Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

København

Anekdoter fra det gamle Christianshavn

Februar 4, 2010

Magistraten ville ikke bygge oven
over dag – og nat renovation. Politiet fik serveret 25
øl. Dyremishandling skulle trække
”øl – havegæster” 
til. Apotekerenes opfindelse var starten til Porcelænsfabrikken. Den
stakkels pige fra Fanø blev lukket inde i Christianshavns kvindefængsel.
Moral og etik var i højsæde, da Christianshavns Døtreskole blev dannet.
Børnedødeligheden var enorm stor og vi skal høre om 1930ernes pædagogik
på Sofiegades Skole og meget mere.
 

Andreas
Bjørn

Andreas Bjørn
var en meget driftig mand. Ikke blot lod han kanalen mellem havnen og
Overgaden ”indpæle”.
Han foretog også en kæmpe opfyldning
og indrettede Københavns første egentlige Skibsbygger
– fabrik.

I alt byggede han ca. 50 skibe, deriblandt
orlogsskibet Kjøbenhavns Slot
med 44 kanoner.  

Eksplosion på 
Christianshavn

På terrænet bag Frederiks Tyske
kirke
Landartelleriets Laboratorium
mellem Wildersgade og Overgaden neden Vandet
og ud til sejlløbet lå Søetatens.

To gange var Gamle Laboratorium
sprunget i luften. Den 6. august 1679 formedelst Guds Vejr og Tordenslag.
Ligeledes den 16. juni 1683, da Eksplosionen foraarsagede saadan
Tummel og Alarm i Vejret, at Vinduer og tage i de Huse som endog ogsaa
laa langt derfra sprunge udi mange Tusinde Stykker og bleve ganske og
i Grund fordærvede.
 

Den største arbejdsplads

I 1843 fik Hans Heinrich Baumgarten
kongelig bevilling til at oprette et maskinværksted i København.
Tre år senere overtog den velhavende unge ingeniør Carl Christian
Burmeister
firmaet. Der blev købt en ejendom på hjørnet af
Overgaden neden Vandet
og Lille Sofiegade,
der dengang gik igennem til Wildersgade .
I de følgende år erhvervedes tilstødende huse og pladser. I 1872,
da Baumgarten for længst havde trukket sig ud af firmaet, var
han blevet erstattet af englænderen, William Wain.

Fra Langebro
i syd til Lynetten i nord, så meget fyldte B&W.  

Allerede i 1847 udgik den første dampmaskine
fra værkstedet i Lille Sofiegade.
Det var til dampbåden Dragen,
der sejlede i Næstved kanal.

Af Jacob Holm
lejede firmaet Engelskmandens Plads
mellem kanalen og havnen i den hensigt, at bygge skibe. I 1854 udgik
det første skib herfra. Det var træskibet Hermod
bestilt af Generalpostdirektoratet
til passagerfart. Passagerdamperen Hjejlen
fra 1861, som nu sejler på Silkeborg
– søerne,
blev også bygget her.  

Kjærulfs Have

Kjærulfs Have
startede som dansesalon. Den var hovedsagelig besøgt af befalingsmænd.
De besøgende kom fra to artilleriets skoler, som lå i nærheden samt
søfolk fra de mange skibe, der havde hjemsted på Christianshavn.

Dette eventyr stoppede i 1788, hvor en
tidligere styrmand, N.V. Kjærulf
købte stedet. Nu blev det borgerskabet, købmænd og andre handelsfolk,
der besøgte stedet. Efter måltiderne gik man til spillebordene. Man
tog også visebøgerne frem for at afsynge Rahbeske
drikkeviser. I haven var der også jævnlig koncerter. I 1827 mens
Kjærulfs
datter endnu ejede stedet, blev det sat til salg. På
et tidspunkt var stedet et væverherberg.
Fra 1846 blev det opslugt af B&W.  

Det kan være svært at forestille sig,
at der her engang har været det rene idyl. Rygter vil vide, at Baumgarten
har slået katten af tønden ved en fastelavnsfest på stedet.  

Wildersgades Kaserne

Den tidligere Wildersgade Kaserne
var en stor monumental bygning . Har havde Væverlauget
efter Christianshavns indlemmelse grundlagt den første lærredsfabrik
i Danmark.

Til kasernen hørte i sin tid foruden
depotbygningerne i Overgaden neden Vandet
bl.a. Frelsens Hærs lave længe i Wildersgade.  

En af de
ældste huse

Brogade
blev sløjfet i 1938. Men i nr. 3 lå en af Christianshavns
ældste huse opført i 1688 af brygger og rådmand i København,
Rejmer Wilde.
Ved nedrivningen fandt man ud af, at dele af bygningerne
var betydelig ældre.  

Apoteket og starten til porcelænsfabrikken

I Brogade 19
havde Christianshavns Apotek
til huse. Dette var først blevet oprettet i 1707. En forordning fra
1672 forbød nemlig nye apoteker i København,
så længede gamle var providerede med gode vare oc Materialer, saa
Indvaanerne noksom dermed kunde være betjent og forsynet.

Apoteket flyttede ind i nabobygningen og senere til Torvegade.
Det blev overtaget af Franz Heinrich Müller i 1785.  

Han fandt ud af, at fremstille porcelæn
af bornholmsk ler. Dette var grundlaget for oprettelsen af Den Kongelige
Porcelænsfabrik.
I øvrigt så indførte hans efterfølger J.
Chr. Hauberg,
at alle Christianshavn
– skibe
skulle forsynes med en Medicinal
– kiste
fra Christianshavns Apotek.  

Børnehusbroen

Børnehusbroen
eller som den tidligere blev kaldt Den røde bro
var anlagt samtidig med Christianshavn.
Den forfaldt ret hurtig. I 1688 var det ene rækværk væltet og brolegemet
saa Brøstfældigt, at man med Frygt og Fare maa køre derover.

Den fik først en hovedreparation i 1727,
da der var forbundet med virkelig livsfare at passere den.  

Dyremishandling

I 1700 – tallet lå Bremers
Have
herude ved volden. Bremer
annoncerede med, at man kunne se tyre, bjørne og hunde.

Man kunne blandt andet se en bjørn blive
bragt til vanvidets kant ved at få anbragt raketter og andet fyrværkeri
på kroppen. Ja, Bremer annoncerede end dog med, at man selv
kunne medbringe sin hund, der så kunne være med til at mishandle bjørnen. 
Senere på året kunne man være med til at hidse en tyr til døden.  

Måske var denne form for mishandling
ikke noget for københavnerne, for Bremer
gik konkurs kort tid efter.

Ølhaven lukkede dog først et halvt
århundrede senere, da englænderen Thomas Potter
oprettede et jernstøberi på stedet.  

Snorrebroen

Mens Børnehusbroen
var offentlig, så var Snorrebroen
privat. Den var afspærret med en Snorre
for at forhindre unødvendig kørsel. I 1785 var den så forfalden,
at det var farligt at benytte den. Den kunne dog vanskelig undværes
i ildebrandstilfælde. Den lettede også tilgangen til Frelsers
Kirke og Søkvæksthuset.

Der blev foretaget en frivillig indsamling
for at skaffe midler til dens vedligeholdelse . Senere påhvilede det
dog Christianshavnerne selv at vedligeholde den. Det skete blandt
andet ved at forhøje vægterpengene.  

Knippelsbroen

Og nu, hvor vi er ved broerne, skal vi
atter engang høre om Knippelsbro.
Denne bro, som har haft hele tre forskellige placeringer.

Naturen havde dannet en dyb og alvorlig
Grænse imellem Sjælland, hvis Ulkehoved gabende mod
Østen
. Sådan skriver en af Christianshavns
ældste historikere, Præsten Paludan.
Han mente endda, at Christian den Fjerde
ville have ledet hele sejladsen fra Østersøen
mod syd på grund af den store dybde mellem Amager og Sjælland.
Men en sandbanke ud for Amager
mod Køge Bugt umuliggjorde dette foretagende.

Den første Knippelsbro var lidt af
et ingeniør – arbejde.
Helt praktisk var det nu ikke altid. Således
skulle der bruges 10 mand, når broen skulle op og i. Og det var ikke
altid lige nemt at få fat i dem.  

Johanne Ludvig Holberg

Som tre – årig flyttede Johanne
ud på Christianshavn. Hendes far havde et værtshus på Nørrebro
og fortsatte nu i Brogade 2.
Som voksen flyttede Johanne
lige over for sit bardomshjem i Brogade 3. Det var et par år
efter, at hun havde giftet sig med Johan Ludvig.
Ja, Johanne Louise Holberg.  

Bjørnholm

Ude for enden af Strandgade
lå en ø, Bjørnholm. Her lå resterne af en kølhalingsplads
fra sejlskibenes gyldne tid. Skibet blev ved hjælp af et maskineri
fra kajen, der trækker masterne ned på jorden, bragt til at krænge
over, så bunden i den ene side kunne repareres fra en robåd.

Øen kom senere til at hedde Wilders
Plads
Ejeren af øen Bjørn
fik 20 års skattefrihed. Efterhånden kom der flere ejere til øen,
blandt andet Grønlands handel.
I Bjørns tid var der en kort overgang skydebane for Det Kongelige
Skydeselskab
på øen.  

Sladderrækken

Wildersgade
hed i ældre tider Lille – og Store Kongensgade.
Sidstnævnte var strækningen mellem Torvegade
og kanalen. Den kaldtes også for Sladderrækken.
Navnet Wildersgade fik gaden i 1859.  

Heering

Peter F. Heering
havde en af de største virksomheder på Christianshavn.
Virksomheden blev grundlagt i 1818 i en urtekræmmerbutik på hjørnet
af Boldhusgade og Admiralsgade.
Kirsebærlikøren blev efterhånden også eksporteret til det sydlige
udland.

I 1833 begyndte han også på rederivirksomhed
og fire år efter havde han ti skibe i søen. Ved hans død i 1875 var
der dog kun to skibe tilbage. Men eksporten af likøren var stigende.  

Sort, skiden og smudsig

En jysk bondeknold,
der under krigen 1848 – 1850 var udstationeret i København
fortalte lidt om forholdene på Christianshavn
dengang. Efter en march til Amager
gik man gennem Christianshavn.

  • Sort, skiden, smudsig
    – i det hele taget et beskidt hul.

 

25
øl til politiet

En skrøne fortæller om en politistation
med et værtshus i kælderen. Det kunne godt stamme fra Christianshavns
Torv.
Da lå politistationen henne ved hjørnet af Overgaden.
Man skulle have haft den ordning med værtshusholderen i kælderen,
at når vagthavende bankede i gulvet, skulle han komme op med det antal
øl, der svarede til det antal af dunk. En dag kom værten op med 25
øl. Man havde anholdt en fuld mand med træben.  

Den stakkels pige fra Fanø 

Borgerdydskolen
Christiansborg var den første skole i Danmark,
der udklækkede kvindelige studenter. Det skete så sent som i 1877.
En af de første var Nielsine Nielsen,
som også blev den første læge i Danmark.

På vej hjem fra eksamen, mødte
hun sin gamle lærer gennem tre år, Ludvig Trier.
Hun ville takke for hans indsats, men han forbød hende at tale om det.
Nielsine
blev senere læge på Kindefængslet på
Christianshavn.
 

I sine erindringer fortæller Nielsine
en frygtelig historie fra Fanø.
Der var fundet et barnelig. Forhørsdommeren fik til opgave at finde
moderen for en hver pris. En tilfældig unge pige blev anholdt. Forhørsdommeren,
der var berygtet for sine metoder, fik under torturlignende forhold
den unge pige til at tilstå. Hun skulle efter fødslen have dræbt
sit barn. Både hende og moderen blev sendt til Kvindefængslet på
Christianshavn.
Moderen blev dømt for at have været medskyldig
i barnets drab.

I fængslet trak hun tilståelsen tilbage,
og Nielsine Nielsen besluttede at undersøge hende. Det viste
sig, at hun var jomfru. Hende og moderen blev løsladt med det samme.  

Christianshavns Døtreskole

På et eller andet tidspunkt opstod
tankerne om en pigeskole efter alle drengeskoler. Den skulle leve op
til de idealer man havde dengang i slutningen af 1700 – tallet.

I Dronningensgade 67
blev Christianshavns Døtreskole
oprettet. Hele 44 paragraffer havde man i den første grundlov.  

Døtreskolens guvernante
sørgede for at pigerne var renlige og anstændig påklædte, samt anførte
pigerne til en god og sædelig levemåde.

Den anden lærer skulle give undervisning
i linned – og skræddersyning, broderi
og andet Fruentimmerarbejde.

Desuden blev pigerne undervist i fransk
sprog og dannelse. Til blomster – og landskabstegning blev antaget
en tegnemester, og så var der 2 – 3 eftermiddage om ugen,
undervisning i dans.  

Børnedødligheden stor

Noget af det værste slum overhovedet,
lå på Christianshavn.
Skrupelløse husejere foretog en oprørende sammenstuvning af mennesker
i skumle, svinske kasser, hvor trapperne var livsfarlige hønsestiger
uden rækværk. 

