Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro

Gamle historier fra Nørrebro

December 6, 2009

Artiklen rummer historier fra 1801
til 1903. Vi skal besøge Assistens Kirkegård, Marthahjemmet, Alderstrøst,
Børnehjemmet af 1870, De Kellerske Anstalter, Københavns Alderdomshjem,
Nørrebros Afholdshjem. Og så 
skal vi høre om en af de mest populære politibetjente, som Nørrebro
nogensinde har haft – politiassistent Rantzau.
 

Mindesmærker fra Assistent Kirkegaard
(1801)

Kobberstikker G.I. Lahde startede i 1801
med at udgive et skrift ved navn Mindesmærker på
Assitens Kirkegaard.
Det smukt udstyrede værk standsede dog hurtigt
på grund af publikums manglende interesse. Lahde
nåede dog at få gengivet en del mindesmærker. En masse af disse er
efterhånden forsvundet.  

Et gravmæle, der er forsvundet var et
flot et af slagsen af skuespillerinden Marie Preisler.
Et af rygterne går på, at gravmælet blev stjålet af englænderne
i 1807. Rester af gravmælet blev dog senere fundet hos en stenhugger
Frederiksberg. Skuespillerinden døde i en alder af 36 år.
Allerede som 13 – årig begyndte hun på Teatrets Syngeskole.
Hun døde forgældet og glemt af alle.  

Marthahjemmet (1889)

Langt ude på Nørrebro i det fattigste
kvarter i byen, i det såkaldte Rabarberland
ligger Marhahjemmet. Ingen institution af denne art kan passe
bedre til sit navn. Marthahjemmet
er blevet hjemsted for trængende, de ensomme og for dem, der lider
sjæleligt og legemligt.  

Mathahjemmet
er en stor alvorlig udseende bygning, men praktisk indrettet med rigelig
plads.

Fra den rummelige plads i stueetagen
kommer man til højre ind i et par store lyse skolestuer, hvor pigebørn
i forskellige aldre undervises i håndarbejde og husflid. Det er et
kursus i Orden og Økonomi.
Samtidig lærer børnene at arbejde praktisk. Et hvert arbejde bliver
mentalt betalt. Pengene hensættes til konfirmationsudstyr.  

Vuggestuen er perlen
i hjemmet. Alle børn er anbragte i nydelig vugge langs væggen.

Ved middagstid strømmer en skare blege
og medtagende skikkelser ind ad Marthahjemmets
port. Stilfærdig lister de sig op af trappen og ind i stueetagens store
spisesal. Det er Nørrebros mest fattige, der indfinder sig.  

Meget populært er de såkaldte konemøder.
Her mødes kvinder med deres arbejdskurve fyldt med stoppe – og lappetøj.
De modtager undervisning i, hvordan de få gjort det i stand. En forening
for Fabrikspiger findes også.

I kælderen er der Sløjdskole for
Drenge.
 

Politiassistent Rantzau fra Nørrebro
(1893)

En af de mest populære politi – 
folk, vi har, er politiassistent Rantzau.
Hans høje, statelige og bredskuldrede skikkelse, der både ved opløb,
møder og festligheder, hvor politiet var med, ragede op over alt. Han
er kendt af enhver på Nørrebro for sin humane og virkningsfulde
optræden.
Han var ind til for nogle år siden underlagt et kæmpe
distrikt, der bestod af både Østerbro og Nørrebro.  

Rantzau
var soldat under Frederik den Sjette.
I 1845 trådte han ind i Bræstrups Korps.
Efter at være uddannet til politiassistent var han først på Vesterbro.
I 1863 ved politimester Crones
ansættelse, startede han på Nørrebro.
I de 18 år han har beklædt stillingen, er der sket en voldsom udvikling
Nørrebro. Rantzau huskes også for pågribelsen af den svenske
falskmønterbande i 1860.  

Hans optræden blev belønnet med
Ridderkorset.
De store Socialistmøder
i begyndelsen af 70erne og de næsten lige så store vælgermøder i
begyndelsen af 80erne krævede meget af Rantzau
og hans kollegaer.  

Han var medgørlig ved mindre forseelser,
men kunne også være streng, hvis dette var nødvendig. Mange
af Nørrebros beboere fik gode råd af den afholdte betjent, og han
stod også i spidsen for velgørende foranstaltninger i den fattige
bydel.  

Efter, at han have nået en alder af
72 år, hvoraf 46 var i politiets tjeneste, har han med god samvittighed
kunne trække sig tilbage til privatlivet.  

