Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder

Hostrup, Jejsing og Præsten

April 5, 2010

Vi besøger Hostrup Sogn. Og hører
om ulykker i Tønder by, skrevet af en præstefamilie i Hostrup. Vi
besøger et slot i Lydersholm, en borg og en hellig kilde i Rørkær.
En tidligere adelsgård i Solvig og Hostrup Kirke besøger vi
også. Både præstegården og Fattiggården afbrændes som hævn. Stakkes
skæbner som ingen gad at hjælpe døde på
gaden.
 

Dagbog fra 1540
– 1692

En dagbog gik i mange år i arv hos præsteslægten
Rigelsen.
De afløste alle hinanden som sognepræster i Hostrup.
Bogen har også tilhørt Nicolaus Christian Lorentzen,
præst i Oxenvad, der døde i 1707. Bogen er skrevet på latin
og plattysk. Vi tillader os her på redaktionen den frihed at gøre
teksten mere tidsvarende. Når vi nu bringer en del af indholdet fra
denne bog, hører det sammen med, at vi får et fantastisk indblik i
tiden 1540 – 1692 om livet i Tønder By og Hostrup Sogn.  

Hvad betyder det?

Hvad betyder Hostrup.
Ja fra 1390 kender vi navnet som Hostorp.
Måske kommer det fra ordet hord,
der betyder hest.

Og Jejsing
blev kaldt Gejsing.  

Jejsing fra det 6.
århundrede

Vi har her på dengang.dk beskæftiget
os meget med livet i Tønder,
men hvad med Hostrup Sogn?  

Ja vi ved, at Jejsing
er det ældst kendte bosted i Hostrup Sogn.
Endelsen -ing vidner om, at dette er et bynavn fra folkevandringens
tid i det 6. og det 7. århundrede.

Jejsing og Rørkær 
er beliggende på Jejsing Bakkeø. Hostrup
og Solderup ligger på en hedeslette. Og landsbyen Lydersholm
er beliggende i den sydøstligste del af området.  

Gamle dage i Hostrup

I gamle dage var det ikke gadenavne i
Hostrup.
Landsbyen var delt i tre dele.  

  • Vest Hostrup
    indeholdt Præstegården og Nørretoften.
  • Kirkebyen
    var området omkring kirken
  • Hostrup Bymark
    var fra Johannes Paulsens hus
    til fattiggården.

 

Da sognet i 1972 kom ind i Tønder
Kommune
kom vejene til at hedde Solderupvej, Nørretoften, Smedjen,
æ Stoksti og Kirkevænget.

Fra Tønder
gik man eller red man til Emmerske, Solderup,
ned til Lydersholm og til Beiers Kro. 

 
Mod nord går Solvigvej, som Melchior Rantzau
lod grave gennem engene ca. 1585, for at de kunne komme til Hostrup
Kirke.

Rantzau
ejede ellers Højst Kirke (Øster Højst Kirke).
Men beboerne og herskabet blev uenige om præsteansættelse ved kirken.
Derfor kørte herskabet til Hostrup Kirke.
Men Rantzauerne blev dog begravet i Højst Kirke.  

Hvorfor hedder det
Æ Stoksti?

Der hvor præstegården ligger, fører
vejen til det gamle Jejsing.
Vejen har det mærkelige navn Æ Stoksti.
Det er faktisk forskellige forklaringer på, hvorfor den hedder sådan.

Den ene forklaring går på, at der dengang
var en sti, der gik gennem et lavt terræn, hvor man skulle gå på
pæle eller stokke, som var rammet ned i jorden. Folk gik simpelthen
på stokkene – ikke med stokkene.  

Præstegården ligger på vejen.
Og egentlig var den også den gamle kirkesti fra Rørkjær
til Hostrup.  

Og her kommer så forklaring nummer
to på navnet Æ Stoksti.
Stien gik nemlig over Hvirlå.
I gammel tid gik der en smal gangbro af træ over åen. Den blev benævnt
æ stok.
 

Præstegårdens brand var en hævn

I 1734 brændte præstegården. Det var
en lang lerklinet bygning. Med bygningen brændte alle kirkebøger.
Disse kunne have medvirket til at gøre denne artikel lidt nemmere at
skrive. Ilden menes at være påsat af en person, der ikke kunne lide
præsten Georg Eichel.

Denne præst var en meget dygtig og fremsynet
mand.

Han sørgede blandt andet for at hans
jord blev drænet. Dermed fik han større udbytte af sin jord.  

Bydammen

I den sydlige del af Hostrup
Byssens jord med den gamle bydam. Her kom byhyrden med kreaturerne
for at vande. Endnu i trediverne lå Bydammen
der. Den blev senere brugt som branddam.  

Det var også her på Byssens
jord
blev bygget en skole i 1876. Og det var skole helt til 1948.  

6 kroer i sognet

De må have været tørstige derude,
for på et tidspunkt var der seks kroer i sognet.

Hostrup Kro
er en af de ældste kroer, antagelig opført i slutningen af 1700 tallet.

Et kort over Hostrup
viser at pladsen foran kroen stadig var ubebygget.  

Nu var det ikke kun på kroen, at
sladderen og nyhederne blev udvekslet. Det foregik også på smedjen
og hos æ hjuler.  

Vi får også i Danske Atlas,
at vide, at tre åer gennemløber sognet. De har sikkert alle forbindelse
til Vidåen. Den første kommer fra Burkal Kirke
og går forbi Jejsing og Rørkjær.
Den anden kom fra Ravsted by
og går forbi præstegården. Den tredje kommer fra Hellevad Mølle
og flyder forbi Solvig.

Men hvad med Grønå,
hvis vand blev brugt til voldgraven omkring jagtslottet ved Lydersholm?  

Solvig

Store digearbejder har ikke kunnet dæmme
op for de katastrofer som sognet har måttet opleve. I midten af 1600
tallet lagde svenske tropper nærmest egnen øde.

Gårdene i Jejsing
har været fæstegårde. De fleste gårde hørte under Solvig,
nogle under Tønderhus og enkelte under Kogsbøl
syd for Visby.  

Solvig
hørte oprindelig til Højst Sogn.

Kigger vi tilbage i historien hedder
det sig: 

– Hertug Valdemar og hans søn Abel
Valdemarsøn pantsatte den 26.april i 1353 Bylderup Sogn til Marsken
Erik Halk.

Abel Valdemarsøn´s søn Erik Abelsøn
Ryd født ca. 1300 i Sønderjylland, har den 20. juni 1319 af Henneke
kaldet Moltke købt al den gods, som denne havde i Jejsing, Rørkær,
Hestholm og Tidsholm.
 

Godset går i arv i familien frem til
1495, hvor Mads Gjordsen driver den. Efter hans død overtager
datteren, Anna godset. Da hun var 7 år gammel blev hun forlovet
med Hans Pogovitz til Trøjborg.  

Nægtede at gifte sig med fæstemanden

Da hun blev voksen ville hun ikke ægte
sin fæstemand. Familien måtte betale Vedje Pogovitz
3.000 mark og bede om tilgivelse på et møde i Kolding.

Jomfru Anna
blev derefter forlovet med Axel Bonner.
Men ak, han døde før brylluppet. Hun giftede sig derefter med Erik
Nielsen Lange til Engelsholm.
Han døde dog i 1572.

Senere giftede hun sig med Albert
Galstyrt.
Hun beholdt Solvig.
Sønnen Erik Lange, der var en kendt guldmager
overtog gården.  

I 1586 solgte han godset til kongen for
5.800 rigsdaler. I skødet nævnes alle i Slogs Herreds
66 gårde. Heraf lå de 56 i Højst og Hostrup Sogne.

En måned senere mageskiftede kongen
med Torskov i Gram Herred.
Ejeren var Melchior Rantzau.
Han døde i 1589, og enken Dorothea Rantzau til til Kværnbek.
Hun valgte after mandens død at bo på Solvig.

Amtmanden i Tønder
administrerede gården fra 1597 til 1601. Derefter fortsatte familien
Rantzau
driften.  

Da bønderne klagede over hoveriet blev
godset udpagtet til amtmanden i Tønder
for en særlig afgift. I 1624 blev hoveriet afløst med en pengeafgift
på 629 Rigsdaler.

I 1624 blev Kogsbøl og Søndergårde
overdraget til Frederik Ahlefeld
og hans brødre. 

I 1693 solgte Frederik Ahlefeld
gården og godset til samtlige undersåtter for 4.400 Rigsdaler. Bønderne
blev hermed selv herremænd. De forpagtede gården til Johan Jessen
for 800 rigsdaler.

I 1706 købte hertugen gården tilbage
og i 1759 blev den bortforpagtet. 

Prins Joachim bliver ejer

Godsejer Johann Ludolph Outzen
født i Balum overtog godset, der således gik i arv, inden det
blev solgt til Schack – familien.  

Vi har stødt på 
familien Outzen fra Ballum i forbindelse med artiklerne om
”Bondefamilien fra Trøjborg og Købmandsfamilien Olufsen fra Tønder.
 

 I 1884 blev Solvig
solgt til Grev Otto Diedrich Schack,
amtmand i Tønder. Han efterfulgtes af sønnen Hans Schack.

Sammen med Schackenborg
overtog Prins Joachim i 1993, Solvig.  

Solvig Mølle

Solvig Mølle
var en af de ældste møller i hele landet. Mølle har i mindelige tider
hørt under Solvig. Antagelig har der på stedet allerede ligget
en vandmølle på stedet i det 12 århundrede. I 1924 solgte Grev
Schack
møllen til 30 lodsejere. Dermed standsede møllehjulet og
Arnå
blev reguleret.

Det flotte møllehus er fra 1770. Under
Solvig
var også en kro. Den blev skilt ud i 1791.  

Store Tønde

I 1481 hører man om et øde gods i
Hostrup Sogn (Hostorp)
kaldet Tønde.
Det tilhørte Eggert Ghortze,
som i 1484 købte det af abbed Claus
i Løgumkloster. 
 

En af de første fattiggårde i Hostrup

Der var masser af fattige i sognet. Og
meget tidlig som nogen af de første i Slesvig
– Holsten
fik man etableret fattiggård. Det var i 1819.

 På Nørretoften
en del af jorden blev købt af af Hostrup Sogns fattigkasse.  

Fattiggården blev kaldt for æ Armhus.  

 Livet i fattiggården skulle virke
afskrækkende. Instruksen var meget klar: 

  • Alle beskæftigelser og
    arbejder pålægges af opsynsmanden i huset, må 
    antages uden modsigelse, tro og så 
    godt som mulig udføres. Al skødesløs og lade revses af opsynsmanden
    og anholder med strenghed og alvor til virksomhed og flid.

 

Beboer afbrænder gården

I 1832 var der 32 personer, børn og
voksne på fattiggården. De der var arbejdsduelige hjalp til ude
i landbruget og inde ved husholdingen . 

Fattigforstanderen skulle få det hele
til at fungere. Han skulle sørge for, at de ikke flygtede, og han skulle
sørge for de syge.

Livet var hårdt. Man fik utilstrækkelig
kost og havde elendige boligforhold.  

I 1842 brændte gården. Det var en af
beboerne, der satte ild til gården, der blev bygget op igen.  

I 1700 tallet havde man også i
Hostrup Sogn
ansat en fattigfoged. Han skulle ikke hjælpe de fattige,
nej tværtimod.

De stakkels mennesker havde ingen ting
at leve af eller nogen sted at bo.

Det var mange fattige mennesker i sognet
før i tiden. Børn som forældrene ikke havde råd til at have hjemme,
blev sendt til dem, der får laveste bud, ville have dem i pleje. Det
var sognet, der skulle betale.  

Stakkels skæbner i sognet

En af skæbnerne var Marica Gregersen.
Hun var født i Solderup i 1800. Det skete, mens hendes forældre
opholdt sig i sognet som tiggere. Ingen ville hjælpe hende. Pastor
Lytzen
afviste hende, fordi hun var forsørgelsesberettiget. 
Hun blev fundet bevidstløs på vejen mellem Rørkær
og Jejsing. Hun blev bragt til Rørkær,
hvor hun døde dagen efter.  

En anden af egnes tiggere var Niels
Lund.
Han blev fundet ca. 1830, frosset ihjel. Hans kone Maren
Lund
vandrede derefter alene rundt og tiggede til føden. Hun døde
i Solderup i 1853.  

Skolen i Hostrup

Fru Dorothea von Rantzau
forærede en af sine piger en gård i Hostrup.
Pigen giftede sig med degnen, og her blev Hostrup Sogns
første skole oprettet.  

På den lille vej, Kirkevænget
ligger huset, hvor den gamle skole lå. Den blev bygget i 1799.  

Nu var det et godt job, at være degn
i Hostrup. Det skyldes et flot tilskud fra familien Rantzau.
Degnen Nis Nissen behøvede ikke at være fast lærer. Men han
drev derimod en tysk privatskole, der var godt besøgt af elever fra
omegnen.

Den gamle degne – bolig brændte i 1913.  

En del af lærerens løn blev betalt
af indehaveren af degnegården. Degnen skulle sørge for børnenes undervisning,
foruden at være kirkesanger. Så måtte man da håbe, at han kunne
synge.  

I 1920 blev pladsforholdene i skolen
i Hostrup for trange. 14 skolesøgende børn fra Fattiggården
skulle have undervisning.  

Et slot i Lydersholm

Egnen var dengang ret skovrig, men en
stor del blev brugt til diger i marsken. Hele 18.000 læs træ 
blev brugt til digebyggeri mellem Rudbøl og Vidding Herred.  

Der, hvor vi som unge kørte på 
udborede knallerter – sig det ikke til nogen – omkring
Lydersholm,
lå en gang et slot. Ja man tror det næppe.

Det var Hertug Hans den
Ældre,
bror til Christian den Tredje,
der byggede jagtslottet Grøngård.
Helt korrekt hed det Lusthus Thom Gronehagen.
Slottet blev lagt i en kunstig sø. Og det var bønderne i området,
der kom til at betale gildet. De blev pålagt en speciel afgift.

Efter hertugens død blev slottet sjældent
benyttet, og midt i 1600 tallet blev det lille kunstværk solgt til
nedbrydning.

Slottet var på tre etager og opført
af røde teglsten. Omfanget var på 16 gange 18 meter. Fire ottekantede
tårne var der også og taget på slottet var pyramideformet.  

En hellig kilde

I nærheden af Rørkjær
lå en brønd kaldet Hellig Kirke.
Det var en meget søgt lægedomskilde  

I Dansk Atlas (1781)
kan man læse følgende:

  • Vandet bruges især med
    Nytte i hidsige Febre

Men borgere fra Tønder
klagede over, at det overhovedet ikke hjalp på helbredet.

Men brønden eller kilden blev flittig
besøgt af syge og krøblinge.

Ved brønden stod en blok,
hvor man kunne lægge penge i, beregnet til de fattige i sognet.   

En borg syd for Rørkær 

I de såkaldte elhjemske enge syd for
Rørkjær
ligger den såkaldte Elhjelmvold,
en sandet banke. Efter sagnet skulle der her har ligget en borg,
Muurgruus.
Pæle og grave bestyrker rigtigheden af dette. Der findes
også spor af den brolagte vej, der har ført fra Rørkjær
hen til borgen.  

Præstefamilien Rigelsen

Vi skal følge en præst, Peder (Peter)
Rigelsen,
og som det senere vil blive fremhævet, så var han ud
af en større præstefamilie. Dengang havde man med at bruge det latisnke,
så de præster, vi senere i artiklen skal stifte bekendtskab med er
følgende: 

Richelius Nicolai (1539)

Petrus Richeli (1569)

Richelius Petri (1607)

Paulus Claudius (svigersøn) (1631)  

Men lad os lige kigge på arbejdspladsen
Hostrup Kirke.
Den anden arbejdsplads inde i Tønder,
kan du læse om i artiklen, Kristkirken i Tønder.  

En trold byggede kirken

Hostrup Kirke
er en meget gammel kirke – fra omkring 1130. Andre kilder fastslår,
at den er fra 1198. Den er viet til Maria Magdalene, S. Laurentius
og S. Andreas.
Men efter en overlevering skulle den også være
viet til S. Jacob.  

Ifølge sagnet er kirken bygget af en
trold. Denne lovede at hjælpe bygmesteren mod at denne fandt ud af,
had den hed.  

I 1298 nævnes en præst ved kirken,
men senere i middelalderen havde den fælles præst med Højst. Slesvig
– bispen
bestemte dog i 1506, at hver kirke skulle have hver sin
præst, valgt af menigheden.

Ved reformationen kom kirken under landsherren.
Fra 1544 var det Hertug Hans.
Efter dennes død under de gottorpske hertuger og herefter 1713 –
21 til kongen. Menighedens valgret blev dog til en vis grad bevaret.  

Kirken ligger nogenlunde midt i sognet.
Kirkegården var omgivet af en kløvstensmur i nord og de andre sider
af jordvolde, som udvendig var beklædt med kløvede sten.

I 1637 købtes der 1.300 mursten til
kirkegårdsporten.  

Lynet ramte kirken

Kirken består af apsis, kor og skib
fra omkring 1200 – 75, et tårn i vest, hvis underste etage stammer
fra gotisk tid og i syd et våbenhus, som vel i hovedsagen stammer fra
1862.  

Ifølge Højst Kirkebog
brændte Hostrups kirketårn efter et lynnedslag natten mellem
den 11. og 12. september 1650. Det faldene tårn slog tagsten itu fra
karnhuset (våbenhuset).
Tårnet har formentlig været kronet af
et spir.

Vindfløjen over tårnets vestgavl har
fane med årstallet 1757. Sidealterbordene er fra 1556, og alterklædet
er i 1668 skænket af Hans Clausen til Solvig. 

Brand i 1860

I 1860 havde degnen glemt at slukke alterlyset,
inden han gik hjem. Forbipasserende havde godt nok set et lysglimt derinde
fra kirken. Men de turde ikke, at få derind, fordi de troede,
at det spøgte.

Da man endelig vovede sig derind, var
altertavlen og prædikestolen ødelagt. Altertavlen, der kom op efter
branden blev i 1927 kasseret af Nationalmuseet,
da man restaurerede kirken. Altertavlen lå mange år oppe på kirkens
loft. Men man tog det ned, og anbragte det i tårnrummet.   

Tårnet blev ikke bygget op igen

Tårnet blev bygget i 1400 tallet. Det
menes, at have været 8 meter højt. Tårnet blev ikke bygget op igen.
Det skyldtes sikkert fattigdom dengang på grund af de mange krige.  

Messehagel blev anskaffet i 1645 til
160 mrk. og betalt godvilligt
af sognets indbyggere. Den nuværende prædikestol er fra 1862 – 63.
i dagbogen senere omtales imidlertid en prædikestol som sognets beboere
sparede sammen til.  

Åbenbart har mon også i denne kirke
kunne købe sig til en god plads. Således omtales en stol Ein Buhr
oder Gesitz
i 1726 som tilhørende Hans Haustedt i Jejsing.

Der eksisterer faktisk et stolestaderegister
fra kirken fra 1726.  

Bødewadt
fra Tønder har også haft sin gang her i kirken, som i så mange
andre kirker. Deres tømrerarbejde var velkendt og respekteret.

Det tidligere smukke altersæt fra 1592
gik til grunde ved degneboligens brand i 1913.  

På alterstagerne står der Til
minde om Jfr. Laurette Rasch 1860.

De to par er henholdsvis 64 cm og 49 cm høje. Kun de sidste er i brug.  

Klokker og orgel

Orgelet er bygget op af Frobenius
med
syv stemmer. Men orgelfacaden er fra 1635. Og der findes også
rester af et orgel fra Ribe Domkirke
(indtil 1843 – 44 ).  

Der findes to store præstemalerier i
kirken. Den ene er Paulus Claudius
i 28 år sognepræst i Hostrup.
Den anden – en vi hører om lidt senere, Johannes Mauritius
sognepræst i Hostrup og Tønder.  

Ja så har kirken øjensynlig udlejet
ligklæder med lagener. Dette omtales første gang i regnskaberne i
1680.  

Klokkerne er fra 1790, støbt i Lübeck,
men også i 1644 omtales klokker og i 1779 nævnes en transport af klokker
til og fra Rendsborg.  

10 rigsdaler for at blive begravet
i kirken

Den 21. februar 1752 fik Las Petersen
St. Tønde (Store Tønder)
efter ansøgning amtmandens tilladelse til for sig og sine arvinger
at indrette og vedligeholde en begravelse under kirkegulvet mellem mands
– og kvindestolene. For dette blev der betalt 10 rdl. Således denne
begravelse som andre tilhørende gården Solvig
samt præsterne, sløjfedes ved den store renovering i 1862. Rester
af murede begravelser blev fundet under restaureringen i 1956.  

Enken ville ikke betale

Nu gik det ikke altid lige godt, hvis
man skulle begraves i kirken. I 1733 døde Andreas Nissen, Store
Tønde.
Da man skulle have kisten ind i kirken, var den så stor,
at man skulle hugge en del af muren væk og fjerne nogle af bænkene,
for at få den ind.

Kirken ville have at enken skulle betale
for dette. Men det havde hun nu ikke i sinde. Hun forklarede, at
Store Tønde
havde foræret kirken lysekrone og meget andet. Omkring
12 stolestader i kirken tilhørte Store Tønde.  

En undtagelse

I 1805 blev begravelserne i kirken forbudt.
Den sidste, der blev begravet var hustru til Johan Outzen, Solvig,
der døde i 1828. Selv om det var forbudt, havde Pastor Høck
forhørt sig ved de kirkelige myndigheder. Der havde man ingen betænkeligheder
ved at omgå loven. Man skulle bare sørge for, at graven blev godt
tilkastet med jord.  

Tag dog mere tøj på

Omkring 1860 fik man lidt varme i kirken.
En kakkelovn blev sat op i den nordøstlige del af kirkeskibet, foran
kvindesiden. Det var dog meget modstand fra befolkningen. Man mente,
at folk bare kunne tage mere tøj på, når der var koldt.

Kakkelovnen kunne dog næppe varme hele
kirkerummet op. I 1923 blev der indlagt et andet varmesystem.  
 

Brug ikke plastikmaling

I mange år var kirken hvidklaket. For
nogle år siden fik man så den geniale
ide, at male den med plastikmaling. Og det skal man ikke gøre. Resultatet
blev, at kirken ikke kunne ånde.
Som følge heraf blev det meget fugtigt inde i kirken.

Så måtte man i gang med at skrabe
al maling af igen og kalke igen.  

I dag er det vel plads til cirka 200
i kirken. Dengang i 1700 tallet kunne der være 400. Bænkene stod tættere.  

Inddelingen på 
kirkegården

Fra gammel tid blev man begravet efter
den rækkefølge, hvor landsbyerne lå i sognet. På Hostrup Kirkegård
lå dem fra Rørkær og Tidsholm
begravet mod vest. Derefter kom dem fra Jejsing,
så dem fra Hostrup og længst mod øst lå dem fra Solderup.
Mod nordøst havde Bimpel en gravplads.  

Betaling for eftermælet

Præsten var bestilt til at holde talen
ved begravelsen. Og det var pengebeløbet, der afgjorde hvor lang denne
tale, skulle være.

Et trækors viste, hvor den sidste var
begravet. Senere blev disse kors lavet af smeden, hvis man da havde
råd.

Efterhånden begyndte man at sætte sten
op på gravene. De ældste sten på Hostrup Kirkegård
er fra begyndelsen af 1800 tallet.  

Dagbogen begynder i 1540

Og så er vi nået til den omtalte
dagbog fra præstefamilien:  

I 1540 efter at regnskabet for Hostrup
Kirke
var aflagt, beordrede amtmanden i Tønder Godsle Rantzau
det nedbrændte præstenkehus ombygge.  

Den 28.april 1553 døde den velbyrdige
matrone Fru Belke Holdt til Tønder.
 

Den 17. november 1572 døde på 
Solvig
den højtædle Hr. Erik Lange den
Ældre,
arveherre til Solvig
og Engelsholm. Jeg skrev en kort mindetale over ham, indeholdene
hans levnedsløb, som jeg i 1578 læste op ved Præstesynoden
og som endnu findes i mit bibliotek.  

Tønder i brand

Den 29. september 1581. Natten efter
St. Mikkelsdag,
mellem lørdag og søndag er store dele af Tønder
nedbrændt. Det skete i den vestlige del ned mod Torvet.
På den søndre side af gaden fra Peter Lavrens hus,
som hans mor lod bygge indtil Jannikes Gade,
er kun to huse blevet reddet. Det ene var det hus, hvor Anders
Hinrichsen
boede. Og delvis var Peter Matzens
hus uskadt, dog er den ene kvist brændt. Han lovede folk øl, hvis
de hjalp med at forhindre ilden i at angribe sit hus.  

På den nordlige side af Jacob
Vits
hus til Torvet langs gaden er ikke et eneste hus tilbage.
Deriblandt er også min svigerfars hus nedbrændt.

Man mener, at ilden er begyndt i Negels
Holdensens
stald. Det er den forrige borgmester. Tjenestepigen er
løbet bort, og hendes husbond levede ikke længe  efter denne
katastrofe. Hans hustru solgte sit hus til den ærbare Peter Holst,
og flyttede til Husum.  

Den 2. august 1585 klokken 4 om eftermiddagen
er den ærværdige Hr. Jørgen Petersen, pastor og provst
i Tønder rolig og kristelig hensovet i min og flere fromme folks
nærværelse.  

Ulvegade brænder

Den 29. juli 1586 klokken 5 henimod aften
er Ulvegaden i Tønder
og hele pladsen Hinter den Stellen,
lige som husfogedens hus og hele gaden som lå vest for porten, brændt.

1592 Amtmand Otto van Qualens
søn, som kun var barn er blevet begravet i Tønder.
Drengens begravelse fandt sted onsdag i den stille uge. Dette var den
første prædiken i den ny kirke. Talen holdtes af Hr. Anders Thomsen,
vores præst. Den anden prædiken holdtes ved den dydsirede Matrone
Catharine, den fornemme Borger udi Tønder Hr. Peter Laurensens
Ægtehustrus Begravelse.
 

Jomfru Rantzau begraves

Den 24. april 1592 døde den højædle
Jomfru Dorothea Rantzau,
den højædle Hr. Benedicti Rantzovii
(Bendix Rantzau til Møgeltønder, søn af Christopher Rantzau) Herre
til Store Tønder,
hans datter, prydet med stor fromhed, godhed
og sædernes renhed, ligesom hun af alle berømmedes for sjældne dyder
og åndens gaver.

I sin sidste dødskamp formanede hun,
moden trods sine unge år, sin far på sømmelig og prydelig vis
til gudsfrygt, retfærdighed, billighed og nåde mod hans undergivne.

Hun bad ham ikke at straffe hans undergivne,
der kun havde forsynet sig i ringe grad  med den spanske kappe,
mindre de vare dømte til Døden.

Hun blev begravet i Møgeltønder
Kirke.
 

Ægteskabsdjævlen i Hostrup

Den 7. juli 1592 har Laurens Frellesen
´s hustru, Mette i Hostrup Sogn

født et barn. Det var en lille pige af gruelig Skabning.
Barnet var dødfødt.

Fra den tid førte Laurens
et forargeligt liv med sin hustru og dennes mor. Banderi, råb og skrig
var ikke usædvanligt i huset. 

In summa
Ægteskabsdjævlen Asmodeus havde der sin største Lyst.
 

Den 17. januar 1593 døde Andreas
Petersen
født i Emmerschede,
min gode svigersøn, der elskede fromhed, retfærdighed og retskaffenhed.
Han havde levet i ægteskab med min datter Kierstina
i 31 uger og 4 dage.  

Samme dag døde om eftermiddagen mellem
3 og 4 i en alder af 35 år, Hr. Thomas Petersen,
Guds ords forkynder i Burkal.  

Den 27. februar 1593 er Andreas Lassen,
den fornemste borger i byen Tønder,
en from og god mand, hensovet i den sande Tro og sikker Erkendelse
af sine Synder.
 

Den Store vandflod 1593

Juleaften 1593 kom den store Vandflod.
Den ramte Husum, Friesland, Tønder, Ribe
og andre steder langs kysten.

Hostrup Sogn
mistede Nis Jepsen og hans søn fra Jejsing.
De ville ved højlys dag ride til Tønder,
men druknede.

Den ædle og ærbare og dydsirede
Fru Dorothea Rantzau,
enke til Solvig,
havde juleaften været i Tønder i egne
Ærinder.
Men på grund af vejrets beskaffenhed måtte hun blive
Tønderhus.

Min vogn var på samme tid i
Tønder.
Men min karl måtte overnatte i byen.

Mange heste, køer, svin, får og føl
blev offer for Vandfloden og kom drivende til Tønder og Hostrup
Sogn.
 

1593. Den ærbare Dorothea Rantzau
har skænket en ny alterkalk til kirken i Hostrup.
Den blev brugt af mig, Petrus Rigelius,
juledag 1593.  

Den gamle Rantzau dør 

Den 18. marts 1596 døde blidt og roligt
den højædle og nådige herre Christophorus Rantzowius, fordum Herre
til Quarnbek udi Kiel, fader til de ved deres Lærdom og Dyd, velbekjendte
Brødre Benedict Rantzowius, Christophorus Rantzovius, nu Herre til
Quarnbek og Georgius Rantzovius, samt Fru Dorothea Rantzau udi Solvig,
som hele Familiens Senior, i sin Alders 93. Aar og blev jordet med Hæder
i sin Begravelse i Kiel den 7. April.
 

Den mislykkede hængning

1598 Ludde Jensen,
som bor i Blesborg og født i Kraulund er blevet forsøgt
hængt i Draved Skov. I sine unge år huggede han armen af sin
far. Nu har han så hugget en masse træ i skoven og antændt det
fyrstelige Vogterhus.
 

Mandag den 19. juni fik skarpretteren
sine to fingre klemt mellem Galgestolpen og Strikken.
Han lod tyven hænge så længe, at han troede at forbryderen var død.

Skarpretteren måtte skære snoren over,
for at få sine fingre ud. Komplikationer opstod, fordi skarpretteren
var fuld.

Da forbryderen faldt ned rejste han sig
meget overraskende igen.

Torsdag den 22. juni blev han igen hængt.
Galgen var hejst samme sted, hvor mistænkte havde afbrændt den
fyrstelige vagt.
 

35
år i Hostrup Kirke

Den 19. maj 1600 blev Kai Hansen
fra Aabenraa gift med sin dydige hustru, Kierstine
i Lübeck.  

Den 14. marts 1601 blev Tønder
dækket af en gruelig røgsky eller røg. Man kunne slet ikke se ben
udefra. Hvad den kjære Gud har villet tilkjendegive hermed, vil
Tiden vise.
 

Den 17. maj om morgenen klokken 7 er
Henrik Willemsen,
den fornemste og rigeste borger i byen Tønder
kristelig hensovet i Herren
og begravet i kirken foran koret på den søndre side.Han er den første,
som blev begravet i den nye hvælvende Grav.  

Den 21. marts 1601 er Jacob Vitt,
en fornem borger i Tønder,
min synderlig gode ven, med stor højtidelighed og med et stort
følge ført til sit hvilested.  

Den 16. marts 1603 er min salig fader,
Peder Rigelsen,
som i 35 år har forkyndt Guds ord i Hostrup
Kirke,
hensovet mellem klokken 9 og 10 i en alder af 66 år. 

Den 25. juli 1606 er jeg, Peder Rigelsen
blevet ordineret i Slesvig af M. Fabricius.
Otte dage senere blev jeg introduceret af provsten i Tønder, Dr.
Johannes Mauritius.
 

Den 25. oktober 1608 er min kære mor,
Maryne Peters
salig hensovet i en alder af 60 år. Hun havde levet
i ægteskab med min far i 34 år.  

Præsten bæiver gift

Den 22. januar 1609 stod mit, Peder
Rigelsens
bryllup i Tønder i Christian Johansens
hus med Margreta Fryddesdatter.  

I 1611 har samtlige indbyggere i Hostrup
Sogn
foræret kirken en ny prædikestol. Hver indbygger har efter
evne givet 160 Mark Lybsk, selv Boelsmænd og Kådnere.

Den første prædiken på den nye
stol, blev afholdt af mig, Peder Rigelsen.
Det var Skærtorsdag den 21. marts.  

Den 1. januar 1611 blev min datter ved
navn Marina født klokken 1 om eftermiddagen. Gud styrke Moder
og barn.  

11 mennesker drukner i Sæd 

Den 1. december 1615 er Vandfloden
brudt ind omtrent klokken 2 om eftermiddagen. Den har medført store
skader mange steder.

I Rørkær
har den anrettet mange store skader. Peter Ouerdebeck og Michael
Hansen
er blevet skyllet ud af deres huse. Vandet stod to alen over
deres hø i laderne. Indbyggerne i Sæd
led også stor skade. Her druknede i alt 11 personer, heriblandt en
kone, der netop havde været i kirke.

Meget vraggods blev skyllet op i sognet 

Den 15. oktober 1624 er vor salige amtmand
Hans von der Wisch
Tønderhus
blevet begravet i kirken i Tønder.  

Den 20. oktober 1631 blev min datter
Marie
gift med Tyge Jebsen.  

Præsten syg på 
prædikestolen

Den 9. februar 1634 blev Hr. Johannes
Mauritius
i Tønder syg på prædikestolen. Kun med møje
og besvær kom han ned af den. Han lagde sig straks til sengs. I de
følgende 8 dage blev han hver dag svagere og svagere. Natten mellem
lørdag og søndag hensov han i Herren og mange gode folks nærværelse
i en alder af 74 år. Han blev begravet i Løgum.  

Brand i præstegården

Den 6. april 1672 skød Johan
Henrich Vogt
en købmand ihjel i Stockholm.
Det gjorde han for at tage hans penge. Han blev derfor hashugget og
hans hoved blev sat på en pæl. Hans far var den berømte astronom
i Stade. 

Den 20. september 1691, på hvilken
dag min salig hr. Broder ( Claus Lorentzen, præst)
blev kaldt til Stepping og Fryrup Sogne,
døde om natten og blev begravet 4. oktober.

Fire år før blev han gift med Ingeborg
Nisdatter.
Han er den femte bror af seks præster, der er død.
Jeg er den eneste, der lever endnu takket være Guds naadige Godhed.
 

Den 6. februar 1693 er min svoger,
Hr. Jacob Caspergaard
i Starup
afgået ved døden. 

Den 12. oktober 1698 var min salig broders 
Hr. Karstens (Christian Lorentzen)
datters bryllup i Ulkebøl med Hr. Johan Krag (Johan Knudsen
Krag),
præst i Hørup.
Dagen efter nedbrændte den skønne præstegård i Ulkebøl,
som min salig broder, havde ladet bygge.

Selv mistede jeg og min hustru ved den
lejlighed, to Rejsekapper, Hestedækkener, et Sølvbelte og andet
mistede vi i denne ulykkelige Ildebrand.
 

Kilde:
Se

Litteratur Sønderjylland (under udarbejdelse)

Litteratur Tønder 

Hvis du vil vide mere:
Læs

Ahlefeldt og Søgård (under Aabenraa)

Syd for Aabenraa (under Aabenraa)

Mennesker syd for Aabenraa (under Aabenraa)

Kongerigske enklaver (under Sønderjylland)

Hertugen af Tønder

Møgeltønder – dengang

Møgeltønders historie

Schackenborg i Møgeltønder

Trøjborg Slot – nord for Tønder

Tønder Kristkirke

Tønderhus, slot, borg og fæstning

Tøndermarsken

Tøndermarsken 2

Tøndermarsken – under vand

Åndens folk i Tønder

Bondeslægten fra Trøjborg

Bondeslægten fra Trøjborg – 
endnu mere

Købmandsfamilien Olufsen Tønder


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder