Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder

Bondeslægten fra Trøjborg – endnu mere

April 5, 2010

Her er så 
artikel nr. 3 om Trøjborg. Det kan undre at Knudsen lod slottet nedrive.
Vi følger Chresten Kold og hans arbejde i Forballum, samt den berømte
forfatter Jacob Knudsen og hans far til både Askov, Mellerup, Aggersborg
og Birkerød. I vores research støder vi pludselig på
slægtsnavnet Mærsk. Er Knudsen slægten langt ude i familie med Knudsen
– slægten? Pludselig kommer Trøjborg tilbage til kongehuset. Grevinde
Schack fra Schackenborg arver Trøjborg, og prins Joachim overtager
det.
 

Dette er den tredje artikel om Trøjborg
og dens beboere. I forhold til artiklen Bondeslægten fra Trøjborg
vil det være nogle gentagelser, for at denne artikel kan læses som
en selvstændig artikel.  

Rantzau
– slægten skamroses

Slottet Trøjborg
som var det andet slot på stedet var et solidt slot. Ellers havde det
nok ikke stået i mere end 300 år. Godsets bønder følte sig forurettet
og en kongelig reprimande pålagde Peter Rantzau
om at behandle bønderne ordentlig.

Men læs her, hvad Valdemar Rørdam
skrev om en anden Rantzau som var herre på Trøjborg: 

  • Daniel Rantzau med det
    ædle Snille. Danmarks tro Tjener, har været død i Aarhundreder, men
    han lever endnu. Og hans Sind lver i ny slægter, hvis ukronede Vaabenskjold
    er den stærke Arm og det brændende Hjerte: Vi tjener.

 

Selv om navnet Rantzau
bliver lovprist i den nok mest kendte nationalsang
på egnen For en fremmed barsk og fattig,
så var det sikkert ikke mange bønder dengang, der ville skrive under
på en lovprisning af slægten Rantzau.  

Overtager slot og fæstemø 

Daniel Rantzau
fandt heltedøden. Hans bor, Peter
arvede både Trøjborg og hans fæstemø, den holstenske adelsfrøken
Katherina von Dahm.
 

Efter reformationen blev Trøjborg
igen inddraget under kronen. Kongen indsatte nu sine adelsmænd som
lensmænd. Det var som regel holstenere. De var vant til at behandle
bønderne hårde. Bønderne skulle: 

  • age møg i 3 dage
  • pløje i 2 dage
  • meje i 4 dage
  • skære i 4 dage
  • ”gøre hø” i 4 dage
  • gøre en kort
    Ægt på 4 mil
  • gøre en lang
    Ægt enten til Flensborg, Haderslev eller Ribe.

 

Christian den Tredje
befalede også at Trøjborgs
bønder i 1554 skulle arbejde på graven ved Riberhus.  

Den værste i familien

Da Peter
døde overtog Godske Rantzau
driften, og han var endnu værre. I 1644 forsøgte svenskerne forgæves
at erobre slottet.  
 

Det flotte slot

Det virker i dag fuldstændig meningsløst
at slottet skulle nedbrydes.  

Slottet var firfløjet opført af røde
mursten med enkeltheder af sandsten. De fire fløje var lige store og
i gårdens hjørner stod trappetårne, foroven afsluttet med pyntelige
kugler og etagespir.

Nord – og sydfløjen havde
svungne
sandstens udsmykkede gavle. Fra hvis afsatser 16 sandstensløver
med våbenskjolde mellem portene skuede over landskabet.

Porten i nordfløjen var prydret med
en vældig portal ligeledes af sandsten. Den var efter tidens skik forsynet
med en indskrift på plattysk. .

Direkte og på latin henvender det
sig derpå til bygherren, som det formaner til ikke i sin iver
efter at samle sig skatte at glemme, at døden har bud til alle, store
som små.

Mange af bygherrerne dengang var stillet
over for det vanskelige valg. Skulle de flytte deres borge eller lade
deres borge eller lade blive liggende, hvor de lå. Rantzau
valgte at bygge oven over den gamle borg.  

Den dominerende bygning i den ældste
borg må have været et firkantet tårn på 13 gange 13 meter og med
næsten 4 meter tykke teglstensmure.  Hovedtårnet ved Kalø
Slotsruin har samme dimensioner.

Det ældste Trøjborg
var bygget på en kunstig ø omgivet af en kunstig grav. Det hele var
anlagt i sumpet terræn.  

Der måtte piloteres, da det nye slot
skulle bygges. Borgen var tænkt som et vandslot. For at slette resterne
af øerne hævede man vandspejlet.  

Slægtskab med købmandsfamilien Olufsen

Kigger man på diverse anetavler
for at finde ud af familiernes indbyrdes sammensætninger møder man
overraskende sammenfald. Vi har under artiklen Købmandsslægten
Olufsen
beskrevet et sammenfald mellem denne slægt og så Knudsen
– slægten.
 

Er Kunudsen i familie med Mærsk?

Men kigger man på Gydes
familie dukker endnu en overraskelse frem. Vi møder slægtsnavnet
Mærsk.
Vi ser denne slægt tilbage fra 1660. Her møder vi Maren
Christensdatter Mærsk.
Havde vi haft mere tid, kunne vi måske
spore den endnu længere tilbage. A.P. Møllers
farmor Kiersten Pedersdatter Mærsk
levede i området fra 1808 – 1875. Navnet er præget af områdets
særegne marsklandskab, og kan spores tilbage til begyndelsen af 1600tallet.

Men vi kan hermed fastslå, at en af
Danmarks mægtigste mænd, A.P. Møller

på moderens side er i familie med Knudsen
– slægten.
 

Gyde
– et godt parti

Maren og Chresten Knudsen
tog fra Rejsby som nygifte til Ribe.
Deres ældste søn Knud Lausten Knudsen
måtte fri tre gange før den rigeste pige på egnen endelige sagde
ja. Hendes far var ikke vild med Knud.
Denne besøgte Hans Ocksens
gård i Forballum

Her traf han Gyde Ocksen.
Egnens rigeste pige. Hun så tilmed også godt ud.

Den tredje gang hun afslog Knuds frieri
fortrød hun. Karlen blev sendt afsted og nåede ham ved Brede
Å.
 

Hun arvede ikke mindre end seks gårde
og en tønde guld (100.000 dl.). Det sidste var noget man påstod på
egnen.  

En vækkelse i Forballum

 
Knuds
yngre bror Jens kom til Forballum og arbejdede
under sin bror. Han boede i karlekammeret og også han var meget interesseret
i Kristian Kolds tanker og ideer. Knudsen
havde søgt efter en privatlærer til deres børn.  

Chresten Kold (1816
– 1870)
var født i Thisted.
Han var blandt andet i Lilleasien
som missionær. Han vendte hjem og blev huslærer hos Knud L. Knudsen
og Niels Andersen Hansen i Forballum.

Det var præsten i Mjolden sogn, Ludvig
Daniel Hass,
der skaffede Kold
jobbet. Denne Hass var egentlig den første grundtvigianske lærer
i Sønderjylland.  

Nu var det ikke alle, der var lige begejstret
for Kolds pædagogik . Han fik en sag på halsen  fra myndighedernes
side. Både ham og Grundtvig
var enige om, at den megen terapi og udenadslære var udtryk for vanetænkning,
præstehovmod og indskrænkethed. 

Myndighederne påbød Kold
at han skulle undervise efter Balles
lærebog. Men han brugte den kun som forlæg, og afskar sig dermed enhver
ansættelse i det offentlige skolevæsen på livstid.  

I mange år var hjemmet i Forballum
et åndeligt centrum for hele Vestslesvig.
Om aftenen samledes egnes unge til sang, foredrag og oplæsning. Den
nationale og kristne vækkelse foregik herude vest på.  

En ny undervisningsform

Kristian (Christen) Kold
fandt ud af, at Knudsens børn ikke fik meget ud af, at skulle
lære biskop Balles lærerbog udenad. I stedet for begyndte han,
at fortælle bibelhistorien som en slags eventyr. Hans forsøgsvirksomhed
gav pote. Han andre og ikke mindst børnene kunne hurtig se resultaterne.  

Her i Forballum
i Mjolden Sogn med dens 430 indbyggere og 85 hustande var
Kold
blevet lidt af et trækplaster. Det var Kolds
undervisningsmæssige opdagelse der var så banebrydende. Og selv om
Knud L. Knudsen
og ham på et tidspunkt blev uenige, så Kold
måtte flytte ind hos naboen, så støttede han Kold
hele vejen.

Og det var mest hos Knud og Godskes
barn Maren man kunne se de største resultater.  

En slags aftenskole blev etableret i
det lille samfund. Fra 1840 kunne 15 unge bønderkarle deltage. I forvejen
underviste Kold både Knudsens
og naboernes skolebørn, og denne undervisning fortsatte senere på
Trøjborg.

Kold
fik hjælp under møderne af Knud L. Knudsens
søn Jens Lassen Knudsen. Han sang blandt andet fra det grundtvigske
sanghefte Danske Samfund med sin smukke sangstemme.

Denne Jens Lassen Knudsen
er far til den berømte digter, Jacob Knudsen.  

Rødding Højskole

Denne vækkelse førte til oprettelse
af Danmarks første folkehøjskole i Rødding
i 1844. Blandt stifterne var selvfølgelig Knud Knudsen.

Ja, Christen Kold
var nærmest adopteret ind hos familien Knudsen.
Og havde det ikke lige været for denne familie, havde vi sikkert ikke
haft en Christen Kold.  

Knudsen overtager Trøjborg

K.L. Knudsen
var også fortaler for bønderne. Det resulterede blandt andet i en
aktion sammen med andre bønder, hvor man besatte Tønder.
Han måtte senere flygte til Kongeriget.  

I 1851 købte K.L. Knudsen Trøjborg
under en auktion for 770.200 rbdl.

Mellem 1848 og 1864 var Knud Lausten
Knudsen Vestslesvigs
ukronede konge. Danskheden betød meget for
ham. Han var talsmand for frihed på alle åndelige områder. Han var
modstander af regeringens forsøg på indførelse af dansk skole –
og kirkesprog , hvor befolkningen var generelt tysktalende. Han mente
at enhver frit skulle leve sit nationale liv.  

Ingen herremandsnykker

En af grundene til at Trøjborg
blev revet ned, var at hans sønner ikke skulle få herremandsnykker.
Han tilbød dog også hele komplekset til staten og sagde ved denne
lejlighed: 

  • Skulle regeringen ikke
    finde anledning til at modtage denne gamle hovedbygning , er det ikke
    levnet mig andet valg end at nedbryde den for at den ikke skal stå 
    som en faretruende og for egnen vansirende ruin.

 

Tilbuddet blev dog ikke modtaget. Men
den kendte politiker og minister P.G. Bang
var dog positiv. Han mente sagtens, at der kunne bo 50 seminarister
på slottet. Og det var godt for moralen, at de kunne befinde sig på
uddannelsesstedet.   

Skøn over slottet

Det ville efter Bangs
skøn kun koste 15.000 rbdl. At istandsætte hovedbygningen. Det ville
koste det dobbelte, for at etablere et nyt byggeri.

Bang
gav en meget detaljeret beskrivelse af bygningen. Man kan ud fra den
sagtens forestille sig, hvordan det hele så ud.  

Dengang anså man det ikke for en
statsopgave, at sikre Trøjborg Slots
fremtid. Man ville heller ikke sikre det for den sum, som Bang
nævnte.  

Som indenrigsminister og minister for
Slesvig
indtil juli 1851 havde F.F. Tillisch
modtaget Knudsens tilbud. To gange blev sagen behandlet, men
tilbudet fandt man ikke egnet til et seminarium.  

 Men seminarie – sagen  trak
ud. Tre – års krigen kom, og spørgsmålet om et seminarium blev
politisk.  Først i 1858 kunne Tønder Seminarium
åbne som dansksproget seminarium. 

Et slot rives ned

Knudsen
udsatte nedrivningsplanerne. Men i 1854 tog han fat. Men da en af broerne
brød sammen under nedrivningen blev lidt af Trøjborg
stående. 

Det må have været mærkeligt.
Slottet stod der endnu – firlænget med fire hjørnetårne, og
en pragtfuld port ind til gården. Her kunne en firspand akkurat vende.
I hundehullet under borggraven sad endnu de fastmurede jernlænker til
for og hånd.

I slotskapellet var alteret det samme
som Katharina von Dam havde knælet for. I Riddersalen sad vældige
hjortehorn og råbukke af dyr, som Peder Rantzau
havde fældet. Hans og hans hustrus våben prydede de hollandske plader
omkring kaminerne. Alle opholdsrummene stod med billeder og møbler
uforandret siden 1580.  

Det ville også have været en stor
økonomisk belastning at vedligeholde slottet. Fæstebønderne var der
ikke mere, så billig arbejdskraft måtte Knudsen
se bort fra.  
 

De vilde børn på 
Trøjborg

Der var mange børn og det var ikke stille
børn. Kristian Kold havde rigelig at se til. Her var også en
Sven, Knud og Valdemar.

Knud
blev lektor på Kathedralskolen i Ribe.
Han var kendt under navnet Knud Bisp.
Han havde en god sangstemme, men også et godt sug.  

Den farlige leg

To af drengene Harald
og Gudmund manglede hvert et øje, mens de var små. En yndet
leg på Trøjborg var at kigge gennem nøglehullet og stikke
en strikkepind igennem for at se, om der var nogen på den enden side.
Ja og så gik det galt.

Engang mødte Harald
en ven, som mente, at det måtte være svært kun at have et øje. Hertil
svarede Harald: Jeg ser mere med mit ene
øje end du med dine to.
Og så stillede han sig foran vennen og
sagde: Hvor mange øjne ser du nu? Jeg ser to.  

Fra Knudsen til Frøfirma

En af sønnerne Hans Aagesen (Ochsen
eller Oksen)
overtog Trøjborg
efter K.L. Knudsens  død i 1866. I 1906 solgte han stedet
til Boy Høyer fra Tornumgård.
Han overlod det i 1927 til Statens Jordlovsudvalg,
der udtsykkede en del af jordene til husmandsbrug. Hovedparcellen solgtes
i 1951 til Hans Hinrichsen,
der i 1962 afstod det til frøfirmaet Chr. Olsen.  

En biskop og en Holberg
– skuespiller

Vi hørte i første artikel, at Jens
Lassen Knudsen
læste til præst. Jens
og hans kone Nanna F.A. Boisen
fik sønnen, Jacob. Det var den berømte forfatter Jacob Knudsen.

Boisen
slægten stammede fra Emmerlev,
hvor Geske Marie og Boy Hansen
efter at have båret fire børnekister til kirkegården fik en levedygtig
dreng. Deres femte barn, Peter Outzen Boysen
blev en kendt biskop på Lolland.
Han var Jacob Knudsens oldefar.

Og en bror til forfatteren Jacob Knudsen
var den gudsbenådede, Holberg –
skuespiller, Lars Nannestad Knudsen.
 

Ville indstille til Nobel
– pris

Kollegaer til Jacob Knudsen
ville indstille ham til Nobel –
prisen
Han blev født på Rødding Højskole
i 1858. Kold havde sat gang i Jacobs
far, så denne tog en teologisk eksamen. Forældrene var dog bestemt
ikke enige i den beslutning. Jacobs
far blev kandidat i 1852 og mødte en række centrale figurer, blandt
andet selveste Grundtvig. Som 32 årig og nygift begyndte
Jens Lassen Knudsen
som lærer på Rødding Højskole.  

Præst i Aggersborg

Jens Lassen Knudsen
søgte et præstekald i Aggersborg
i Hanherred. Det var ikke uden betænkelighed, for han var meget
optaget af Kierkegaards opgør med kirken som offentlig institution.

Jacob
boede her fra han var 6 til 14 år. Egnen var kirkefremmed og præstefamilien
levede egentlig et isoleret liv. Jacob
blev undervist derhjemme. Inden for fag som dansk, læsning og skrivning
skulle der efter faderens synspunkter være absolut lydighed. Men i
fagene Danmarks – og bibelhistorie var der absolut frihed. Faderen
mente, at denne pædagogik skulle modvirke rastløshed og angst i tilværelsen
samt styrke viljen og livsmodet.  

Askov Højskole

I 1872 blev Jens Lassen Knudsen
sognepræst i Lejrskov – Jordrup
i nærheden af Kolding. Her lå Askov Højskole,
som var flagskibet i den bevægelse, der gik tabt, da Rødding
blev preussisk i 1864.  

Jacob
deltog i undervisningen på Askov Højskole.
I 1875 blev han sendt til København
på studenterkursus. Hurtig fik han også en teologisk embedseksamen.
Egentlig ville han have været filosof, men karaktererne rakte ikke
til det. Men studierne sagde ham heller ikke noget. Ikke engang en
Georg Brandes
kunne inspirere ham.  

I 1881 fik han en stilling som hjælpelærer
på Askov Højskole. Senere giftede han sig herskabeligt
ind i en københavnsk overklassefamilie. Her udviklede han sig til en
eminent foredragsholder. Hans enmandsopførelser af Holberg
komedier blev berømt.  

Han begyndte så småt sine skriverier.
Først lejlighedsdigte, senere anmeldelser og digte i højskoleverdenens
tidsskrifter. Hans litterære debut kom med versfortællingen Bent
Kongebroder
i 1884.

I mange af hans senere romaner gengiver
han samtaleformen i dialekt.  

Til Mellerup

I 1890 bliver han præst for den grundtvigske
menighed i Mellerup ved Randers.det var i forbindelse
med Højskolen her. Han blev skilt efter nogle turbulente år.
Dette var i sig selv en skandale i hans stilling. Ret hurtig efter giftede
han sig med forstanderens purunge datter.  Det var svært at finde
en præst, der ville gifte dem. Og på skolen kunne han ikke mere være
moralens vogter. Som åbenlys horkarl kunne han ikke være vejleder
for de unge.  

En villa i Birkerød 

Han og hans barnebrud flyttede til trange
kår, først til Randers senere til Sjælland.
I Birkerød blev der bygget en statelig villa for de midler han
efterhånden tjente som foredragsholder og forfatter.

Jakob Knudsen
døde i 1917.  

De sløsede køkkenpiger

I 1957 begyndte man en restaurering af
ruinen. Fra voldgraven fjernede man efterhånden 600 m3 dynd, og her
gjorde man adskillige fund. Tusinde af potteskår, østersskaller, træredskaber,
keramik og et større antal snabelsko.

Voldgraven har åbenbart fungeret som
skraldespand. Fangerkælderens fodlænke, våben, spisegrejer, drikkekrus
og nips.

Dyreknogler, østersskaller i store mængder
og desuden de smukkeste brugsting, sølvskeer, tinfade, pragtglas. Måske
er det grund til at sige tak til sløsede køkkenpiger.  

Ikke megen omsorg

Portalens store sandstenstavle, søjler
og ornamenter lå ubeskyttet hen mod græssende køer i en elendig
forfatning. Kridtpiber og skårede jydepotter dukkede pludselig frem.
Og noget så absurd som et wc uden træk og slip er dukket frem
ved senere renoveringer.

Munkesten fra Trøjborg
er anvendt til gårdene Nørmark
og Visby Hovedgård.

Elementerne til Peter Ranzaus
statelige borgerportal lå hulter til bulter i grønsværet. Dette historiske
monument var overgivet til vejr og vind, samt kreaturer og vandaler.

Man kunne måske nok have ønsket, at
man havde draget mere omsorg for de sidste rester af et stort betydelig
slot.

 

Tilbage til kongehuset

Det sjove med Trøjborg
var at det igen kom i kongelig eje. Gården blev nemlig købt af frøgrosserer
Chr. B. Olesen, Odense.
Ved hans død overtog hans datter stedet.
Og datteren var ikke mindre end grevinde Karin Schack
Schackenborg.

Og som bekendt overtog kongehuset ved
prins Joachim godset for en del år siden.

Kilde:
Se

Litteratur Tønder

Litteratur Møgeltønder

Litteratur Sønderjylland (under udarbejdelse) 

Tak til Jørgen Ingerslev
for kilder, kildehenvisning og inspiration  

Hvis du vil vide mere:
Læs

Trøjborg
– nord for Tønder

Bondeslægten fra Trøjborg

Købmandsfamilien Olufsen
– Tønder

Tønder
– mellem dansk og tysk

Grundtvig
– på Nørrebro (under Nørrebro)
 


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder