Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder

Gamle virksomheder i Tønder

Januar 16, 2010

Gennem tiden har der i Tønder været
et hav af virksomheder. Nogle af dem husker man endnu. De fleste er
dog glemt. Læs her om Tønders op
– og nedture. Særligt indtryk efterlod den særprægede lugt
i Vidågade. Læs her om købmænd,
bryggerier, trykkerier, slagterier, skohandlere og meget mere. Stor
forvirring skabte det hos familien Brodersen, da selvbetjeningen blev
indført i Tønder.
 

En parykmager i Tønder

Når en mand var skaldet, og gik med
paryk, blev han nødt til at have nathue på om natten, ellers frøs
han. Man kan også spekulere på, hvordan det at være bære paryk ud
på marsken.

I foråret 1696 ansøgte Hans Petersen
hertugen om, at etablere som parykmager i Tønder.
Han anførte, at fremmede ofte kom til Tønder
og forlangte for høje priser. Desuden betalte de heller ikke skat.

Hertugen synes, at det var en god ide,
og beordrede sine embedsmænd at gøre brug af Hans Petersens
færdigheder.  

Det var bedst at lave parykker af menneskehår,
men hestehår og hår fra andre dyr kunne også bruges. Iflg. Holberg
var det jyske hår bedst.

Hvor længe Hans Petersen
blev i Tønder vides ikke. På en takseringsliste fra 1710 er
han ikke nævnt. Og dog. På listen er der anført 44 personer med
”Allerhand geringe Handwerks –
Profession. Brorson
var en af de lokale kendisser, der gik med paryk.  

En ildelugtende sag

Når vi sad i haven foran lysthuset i
kolonihaven ned til Vidåen var det meget idyllisk, hvis ikke lige det
var for lugten. Den stammede fra Riggelsens Talgsmelteri
lidt længere henne af Vidågade.
Talg er fedt fra forskellige drøvtyggere som anvendes til margarine,
stearin og sæbeproduktion.  

Og den ildelugtende virksomhed startede
dengang da garver Matthias Riggelsen
bosatte sig i ejendommen Østergade 57.
ved siden af sit egentlige erhverv solgte han på et tidspunkt skotøj.
Men han satsede mest på garveriet og udvidede med en produktforretning,
som han drev fra en lagerbygning i Vidågade 56.
Denne ejendom lå i forlængelse med ejendommen i Østergade.  

Efter Genforeningen
blev virksomheden delt. Sønnen, Peter Friedrich
fortsatte med skoforretningen fra lejede lokaler i Storegade 20.
Riggelsen
opkøbte flere ejendomme i Vidågade.
En kæmpe lagebygning, der strakte sig helt ned til Vidåen
blev indrettet til opbevaring af uld. Mere værdifulde ting som kobber,
bly, messing m.m. blev opbevaret på et indhegnet område i tilknytning
til lagerbygningen.  

Sønnen Peter
lod opføre en villa og udvidede virksomheden. Han fik myndighedernes
tilladelse til at udvide talgsmelteriet,
men dog med den betingelse, at hverken røg, damp eller ilde lugt kom
til at genere naboerne.

Jeg kan godt nok ikke huske lugtgenerne
fra min opvækst i Østergade,
lige i nærheden. Men det kunne jeg sandelig senere, når vi var på
besøg i omtalte kolonihave.  

Firmaet havde aftale med det dengang
offentlige slagtehus i Tønder
om at aftage de slagtede dyrs huder og skind. Om tirsdagen var store
slagtedag, og det var denne dag, at Riggelsens
lastbiler afhentede skindene.

Men til virksomheden blev der også 
indleveret skind af rådyr, harer, ræve, mår, ilder, mink, lækatte
og huskatte.

Og ulden købte man direkte hos bønderne. 

I 1972 blev der opført et nyt hud – 
og skindlager i Tønders industrikvarter. Men forudsætninger
for at drive virksomheden ophørte. Derfor blev forretningen nedlagt
i 1978. Bygningerne blev lejet ud til Hartmann
og senere solgt til Teknisk Skole.  

En afdeling i Aabenraa
blev ført videre af Riggelsen –
dynastiet.
Og min familie har i generationer købt sko hos Riggelsen
i Storegade.  

Næringsfrihed

De gamle lav holdt sig helt til Næringsfrihedens
indførelse
med indlemmelse i Preussen
i 1867. I 1856 havde Magistraten
endnu offentlig indskærpet over for borgerne, at Smedelavet
havde rettigheder. Nogle borgere havde tilladt at lade deres heste beslå
udenbys og at lade andre end smede lave kakkelovnsrør af jernblik.

Så sent som i 1866 fandt Magistraten
anledning til at gøre offentligt opmærksom på Snedkerlavets
rettigheder. Da lavene blev opløst trådte håndværker – og handelsforeninger
i stedet.  

Gewerbeverein

Allerede i 1848 var der blevet oprettet
en Gewerbeverein til varetagelse af erhvervsstandens interesser.
Den afløstes i 1862 af en Industriforening,
hvis hovedformål var at drive Søndagsskole for Lærlinge.
Som en forlængelse af dette, kan betragtes Tønder Håndværkerforening,
der siden 1920 drev teknisk Skole.  

Tre boglader i 1890

Omkring 1890 var der tre boglader i
Tønder,
i dag er der kun en. I Søndergade
på hjørnet af Torvet
lå det populære Severins Hjørne.

I et lille beskedent hus i Spikergade
boede den flittige Andresen (far til Ludwig Andresen).
Ved siden af boghandelen havde han et bogbinderi.

I Storegade
boede boghandler Dröhse.  

En hyggelig handelsby
– uden kloakering

Tønder var i 1920 en driftig handelsby,
selv med tab af opland. De smukke bygninger og de hyggelige alléer
langs Vidåen skabte byens særpræg. Knap så indsmigrende var
den ikke særlig velplanerede brolægning og den totale mangel på kloakering.
Man brugte rendestenene. Men der var en anseelig andel af butikker og
hele 5 banker.

Den store markedsplads, der blev flittig
brugt, tiltrak mange kunder. Også de mange beværtninger tiltrak folk.
Den ældste var Zum weissen Schwan.
Og Humlekærren Torvet
var også trykt på en nødpengeseddel.  

Elektrisk lys
– ved juletid

Der kom gang i Tønder
efter anlæggelsen af elektricitetsværk, bedre vandforsyning, kloakering
og gadebelysning. Og så hjalp det også at man fik etableret rutebilforbindelser.

Det må have været et stort øjeblik,
da der ved juletid 1921 for første gang var elektrisk lys i Tønders
gader.  

Grænsedragningen i 1920 blev katastrofal
for byens handlende. Hen ved en tredjedel af oplandet blev skåret væk.   

Luftskibshallen nord for byen tiltrak
mange turister. Desværre forstod bystyret ikke i længden betydningen
af denne hal.  

Den store amtsudstilling

I 1925 var det lokale erhvervsliv rigt
repræsenteret ved den store amtsudstilling i Tønder.
I udstillingshal nr. 1 havde Chr. Skov
fra Richtensgade udstillet herrebeklædning, lingeri og trikotage.
Det samme gjaldt også Tønder & Mathiesen
i Vestergade. Det skiltede med at være byens største specialforretning
inden for moderne herre – og drengebeklædning. 

Fra sovestue til moderniseret motorcykel

H.Outzen & J.B. Jepsen
begge fra Vestergade viste et mahogni og sovestuemøblement og
forskellige musikinstrumenter. Det førstnævnte fyldte så meget, at
det lagde beslag på to stande.  

Carl Raun
fra Storegade, lige ved siden af boghandelen
lokkede med cigarer og tobakker. Peter Nissen
og Peter Wegener med skotøj. Som barn kan jeg huske, at jeg
leverede og hentede familiens skotøj hos Wegener
i Østergade.  

Nicolaus Andresen (familieeje siden
1901) og M.C. Christiansen (25 ansatte)

viste et udbud af isenkramvarer Og radiomodtagere kunne beskues på
I.C. Rasmussens
stand fra Østergade.  

I udstillingshal 2 havde flere forhandlere
udstillet automobiler og vogne samt to moderniserede motorcykler,
cykler og tilbehør.

I udstillingshal 3 var der bl.a. symaskiner,
malkemaskiner og vandpumper, som blev forhandlet af forskellige Tønder
– firmaer.
 

Imponerende detailhandel

Det virker jo ganske imponerende, at
Tønder
i 1925 kunne mønstre 166 detailhandelsvirksomheder. De
fordelte sig på 84 forretninger med næringsmidler, 31 med beklædningsgenstande
og 51 med alt lige fra guld – og sølvvarer til kul og koks.  

Blandt de betydningsfulde var P. Olufsens
Kolonialvarer
med 4 ansatte og Ernst Klüwers
forretning med kolonialvarer og foderstoffer. Dette firma havde hele
7 ansatte. Begge firmaer havde rod tilbage til 1850erne og 1860erne.

Vi vender senere tilbage med en artikel
om købmandsfamilien Olufsen.
 

Købmand A.H. Todsen
hørte til en af byens ældste købmandsforretninger. Mange af egnens
købmænd havde fået deres uddannelse her. Forretningen blev videreført
af sønnen, da faderen overtog stillingen som direktør for Tønder
Sparekasse,
efter at Oluf P. Olufsen
var blevet borgmester. 

S.C. Lorenzen
havde både engros og detailhandel. Hvor tit har jeg ikke cyklet gennem
den storslåede købmandsgård for at hente varer til købmand Kaiser
i Østergade
eller P.B. Petersen
Dragonvej. Gennem flere generationer har familien Lorentzen
drevet virksomhed her. Og i købmandsgården er der også blevet spillet
friluftsteater.

Min storebror var i lære her i virksomheden.
En af de ansatte, som min far kaldte Boba
beherskede det gamle Tynne – Sproch.
Det var en oplevelse at høre min far og Boba
føre en samtale på en blanding af sønderjysk, frisisk, tysk og plat.  

Den nye Brugsforening

En nyskabelse var Brugsforeningen,
som ansatte inden for DSB havde taget initiativ til at oprette
i 1921. Det var også dem, der udgjorde hovedparten af de 125 medlemmer,
der i 1929 måtte hæfte for et opstået underskud.  

Stort udvalg

Efter købmændene kom der

18 brød 
– og mælkeudsalg

12 kød 
– og viktualieforretninger

10 vin
– og tobakshandlere

7 grønthandlere

6 skotøjshandlere

25 butikker med manufaktur, trikotage
og konfektion

5 forretninger med bygningsmaterialer

12 møbelforretninger

7 isenkræmmere

3 brændselshandlere 

Blandt de nyeste inden for manufakturforretninger
var P. Orbesen, Storegade 13
med hele fem ansatte. Da forretningen nogle år senere blev udvidet
og flyttede over på den anden side af gaden til nummer 28 voksede medarbejderstaben
til femten. Ganske imponerende. 

Inden for trælast skal nævnes Carl
Tiedemann,
der handlede med trælast, byggematerialer, kul, koks.
Her var ansat 25 mand. Og i samme kategori havde B. Selmers kul
– og tømmerhandel
5 ansatte.  

Selvbetjening skabte forvirring

Det kom skam nye tider – også 
til Tønder. Således forsvandt den 7 – meter lange disk hos
M.C. Christiansen.
I en lokal avis kunne man læse følgende: 

Nu bliver der praktisk talt over hele
butikken fri adgang til varen, lad os kalde det
”frivillig selvbetjening”. De kan herefter selv vælge, hvilken
måde De ønsker at foretage deres indkøb på. Foretrækker De den
tvangsfrie måde, kan De gå rundt på
egen måde, så De kan ta` og føle på
den og se priser. Har De fundet noget, der interesserer Dem særligt
eller som De har fået lyst til, behøver De kun at tilkalde en af de
flinke ekspedienter, som altid er villig til at hjælpe Dem. Har De
derimod et bestemt ærinde og måske endda travlt
– går de straks til ekspedienten, som vil gøre alt for at betjene
Dem på hurtigste og bedste måde. Nemmere og bedre kan det næppe være.
 

Ja det lød godt, men de nye tider skabte
også forvirring hos Tønder
– familierne.
Det gjorde det i hvert fald hjemme hos familien
Brodersen.
 

Supermarkedernes indtog

Antallet af købmænd faldt i 1960erne
fra 28 til 21. Afgørende for denne udvikling var at de første to supermarkeder
havde indfundet sig i byen.

Den ene var Tønder Brugsforening
ude på Plantagevej. Butikken var dengang syv gange større end
lokalerne i Vestergade. I tilknytning til butikken var der indrettet
en p – plads til 100 biler en benzinstation. Min lillebror Erwin
arbejdede mange år herude.  

Og inde i byen startede Rita
– Supermarked
med 20 medarbejdere i det tidligere Grand Hotel
i Vestergade.  

Mælk
– alle steder

Også antallet af mælke – 
og brødudsalg faldt stødt. I 1935 var der ikke mindre end 30 af slagsen.
I 1970 var det hvis nok kun 4 stk. tilbage.

Men nu kunne man også købe mælk
i de fleste købmands – og bagerforretninger. Den kørende mælkemand
forsvandt også.

Tøj i Tønder

Manufaktur – og trikotageforretningerne
klarede sig godt. En af dem var Brdr. Tygesen, der blev grundlagt
i 1920. I midten af 1960erne havde butikken 32 ansatte. Dekoratøren
blev senere verdensberømt. Det var ham, der var foregangsmand til
Tønder Festivalen.
Og jeg mener også at ham, Carsten Panduro
var initiativtager til Musikforeningen Downtown.

Og så skal vi da også huske
at nævne Herrehuset (fra 1937)med Chr. Petersen.
Dengang var det nu ikke så let at få bukser, der var lange nok.  

En af de nyere butikker var Svend
Kircheiners
forretning med el – installationer, grundlagt i 1946.
Og så var det Textilhuset fra 1959
som solgte gulvtæpper, gardiner og sengeudstyr.  

Bilfirmaer bag Lærkevej

Og ude bag ved Lærkevej,
hvor vi boede fra mit syvende år, lå C.F. Dela,
der solgte Fordbiler. Her arbejdede fætter Günther.
Og en række andre automobilfirmaer lå på rad og række over for
Dela.

Her lå også det store
Bruhn og Knudsen
. I mange år gjorde jeg rent for en af indehavernes
mor om på Nygade. Jeg slog græsplæne, flyttede planter og
lugede for en sulteløn. Ved siden af havde jeg andre jobs. Jo vi bestilte
noget – dengang. Så skulle skolen jo også passes.

Brdr. Roost og Autogården
lå også herude på Ribe Landevej.  

To velduftende virksomheder

I 1925 var der 12 engroshandelsfirmaer,
7 agenturer og 14 beslægtede foretagender. Vi kan nævne to velduftende
firmaer først Tønder Kafferisteri (1919)og firmaet August
Müller
, der forhandlede Dralles
parfumer.

Nævnes skal også Jørgen Jessens
Spritgården
, der forhandlede chokolade.  

Modarbejdelse af smudskonkurrence

I 1906 blev Handelsforeningen oprettet.
I 1937 skiftede man navn til Tønder Handelsstandsforening.
I vedtægterne stod der bl.a. at man skulle stimulere deres indbyrdes
samkvem.
Desuden skulle man modarbejde smudskonkurrence og opretholde
en god handelsskole.
 

Verdensrekord i Tønder

I 1925 havde Tønder
32 hoteller og gæstgiverier samt 9 restauranter og pensionater. En
gang havde man haft verdensrekord – en beværtning for hver 47 indbyggere.  

I Vestergade 25
Hotel Tønder, der i 1920erne annoncerede med at det var
byens eneste første klasses hotel med 40 senge.

I Spikergade
Hotel Tønderhus med kun 20 senge. Hotellet var i 1927 indviet
som dansk forsamlingssted og døjede med store økonomiske problemer.

Blandt de største hoteller var Missionshotellet
Hebron
i Storegade, der havde 35 senge. Men i Tønder
lå også landmandshotellet, Chr. Petersens Hotel, Hotel Børsen,
Hotel Centralhalle, Hagges Hotel og Hostrups Hotel.
 

Billigst var dog de to vandrehjem – 
det danske i den tidligere militærlejr ved Ribe Landevej
og det tyske i Vestergade 72.  

I 1920erne havde Tønder
også haft et Grand Hotel, men det blev i 1927 omdannet til et
samlingssted for den tysksindede befolknings kulturelle aktiviteter,
drevet af Verein Deutsches Haus Tondern.
Da pladsen i Richtensgade 27 efterhånden blev for trang, erhvervede
man Schützenhof i Vestergade.
Her reklamerede man med store skilte: 

Tonderns grösste Konzert
– Ball – und Gesellschaftslokal.
 

Tønderhus
opstod som et firlænget hotel med 70 sengepladser. Det nye samlingssted
for mindretallet på Schweizerhalle
kunne rumme 800 personer. Schützenhof
blev godt nok genindviet i 1949 efter at have fungeret som flygtningelejr.
Men året efter måtte man afstå stedet til Post
– og Telegrafvæsnet.
 

Bankerne i Tønder

I 1906 var der 4 banker og 2 sparekasser
i Tønder. I de følgende år kom der nye til. Ved overgang til
dansk styre forsvandt de fleste tyske banker. Sparekasserne sluttede
sig sammen til Tønder Sparekasse.
Under navnet Alte Privat Spar –
und Leih – Kasse
kan denne føres tilbage til 1820.

Fra det tidspunkt, hvor Sparekassen gav
overskud, gav den hvert år, alt hvad den havde indtjent til almennyttige
formål. Lokalerne var små og tarvelige. Bestyreren fik en lille løn.
Den øvrige bestyrelse fik ingenting. Sparekassen har stået bag mange
ting i byen. Her skal blot nævnes, varmeanlæg i kirken, gadernes
brolægning, flisebelægning på fortovene, broerne ved Anlægget
,
udsmykning af Statsskolens festsal, byens forskønnelse, svendehjemmet
m.m.
 

Tilbage fra før 1920 var Tønder
Landmandsbank (1901)
og Tondern Bank
fra 1913. Mens landmandsbanken var for de dansksindede, var Tondern
Bank
for de tysksindede. I 1946 skiftede man navn til Tønder
Bank.
 

En guldsmed fra 1761

I 1912 blev Tønder Håndværkerforening
oprettet. I 1925 var der 199 håndværks – og industrivirksomheder
med 660 ansatte i Tønder. Ved en stor amtsudstilling havde man
blandt andet besøg af Kong Christian den Tiende.  

En af de ældste virksomheder var guldsmedeforretningen
Jacob A. Bödewadt
, Østergade 7.
Den kunne føres tilbage til 1761. Christian Skov i
Richtensgade havde et 1. klasses herre
– og dameskrædderi.

16 virksomheder var i 1925 beskæftiget
med fremstilling af beklædning. En stor del af 17 virksomheder, der
arbejdede med læder, var skomagere. Hertil kom dog også flere
saddelmagere.

Så var det også glarmester
Paul Køppen
og blikkenslager Fr. Moseberg.
Sidstnævnte kunne også klare elektroinstallation.  

I Vestergade 8
drev bagermester Thorvald Petersen
café og konditori. Her kunne købes fin marcipan, hjemmelavet konfekt
og et stort udvalg i honningkager. Hertil kom hollandske tvebakker,
der ifølge bagermesteren selv var enestående.  

Af slagtere kan nævnes Heinrich Hansen
og Edlef Hostrup. Begge var bosat i Vestergade
og havde eget pølsemageri.  

Der er foregået meget i Østergade
i Tønders historie. Her lå også Brødrende Roosts vogn
– og karrosserifabrik
– i Østergade 16.
Firmaet var oprettet i 1919 og var en af de største virksomheder i
Sønderjylland,
der fremstillede luksuskøretøjer. Ja det hvis
nok også en virksomhed i Højer,
der kunne gøre dem rangen stridig.  

Trykkerier i Tønder

I 1920erne var der flere små trykkerier
i Tønder. Flere var tilknyttet de aviser, der udkom i byen.
Tønder Amts Centraltrykkeri
i Østergade 40
havde rødder tilbage til 1812. I slutningen af 1920erne beskæftigede
de 8 mand. Et par år senere overtog en indvandrer nordfra virksomheden
– det var Thomas Laursen

Med opsigtsvækkende annoncer gjorde
den unge bogtrykker opmærksom på sig selv og sin virksomhed.
Gennem dygtighed og gode ledelsesegenskaber blev Lauersens Bogtrykkeri
en af landsdelens førende bogtrykkerier.  

I 1946 var man flyttet ind i lokaler
i Jernbanegade 8, hvor der blev produceret et væld af fagblade,
magasiner, videnskabelige tidsskrifter, skønlitteratur og meget mere.
I 1957 var virksomheden med 30 – 40 ansatte, en af Tønders
største virksomheder. Dengang var der faktisk kun 9 virksomheder, der
beskæftigede mere end 5 personer.  

Jeg kan huske, at jeg blev vist rundt
i bogtrykkeriet i Jernbanegade. Senere flyttede man ud i en kæmpe
hal på Nørremarksvej. Jeg gik i klasse og parallelklasse med
nogle af Lauersen – børnene.
Min gode ven Ingolfs far var i mange år med i ledelsen af bogtrykkeriet.   

Den gamle vandmølle

Det ældste industrianlæg – 
bortset fra den ældgamle havn er vandmøllen, der stammer fra 1598.
Efter en brand blev møllen nyopført i 1892. Gennem generationer har
den været i slægten Bachmanns
eje. Der blev drevet forretning med fremstilling af korn og foderstoffer.

I 1931 blev der opført et nyt stort
turbineanlæg til fremstilling af strøm. Man kunne levere 200.000 kilowatt.  

Når vi er ved industrien, ja så var
det Selmers Cementfabrik og Tonnesens Kunststensfabrik.
I 1932 opfandt man et nyt facadepudsmateriale Cetodan.
Virksomheden havde op til 15 ansatte.  

Tønder Mejeri
kan jeg sagtens huske. Den voksede sig temmelig stor og kunne dengang
kalde sig Nordslesvigs mest moderne mejeri. Man var de første
der producerede langtidspasteuriseret mælk på flakser. I 1936 producerede
man desuden flødeis, ymer – tykmælk, eksportfløde og ost.  

Bryggerierne

Tønder har i tidens løb haft mange
bryggerier. En af de største lå på Strucksallé,
lige skråt over for, hvor vi boede i mange år. Det var Tondernsche
Victoriabrauerei.
Efter første verdenskrig måtte man efter første
verdenskrig indstille driften.  

I Østergade
Tondernsche Aktien – Brauerei
– Gesellschaft.
Det stammer tilbage fra 1888. Ved overgangen til
dansk styre mistede man kundekredsen syd på. Man måtte træde i likvidation.

I 1921 blev bryggeriet genetableret under
navnet Tønder Aktiebryggeri.
Blandt initiativtagerne var borgmester Olufsen, apoteker Toft
og seminarielærer Claus Eskildsen.
I anden af halvdel af 1920erne havde de dog kun 10 ansatte.  

Tønder Margarinefabrik
var et barn af bryggeriet. Man udnyttede simpelthen den ledige lokaleplads.
De lokale husmødre fik at vide, at de med Tønder Margarine
fik den mest friske kage. Efter en vanskelig start gik det fremad. På
grund af krigen blev produktionen indstillet, og kom først i gang efter
besættelsens ophør.  

Slagteriet

I 1921 havde Tønder Kommune
erhvervet den gamle mælketørringsanstalt ved Viddingherredsgade.
Her blev der så i 1923 åbnet et kommunalt slagterhus. Hele herligheden
kostede 300.000 kr. For dette beløb havde kommunen fået et moderne
industrianlæg.

Der kunne slagtes 20 svin i timen og
100 stk. kvæg i døgnet. Denne kapacitet blev slet ikke udnyttet. Året
efter blev driften overtaget af det nyoprettede Tønder og Omegns
Eksport – Svineslagteri.
 

Udviklingsmuligheder savnes

Men det var ikke let at bo i landets
sydvestligste hjørne med høje elektricitetspriser. Havnefaciliteter
manglede også og lastbiltrafikken spillede endnu ikke en rolle.

Efter anden verdenskrig opstod der stagnation
i byen. Fremstillingsvirksomhederne havde oplevet stor tilbagegang.  

En af de få industrielle virksomheder,
der havde succes efter krigen, var Tønder Savværk og Emballagefabrik,
der blev grundlagt i 1946. Efterhånden beskæftigede virksomheden 25
mand. Men virksomheden ville gerne væk fra Tønder. Man mente ikke,
at der var udviklingsmuligheder i byen.  

Kilde:
Se

  • Litteratur Tønder

 

Hvis du vil vide
mere:

Tønder – efter krigen

Tønder – marskens Hovedstad

Dagligliv i Tønder 1910 – 1920

Drengestreger i Tønder 1920 – 
1935

En af Tønders patrioter

Handel i Tønder indtil 1864

Minder fra Tønder 1864 – 1920

Studehandel i Tønder

Tog til Tønder

Ture i Tønder 1 – 4

Tønder på en anden måde

Tønder før og efter Genforeningen  
 


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder