Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

København

Linie 18

Februar 4, 2010

Denne linie var før en del af min
hverdag. Nu forligger der en ny bog om den 125
år gamle linie. Dengang var man helt nede på 
et interval på 3 ½ minutter. Hestesporvogne blev afløst
af motorsporvogne. Nye spor skulle ligges. Problemer med at finde endestationen.
 

Det startede i 1884

I dag er det 125 år siden, den første
linie 18 så dagens lys. Linien føres stadig ud af Falkonér
Allé.
Men i 8 år eksisterede linien ikke. Det var Falkonér
Alléens Sporvejsselskab,
der oprettede linie 18. Den første del
gik fra Nørrebros Runddel til Frederiksberg Runddel.
Kørslen startede den 1. juli 1884. 

Ny bog

En ny bog har set dagens lys. Det
er bog nr. 32 i Sporhistorisk Selskabs Bogserie.

Og den hedder ganske enkelt Linie 18.
Den er skrevet af Henrik Lynder.
Bogen er på 120 sider og koster 285 kr.

Vi har af forfatteren fået overrakt
bogen til anmeldelse og omtale. Det gør vi gerne  

Halmtorvet
– Frederiksberg

Den 24. juli kunne omtalte selskab åbne
driften af ruten Halmtorvet –
Frederiksberg Runddel.
Dagen efter blev hesteomnibuskørslen ad
Bülowsvej
til Falkonér Allé
indstilles.  

Den 22. september 1885 vedtog man med
vinterkøreplanens ikrafttræden, at ruten kun skulle fra Nørrebros
Runddel
til Rolighedsvej.
Om søndagen blev der dog kørt helt igennem til Frederiksberg Runddel.  

Hansen fra Baldersgade

Den 4. juni 1888 afgav FAS
en ordre til W.C.A. Hansen, Baldersgade 4.

Ved selskabets start i 1884 rådede man
over 50 heste. I 1888 indkøbte man yderligere 59, og solgte de urangerede.
Ved selskabets ophør i 1897 rådede man over 123 heste.  

Selskabet var godt tilfreds med Nørrebro
– vognene.
I tilbuddet skrev Hansen
blandt andet: 

Paa Maling af Vogne. Hertil anvendes
de bedste Materialer saavel i Farver som Lakker, og Arbejdet udføres
af Folk, som i enhver Henseende ere kjendte med behandlingen af Vogne,
saa jeg som følge deraf kan garantere for smukt og godt udført Arbejde
saavel som for Holdbarhed. En Tospænder Sporvogn fuldstændig opmaling
kr. 225. En Enspænder Sporvogn fuldstændig opmaling kr. 130.
 

Hansen
kom godt nok også med et billigere tilbud, man frarådede dog, at man
anvendte dette.  

To
– etagers vogne

Nye to etagers vogne blev bygget hos
Scandia i Randers.
Et ruteskilt over vinduerne langs siden af vognen
var påmalet Halmtorvet – Frederiksberg
– Nørrebro.
Så kunne man altid dække det, der ikke var aktuelt.  

Fra 1892 kørte man 11 minutters drift
på Nørrebro – linien.  

Nyt selskab

I forbindelse med elektrificering vedtog
FAS
den 22. marts 1897 at træde ind i selskabet Frederiksberg
Spovejs – og Elektricitets Aktieselskab.

Sidstnævnte selskab blev stiftet den 13. november 1897.  

Forskellige undersøgelser viste, at
det mest hensigtsmæssige var anvendelse af luftledninger, dog med undtagelse
af Strøglinien. Ret hurtig fandt man ud af, at alle spor skulle
være dobbeltsporede. De gamle spor til hestesporvognene skulle også
udskiftes til kraftigere spor.  

Motor
– sporvogne

Hestesporvognene kunne tage 20 – 
22 passagerer. Nørrebros akkumulatorvogne kunne tage 40 passagerer.
Man ønskede i det nye selskab en type, der kunne medtage 20 passagerer
indvendig og 10 – 12 passagerer udvendig.  

I midten af september 1899 var vognleverancerne
så langt fremme, at man kunne foretage prøvekørsler på 
linien mellem Frederiksberg Runddel og Nørrebros Runddel.  

På begge runddele blev der lagt
drejeskiver til vending af de ensrettede motorvogne. Prisen var 5 øre
for en tur. Og man kan sige, at forbindelsen var bedre end nu til dags.
Man kørte nemlig hver 6. minut.  

Skal linien forlænges?

I foråret 1912 indledte kommunalbestyrelsen
på Frederiksberg interne drøftelser om udvidelse af sporvognsnettet.
Det gik blandt andet ud på forlængelse af tværlinien fra Frederiksberg
Runddel
ad Pile Allé til Valby Langgade.

Fra Nørrebros Runddel
til Valby Station tog det i 1915, 23 minutter.  

Københavns Kommune kunne erhverve eneretsbevilling
på en forlængelse af Jagtvejslinien (Linie 9)
fra Lille Vibenhus til kommunegrænsen ved Borups Allé.
Men forhandlingerne trak ud.  

    1.juli 1919 skete der en sammenlægning
    mellem det københavnske og frederiksberske lininienet. Der blev indført
    10 øres enhedstakst med omstigning mellem samtlige linier i det nu
    fælles net. 

Fra Svanemøllen

Onsdag den 1. oktober 1919 begyndte sporvognslinie
18 sit rigtige virke. Det skulle få en levetid på knapt
39 år. Den blev afkortet ved Frederiksberg Runddel.
Men den blev forlænget ad Jagtvej
og Østerbrogade til Svanemøllen.
To etagers frederiksbergske motorvogne blev sat ind i driften.

Om søndagen var ruten forlænget til
Charlottenlund.
 

Svanemølle Remise
blev bygget. Den var 70 meter lang og var inddelt i tre afsnit. Der
var plads til i alt 105 vogne. Linie 18 forblev stationeret i denne
remise, ind til rutens nedlæggelse i 1958.  

Endestation i Valby

I begyndelsen af 1920 blev man klar over,
at man havde lavet en fejl ved at udnævne Frederiksberg Runddel
som endestation. Anvendelsen af drejeskiven var omstændig og langsom.
Man kunne med fordel forlænge ruten til hjørnet af Pile Allé/
Roskildevej.
Men pludselig havde Frederiksberg Kommune
indvendinger, da det ville forstyrre trafikken. Resultatet blev, at
linie 18 blev forlænget til Valby Station.  
 

Endestation
– Vigerslev Allé 

Den 11. juni 1930 foreslog sporvejene
at forlænge linie 18 fra Valby Station til Vigerslev Allé.
I 1936 var det sidste sommer at linie 18 kørte til Charlottenlund.

I oktober 1932 blev der lagt nye spor
på strækningen fra Lille Vibenhus
til Vibenhus Runddel. Sporet blev samtidig flyttet til et areal
midt på vejen.  

Økonomien halter

Sporvejens økonomi var ikke god efter
krigen. Passagertallet faldt fra 178 millioner i 1951/52 til 162 millioner
i 1955/56. En takstforhøjelse i 1956 betød yderligere nedgang i passagertallet.
Sporvejene måtte indføre ansættelsesstop.

En ny buslinie (39) var blevet indført.
Den tog en del af linie 18´s passager.  

Linie 18 nedlægges

Sporvejene indstillede i maj 1958 til
Magistraten, at linie 18 skulle nedlægges. Mandag den 21. juli 1958
blev driften af linie 18 indstillet.  

Søndag den 1. maj 1966 begyndte buslinie
18 kørslen. Busserne på linie 18 var enmandsbetjente busser af
typen Leyland, bygget hos DAB
i Silkeborg. Linie 18 begyndte på Toftegårds Allé
og gik via Strandboulevarden
til Nordre Frihavnsgade. Man var helt nede på en 3 ½ minuts
interval.  

Endestation: Melchiors Plads

Der blev talt om en fælles endestation
for linierne 3, 9 og 18 på Melchiors Plads
Så kunne man også etablere en busterminal på pladsen. Linie 18 skulle
køre fra Strandboulevarden
ad Marstalsgade til Melchiors Plads.
Retur skulle der køres af Nordre Frihavnsgade
til Strandboulevarden.  

Den 1. oktober 1974 begyndte en ny æra
i den københavnske trafikhistorie, idet Hovedstadsområdets Trafikselskab
HT
indledte sin virksomhed ved overtagelse af de offentlige trafikselskaber
i hovedstadsregionen.  

Endestationen på Melchiors Plads
fik ingen lang levetid. Beboerne havde klaget over støjen, og mange
læserbreve i lokalpressen gav ligeledes udtryk for store gener. I forbindelse
med sommerkøreplanen den 15. april 1984 blev endestationen Nordhavn
Station.
 

Hovedstadsrådet nedlægges

HT var i begyndelsen underlagt Hovedstadsrådet
men i 1984 vedtog Folketinget
at nedlægge dette. Den nye lov bragte sparekrav og privatisering med
sig. Ved køreplaneskiftet i 1989 var der sparet mange bustimer væk.

I 1994 blev det bestemt, at 45 pct. af
al HT – kørsel skulle udføres af andre end HT.

Dette betød, at DSV
– bus
havde kørslen på en fireårig kontrakt på linie 18 fra
den 1. april 1990. Selskabet skulle tvangsindkøbe busser, og disse
var ofte behængt med fejl.  

Mange selskaber på 
linie 18

Busselskabet blev i 1992 solgt til det
svenske Linjebus. Ved licitationen i 1994 vandt dette selskab
linie 2,13 og 18. Man havde skaffet 27 helt nye Volvo
– busser.
 

Efter en ny licitation i 1998 overtog
Combus
linie 18. Og linie 18 blev forlænget til Mozarts Plads.
Selskabet Combus ophørte i 2001. Connex
overtog driften. I 2005 blev der indsat nye busser på linien.  

Fra 1. maj 2006 skiftede selskabet navn
til Veolia transport Danmark.
Selskabet blev solgt til Arriva,
der derefter overtog driften.

HT
var fusioneret med to andre sjællandske busselskaber og kaldte sig
nu Movia. Dette logo blev busserne nu forsynet med.  

Linie 18
– ikke for store skanker

For mig selv var linie 18 en del af min
hverdag. Men når man er født med lange skanker, er det ikke altid
en fordel at køre bus. Det skal da lige være, når man kan finde plads
nede bag ved.

I København
er indstillingen den, at den almindelige trafik må vige for bussens
fremkommelighed. Men efter at mine knæ ikke mere kunne holde til at
løbe, valgte jeg cyklen. Dermed sagde jeg farvel til linie 18. men
en gang imellem punktere man på cykelstien og så må man bøje sig,
og tage linie 18.  

Sporvejshistorisk Selskabs udgivelser

For sporvogns
– nørder og os andre lokalhistoriske
– nørder er bogen Linie 18, en fornøjelse. Sporvejshistorisk
Selskab har udgivet følgende bøger:
 

  1. Linie 10
    – blade af en sporvognslinies historie (1968
    – udsolgt)
  2. Linie 6
    – med en indledning om Istedgades Sporvej (1969
    – udsolgt)
  3. Linie 2
    – med forrige århundredes trafikforbindelser til Valby og Sundby
    (1970 – udsolgt)
  4. Linie 16 – med et afsnit
    om trafikken til Søborg før og nu (1970
    – udsolgt)
  5. Linie 7
    – Trafikken til Nørrebro før og nu (1971)
  6. Århus Sporveje (1971)
  7. Farvel Sporvogn
    – Den elektriske sporvogns epoke i Danmark (1972/1980)
  8. Linie 5
    – med et afsnit om trafikproblemer i Nørrebrogade før og nu (1972)
  9. København på
    kryds og tværs – dengang og nu (1973
    – udsolgt)
  10. Byens nips
    – om brandhaner, lygtepæle og andet godt (1974)
  11. Linie 14
    – trafikken ad Strandvejen til Klampenborg (1975)
  12. Linie 8
    – Fra hestesporvogn til elektrisk kæledægge (1976)
  13. Odense Bytrafik 1952
    – 1. juli 1977 (1977)
  14. NESA
    – Trafikselskab 1902 – 1974 bind 1 (1977
    – udsolgt)
  15. Linie 11
    – Hønen, Strøgbussen og Undulaten (1978)
  16. Linie 4
    – Farimagsgadelinien (1981)
  17. Linie 3
    – med et afsnit om Kjøbenhavns Omnibuskompagni (1982)
  18. By i Forvandling
    – Københavnske gadebilleder før og nu (1984)
  19. Linie 15
    – Danmarks længste sporvognslinie (1986)
  20. Odense Sporvej 1911
    – 1951 (1986 – udsolgt)
  21. Linie 9
    – Radiallinien, Tværlinien og Ringlinien (1987)
  22. Linie 1
    – Hovedstaden får trafikselskab (1988)
  23. NESA
    – Trafikselskab 1902 – 1974 bind 2 (2000)
  24. Min by
    – Erindringsbilleder – og lidt mere (2000)
  25. Odense Omnibus 1923
    – 1952 (2002)
  26. København
    – sporvognenes by (2003)
  27. Scandias hestesporvogne
    1870 – 1893 (2004)

  28. skinner – gennem storbyens gader (2004)
  29. Linie 19
    – To gange sporvognslinie, to gange buslinie (2005)
  30. Sporvogne
    – fra heste til düsseldorfere (2006)
  31. Linie 17
    – trafikken til Vanløse gennem tiden (2008)
  32. Linie 18- Falkoner Allé
    – linien (2009)

 

Vi vil senere give dig links til diverse
sporvogns – hjemmesider
 

Kilde:
Henrik Lynder:

Linie 18 – Falkoner Allé 
– linien  

Hvis du vil vide mere:
Læs

Tog til København

Tog til Tønder (under Tønder)

Tog til Aabenraa (under Aabenraa)

Sidste tog fra Højer (under Højer)

Nørrebros mange stationer (under Nørrebro)

Sporvogn på Nørrebro (under Nørrebro)


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

København