Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder

Carsten Richtsen og Digegrevens Hus

Januar 16, 2010

Midt i Tønder ligger et pragtfuldt
hus. Det fik navnet ”Digegrevens Hus”. Men det var en tidligere
beboer, der høstede anerkendelse for sin velgørenhed. Tønders bedrestillede
borgerskab tjente masser af penge på 
kniplingskunsten. Det var de stakkels kniplingspiger, der sled for en
sulteløn. Men Carsten Richtsen betalte tilbage.
 

En rigtig Tynne
– Knajt

Enhver rigtig Tynne
– Knajt
har kysset en pige i Æ Liebestempel.
Og mange har en ægte Tønder –
Knipling.

Mange vil allerede nu stoppe op, og sige
nu rabler det for Uwe. For hvad har det med artiklen at gøre.?  

De 120 stavne

Tønder
blev inddelt i 120 stavne. Nogle historiker tvivler dog lidt på, om
det er hele sandheden. Meningen var at hver borger måtte eje en stavn.
Og for at blive borger i Tønder,
skulle man gøre sig fortjent til det.

Forklaringen på de mange gavlhuse
i Tønder er, at man kun havde en smal grund. Derfor byggede
man i længden med gavlen ud mod gaden. Men mange af de rige borger
ejede mere end en grund (stavn)  

Op
– og nedture

Allerede i 1354 gav Hertug Valdemar
borgerne toldfrihed, og cementerede derved Tønders
dominans i handel og håndværk. Tønder
oplevede en sand opblomstringstid, indtil krige satte en stopper for
dette. Omkring år 1700 måtte man konstatere at havnen var væk og
at studeeksporten næsten var lig nul.  

Omkring 1750 oplevede Tønder
igen en opblomstringstid. Der blev handlet med varer lige fra brændevin
til hollandsk porcelæn. Men den store artikel var kniplinger. Allerede
i 1854 havde Tønder fået toldfrihed med hensyn til handel med
kniplinger.

Der var arbejde til tusinder af kniplingspiger
i omegnen. Denne industri havde fremgang helt til 1800 – tallet.
Ja man kan sige at storhedstiden var fra 1780 til 1815. Priserne faldt
derefter. Men så sent som i 1847 sysselsatte
kniplingshandlere i Tønder,
250 kvinder. To kniplingshandlere i Møgeltønder,
400. To kniplingshandlere i Brede havde 700 ansatte og en i Løgumkloster,
200 kvinder.  

Kniplingskunsten lever stadig

I 1920erne havde kniplingsindustrien
en kort opblomstringstid. Der efter blev kniplinger en form for identitet
for Tønder. Min mor kniplede derhjemme. Var det barnedåb eller
bryllup i familien, ja så fik vi Tønder
– kniplinger.
Og min tante Tinne
underviste i den svære kunst.  

Men det var ikke kniplingspigerne, der
oplevede den store rigdom. De måtte arbejde til en sulteløn, og mange
blev handicappede af deres arbejde. Det var det bedre borgerskab i
Tønder,
der kunne skumme fløden. De fastholdt deres magt ved at
indgifte sig i hinandens familier.  

Det flotte hus

En af disse var Carsten Richtsen,
der i 1777 byggede et af Tønders
flotteste huse, Vestergade 7.
Men det var dog først efter den senere ejer Bendix Todsen,
at huset fik sit navn. Todsen
var digegreve. Og den ejendom vi taler om er selvfølgelig Digegrevens
Hus.
 

Huset er bygget i Rokoko
stil. Denne type oplevede man første gang i Frankrig
omkring 1740. Men også andre stilretninger præger huset. Indgangen
har portaler i Rokoko, Barok
og Louis seize. Vi oplever de samme fornemme indgange 3 – 4
andre steder i byen. Og de flotte dørpartier oplever vi mange steder
i byen.

Ved opførelsen i 1777 har man ganske
givet anvendt bly og kobber.  

Svamp i huset

I årene 2006 – 2007 gennemførte
Realdania
en omfattende restaurering af både forhus og baghus.
Man fandt ud af, at forhuset var angrebet af svamp. Der måtte fares
frem med lempe, da huset allerede i 1918 var blevet fredet.  

Kniplings
– grossist

Carsten Richtsen
har været det vi i dag vil kalde grossist. Egentlig havde han ikke
butik. Men den store karnapstue ud mod gaden, har nok været stedet,
hvor selve forretningen lå.

Færdigfabrikerede kniplinger og råvarer,
som eksempelvis hørgarn har været opbevaret på loftet. I ejendommen
har man fundet antydninger af et hejselem.

Richtsen
har i høj grad brugt ejendommen som privat hjem.

Piselen
blev ofte anvendt til fest og selskabelighed. Måske var det derfor,
at panelerne var belagt med bladguld. Fornemheden
aftog jo længere væk, man kom fra gaden. 

Flot renovering

Richtsen
har brugt tapeter, som dengang har været ret kostbar. De var håndgjorte
og lavet i ark. De blev trykt med tykke klodser i forskellige kulører
og motiver. Især blomstermotiver og grønne toner var populære.

Den farve, der også blev anvendt
kaldtes preussisk blåt. Og af træsorter blev der anvendt mahogni,
ahorn og valnød. Guldstaferinger og bronzegreb er på fornemste vis
blevet rekonstrueret.  

Pakhuset

Pakhuset til bygningen ligger på 
adressen, Allégade 15. Carsten Richtsen
lod den opføre i 1779 som stald. Købmand F.P. Heyn
overtog i 1851 både forhus og pakhus. Han fik baghuset omdannet til
kornmagasin. Oprindelig var det beregnet til heste og studeopfedning.
Sidstnævnte var dengang en vigtig indtægtskilde i marsk – området.  

Da huset efter renoveringen skulle bruges
som en tre – etagers bygning med arbejdspladser, var det nødvendigt
at pilotere. Den grundmurede sydgavl var temmelig ustabil.  

Født i Tønder

Carsten Richtsen
var født i Tønder i 1746. Han var søn af en kniplingshandler
og blev gift med en datter af en kniplingshandler. Han arvede faktisk
to store formuer. På et tidspunkt ejede han Vestergade 7,9,11
og 13.  

Han var den næstyngste af i alt seks
børn. Hans far var den velhavende kniplingshandler Hans Richtsen,
og dennes hustru, Helena Catharina
var datter af borgmester Hans Carstensen.
Faderen havde fået borgerskab som kniplingshandler i 1739.

Egentlig fik Carsten Richtsen
borgerskab som købmand i 1781, men han er altid blevet kaldet kniplingshandler.  

Gift med kusinen

Det menes, at Carsten Richtsen
i 1776/77 fik grunden Nordwest Quartier
nr. ni foræret af sin svigerfar, Jacob Richtsen,
der samtidig var hans farbror. Denne ejede også grunden i nummer otte.  

Et stort stateligt hus stod sikkert allerede
færdig, da han den 31. juli 1778 blev gift med sin kusine Ingeborg
Richtsen.
Det var ikke ualmindeligt at fætter og kusine den gang
blev gift med hinanden. Man sikrede på den måde i det bedre borgerskab,
at formuerne ikke blev spredt.  

Efter svigerfaderens død arvede han
nabohuset. Det lod han nedrive, og i 1800 opførte han et elleve fags
dybt gavlhus. Dette blev brugt som gæstehus. Mange af møblerne blev
bestilt hos dygtige snedkere i Altona.
Nogle af disse møbler findes på Tønder Museum.
Flere blomsterkummer udført på en berømt fajancefabrik i Slesvig
er også bevaret.  

Biblioteket gik tabt

Richtsen
var en meget belæst mand. Han samlede mere end 2.000 bind. Biblioteket
indeholdt værker af Goehte og Schiller samt latinske klassikere.
Men også værker om matematik og astronomi indgik i samlingen. Også
en del religiøse værker var at finde i biblioteket. Desværre forstod
man ikke at bevare samlingen for eftertiden. Den blev fuldstændig spredt.  

Begge børn døde

Deres ældste søn, Jacob
var svagelig ved fødslen og døde blot tre måneder gammel. To år
senere fødtes atter en søn, der døde blot seks år gammel. Det tog
hårdt på Ingeborg og det siges, at hun blev tungsindig.  

Ægteparret blev grebet af pietismen
lige som Brorson og mange andre i Tønder.  

En stor velgører

Richtsen lod Nørre Allé
tilplante og skænkede det til byen. I sit testamente gav han 4.000
Rdl. Til dens fremtidige vedligeholdelse. Desuden skænkede han 141
demant
marskjord til de fattige og sine 6 kanoner til byen. Disse
kanoner blev brugt til festlige anliggender, bl.a. kejserens fødselsdage
frem til 1914. De står i dag på Tønder Museum.
Ja og hans Harmonium blev skænket til hospitalet.  

Beretninger om Carsten Richtsen
angiver, at han var en stor velgører 

Han skabte adspredelse ved velgørenhed.
Han udførte den ene menneskekærlige Handling efter
den anden.

Snart smykkede han Byens Omegn ved
Spadsererstier og Beplantninger, snart sit Hus ved udenlandske Kunstners
Flid, snart en Kirke eller et Kloster med Helligt Udstyr, snart trøstede
han en forladt syg, snart forskede han med Flid efter den stille Taare,
der ville være kendt, snart udrustede han en lærenem Yngling til Landets
Velfærd.
 

Ja, det var flotte ord. Og også 
rejsedagbogs – forfatteren von Essen
var begejstret for, at Carsten Richtsen
havde foræret Norderburgdeich
til byen.  

Richtsen havde ved denne Handling
sat sig et evigt Minde. Promenaden er mere end 800 Skridt lang, beplantet
med nogle tusinde Træer ved Siderne, og yder en henrivende Udsigt.
 

Rejsedagbogen fremhæver også 
Richtsens
store velgørenhed og den agtelse, han nød.  

Æ Liebestempel

To steder langs alléen, der startede
fra det sted, hvor Laurentiusstrømmen
krydsede Vestergade til byens Østerport
lod Carsten Richtsen opføre to ens pavilloner af træ. Det var
rigtige smukke havepavilloner. Meningen var, at byens borgere der kunne
nyde små musikensembler. Den vestlige pavillon forsvandt i midten af
1800 – tallet.

Men den anden eksisterer den dag i dag.
Og man er kun en rigtig Tynne –
Knajt,
hvis man har kysset en pige her i Æ Liebestempel.

Det har vi så gjort. Den sidste
var hvis nok fra Odense.  

Den gamle Tynne
– Knajt, Michael Falck
har foreviget
Æ Liebestempel
i den pragtfulde sang Kærlighedens Lysthus.  

Richtsen som borgmester

Carsten Richtsen
var den sidste borgmester i Tønder,
der blev udpeget af Magistraten.
Han var borgmester fra 1790 til 1812. Han ansøgte selv om sin afsked.
Hans efterfølger var rådmand Georg Frederik Horup.
Han var bysekretær fra 1781 og regeringen, der udpegede ham mente godt,
at han kunne bibeholde dette erhverv. Så behøvede man ikke at have
så store udgifter til borgmesterlønnen. Men kort efter sin udnævnelse
ansøgte Horup om en ordentlig borgmesterløn.  

Richtsen
fik som borgmester også sørget for, at Tønder
omkring 1790 fik en moderne engelsk brandsprøjte.  

Digegreven overtager huset

Efter Carsten Richtsens
død i 1821 – hans hustru, Ingeborg døde i 1818, trådte ægteparrets
testamente i kraft. Efter at niecen Anna Dorthea
havde fået sin del, blev der afholdt auktion over det meste af indboet. 

En fjern slægtning, Baltzer Schmidt
Tygesen
erhvervede ejendommen Nordwest Quartier nr. 9,
mens gæstefløjen blev solgt som selvstændig ejendom. Ved Tygesens
død i 1828 gik huset ud af Richtsen
– slægtens
eje. 

Digegreve Bendix Todsen
overtog huset i 1879 og boede der til sin død i 1914.  

Richtsens eftermæle

Den 17. juli 1881 blev der afsløret
et mindesmærke over Richtsen,
udført af den lokale billedhugger, Møllgaard.

Foran Tønder
Øst
(Banegården) stod dengang to statuer, som havde stået i
Richtsens
private have.

Gadenavnet Richtsensgade
vidner også om den store velgører.  

I dag kan Tønder
være dyb taknemlig for, at restaureringen er forløbet så godt. Et
stykke kulturarv er bevaret. Så vidt vides bruges bygningerne i dag
som erhvervs – og kulturforvaltning.

Og min mors kniplings – udstyr
gik i arv til min lillesøster.  

Kilde:
Se

Litteratur Tønder  

Hvis du vil vide mere:

Brorson – en præst fra Tønder

En af Tønders patrioter

Handel i Tønder indtil 1864

Åndens folk i Tønder


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder