Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Sønderjylland

Sønderjyske Drikkeopskrifter

December 6, 2009

Vi har fundet en række opskrifter
fra hele Slesvig Holsten og Sønderjylland. En enkelt
ølsuppe og en vinsuppe har sneget sig ind. Vi
ønsker og god fornøjelse – 
og skål i Fuglsang Øl. Vi præsenterer 30 opskrifter inden
for kategorierne Punch, Grog, Glühwein, Rom, snaps og mjød.
Det er lige fra en Farisæer
til en Anglermuk.
 

Biskoppunch

2 flasker rødvin

4 pomeranser

1 skal af citron

250 gr. Sukker 

Pres pomeranserne og hæld saften i rødvinen
sammen med den revne citronskal og sukker. Rør lidt og lad punchen
hvile en time, før citronskallen sies fra.

Måske kender du opskriften andre steder
fra i landet. I Sønderjylland er den punch særdeles populær. 

Rødvinspunch

4 æggeblommer

250 gr. Sukker

½ dl rom

2 flasker rødvinspunch10 gr. Kanel

40 hele nelliker 

Æggeblommerne røres med sukker og tilsættes
rum under omrøring. Rødvinen opvarmes til kogepunktet med kanel og
nelliker, og hældes under piskning i æggene og serveres straks.

Dette er opskrift for byens velhavende
borgere. På landet var rødvin en ukendt luksus for alle samfundslag
indtil langt op i 1800 – årene.  

Bollepunch

250 gr. Sukker

½ liter rom

½ liter rødvin 

Opløs sukkeret i 1 liter kogende vand.
Lad det afkøle og tilsæt først rødvin, så rom. Denne stærke
punch kaldes undertiden også ballepuns.
Den er opkaldt efter punchskålen eller bollen, og ikke efter rommen.
Mange tror, at navnet er udledt af den kendte Balle Rom
fra Flensborg.  

Kaffepunch

En kaffekop fyldes halvt op med varm,
stærk kaffe og et par stykker sukker. Heri hældes snaps enten helt
op eller efter behag.

Kaffepunch har været udbredt over hele
Danmark under mange navne, som en lille sort
eller en kaffeknægt  

Løjtningerpunch

Det er en fin variant af den almindelige
tevandsknægt.
I en halv kop stærk te kommer man en solid klat
æblegelé og tilsætter derefter snaps efter behag.  

Grog

I et glas kommes 1 – 2 stk. sukker
og derpå hældes kogende vand i. Rom tilsættes efter ønske.
Husk at have en grogpind eller en teske i glasset, så det ikke
sprænges af det varme vand.  

Farisær fra Sylt

2 – 4 spsk. Rom

1 – 2 tsk. Brun farin

Varm stærk kaffe

2 – 3 spsk. Flødeskum 

Hæld rommen i et glas og tilsæt farin,
fyld glasset ¾ op med kaffe og rør rundt til farinen er smeltet.

Ved servering fyldes glasset op med flødeskum.  

Farisær fra Husum

2 kopper meget varm stærk kaffe

6 cl opvarmet rom

melis

flødeskum 

En rigtig trylledrik som let stiger til
hovedet. Den hjælper mod meget. I hvert fald mod gigt, storm ude fra
Vesterhavet, kolde fødder eller dårligt humør.

Den varme kaffe og rom fordeles ligeligt
i varmebestandige glas eller krus. Tilsæt melis efter smag og rør
rundt. Pynt med en klat flødeskum. Der kan eventuelt hældes lidt mere
varm rom over. Serveres og drikkes så varm som muligt – gerne med
sugerør.  

Glühwein fra Højer

Opskrift til 6 personer

1 flaske rødvin

1 appelsin

15 – 20 hele nelliker

½ vaniljestang eller 1 tsk. Vaniljesukker

1 dl sukker  

Hæld vinen i en gryde. Fyld appelsinen
med nelliker og læg den i vinen. Varm op og lad det trække. Tilsæt
vanilje og sukker efter smag. Serveres brændende varm.  

Lenes Glühwein fra Tønder

3 dl. Rødvin

1 stk. citronskal

1 stk. appelsinskal

1 stang kanel

4 nelliker

lidt reven muskatnød

1 tsk. Honning  

Opvarm alle ingredienserne sammen – 
vinen må ikke koge. Server drinken i et opvarmet glas eller krus.  

Frisisk Glühwein

1 flaske kraftig rødvin

2 stænger kanel

1 dl. Almindelig rom

1 ½ dl. Rosiner 

Kom kanel, rosiner og vin i en gryde,
og lad det stå en time, før det bringes langsomt nær kogepunktet.
Tages af varmen og smages til med rom. Serveres meget varm, så man
virkelig kommer til at gløde af det.  

Grog fra Nordstrand

2 cl. Rom

2 cl. Vand

4 cl. Rødvin

1 tsk. Sukker

1 citronskive 

Ti grog behøver vandmængden ikke at
være så nøjagtig. Rom, vand og rødvin hældes i en gryde og
varmes op. Det må ikke koge.

Skyl grogglassene med kogende vand og
kom sukker og citronskive i. Hæld den varme grog over og server den
straks.  

Anglermuk

½ liter rom

½ liter vand eller te

sukker

citron  

Anglermuk
eller Angler muk er en alkoholisk drik fra Angel.
Drikken regnes for angelboernes nationaldrik. Den skal drikkes varm
i små glas.  

Solbærrom fra Husum

Solbær fyldes i en krukke og overhældes
med rom, så det akkurat er dækkende. Krukken tilbindes og sættes
lunt i ca. en måned. Derpå tages bærrene op, mases og saften
vrides og blandes med rommen. Det smages til med sukker.  

Solbærrom fra Flensborg

En stor flaske (ca. 2 liter) fyldes op
med solbær, ½ pund sukker og ½ liter rom. Flasken proppes
til og vendes af og til. Efter et par uger vrides bærrene af. Saft
og rom blandes og hældes på glaskaraffel.  

Slåenrom

Slåen, der har fået frost, overhældes
med kogende vand i en krukke. Vandet skal netop dække bærrene, som
skal trække 1 døgn. Næste dag hældes vandet fra, koges og hældes
over igen. Dette gentages i alt 5 gange. Derpå koges saften op med
sukker. Efter smag tilsættes 2 dl rom pr. 1 liter saft.

I dag er slåenrom meget populært, og
man skal af sted tidligt for at sikre sig bær.  

Sød snaps

Sød snaps, rød snaps eller fruentimmervin
er nogle af navnene på alsingernes yndede drik ved nytårsgilder. Den
blev lavet i bærsæsonen, hvor husmoderen puttede friske hindbær,
ribs eller brombær på flaske. Bærene blev overhældt med snaps. Efter
et par måneder blev bærrene siet fra og snapsen tilsat sukker efter
smag.  

Johanniskörn

I det sydlige Slesvig anses denne drik
for universalmiddel mod næsten alle sygdomme. Friske solbær overhældes
med snaps og trækker i en måneds tid. Snapsen sies og kan drikkes
straks.  

Kapøster

En del snaps til tre dele mjød, gerne
af krydret art. Kapøster var tidligere en yndet drik ved juletid og
i høsten. Den er ret stærk, trods sin milde smag.  

Bommi mit Pflaume

I et stort portvinsglas lægges en syltet
blomme, gerne sveskeblomme. Glasset fyldes op med Bommerlunder snaps,
og man venter med at drikke, indtil snapsen er trængt ind i blommen.
Nydes langsomt og blommen spises til sidst.  

Flipps

5 flasker lagerøl

3 – 5 dl rom

50 gram kandis

15 gr. Ingefær

1 dl piskefløde

5 æggeblommer 

Øl, kandis og ingefær varmes forsigtig
op til kogepunktet. Føde røres i, og drikken hældes under piskning
over æggeblommerne. Serveres straks, og hver tilsættes rom efter behag.

Flipps var i 1700 – og 1800 årene
en almindelig fastelavnsdrik på halvøen Eiderstädt.
Hver krovært havde sin helt egen opskrift, som han vogtede omhyggeligt
over. Flipps fortæller om en hyppig forbindelse mellem Eiderstädt
og England. Her kaldes en tilsvarende drik Flipp.
Ligeledes har vestslesvigerne overtaget det engelske ord gin.
På frisisk skippersprog betyder gien
slet og ret brændevin  

Mjød

2 pund honning pr. 1 liter regnvand opløses
under forsigtig opvarmning. Dette honningvand koges ca. en time med
en pose med humle, kanel og muskat. Man kan også bruge humle,
perikum og nelliker. Honningurten afsvales og tilsættes vingær. Gæringen
varer et par måneder og skal stå på et lunt sted. Derpå kan mjøden
tappes på flasker, men bliver stærkere, jo længere den gærer.  

Ribsvin

Ribssaften bliver bedst, hvis den laves
af friske, modne, gerne uribbede bær. De vrides i et klæde. Saften
sies fra og tilsættes sukker. 1 pund sukker pr. liter saft. Sukkeret
opløses først i kogende vand. Ribssaften med sukkervandet hældes
på et anker eller gærflaske og tilsættes vingær.

Gæringen varer 2 – 3 måneder
og derpå fyldes ankeret op med ribssaft og står et par måneder
uden prop. Så kan beholderen lukkes og efter et par måneder kan vinen
tappes på flasker.  

Blommevin

24 pund blommer

6 liter vand

1 pund honning

14 pund sukker

8 laurbærblade

1 lod (15 gram) nelliker  

De udstenede blommer overhældes med
honning, opløst i vandet. Efter tre dage gives blommerne et opkog.
Væsken skummes, afkøles, blommerne vrides gennem et klæde. Saften
sies omhyggeligt og fyldes på et anker med ½ liter brændevin og eventuelt
vand. Efter gæringen er overstået kan vinen tappes på flasker og
skal hvile mindst én måned. 

Hyldebærvin

1 del sødet hyldebærsaft til 3 dele
vand. Der tilsættes vingær i en lille pose. Vinen skal henstå 
lunt indtil den er afgæret. Tappes på flasker. Følg brugsanvisningen
med hensyn til vingær.  

Som bonus to retter fra Tønder, som
ikke har noget med alkoholiske drikke at gøre. Dog indeholder retterne
– alkohol:
 

Lenes Vinsuppe fra Tønder

Til 4 personer:

1 liter vand

½ liter hvidvin

40 gram hele byggryn eller sagogryn

125 gram rosiner

125 gram svesker

sukker, ribssaft, kanel  

Byggrynene koges i vandet i ca 1 ½ 
time. Rosiner og de udblødte svesker kommes i og koges igennem. Vinen
tilsættes. Suppen må ikke koge. Smages til med sukker, ribssaft
og kanel.

Spises af dybe tallerkener, dertil røget
skinke eller kogt røget flæsk og stuvede kartofler eller pandekager.

Man kan også med held tilføre
retten en slat rom sammen med vinen.  

Lens
Ølsuppe fra Tønder

Til 2 personer:

1 Fuglsang hvidtøl

1/3 liter mælk

1 spsk. Mel

100 gram sukker

7 skiver franskbrød  

Kog øllet og tilsæt mælk – mel blandingen.
Kog herefter i 10 – 15 minutter og smag til med sukker. Server med
ristet brød. Skær brødet i tern og rist det på en tør pande.  

Herfra
ønsker vi velbekomme og skål. Dengang.dk håber, at læserne får
nogle fornøjelige timer.
 

Kilde:
Se

  • Litteratur Sønderjylland
    (under udarbejdelse)

 

Hvis du vil vide mere: Om sønderjysk
mad – og drikkekultur

  • Det drikker vi – i Sønderjylland
  • Bommerlunder – snaps, kro
    og skov (under Padborg)
  • Fiskeri ved Højer (Gamle
    fiskeopskrifter)(under Højer)
  • Friserne syd for Tønder (under
    Tønder)
  • Mad fra Tønder (kultur –
    historie) (under Tønder)
  • Mad fra Tønder – opskrifter
    (under Tønder)
  • Sønderjysk kaffebord (Kultur,
    Historie) (under Tønder)
  • Sønderjysk kaffebord fra
    Tønder (opskrifter) (under Tønder)
  • Sønderjysk kaffebord –
    opskrifter (flere opskrifter) (under Tønder)
  • Ture i Tønder 1 – 4 (Hvor
    lå de gamle værtshuse?) (under Tønder)

 

Hvis du vil vide mere om københavnsk
drikkekultur:

– Gamle værtshuse i København (under
København)


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Sønderjylland