hærvejen.

Indtil da havde det været mønstret
tapet i vægfelterne og Bonnichs
hustru havde pyntet lidt ved at hænge nogle gamle kobberting op.  

For øvrigt var det også Hans Günther
Hansen,
der var mester til det flotte maleri, der sad for endevæggen
i bestyrelseslokalet i HK – Husset på Borgmester Finksgade. Hvor
mon det nu befinder sig?  

Kan vi få 
Sønderjysk kaffebord i Århus?

I 1992 solgte Bonnich
butikken til Finn Christensen.
Men han fortsatte dog som bagermester i de følgende fem år.

Finn Christensen
solgte senere konditoriet til Frank og Henriette Hoiland.
De drev det frem til september 2007.  

Og så 
vil jeg glæde mig til at Den Gamle By
åbner herlighederne i 2012. Gad vide om man så
kan få serveret Sønderjysk Kaffebord på
stedet.
 

Kilde:
se

Litteratur Aabenraa

Den Gamle By, Århus  

Hvis du vil vide mere:
Om den sønderjyske bage/mad/drikke – kunst:

Mad fra Tønder (under Tønder)

Mad fra Tønder
– opskrifter (under Tønder)

Sønderjysk Kaffebord (under Tønder)

Sønderjysk Kaffebord fra Tønder
(under Tønder)

Sønderjysk Kaffebord
– opskrifter (under Tønder)

Fiskeri ved Højer (under Højer)
(Gamle Fiskeopskrifter)

Det drikker vi i Sønderjylland (under
Sønderjylland)

Sønderjyske Drikkeopskrifter (under
Sønderjylland)
 
 
 
 
 


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Aabenraa