Alderstrøst (1893)

Den 16. juni 1887 fejrede Haandværkerforeningens
Stiftelse ”Alderstrøst”
i Møllegade sit 25 års jubilæum.

Foreningens første Stiftelse
oprettes på Nørrebrogade og rummede 195 lejligheder. Komplekset
strækker sig mellem Nørrebrogade, Baggesensgade og Blågårdsgade.  

Men den blev efterhånden for lille til
at rumme alle de gamle, og den 16. juli 1893 blev det nye kompleks som
rummer yderligere 270 lejligheder indviet. Haandværkerforeningen
har derved udviklet sig til at blive en af Europas
største velgørende institutioner. Stiftelsen
er stærkt økonomisk sikret ved legater, værdipapirer og kontanter
og har desuden i anledning af jubilæet fået tilsagn om yderligere
legater.  

Alderstrøst
står som et smukt eksempel på den danske håndværkerstands omsorg
for sine gamle veltjente medlemmer og deres familier. Stiftelsen
er båret af den respekt for alderdommen og den fuldførte gerning som
kendetegner et smukt samfund.  

Børnehjemmet af 1870 i Ryesgade (1895)

Børnehjemmet af 1870, som i år fejrer
sit 25 års jubilæum, var det første virkelige børnehjem i Danmark.
Det var den nuværende forstanderinde, Frøken Rosalie Petersen,
der i 1870 fik samlet så mange penge sammen, at grunden kunne lægges
til den velsignelsesrige virksomhed, der skulle komme til at udfylde
hendes liv.

Det var dog først i 1877, at det lykkedes
at få foden under eget bord i eget hus i Ryesgade.  

Omtrent seks hundrede børn har dette
børnehjem i de svundne 25 år frelst fra social elendighed. Huset
med de glade Ansigter –
således kaldte en forfatter en gang huset.
Men huset trænger atter til en udvidelse. Forhåbentlig vil det lykkes
for Frk. Petersen at skaffe nok midler til dette. 

Anstalten i Baggesensgade (1895)

Den 1. marts 1895 blev en mærkedag i
de Kellerske Aandsvage – Anstalters
historie. Denne dag modtog de kongelig stadfæstelse og blev betragtet
som en selvejende institution. Anstalterne rummer 600 individer og er
opkaldt efter afdøde professor Johan Keller.
Han voksede op på Christianshavns Straffeanstalt,
hvor hans far var inspektør. Det har sikkert været den nød og elendighed,
han så, der har ansporet ham til at gøre noget ved dette.  

Johan Keller
startede med en døvstummeskole, hvor man brugte lydmetoden.
Han rejste til Tyskland, hvor han blev overbevist om, at metoden
virkede. En stor skole blev oprettet i Baggesensgade
og senere i Baldersgade. Efter Kellers
død overtog staten institutionerne og overførte de 164 elever til
Det Kongelige Døvstummeinstitut

i Nyborg, hvor en af kellers
sønner var inspektør.  

Det hændte ofte under Kellers
virksomhed som døvstummelærer, at han fik børn til undervisning,
der viste sig ikke at være døvstumme men idioter (det udtryk, brugte
man dengang). Dette gav inspiration til oprettelse en skole for såvel
døvstumme som åndsvage. En statistik viste, at der i Skandinavien
var 10.000 idioter. Kun 100 af disse var interneret på anstalter.  

Keller
påbegyndte derfor i 1865 oprettelsen af en Aandsvage
– Anstalt,
der i 1874 flyttede til Baggesnsgade.
Denne institution blev betragtet som moderanstalt
for andre institutioner. 

Da Keller
pludselig døde, kun 54 år gammel i 1884, rummede De Kellerske Anstalter
i alt 460 børn. 164 døvstumme var fordelt på to afdelinger i Baldersgade
og Meinungsgade.
En del var anbragt i skoleafdelingen i Baggesensgade.  

En særlig forsøgsafdeling blev oprettet
af en anden af sønnerne, Christian Keller
i Bangertsgade.

Den egentlige skolebygning i Baggesensgade
har nu tre bygninger i brug. Mange udenlandske forskere besøger stedet.  

Københavns Alderdomshjem (1901)

I søndags foregik den officielle indvielse
af Alderdomshjemmet i Guldbergsgade, idet Københavns Magistrat og Borgerrepræsentationen
tog bygningen i øjesyn efter at de gamle var flyttet ind i den.  

Alderdomshjemmet er en naturlig følge
af Loven om Alderdomsforsøgelse af 9. april 1891.
Ved denne lov skete der som bekendt et brud på det gamle system., hvorefter
alderdomsforsørgelse regnedes for fattighjælp. Loven af 1891 bestemte
nemlig, at folk på 60 år som i de sidste 10 år ikke havde nydt offentlig
understøttelse, var berettiget til en alderdomsforsørgelse som ikke
berørte deres borgerlige rettigheder.  

For at nyde godt af denne forsørgelse
var en del af de gamle imidlertid henvist til indlæggelse på 
Almindelig Hospital.
De blev derved næsten ligestillet med fattiglemmer
i den gamle forstad. Andre der var forsørgelsesberettigede blev anbragt
i Nicolai og Frelserens gamle Arbejderhuse,
som i den forbindelse blev omdøbt til alderdomshjem. Men det var ofte
meget forfaldne ejendomme.  

Derfor vedtog Borgerrepræsentationen
i 1897 på et forslag af borgmester Jacobi,
at opføre et nyt alderdomshjem i overensstemmelse med Lovens humane
Aand.

Området mellem Guldbergsgade
og Almindeligt Hospital var valgt med omhu. Alderdomshjemmets
beboere kunne få forplejning og vask fra Almindelig Hospitals
køkken og vaskeri. Opvarmningen kunne ske fra hospitalets centralvarmeanlæg.  

Den bygning, der det sidste år har rejst
sig på nævnte grund, gør såvel kommunen som bygmesteren den
største ære. Det er en stilfuld bygning med to sidefløje, der har
rejst sig.

Foruden kælder og stue er der to etager
og en loftetage og stilen er Renæssance.

På den hyggelige grund, som leder
tanken hen på et gammelt kloster, findes et haveanlæg med springvand
i midten og lysthuse i hjørnerne.

Det er en selvfølge at alle etager er
forsynet med moderne toiletrum, opvaskerum og småkøkkener. Gennem
hele huset findes elektrisk elevator, som er så stor, at sengeliggende
kan transporteres i den.  

Alderdomshjemmet kan modtage 450 gamle
uarbejdsdygtige medborgere. Beboerne har fundet et virkeligt hjem på 
deres gamle dage.  

Kongerevue (1902)

Det var lørdag den 4. oktober kl. 12,
at kongen holdt revue på Nørrefælled.
Det var niende gang, dette blev afholdt. Det kom lidt bag på generalløjtnant
Hedemann.
Han ville have brugt området til den sidste øvelse i
Fæstningsvæsenet.
 

Og det er sin sag, at aflyse sådan en
øvelse. Kvarterer skal forlades før tiden. Marchruter og jernbanetider
skal ændres. Men alt var klart til tiden. Københavnerne elsker, at
se deres gamle konge ride.  

Kongen red først fronten af. Der var
Præsenter Gevær
og alt hvad dertil hører. Hurra – råb og sænkning
af faner, hvorefter tropperne defelerede forbi. Først kom garden, hvis
galla – fane bærer Kong Christian den Ottendes
navnetræk. Efter garden kom Fodfolks
– batallionerne.
De bar nye lysegrønne uniformer.

Mere for øjet viste husarer og feltartilleri.
Men også cykelkompagniet
vakte interesse, selv om cyklerne møjsommeligt blev trukket forbi.

Den populære røde automobil,
som generalen brugte under øvelser havde meldt forfald.  

Nørrebros Afholdshjem
(1903)

Et smukt og håndgribeligt bevis på 
afholdssagens fremgang i hovedstaden var det store nye foreningshus
på Nordvestvej lige over for Brorsons Kirken.
De forskellige afholdsforeninger, Danmarks Alkoholforening, Afholdsforbundet,
og Det Blaa Baand tæller over 1.200 medlemmer i Nørrebro kvarteret.
Og her i brokvarteret har de erhvervet sig smukke og rummelige foreningslokaler.  

Hyggelige og rummelige er også 
restauranten, der ikke blot er åbne for foreningens medlemmer. Den
var åben for alle, der kunne spise og drikke uden at nyde alkohol.

Den smukke røde hjørnebygning er en
fryd for øjet.  

Kilde:
Se

  • Litteratur Nørrebro
  • Diverse tidsskrifter og Aviser

 

Andre
”Udklips – Historier” 
på dengang.dk:
 

  • Historier fra Nørrebro 1880
    – 1936
  • Københavner Historier 1884
    – 1890
  • Københavner Historier 1891
    – 1902
  • Nørrebro Overskrifter 1903
    – 1916
  • Østerbro Overskrifter 1902
    – 1919 (under Østerbro)
  • Østerbro Historier 1912 –
    1930 (under Østerbro)
  • Østerbro Nyheder 1884 –
    1898 (under Østerbro)

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro