Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

København

Det var på Frederiksberg

Januar 16, 2010

Hollænderne kunne ikke betale deres
afgifter. Jorden blev taget fra dem. Der var store fester i Prinsessegården.
Zar Peter bebrejdede kongens forhold til Anna Sofie Reventlow. Enkedronningen
kunne betragte Struensees og Brandts afsjælede legemer fra slottet.
Kongen sejlede rundt på kanalerne i Frederiksberg Have. Vi skal kigge
på brande i 1892 og 1906 samt et mord i 1889. Den første politihund
måtte anskaffes for betjentens egne midler.  
 

Den gamle landsby, Solbjerg

I gamle dage lå her den gamle bondeby,
Solbjerg.
Den forsvandt i begyndelsen af det 17. århundrede, og
dens jorde blev lagt under Københavns Slots ladegård.
I nærheden af dette sted lå St. Jørgens Hospital,
der har givet navn til søen.

Kongevejen til Roskilde
gik ad Gammel Kongevej forbi Damhussøen.  

Landsbyen Solbjerg
lå der, hvor Frederiksberg Bredgade
ligger. Byen var opkaldt efter Solbjerget,
det nuværende Valby Bakke.

Solbjerg
nævnes i Pave Urban den Tredjes
brev til Biskop Absalon i 1186. I 1377 nævnes det i Roskilde
bispens jordebog, at der var 17 gårde i Solbjerg.
En by Nyby anlægges. Det er cirka i nærheden af Jakob Dannefærds
Vej
og H.C. Ørsteds Vej.  

Ny Hollænderby

Den første grund til byen Frederiksberg
blev lagt, da Frederik den Tredje
i 1651 gav 20 hollandske bønder fra det overbefolkede Amager
lov til at nedsætte sig i 20 gårde på begge sider af den nuværende
Allégade
 

Derude fik de deres egen kirke og kro
og meget naturligt blev stedet kaldt Ny Hollænderby.
Eller Ny Amager. Nybyggernes skæbne blev dog trist. Krig, ildebrand
og dårlige år betød, at de ikke betalte deres afgifter til kongen.
Jorden blev ved århundredets afslutning taget fra dem, og benyttet
til græsning for Majestætens
heste. Hollænderne fik dog lov til at beholde hus og have.  

Vodroffsvej

Men der var begyndt at komme liv i bydelen.
Enkelte københavnere bosatte sig herude. Således anlagde assessor
Würst
et teglværk ved Smallegade
og regimentskvartermester Vodroff
fik udlagt grund til en mølle. Navnet Vodroffsvej
angiver stedet.  

Prinsessegården

Den kongelige familie slog sig ned på 
Ny Amager.
Det begyndte meget beskedent. Omkring 1663 skænkede
Frederik den Tredje
sine fire unge døtre en gård, som lå der,
hvor hovedindgangen til Frederiksberg Have
lå.

Prinsessegården
eller Kaningården var i sig selv ikke en kongelig bygning. Den
tjente da også kun som en slags legeplads for de unge kongelige. Herude
havde de kaniner, duer, kanariefugle m.m. Gården blev ikke brugt til
kongelig beboelse. Men fyrstelige gæster, der besøgte hovedstaden
blev ofte festligt modtaget på Ny Amager,
mens kanonerne på Københavns volde
saluterede.  

Den ukendte fætter

Højtideligt gik det til, da storfyrstens
fætter, Paschaen af Jerusalem Gigala Ottoman i august 1669 ankom
til gården. Han blev afhentet af Majestætens ceremonimester i kongens
karosse med seksspand og ført til audiens på Københavns Slot.

Men lidt flovt må det have været,
da man kort efter opdagede, at Paschaen
ikke var den, han udgav sig for, men en forløben jøde,
der havde den frækhed at bedrage selveste kongen.  

Falkonergården

Omkring 1670 blev der anlagt en lukket
vej for Frederik den Fjerde´s
personlige falkoner. Den gik fra Gammel Kongevejs
slutning til Falkonergården, som lå ved Ladegårdsåen
og Jagtvejs begyndelse. I begge ender – ved Allégade
og Jagtvej var vejen lukket med porte. Først i slutningen af
1700 – tallet blev vejen offentlig.

Islandske falke blev ofte givet som gaver
til konger og fyrster, som de danske konger besøgte i udlandet. Disse
falke blev opdrættet på Falkonergården,
som Christian den femte opførte for enden af Falkoner Allé.  

Prinsens Gård

Da prinsesserne efterhånden blev gift
og drog hjemmefra, gik lystgården over til deres brodersøn, kronprinsen,
den senere Frederik den Fjerde.
Gården blev nu kaldt Prinsens Gård.

I begyndelsen har han sikkert kun besøgt
Ny Amager
i ny og næ. Men senere hørte man om de pragtfulde fester
som kronprinsen afholdt på gården. Man mødte udklædt og så var
det ellers dømt dyster på ridebanen. Man stak til Straamanden eller
Ringen.
Ridebanen lå omtrent der, hvor Frederiksberg Runddel
nu befinder sig.

Ved fastelavnstider blev der slået katten
af tønden. Her deltog hele hoffet i lystighederne ligesom i 1692, hvor
Christian den Femte ”verkleidet in Amacker Habit”

indfandt sig. 

Om aftenen var der som regel komedier
eller et kæmpe fyrværkeri i haven. Gården var firfløjet og lav.
Dertil kom forskellige gartneri og havebygninger. Frederiksberg
var datidens Versailles.

Frederik den Fjerde
fremkom med planer om at bygge et rigtigt slot i nærheden af sin barndoms
tumleplads. Og hovedstadens kongetro borgere valfartede snart til
Frederiksberg
for at beskue det nye vidunder.

Kronprinsen har sikkert stået på 
den nærliggende Valby Bakke, hvorfra man havde en udmærket
udsigt til Roskilde og skovene mod nord. Man kunne også beskue
de mange sejlere i Købe Bugt.  

Frederiksberg Slot

Det var først efter en rejse til
Italien
at kronprinsen for alvor gav sig i kast med sit slot. I
1699, da han blev konge påbegyndtes opførelsen. Den nordlige del mellem
de to høje sidefløje blev færdige i 1704. I årene 1707 – 1709
blev de høje sidefløje føjet til. I 1730erne udvidede Christian
den Sjette
herlighederne. Selv om slottet er bygget over tre perioder,
ser det imponerende ud.

Christian den Syvende
foretog en del ændringer i slottets indre.

I den østlige fløj ligger Prinsessernes
Pandekagekøkken.
Oprindelig var det indrettet som tekøkken for
Christian den Sjettes
dronning, Sofie Magdalene
og udstyret med denne dronnings smag for det pragtfulde. Senere blev
det fornøjelseskøkken for Frederik den Sjettes
døtre.  

Her på slottet boede de fem danske
enevældskonger fra Frederik den Fjerde
til Frederik den Sjette.

Zar Peter den Store
har været gæst på slottet. Det var i sommeren 1716. Det var her at
zaren kom med nogle uforsigtige ytringer om kongens forhold til Komtesse
Anna Sofie Reventlow
, der var ophøjet til Fyrstinde af Slesvig.

Da dronning Louise
døde i 1721 var kongen ikke længe om, at gøre ægteskabet med fyrstinden
officielt.  

I Slotskirken

Kort efter min kone Hannes
død var jeg til barnedåb i slottets kirke. Det var en lidt voldsom
oplevelse. Mange kongelige har været til andagt her. Og en af de første
konfirmationer i Danmark er foregået her. Det var Kronprins Frederik,
senere Kong Frederik den Femte
, der her blev konfirmeret palmesøndag
1740.

Og denne påstand som står i adskillige
historiebøger er ikke helt sand. For nede ved Møgeltønder
forlangte en af de onde grevinder fra Schackenborg,
at de unge i den lille by Daler
skulle konfirmeres. Det skete adskillige år før kronprinsen blev konfirmeret.  

Enkedronningen og de afsjælede legemer

Prinsesse Caroline Mathilde
tog ophold på slottet, da hun i 1766 kom fra England.
Hendes egen og Struensees tragedie begyndte her. Fra østfløjen
kunne Enkedronning Juliane Marie
efter traditionen iagttage Brandts og Struensees
afsjælede legemer, der var lagt på
stejle
nær den nuværende Amerikavej.  

Frederik den Sjette
og hans dronning blev de sidste kongelige beboere på slottet, der dog
på den tid også var hjem for en anden konge af Guds nåde i digtningens
kunst Adam Oehlenschläger.  

Slottet i forfald

Under de Slesvigske Krige
blev slottet brugt som lazaret. Man overvejede på et tidspunkt at indrette
slottet til en invalidestiftelse.  

På et tidspunkt var slottet i stærkt
forfald. Men heldigvis fik behjertede sjæle det flotte bygningsværk
reddet i tide. Alle der har løbet i Frederiksberg Have
ved hvor befriende det er, at nå toppen. Det var snart værre at løbe
ned af bakken igen.  

I 1862 blev slottet taget i brug som
officersskole. Kunstværker og malerier blev overført til Fredensborg
og Rosenborg.
Men det var skandaløse tilstande, således var gasledninger
ført direkte gennem de malerier, der ikke var fjernet. Andre steder
var der malerier, som man simpelt hen har skudt til måls efter.  

Endnu en kongevej

Den nye Frederiksberg Allé
var dog spærret for menigmand, så turen måtte gå via Kongevejen.
Men det var en rejse værd.

Alléen førte gennem frodige marker
og beplantninger helt fra Vesterbro
til slottet. Ved begge ender, var vejen spærret med solide aflåste
træporte. Gennem mange år bestod dette forhold. Først i 1833 blev
alléen åbnet om dagen for fodgængere og for vogne, der ikke blev
benyttet til arbejdskørsel. 

Slotshaven
– kun adgang for godtfolk

Slotshaven fristede enhver, der kom forbi
vagten, der ivrigt sorterede bukkene fra fårene.
Kun godtfolk fik adgang. I 1749 hedder det sig: 

  • Det er alle og enhver af
    skikkelig Folk tilladt at betjene sig selv af denne Have til deres Fornøjelse,
    hvor udover den om Sommeren altid er fuld af Mennesker, der til den
    Ende komme fra København derud, som og nyder her al den Forlystelse
    som nogen yndig Have kan tilbringe.

 

Værtshuse i smug

Når københavnerne havde taget den lange
tur herud trængte de til en opstrammer. Og bønderne fra Frederiksberg
var ikke sent til at opdage, at her lå en rig lejlighed til at forøge
de knappe indtægter.

I smug udskænkede de våde varer. Da
man i 1784 foranstaltede en undersøgelse viste det sig at 34 af borgerne
herude holdt værtshus. Dengang havde bydelen kun ca. 1.000 indbyggere.  

Grunde blev solgt

I 1765 havde kongen ladet slottes marker
sælge ved en auktion. Køberne var for det meste københavnske forretningsmænd.,
der anlagde fabrikker herude. Dog var der forbud mod at anlægge bygninger,
der skæmmede slottes omgivelser.

Det varede lidt længe, inden der blev
opført egentlige lystgårde herude. For borgerskabet var rejsen nok
lidt for lang.  

Flindtholm

Gården Flintholm var en beskeden
gård med et stuehus, stald til 4 heste og 6 køer. Den var opkaldt
efter bonden Jacob Nielsen Flindt.
Han købte gården i slutningen af 1700 – tallet. Den lå i nærheden
af gårde og landsteder som Godthåb, Grøndal og Lykkesholm.

Frederiksberg Kommune
købte grunden og indrettede et lazaret eller hospital for epidemipatienter.
Hospitalet bestod af selve gården, hvor der var 12 sengepladser og
to teltbarakker med i alt 40 pladser.

Flintholm Hospital
var beregnet for patienter, der led af epidemier. Efterhånden blev
den overflødig. Det nærliggende Frederiksberg Gasværk
havde brug for jorden. I 1945 blev hospitalet lukket og gården revet
ned.  

Egen præst

Frederiksberg,
der er opkaldt efter slottet hørte egentlig under Taarnby Birk.
I 1721 blev det indlemmet i Københavns Amts Rytterdistrikt.
Først i 1819 kom det under det nyoprettede Søndre Birk, og
endelig udskiltes Frederiksberg Birk
i 1887 – 88.  

I 1737 fik Frederiksberg sin egen
præst og Vesterbro blev lagt til sognet. Denne ordning varede
til 1880, da Matthæuskirken
blev indviet. Den ældste kirke, der lå i Pileallé var kun
opført af træ og bindingsværk. Den blev i 1734 af løst af en ottekantet
kirke. Sognets bønder var ikke særlig begejstrede for denne konstruktion.  

Omkring 1770 havde byen 21 gårde. Blandt
de ældste avls – og lystgårde kunne nævnes Grøndal, Vordroffsgård,
Alléenlyst, Mariendal, Forhåbningsholm

og det senere så velkendte Bakkehus
ved Vesterbro.

Til slottet hørte Falkonergården
og Fasangården. Fasaneriet
blev nedlagt i 1785 og Falkonergården
tjente som bolig for digteren Oehlenschläger.  

Slotshaven blev kongens eje

Det var efter statsomvæltningen i 1784,
at kronprins Frederik, den senere Frederik den Sjette
for en stor del af året tog bolig på Frederiksberg Slot,
der lige til hans død, vedblev med at være hans kæreste opholdssted.
I hans tid blev Slotshaven folkets eje. De stive regler blev
ophævet og slotshaven blev omlagt til en egentlig park.  

I årene efter 1785 blev Søndermarken
under slotsforvalter Voigts ledelse omdannet efter den nyeste
mode. I 1801 blev Frederiksberg Haves
omdannelse afsluttet. Her blev haven også udvidet mod vest, og det
er fra det tidspunkt at kanalerne stammer. Scheitzerhuset
og en thepavillion blev bygget. Gamle billeder viser også en
del småhuse samt Erimithytter
i parkerne 
 

En tur i parken

På Frederik den Sjettes
tid var der hver søndag og onsdag regimentsmusik fra slotsterrassen.
Folk fra alle samfundsklasser drog derud medbringende madpakker. Efter
taflet begav den kongelige familie sig ofte ned til kanalerne, hvor
den højtidelig lod sig ro omkring efterfulgt af en båd med musikkorpset.
Hvorfor nød kongen dog ikke naturens musik i stedet for? Folk strømmede
sammen langs kanalerne for at nyde synet af den kongelige familie. Til
andre tider nød kongen at spadsere rundt i haven. Helst gik han da
ukendt og i jævn Dragt
.

En aften da kongen gik sammen med sin
generalløjtnant i Frederiksberg Allé,
mødte han en tjenestepige, der bar en guitar, og øjensynlig var bange
for at instrumentet skulle komme noget til. Kongen var i sit gemytlige
hjørne og sprang hen mod pigen og slog nogle toner an på guitaren.
Pigen kunne ikke genkende kongen og tog det meget ilde op.  

  • Nej, se til den Hans Nar,
    sikken en Vindbeutel

 

Kongen gav sig ikke til kende, men gik
blot leende videre. 

Den sjove krovært

Blandt de mange traktørsteder, der fandtes
på Frederiksberg må især nævnes Lars Mathiesens
i Allégade. Værten, der døde omkring 1850 var velkendt af
enhver københavner. Sine kunder kaldte han slet og ret for Sønnike.

Der fortælles mange historie om livet
i hans skænkestue.  

Under Københavns belejring
holdt de engelske officerer til hos ham, og det fortælles, at han engang
udfordrede 11 af dem til en drikkekamp.
Man drak skåler i det uendelige for det engelske og for det danske
kongehus. Men da den 14. Bolle Punch var sat til livs, sad
Lars Mathiesen
alene tilbage. De 11 englændere lå under bordet.  

Rahbeck, der var en af Mathiesens
hyppigste gæster, skal engang drillende have spurgt værten, hvor han
var henne, da Vorherre uddelte hår til menneskerne. Men det skulle
han ikke have gjort. Lars Mathiesen
svarede blot, at han var kommet for sent, for da jeg kom, var der
ikke andet end røde hår tilbage, men det brød jeg mig ikke om. Rahbeck

var rødhåret.  

Fra Frederik den Sjettes
tid stammer en del af lystgårdene på Frederiksberg.
I 1834 fandtes der 32 af slagsen på Frederiksberg.
Mange af gadenavnene vidner om disse lystgårde.  

Byggeboom

Frederiksbergs
egentlige vækst til by begyndte i 1850erne. Marker blev efterhånden
inddraget til villagrunde. Villaer blev efterhånden afløst af husrækker.

Det var blandt andet rådmand F.C.
Bülow
, der opkøbte et kæmpe areal mellem Gammel Kongevej
og Åboulevarden. 

I 1851 blev de første nye veje anlagt.
Nyvej.
På samme tid anlægges Bianco Lunos Allé, Grundtvigsvej,
Lykkeholmsallé og Forhåbningsholmsallé.

I 1853 anlægges på Gammel Kongevej
P. Andersens maskinfabrik og Jernstøberi.
 

Frederiksberg bliver en selvstændig
kommune

Den 20. december 1857 stadfæstede
Kong Frederik den Syvende
en række love, såsom næringsloven,
loven om ugift kvindes myndighed og hvad der var meget vigtig, loven
om Frederiksbergs kommunale styrelse.

Indtil 1857 var Frederiksberg
bare et ganske almindeligt landsogn, oven i købet slået sammen med
Hvidovre.
Men med den nye lov fik Frederiksberg
et egenartet kommunalt styre.

Først fra 1900 skiltes Frederiksberg
fra Københavns Amtsrådskreds.  

Pensionisternes Paradis

I mange år blev Frederiksberg
regnet for Pensionisternes Paradis.
Omkring år 1900 forandrede søndagen det normale liv i det rolige kvarter.
Ud på eftermiddagen blev livet livligere og mere højrøstet. Forlystelsesanstalterne
tog rigtig fat. Aléenbergs
lirekasser lod tonerne klinge. Karrusellerne gav en ekstra tur til de
forelskede. Der var kraftprøver og masser af luftbøsser inde på de
mange forlystelsessteder.   

I 1868 flyttede Fajancefabrikken
ud på Frederiksberg, og i 1883 kom Porcelænsfabrikken.

Da man i 1856 vedtog oprettelse af
Den Kongelige Veterinær – og Landbohøjskole

købte staten ejendommen Rolighed
Frederiksberg. Den nye ejendom var på 60 tdr. land og kostede
130.000 kr. Her oprettedes højskolen med dens forsøgslaboratorium
og serumslaboratorium.  

Brand på 
Frederiksberg 1892

På Frederiksberg
havde man et velordnet Brandvæsen med de fornødne Rednings
– og Slukningsapparater
. I december 1892 trådte dette Væsen
i aktion.

En morgen ved 2 – tiden var der
opdaget ildløs i snedkermester L. N. Holms
ejendom på Falkoneralle 94, mellem Rolighedsvej og Ladegårdsåen.  

Ilden var udbrudt i kælderen i baghuset,
der ligesom forhuset bestod af 4 etager. Trapperne var omspændt af
flammer og op imod 100 beboere kom derved i livsfare. For beboerne i
de underste etager lykkedes det at komme ud. Oppe fra 4. sal og kvist
lød der fortvivlede råd om hjælp fra nøgne mennesker.

Det varede længe inden brandvæsnet
kom, og da de endelig indfandt sig efter en time, havde de ingen redningsstige
med. Denne skulle hentes af de samme heste, som havde ført den første
sprøjte til stedet.

Beboerne på 4. sal forsøget at
kravle op på taget. Men seks personer nåede det ikke og en syvende
person omkom, da han faldt ned fra taget.  

Ved redningsaktionen opførte
arbejdsmand Niels Pedersen sig som en helt. Efter at han, som
boede på anden sal, havde bjerget sin hustru og børn, ilede han kun
iført en skjorte, de ulykkelige til hjælp, der skreg ved den brændende
kvist.  

I første omgang blev kritikken rettet
mod brandværnet, men også bygningskonstruktionen fik en hård kritik.
Efter branden blev der iværksat en indsamling ledet af overlærer
Jensen
fra Godthåbsvejens Skole.  

Brand på 
Frederiksberg 1906

I 1906 var der brand i Frederiksberg
Træskæreri
ude på Finsensvej.
Det var den 24. september, og åbenbart var det nogle børns uforsigtighed,
der var skyld i katastrofen.

De tre tilkaldte sprøjter under ledelse
af overassistent Lampe, forsøgte at begrænse ildens omfang.
Men på grund af vandmangel blev en nærliggende hestestald også ildens
bytte.

En overgang så det ud, som om at
Frederiksberg Glasværk skulle angribes af ilden. Men man havde
æret så smart at lægge våde sække og presenninger på tagene.  

Først ved 8 – 9 tiden om aftenen
dæmpedes ilden, der på et tidspunkt sendte lange flammende ildtunger
ud over banelinien.

Desværre havde ilden kostet den ene
af de små brandstiftere
livet, den otte – årige, Kaj Olsen.  

Industri kommer til Frederiksberg

Omkring år 1900 havde Frederiksberg
var der etableret gas – vand – og elværk, sporvejsdrift og en moderne
vand – og kloakforsyning. Et omfattende net af veje var etableret
og der var opført syv skoler samt fattighus og hospital.  

I 1907 blev Frederiksberg
beriget af en stor fabrik. Det var Nordisk Kabel
– og Traadfabrik,
der havde erhvervet en grund i udkanten af området.
Grunden var på hele 6.000 m2. Antallet af medarbejdere steg til 400.  

Frederiksberg Politi

Frederiksberg Politi
havde et godt ry. Før 1881 blev lov og orden håndhævet af et vagtkorps.
Før 1884 bestod styrken af 28 mand. De skulle holde styr på 35.000
indbyggere. Men nu fik de dog også hjælp af et Gendamerikorps,
der havde en station på Lille Grundtvigsvej.  

Mord på 
Frederiksberg 1889

Politiet fik en mordsag på halsen
i 1889. På Howitsvej,
der oprindelig hed Lampevej,
fandt arbejdere en mand liggende i grøften. Det viste sig at være
snedkermester Carl Sørensen
fra Vanløse.
Ret hurtig fandt man ud af, at det var tale om et rovmord. Vognmand
og restauratør Schick, Gammel Kongevej,

der ejede beværtningen Cafe du American,
blev straks anholdt og sigtet. Han var den sidste, der var blevet set
med den afdøde.

Der var dog ikke beviser nok. Schick
fik i hast solgt sin beværtning og udvandrede til De Forenede stater.
På sit dødsleje skulle han angiveligt have tilstået mordet.  

Den første politihund

I 1910 oprettedes Frederiksberg Politiforenings
Politiskole.
Her blev der undervist i boksning og japansk kampsport.
Selve styrken blev udvidet til 110 mand. Befolkningen var nu vokset
til 94.000.

For egen regning anskaffede politiassistent
Hr. J. Jensen
en politihund. Men de firbenede ordenshåndhævere
blev snart et kommunalt projekt.  

Det var ikke let at blive betjent på 
Frederiksberg.
Det krævede nemlig et prøveår, og blev dette ikke
bestået, blev man afskediget.

Snart fik korpset to politibiler, der
var udstyret med knipler, revolvere, håndjern, forbindsstoffer og
snore
til afspærring af gader. De blev brugt til transport af anholdte
og ikke som i København, hvor Anholdte blev slæbt gennem
Gaderne til almindelig forargelse eller vrede.

Ja og så ejede korpset også en motorcykel.  

Frederiksberg Borgerforening

Frederiksberg Borgerforening
blev oprettet i 1888. I syv år frem til 1895 nøjedes man med lutter
lystighed som keglespil og fugleskydning. Men efterhånden fandt man
ud af, at man ville gøre noget for byen. Man købte en grund på
Ørstedsvej
og opførte en foreningsbygning.

En af de første sager, man beskæftigede
sig med, var bevarelsen af udsigten fra Frederiksberg Bakke.
Der blev startet et medlemsblad Frederiksberg
i 1909.  

Vi vil i senere artikler vende tilbage
til Frederiksberg.
 
 

Kilde. Se

  • Litteratur København (under
    udarbejdelse)

 

Hvis du vil vide mere:
Se

  • Præsten fra Daler (De første
    konfirmationer i Danmark) (under Tønder)
  • Fattiglemmer på Ladegården
    (under Nørrebro)
  • Ladegården – dengang (under
    Nørrebro)
  • Byggespekulation på Nørrebro
    (under Nørrebro)
  • Den stinkende kloak på Nørrebro
    (under Nørrebro)

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

København