I en et – værelses lejlighed
kunne der i 1867 være anbragt op til 14 mennesker.

En overgang lejede Københavns Fattigvæsen,
Søkvæsthuset i Overgaden
for at råde bod på den værste bolignød.
Det var nu ikke den mest smarte løsning, man fandt på. I store uhyggelige
sale lod man ophænge et sækkelærred, som adskillelse mellem små
familielejligheder.
Man levede sit mest intime liv for åben tæppe.

Under disse forhold levede 150 familier.
De fleste med mange børn.  

Børnedødeligheden var dengang uhyggelig
stor på Christianshavn.
36 ud af 100 børn døde inden de nåede 18 år.  

Ville ikke bygge på 
Dag – og natrenovation

Artillerikasernen
optog hele den nordre side af Bådsmandsstræde
fra Prinsessegade til Volden.
Grundene syd for gaden var endnu til dels ubebyggede. Et større areal
havde Den Kongelige Porcelænsfabrik
benyttet til oplagsplads, men i 1850erne ville staten afhænde grunden
og forsøgte at interessere Magistraten
i en forlængelse af Amagergade
henover den. Bystyret mente det midlertidig ikke hensigtsmæssig at
bebygge dette areal. Det var fyldt med dag – og natrenovation. Og
tidligere havde den været benyttet som Fattig – og Slavekirkegård.  

Skinddød 

Bodenhofs Plads
ligger ude i det triste Aladdin
– kvarter.

Området blev anlagt af den rige tømmerhandler
og skibsreder Andreas Bodenhof
i årene 1766 – 68.

Han anlagde et skibsværft, men havde
også med skibsfragt og meget mere at gøre. Han døde i 1796 og
overlod sin forpligtigelser til sønnen. Denne giftede sig i 1796 med
den yndige 17 – årige Gertud Birgitte Rosted. Bodenhof
døde kun et halvt år after, mens den rige enke Gertud
kun blev 20 år. Hendes famøse begravelse og hvad der sidenhen hændte
har vi beskrevet i artiklen Da Gertrud rejste sig fra kisten (under
Nørrebro)
Var hun kun skinddød, da hun døde? Gertruds
bror mente bestemt, at hun havde røde kinder, da hun lå i kisten.
Men hun lå i med en klokke tilsluttet foden, da hun lå i huset på
kirkegården inden hun blev lagt i graven.  

Huggeblokken

En læser af dengang.dk har spurgt til
værtshuset Huggeblokken. Det er nu ikke så meget, vi har fundet
ud, som læseren ikke vidste i forvejen. Den blev besøgt af Christianshavns
fiskere. Dette ændrede sig efterhånden. Stedet blev kendt for dens
gode smørrebrød. Den hyggelige kælderbeværtning lukkede i 1968.  

1930ernes pædagogik

På Sofiegades Skole blev
regnelæreren kaldet for Nummerbasse.
Han elskede at kalde eleverne op til katederet, tage fat i ørerne eller
kinden, mens han med den anden hånd gned den anden hånd.

  • Nåh dengse kan ikke regne

Pludselig gav han en ørefigen, så 
det sved. Nogle måtte trække deres bukser ned. Så fik de tre slag
med spanskrøret, mens Nummerbasse
skreg:

  • Nåh så
    den lille Numse skal ha Smæk.

Ja sådan var pædagogikken i 1930erne
på Christianshavn.  

Frikadellen

Engang kunne man føle sig hensat til
Mississippi
når man kiggede på en grim hjuldamper i kanalen. Jo
det var rigtig nok, der lå en slags floddamper. Det var et markederi 
– skib, der sikkert ikke har været anvendt til andet. Datidens medier
kaldte  den for Christianshavns Jammersminde,
mens befolkningen kaldte skibet for Frikadellen.
Andre igen kaldte det for Verdens længste bar. 

Skibet blev bygget på B&W
i 1926. det var beregnet som cafeteria for arbejderne på Strandgade
– værftet.
Da B&W
endelig fik bygget et nyt marketenderi blev skibet i havnen overflødigt.
Men hvad skulle det så bruges til? Ja ideerne var mange, men det hele
endte med at det blev købt for 50.000 kr. til ophugning ude ved
Skudehavnen.
Under transporten hertil, var det ved at synke.  

Kilde:
Se

Litteratur København (under udarbejdelse) 

Hvis du vil vide mere:
Se

Christianshavn
– dengang

København
– dengang


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

København