Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

København

Guldhuset i Rigensgade

December 6, 2009

En fredet bygning i Rigensgade indeholder
en masse historie. Bygningen blev opført, fordi kongen troede, at en
italiensk bedrager kunne forvandle sølv til guld. Bygningerne har også 
rummet et våbendepot, lazaret og uldmanufaktur. Og så
har bygningerne rummet et militærhospital. 
 

Den 4. november 1818 åbnede Garnisons
Hospital
i de såkaldte Guldhus
– bygninger.
Stedet rummer en livlig historie.

Her havde den italienske læge og alkymist,
Borri
virket. Det var egentlig ham som gav navnet til stedet.  

Sognekirken, der ikke blev til noget

Pladsen lå ubenyttet hen 1640,
da Christian den Fjerde påbegyndte opførslen af kirken St.
Anna Rotunda.
Eller Baadsmandskirken.
Den skulle have været sognekirke for Nyboder.

Men krigen mod Sverige
1643 – 1645 gav kongen noget at tænke over. Arbejdet med kirken havde
allerede da kostet enorme summer, og arbejdet blev aldrig genoptaget.
Der var simpelthen ikke penge til det. Det kunne ellers have blevet
en stor pragtbygning.

Kirken skulle have været formet som
et kompas. I 1658 forsvandt stilladset. I 1662 begyndte nedbrydningen
og materialerne blev anvendt til citadellet.
Nogle af materialerne blev også anvendt til opførslen af Christianskirken
på Christianshavn.
 

St. Anna Kirkegård blev dog taget i
brug. Den blev indviet i 1654, og den blev brugt i adskillige år. Også
da der udbrød pest i 1711.  

Sølv til guld

Den landskendte ingeniør Henrik
Ruse
lod opføre nogle bygninger mod syd, parallelt med Sølvgade.
I 1668 da kongen igen havde erhvervet grunden, blev der indrettet et
Laboratorium Chymicum
til udsmeltning af guld. Kongen havde erhvervet
Kongsberg Sølvværk
i Norge
og han mente helt bestemt, at dette ved hjælp af alkymi kunne omdannes
til guld.  

Italiens bedrager forgyldt i København

Allerede i 1642 blev der indrettet et
Smeltehus
i Rosenborg Have.
Man havde indkaldt Kasper Herbach
fra Sachsen. Senere overtog Ole Borch
dette spændene laboratorie job. Denne anbefalede den italienske læge
og alkymist Borri, der havde et godt ry. Man vidste åbenbart
ikke, at han også var eftersøgt for at være fupmager og charlatan.
En masse stikbreve, hvor Borri
blev anklaget for bedrageri, var blevet udfærdiget i forskellige byer.

Man fandt ham i Amsterdam,
hvor han var flygtet til. Ja, det var faktisk Frederik Gyldenløve,
der bad ham om at søge til København.  

Her var hans navn kendt. Hans kundskaber,
kure og hemmelige våben var der gået mange historier om. Kongen var
gavmild over for ham, og i den korte tid han opholdt sig i hovedstaden
levede han som en verdensmand.

Kongen havde forsynet ham med heste og
vogn, givet ham store pengemidler og forsynet ham med fire tjenere.
Desuden sørgede en adelsmand for opvartning.  

Han levede også som læge. Hans
kure hjalp der, hvor de københavnske læger havde opgivet. Det fortælles,
at ham i 1668 reddede Frederik Gyldenløve
fra døden. 

Borri
kom til at bo i en trelænget gård i Rigensgade, kaldet Østergård.  

Borri
overtalte kongen til at bygge et smeltehus
i Rigensgade. Men inden dette hus var opført, havde Borri
indrettet sig bag ved Børsen
med et laboratorium.

Anholdt i Tyskland

Da Frederik den Tredje
døde, følte Borri jorden brænde under sig. Tilliden til ham
var ikke mere så stor. Han havde nu væsentlig flere fjender end venner.
Der blev udfærdiget et rejsepas til ham, så han kunne forlade landet.

Men i Tyskland
blev den italienske bedrager anholdt. Den tyske kejser sendte ham til
Italien.
Kejseren havde fået en aftale med paven om, at Borri
ikke blev henrettet. I stedet sad han i fængslet Engelsborg i Rom
til sin død i 1605.  

Borri
var født i Milano i 1625. Han blev uddannet på Jesuitterseminariet
i Rom,
men måtte i 1655 flygte af frygt for at blive dømt.. Han
havde fremsat adskillige kætterske anskuelser.

Efter sin flugt, blev han i 1661 dømt.  

Kvæsthus

Guldhus
– bygningerne
stod ubenyttede hen indtil 1674, da Kvæsthuset
blev flyttet dertil. Det havde tidligere ligget på Christianshavn.

En kort overgang var bygningerne dog
blevet anvendt som ammunitionsdepot. Under krigen mod Sverige
blev bygningerne anvendt som lazaret.  

Uldmanufaktur

I 1683 købte Christian den Femte
bygningerne og indrettede et uldmanufaktur. Bestyrer blev Christian
Werner.
Men det var han ikke særlig egnet til dette job. Driften
blev stadig dårligere og det var temmelig dårlig organiseret. Kongen
overtog selv driften. 

Den militære klædefabrik (uldmanufaktur)
fremstillede klæder til brug i værnene og de uniformerede etater.
I visse perioder skete der dog også salg til private. På 
et tidspunkt var der ansat 400 arbejdere i lokalerne i Rigensgade.  

Garnisons Hospital

I 1818 blev bygningerne overdraget til
Garnisons Hospital.
Klædefabrikken flyttede til Usserød.
Fabrikken i Usserød ophørte først i 1982.  

Man regnede med at det ville være billigere,
at samle alle syge et sted. Særlige hygiejniske forhold blev der ikke
taget hensyn til. Det var umuligt at gøre gulvene rene, fordi de var
fulde af oliepletter fra fabrikkens tid. Gulvene i de forskellige sygestuer
var så utætte og åbne, at vandet løb ned i sygestuerne i
etagen nedenunder.  

Dårlige forhold

Lige ved siden af lå den gamle
kirkegård. Hist og her lå der gamle lossepladser. Drikkevandet
fik man fra gamle overfladebrønde. Afløbet skete gennem sumpe og åbne
rendestene, som fremkaldte så megen stank, at man måtte lukke
alle vinduer, når sumpene blev pumpet tomme.  

Rigensgade
var beboet af adskillige brændevinsbrændere. Overalt opstod der møddinger.

Latriner og klosetter var i en frygtelig
forfatning. Man skulle helst undgå at drikke fra hospitalets egen
brønde, for natmanden var slem til at spilde, når latrinerne skulle
tømmes. Først i 1905 blev der indlagt rigtig wc. Da havde stedet længe
fået øgenavnet Grødslottet.
Nu var stedet ikke kendt som byens mest kulinariske køkken.  

 Ventilation fandtes ikke. Men det
var ikke kun dette forhold, det var galt med.  

Lægerne gjorde opmærksom på manglerne
ved de åbne rendestene. De bortleder blandt andet faste og flydende
bestanddele
fra lighuset.  Til kloakken.  

Lægerne udskiftet hver 3.
år 

Der var 11 militære afdelinger i
København.
Hver af disse afdelinger havde sin bestemte sygestue
på hospitalet. Afdelingens regiment – kirurg passede kun på de syge
fra sin egen afdeling med assistance fra en af kompagnikirurgerne, der
boede på sygehuset.

Dette system blev afskaffet i 1842, fordi
der ikke var plads til flere afdelingskirurger. Nu blev det sådan,
at hver tredje sygestue havde deres egen overlæge.

Men overlægerne skiftede for hver tredje
år. Det var fordi at Hærens overlæge skulle gøre tjeneste på 
hospitalet.

Hospitalet var til for overlægerne,
ikke for patienterne.  

Indtil 1911 blev alle indlagt på 
afdelingens sygestue under samme overlæge var enten det var en medicinsk
eller kirurgisk sygdom, man havde. Først herefter fik man specialuddannede
læger og specialafdelinger.  

Pludselig kunne sygehuset blive overbelagt.
Det skete for eksempel under de to slesvigske krige og koleraepidemien.

Stedet var militært område. Bevæbnede
vagter overvågede stedet. Ingen måtte snige sig væk i nattens mørke.
Samkvem med almindelige borgere var forbudt. 

Flytning til Tagensvej

I 1928 flyttede militærets hospital
ud til Tagensvej. Få år senere blev store dele af komplekset
revet ned. I dag står kun den lange bygning ud mod gaden tilbage.  

Kilde:
Se

– Litteratur København (under udarbejdelse)


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

København