Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder

Købmandsslægten Olufsen fra Tønder

Januar 16, 2010

En af de markante slægter i Tønder
var familien Olufsen. Glæder og smerte har præget denne familie. Et
af familiemedlemmerne blev borgmester. Trods en vanskelig tid, blev
han en af byens mest afholdte. Men han blev vraget af sine egne. Det
overraskende var, at familien forstod at bevæge sig i både det tyske
og det danske, uden at forråde deres nationale holdning.  Og kigger
vi på slægtskabet kommer der mange overraskelser frem.
 

Tønders Matador

På hjørnet af Torvet og Storegade
boede byens matador, købmand P. Olufsen.
Han var en dygtig og flittig mand, der ofte sad på sit kontor.

Hans kontor var et temmelig lille værelse,
med glas i døren. Så kunne han holde øje med de fire ansatte
i butikken. Han skulle også holde øje med, hvem der kom ind i
butikken. En masse af egnens købmænd havde lært deres fag hos ham.  

Mange gøremål 

Urtekram og produkthandel var han god
til. I byens avis annoncerede han på tysk og dansk også 
med kakkelovne, komfurer og plovjern fra jernstøberiet Hansen &
Petersen i Højer.
Desuden havde han en stor engroshandel med bl.a.
sukker og salt.  

Rygter i Tønder

Men han forstod sig også på 
penge. Man sagde, at spekulationsforretning under krigen mellem nord
– og sydstaterne havde gjort ham velhavende. Sådan fortalte
man i Tønder dengang.

Han havde været i kompagni med Nissen
– Rador,
der hvis nok også var købmand. Han var en gammel bekendt
af Olufsen.  

Nissen
– Rador
var i sin tid protektioner i det smukke patricierhus
i Østergade ved siden af den gamle klosterbygning. 

Interessant slægtskab

Peter Olufsen
bosatte sig i Tønder i 1852. Han stammede fra Rejsby.
Faderen var krovært og gårdejer. Moderen hed oprindelig Karen Skak.
Hun havde været gæstgiver Kristian Knudsens
kone i Ribe. Og denne familien Knudsen
har vi skildret i artiklen Bondeslægten fra Trøjborg.
Dette slægtskab omfatter også forfatteren Jakob Knudsen.
Og denne skrev den meget interessante roman – i denne forbindelse
To Slægter.
 

Tiltro til købmanden

 Peter Olufsen,
købmanden fra Tønder ydede sin bror, der havde overtaget hjemmet
nogle betydelige lån.  

Olufsen
havde ubetinget tillid i vide kredse. De velhavende landmænd kom om
efteråret og bad ham opbevare deres penge om vinteren. Han kunne sagtens
have dem i sit store pengeskab på det lille kontor.

De kom så for at hente pengene
igen til foråret, når de skulle græs – kreaturer.
Olufsen
var modstander af, at der skulle oprettes en dansk bank
i byen.  

Mange beboere i byen havde stor tiltro
til Olufsen. Det gjaldt også for lærer Hagerup
Vajsenhuset. Da han efter megen sygdom skulle skrive sin
sidste vilje, bad han Olufsen
varetage sine interesser.  

Ved siden af Olufsens
store butik i Humlekærren boede dyrlæge Anders Hage.
Her mødtes de danske bønder, efter at have besøgt Olufsen.
Her lå de kongerigske blade frit fremme.  

Redlefsen fra Marsken

Olufsen
var gift to gange. Første gang med Anne Emilie Redlefsen
fra Sjødam ude på Marsken. Anne Emilie
var helt mørk og meget smuk.

Slægten Redlefsen
havde boet herude gennem århundrede. Først som forpagtere siden som
ejere. De havde løskøbt gården fra Schackenborg.
Skulle vi gennemgå slægten her, så fører den tilbage til Ribe
– bispen Peter Jensen Hegelund

og Nansen – familien, hvis nok mest berømte medlem var
Fritjof Nansen.

 

Den dramatiske fødsel

En dramatisk fødsel var årsagen til
Ane Emilies
død. Selv om Fysikus Ulrik
var blevet stenet ud af byen af de tysksindede vendte han tilbage i
en lukket vogn for at redde fru Olufsen.
Han havde søgt tilflugt hos pastor Sonne i Møgeltønder.
Hver dag tilså han Ane Emilie.
Og begivenhederne i 1864 havde haft en stor indflydelse på fødselen,
således skriver pastor Holm
efter sin afskedigelse i en beretning til ministeriet: 

Det gudsbespottelige i den hele akt
(proklamationen) gjorde et så 
stærkt indtryk på købmand Olufsens frugtsommelige kone, at hun faldt
i en krampegråd, senere nedkom hun med et dødfødt pigebarn og døde
nogen tid efter under svære lidelser.
 

Ridder af Dannebrog

Der var tre børn af første ægteskab.
De to døtre Marie og Cornelia,
samt sønnen Peter. Sidstnævnte blev en god og respekteret landmand
Kvidstrup (Quistrup) ved Struer.
Det var faderen, der købte gården

En tid var han sågar bankdirektør,
landtingsmand
og en masse tillidshverv. Han blev også Ridder
af Dannebrog. 
Han døde i 1933.  

Liv og glade dage på 
Torvet

Der var ofte liv og glade dage hos købmandsfamilien
på Torvet. Måske endnu mere, da de to søstre blev forlovet.
Marie
med sagfører Toft
og Cornelia med candidat Abrahamsen
fra Fanø. Da Cornelia
blev gift var det et tilløbsstykke for de dansksindede. Det var sjældent
dengang, at der var så stort et dansk bryllup.  

Både Toft
og Marie døde tidligt. Abrahamsen
blev læge og kom ofte til Tønder.  

Ægteskab nummer to

Et par år efter, at købmand Olufsens
kone døde, giftede han sig igen i 1867. Dengang med Anne Sophie
Nielsen
fra Ribe. Faderen var sognepræst Lars Nielsen
i Nordby Fanø.

I dette ægteskab var der to sønner,
tvillingerne Oluf og Lars.
Og en datter Christine. 

Ikke på 
Latinskole

 
Drengene skulle have været på Ribe
Latinskole,
men de bestod ikke optagelsesprøven. Men Oluf
sagde meget rammende: 

Det ka osse væ 
de sam, for i Danmark fæe æ 
beamter eno minder i gehalt end i Tyskland.
 

Begge drenge kom tilbage til Borgerskolen
i Tønder.
Efterhånden blev de mere tysksindede. Begge blev gift
med tyskere.  

En dag på 
Torvet

I slutningen af 1890erne trådte Rådhusets
bud ind hos købmanden på Torvet. Han fungerede samtidig som bedemand,
og var iført høj hat.

Pigen tilkaldte straks, fru Olufsen.
Byrådets tjener, også kaldet Herrendiener
forkynder med alvorlig mine:

Frau Olugsen, Sie werden Bitte Donnerstag
Vormittag um halbelf der seeligen Fra Anna Hansen zur letzen Ruhestätte
zu begleiten.
 

Derefter bukkede bedemanden, Rådhusets
bud, Herrendiener højtidelig, og fruen hilste ligeledes. Da det ceremonielle
var overstået sagde manden med den høje hat

  • De forstaw da vel nok,
    Madamme, de wa jo å tårsda’ formerra klok halvellå.
  • Jo tak de
    æ da viss. Må dæ æt vææ en cigar,

    svarede fru Olufsen. Og så forgik den videre kommunikation på
    sønderjysk.

 

Familien forstod at bevæge sig både
i tyske og danske kredse uden at give afkald på deres nationale
holdninger.

Men mon ikke Peter Olufsen
har rystet engang, da han så sine børn blive tysksindet. Dog var det
hos Oluf med samarbejde for øje.  

Lars og Christine

Lars
kom i banklære. Man sagde om ham, at han var meget velbegavet. Han
blev gift med Sophie Martensen, der var datter af mellemskolelærer,
Johan Christian Martensen.

Da faderen døde, den 3. februar 1903
overtog han den store forretning på Torvet.
Efter knap et år afgik han ved døden efter en af de talrige tyfusepidemier,
der plagede Tønder dengang. Tre måneder senere døde konen.  

Oluf og hans familie

Oluf
kom i manufakturlære og senere drev han sin egen butik i Tønder.
Faderen havde opført en stor forretningsejendom i Storegade 12.
Det var da kun med støtte hjemmefra, at det kunne løbe rundt. Lars
og Sophies treårige søn, Peter fik ophold her hos farbror.

Oluf
var gift med Anna Elisabeth Schierning
datter af købmand Johann Arndt Schierning.

Ved svigerfars død overtog han dennes
hverv som forretningsfører i Tønder Sparekasse
i 1906. Samtidig opgav han manufakturforretningen.  

Han opførte ejendommen Østergade
17,
der blev indrettet som forretningslokaler for Sparekassen.  

 Han gik aktiv ind i politik og
kom i borgerrepræsentationen i 1911.  

Borgmester i Tønder

I 1917 var Tønders
sidste retmæssig valgte borgmester Emil Plewka.
Men han blev sat af bestillingen på grund af uoverensstemmelser med
landråden. Embedet blev herefter varetaget af den erfarende rådmand,
P.J. Poulsen.
Han førte også forhandlingerne efter byrådsvalget
i maj 1920. Men han blev afløst af sparekassedirektør Oluf P. Olufsen.
Anledningen var, at Den Internationale kommission
bestemte, at der skulle foretages nyvalg af alle formænd og magistrater.

I Tønder
opstillede den tyske gruppe og socialdemokraterne en fællesliste, der
sikrede Olufsen og malermester J. Bader
henholdsvis borgmester og viceborgmesterposten.  

Forsoningspolitik

Ved sin tiltrædelse takkede Olufsen
på tysk. Han sagde blandt andet:

Det er mit
ønske, at lede forhandlingerne upartisk. Vi bør i første række tænke
på kommunens vel. Vi bør jo ingen anden politik have her. Når
vi bærer det i minde, tror jeg nok, vi skal komme godt ud af det med
hinanden
 

Olufsen
var kendt for sin moderate holdning over for de dansksindede. Han lagde
da også op til en forsoning mellem dansk og tysk. Således modtog han
den 12. juli 1920 Kong Christian den Tiende.
Torvet i Tønder.
Ham bød kongen velkommen og udbragte et leve for majestæten. 

Olufsen
havde et forbilledligt samarbejde med de danske myndigheder.  

Mange initiativer

I 1921 var Olufsen
en af initiativtagerne til at genoplive Tønder Aktiebryggeri.

Den 8. januar 1921 foreslog Olufsen
at et Eksportmarked blev placeret på Viddingherredsgade
lige i nærheden af banegården.  

Han stod også i spidsen for en
henvendelse til Krigsministeriet
i 1922. Han påpegede, at grænsedragningen havde kostet byen penge.
En garnison ville hjælpe byens erhvervsliv. På den baggrund ønskede
han også et musikkorps, der kunne sprede lidt glæde i byen.

I januar 1922 skrev Olufsen
en artikel i bladet Hejmdal,
hvor han anmodede Undervisningsministeriet om at betænke Tønder
med et arkiv.  

Det var også Olufsen,
der var en af de drivende kræfter, for at få igangsat kloakeringen
i byen.

Vestslesvigsk Tidende
kunne i 1923 fortælle, at de åbne rendestene var lige så stor en
turistattraktion som de gamle karnapper.  Allerede i 1914 var der
kloakplaner fremme.  

Kasseret af sine egne

Ved Byrådsvalget var Oluf Olufsen
rykket ned på 8. pladsen. Krigen om borgmesterposten var anført af
slagtermester Erich Petersen og advokat Carl J. Todsen.

Fra tysk side ønskede man en skarpere national kurs. Den tyske liste
gik tilbage fra 8 til 7 mandater. Og selv om Olufsen og Todsen
begge blev topscorer med hver 166 personlige stemmer, så trak Olufsen
sig.  

Efter at være blevet vraget af sine
egne, vel sagtens fordi han fulgte forsoningens kurs, valgte Oluf
helt at trække sig ud af alt politisk arbejde. Det var efter amtsudstillingen
den 11. juli, at han meddelte sin beslutning.

Men hans efterfølger på borgmesterposten,
Johannes Thomsen
fulgte faktisk den samme kurs som Oluf.  

Oluf
fortsatte med at være direktør for Tønder Sparekasse.
Han havde ledet Tønder gennem byens meget vigtige periode, og
høstet stor anerkendelse for sit arbejde. 

Fejlinvestering

Fru Olufsen
døde i 1919 det betød at Oluf
arvede en masse penge og jorde. Desuden var der en masse gode danske
værdipapirer, som hans far havde samlet i tidens løb. Men desværre
fejlinvesterede han. Han mente at den tyske økonomi ville stabilisere
sig. Men som så mange andre, tog han fejl.  Det gik ham ikke så
godt på det sidste. Han døde den 27. august 1937.  

Flygtet fra byen

Hans søster, Christine
blev gift med en søn af kornhandler Jacobsen,
der var dansksindet. De boede i mange år i Tønder.

Men desværre fik deres hund skyld for
at have revet en de får ihjel. De blev derved involveret i en retssag,
der i den grad fik sindene i bevægelse. Jo, de blev nærmest nødt
til at flygte fra byen. De døde kort tid efter, de var flyttet fra
byen. Deres søn blev opdraget hos den gamle Fru Olufsen.
Senere kom sønnen til familien i Danmark.  

Fru Olufsens søster

Fru Alberts,
enke efter den i 1850erne afdøde tingskriver Alberts,
var søster til købmand Oluf. P. Olufsens
første kone. Hun var en rar og pæn dame, som ejede et hus i Østergade.
Hun boede selv i huset, og havde lejet førstesalen ud.  

I ægteskabet var der følgende børn,
Vilhelmine, Marie
og Ferdinand.

Ferdinand
kom i lære i en vinbutik. Han startede senere en forretning i København,
men det gik ikke så godt. Han udvandrede til Californien, hvor han
dyrkede vin. Han døde midt i 20erne.

Vilhelmine
var en meget smuk men svagelig. Hun havde været angrebet af tuberkulose.
Hun blev forlovet med en tysk sekretær, men døde inden brylluppet.

Hendes søster, Marie
gik hjemme hos moderen. Og her kneb det med at få det til at løbe
rundt. Så gang på gang gik turen op på Torvet
for at låne penge hos købmand Olufsen.
 

Butikken føres
videre

Den store butik på Torvet
var blevet taget i forpagtning af Brødrende Andreas og Niels Petersen.
Sidstnævnte tog dog efter to år til Højer. Andreas
fortsatte butikshandelen indtil han i 1912 købte ejendommen, Storegade
20,
hvor han indrettede en kolonialhandel. I 1929 blev han ansat
som bogholder i Sparekassen.
I 1935 blev han administrerende direktør. Dette hverv besatte han til
1. november 1949.  

Lars og Sophies
søn, Peter blev gift med Erna Beyer,
datter af snedkermester Beyer
i Løgumkloster. Han overtog den gamle forretning indtil han
i 1935 drog til København og overlod ejendommen til Sparekassen.  

Mange interessante slægtskaber

Vi har forsøgt at begrænse denne
beretning. Det interessante er, at slægtninge kan føres vidt omkring.
Lige fra Skærum Mølle, Nørre Vosborg, Quisborg, B&O,
ØK. Også slægtsnavnet Retlev kan henføres hertil.
 

  • tak til Jørgen V. Ingerslev
    for inspiration og kildehenvisning

 

Kilde:
Se

Litteratur Tønder  

Hvis du vil vide mere:

Minder fra Tønder 1864 – 1920

Trøjborg Slot – nord for Tønder

Ture i Tønder 2

Tønder før og efter Genforeningen

Tøndermarsken

Ulrich – en Fysikus fra Tønder

Vajsenhuset i Tønder

Bondeslægten fra Trøjborg  
 

 


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder