Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro

Et gymnasium på Nørrebro

December 6, 2009

En lektor, der bliver forgiftet med
et maltbolsje. En ivrig lærer, der kommer til at dræbe en elev i 1500
tallet, og en lærer, der river øret af en elev, er noget af det, der
foregår i Det forsømte forår.
Bogen handler om Metropolitanskolen,
der startede som Vor Frue Skole
for over 800 år siden. I 1938 flyttede skolen til Nørrebro. Men i
2010 er det slut. Skolen lægges sammen med
Østre Borgerdyd til Gefion Seminariet.
 

Et maltbolsje

  • For en del
    år siden døde en ældre mand på
    Østerbro efter at have spist et maltbolsje

 

Sådan indledes Det forsømte Forår.
En pragtfuld roman.

Vi skal have denne bog med, når vi vil
beskæftige os med Metropolitansskolens
historie.  

Metropolitanersamfundet

De studerende er bundet sammen i en slags
Frimurerskab –
en forening af nuværende og tidligere elever,
Metropolitanersamfundet.
Et foreningsblad Metropolitaneren
blev lukket i begyndelsen af 1970erne. Det var 30 år efter, at skolen
var flyttet ud på Struenseegade.

Noget af korpsånden er dog tilbage.
Studentergården Tagensvej
er der endnu et kollegieværelse, som elever af Metropolitanskolen
har adgang til.  

Begrænset søgning

Metropolitanskolem på Nørrebro
har plads til at optage 180 nye elever hvert år. I 1998 blev der kun
optaget 70 elever. Søgningen til skolen var ikke mere så stor. Man
har levet af, at mange elever er blevet henvist til Nørrebro.  

I 2009 havde halvdelen af dem, der gik
op til studentereksamen ikke selv søgt ind på skolen. Da skolen
fyldte 750 år var der en kamp for at komme ind på skolen. Sådan var
det ikke, da den fyldte 800 år.  

Men det faktum at ikke alle selv havde
søgt skolen, var også dens styrke. Gymnasiet i Struenseegade
blev multikulturel, et miskmask af elever fra alle samfundslag fra Irak
til Farum.  

Voksende underskud

Som bekendt blev amterne nedlagt, og
fra at være drevet af amtet skulle de selvejende institutioner drives
som forretning, og dette gjaldt også for Metropolitanskolen.

Skæbnen var dermed besejlet for den
gamle skole. Et voksende underskud kan ikke mere gøre det rentabelt
at drive skolen.  

800 år kunne skolen overleve, som kirkeskole,
fattigskole og eliteskole. Fra 1938 flyttede den til Nørrebro og blev
dengang indviet af Kong Christian den Tiende
og et imponerende antal af ministre og borgmestre.  

Men ak og ve. I 2010 er det slut. Skolen
flytter næsten tilbage til udgangspunktet. Den sammenlægges med
Østre Borgerdyd
til et helt nyt gymnasium, der for navnet Gefion.
Navnet, Metropolitanskolen som opstod i 1817 vil herefter være
historie.  

Det forsømte forår

Mest kendt blev skolen gennem Hans
Scherfigs
fantastiske roman Det Forsømte Forår.
Skolen bliver ikke nævnt ved navn, men der er ingen tvivl. Hans
Scherfig
blev student på skolen i 1924.

På skolens facade er anbragt en
plade. Den har følgende indskrift: 

  • Disciplina Solleri Fingitur
    Ingenium

 

Dette oversætter Hans Scherfig
til Øretæver er godt for den åndelige udvikling.
Og det er netop det som bogen handler om. Respekt og disciplin.

Scherfig
nævner, at i det 15. århundrede skal en ivrig lærer være kommet
til at slå en dreng ihjel. Og en nidkær lærer siges engang at have
revet et øre af en dreng.

Da bogen udkom i 1940, bad Berlingske
Tidende,
skolens tidligere rektor om at kommentere bogen. Han svarede: 

  • Jeg følger ingen trang
    til at beskæftige mig med dette Produkt
    – og hvad de Lærere angaar, der er tilsmudset paa den Maade, er deres
    minde højt hævet over den Slags Skriverier.

 

Den
”rigtige” Lektor Blomme

Hovedpersonen i romanen var Lektor
Blomme
. Han var kendt af de fleste som den gemene, ondskabsfulde
og magtsyge repræsentant for den sorte skole.

Rollemodellen var lektor Valdemar
Bang.
Han fik sin kandidatgrad på Universitetet. Dette blev finansieret
gennem et job som timelærer på Krebs Skole.
Her roste skolelederen Johs. Krohn
ham i høje toner. Jo, ham der Krohn,
var manden bag Peters Jul.  

I 1893 blev Bang
tilknyttet Meteropolitanskolen,
hvor han avancerede til adjunkt og derpå lektor. Dengang var det metropolens
eneste statsskole. Her blev dengang uddannet ledere til universitetet
og statsadministrationen. Skolen blev dengang betragtet som en skole
for eliten og den optog i princippet kun elever efter faglige evner
og ikke økonomisk formåen.

Bang
underviste senere også på Zahles Skole.  

Dengang påvirkede skolen i høj grad
elevernes tanker og handlinger. En elev skrev meget rammende: 

  • Skolens svaghed er dens
    manglende sans for dem, der er afvigende fra den store standard.

 

Men dette kunne ikke udelukkende belastes
Metrropolitanskolen. De Lærdes Skole

blev beskrevet som autoritær og inhuman,
domineret af udenadslære og terapi.  

En kollega til Bang
beskrev ham dengang som pligtopfyldende og streng mod sig selv, men
han stillede også store krav til eleverne. Ak ja. Det var så denne
Bang/Blomme,
der blev forgiftet af et maltbolsje. 

Den rigtige lektor Blomme
opfattede sig selv som en venlig vellidt og vittig lærer. Skolen var
ikke glad for at blive udstillet som en institution, der gjorde alt
for at pine og plage sine elever.   

Scherfigs skolesyn

Jeg har selv haft et junglebillede hængende
af Scherfig. Det er nu overladt til den største. Tænk, at en
person med så dejlige malerier ønsker død over en af sine lærere.
Men mon ikke det var systemet som Scherfig
anfægtede.

Skolen var en prøvelse for børn. For
et arbejderbarn må det have været en hæslig oplevelse. For et
akademikerbarn må det have været anderledes. For lav eksamenskarakter
kunne betyde forskellen mellem universitet eller konter, mellem ære
og skam. De voksnes kontrol kunne ingen ende tage. En psykolog vil sikkert
mene, at Scherfig har fået et skoletraume.  

Når Scherfig
tog fra Metropolitanskolen til hjemmet på Østerbrogade
passerede han Botanisk Have.
Det må have været et eldorado, fri for ydmygende lærere. Måske er
det her hans jungledrømme er opstået.  

De unge mennesker blev i Scherfigs
syn opdraget til ensomme, stræbende og kyniske individualister i et
borgerligt samfund, hvor konkurrence, den sorte skole
og foragt for lavere sociale lag
stortrivedes.  

Lærerne var
”ondskabsfulde sataner”

I romanen er lærerne for det meste ondskabsfulde
sataner. De slår og kan ødelægge elevernes fremtid med en dårlig
karakter. Den mest frygtede af lærerne var lektor Blomme.
Han spiste konstant maltbolsjer.  

  • Når lektor Blomme går
    på gaden ude i den store verden, er han bare en lille mand med
    flip og briller. Han må overholde færdselsreglerne, betale sin billet
    i sporvognen. Men når han træder gennem skolens port, forandrer verden
    sig. Så retter han sin lille skikkelse og vokser på
    en forunderlig måde. Ydmyge slaver hilser ham underdanigt.
  • Skolen har
    sine egne love og sin egen retspleje, som er forskellig fra den, der
    gælder i verden udenfor. Legemets ukrænkelighed er ikke anerkendt
    herinde, hvor de ærværdige traditioner råder.

 

Scherfig
mente faktisk, at mange tog skade af, at være udsat for den pædagogik,
som man anvendte. Bogen stiller spørgsmålstegn ved om det rimelige
i, at børn og unge skal forsømme deres ungdom. Og Scherfig
er på de unge og børnenes side. Ja og her kan jeg ikke lade være
med atter at citere fra bogen Det forsømte forår,
hvor lektor Blomme udbryder:  

  • Luk kun dit vældige gab
    op, din hvalfisk og spyt dine ypperlige kundskaber ud.

 

Domskole

Dengang i 1209 var det Biskop Peder
Sunesøn,
der grundlagde det hele som en domskole.
Man havde brug for kordrenge. Derfor byggede man Vor Frue Skole.
Den kom til at ligge på stedet i mere end 700 år. 

På Scherfigs
tid blev eleverne kaldt disciple.
I Middelalderen blev de kaldt peblinge.
Ordet stammer fra det gamle danske ord Pæbling,
der betød Lille Præst.

En af forklaringerne på, hvorfor
Peblingesøen
hedder som den gør, har sin oprindelse i at de første
metropolitanere
badede i søen.  

Dengang havde peblingerne
en helt anden skolegang. Ved en prøve skulle de overhøres,
om de havde hovede til at gå på skolen eller om de hellere
skulle vælge sig et håndværk. Gennem tiden har karakteren haft en
afgørende indvirkning om man kunne gå på skolen. Senere var det pengepungen,
der var afgørende. 

En teoretisk og en praktisk undervisning

Undervisningen bestod af en teoretisk
og en praktisk del Den praktiske del bestod af undervisning af kanikkerne
ved kirken. Den teoretiske undervisning bestod af latin og musik.

De fattige måtte ved siden af tigge
på gaden, hvis de ikke lige skulle arbejde i kirken.  

Fattigkassen betalte

Efter reformationen faldt elevtallet.
Man forsøgte at tiltrække de adelige, men det mislykkedes.

Eleverne tjente til skolens fattigkasse
ved at synge i kirken. Fattigkassen sørgede for mad og tøj til eleverne.
Forskellige filantroper bidrog også til skolens indtægter. 

Lærerne, der også havde en lang
arbejdsdag boede på skolen. Der var regler for god opførsel på skolen.
Således var drikkelag aldeles forbudt.  

Fattigskole

Fra reformationen og cirka 200 år frem
blev skolen regnet for en fattigskole. Dette ændrede sig i 1797.
Vor Frue Skole
blev udvalgt som forsøgsskole. Den nye skolereform
skulle afprøves. En ordentlig udlugning af elever fulgte. Kun en lille
udvalgt skare fik lov til at blive. 

Latinskole

Da prøvetiden var udløbet fik skolen
i 1801 navnet Kjøbenhavns Latinske Cathedralskole.
Dette navn fik man ikke lov til at beholde. Kritikere gjorde opmærksom
på, at Vor Frue kirke ikke var en katedral. Derfor fik skolen
ved en kongelig resolution af 19. september navnet Metropolitanskolen.  

Skole for det bedre borgerskab

I 1801 skete den væsentlige ændring,
at eleverne ikke mere skulle synge i kirkekoret. I stedet krævede skolen
skolepenge af forældrene. Det betød, at skolen nu blev en skole for
det bedre borgerskab.  

Nye bygninger

Englændernes bombardement i 1807 betød,
at skolebygningen brændte ned. Den nye skolebygning var tegnet af
kongelige hofbygmester C.F. Hansen.

Det var også ham, der stod for den nye Vor Frue Kirke.

Den 23. april 1816 blev den nye skolebygning
indviet af Frederik den Sjette,
132 disciple, og lærerkorpset.  

Kvinder var uønskede

I mange år holdt man fast på, at det
var en drengeskole. I 1860 udtalte skolens rektor, Birch,
følgende: 

  • Navnlig i Overgangsalderen,
    d.v.s. I alderen mellem det 14de og 18de Aar behøver den unge Kvinde,
    for at de hende ejendommelige Organer kunne udvikle sig sundt og naturligt
    til, visse regelmæssigt anstrengende Arbeider, som en Skole, hvis hele
    Ordning er truffen med Drengens Fysiske Udvikling for
    Øre, ikke vil kunne indrømme hende Forsømmelse af det i denne Henseende
    Fornødne vil efter Lægers Vidnesbyrd udsætte hende for høist alvorlige
    Farer, for mangehaande Sygdomme. Svækkelse i de vigtigste Livsfunktioner
    og udygtighed til at opfylde hendes Fremtids Bestemmelser.

 

Den første kvindelige elev

Ak ja. Men det lykkedes ikke i længden
at holde pigerne ude. Da man fejrede 700 – års jubilæet, diskuterede
man, om kvinderne skulle med til festen. Og resultatet blev at da
metropolitanere
kun bestod af mænd, og det var for dem festen skulle
afholdes, ja så kunne der ikke komme kvinder med.  

Modstanden mod kvinderne varede helt
til 1923. Den første kvindelige elev var Frk. Olga Geertzen.
Hun begyndte 50 år efter at kvinder havde fået adgang til universitetet.  

Flytning eller nedlæggelse

Både i 1854 og igen i 1862 talte man
om at nedlægge skolen på grund af skolehygiejne.
Man talte også om flytning. Men modstanden mod dette var stor. Men
i 1930’erne var det en nødvendighed. Byens fornemmeste Skole
skulle flytte. Pladsmangel og upraktisk indretning gjorde dette til
en nødvendighed.

Skolen var egentlig bygget til 80 elever,
men i begyndelsen af 1930’erne rummede skolen 200 elever. 

Til Nørrebro

I Struenseegade
Nørrebro skulle Femmers Kvindeseminarium
nedlægges. Seminariet var kun 10 år gammel, og der var tilknyttet
sportsplads til gymnasiet.

Men først i 1938 skete udflytningen.
Fra Vor Frue Plads til Nørrebro.
I oktober 1938 skete indvielsen af den nye skole af Christian den
Tiende,
selv student fra Metropolitanskolen.  

Efter anden verdenskrig blev skolen som
så mange andre inddraget til tyske flygtninge. Undervisningen
foregik da på Efterslægtens Skole på
Frederiksberg.
 

Lærere på 
Metropolitanskolen

I vores efterforskning er vi stødt på 
en lærer ved navn Fox Maule.
Han var både streng og meget underholdene. Han havde slikket glat hår
med lige skilning. Meget ofte gik han med flip
– skjorte og butterfly.
Han var yderst velbegavet, og kunne tale
i timevis. Så meget at spyttet ofte løb ud af munden uden at han opdaget
det. Hver morgen kørte han fra sit hjem på Østerbro
på sin Velo Solex.

Han tiltale eleverne med De. Johannes
Møllehave
nævnte ham i en kronik i 2006. En elev, Simon
havde spurgt ham, om han ikke var blevet klippet. Man havde haft ham
i den første time. Nu var det efter frokost. Men man skulle sandelig
ikke spørge om private ting. Erik Fox Maule
svarede den forbavsede Simon: 

  • Nu skal jeg sige Dem en
    ting. Jeg underviser i græsk, og om mit hår er langt eller kort, hører
    ind under privatlivets fred. Jeg svarer ikke på 
    den slags intime spørgsmål. Min frisure vedkommer ikke Dem i fjerneste
    måde.

 

Med militærisk præcision, hæsblæsende
tempo og knivskarpt vid blev oldgræsk banket ind hos de stakkels elever.  

Latinlæreren, rektor Karl Nielsen
delte flødekarameller ud på Cæsars
dødsdag.  

I sin bog June Nights
fortæller Sven Asmussen om sin gymnastiklærer. Han var gammel
officer, og hed kaptajn Jersdal.
Når eleverne skulle springe over hesten, eller nærmere ikke kunne
komme over den, så råbte Jersdal: 

  • Hov, hov skal du voldtage
    hesten? Ved du ikke, det er en han?

 

En god social stand hjalp
på karaktererne

Lige som på andre skoler betød
det noget for karakteren, at ens forældre var noget ved musikken. Det
gav selvfølgelig bedre karakterer, hvis de var noget. Men det oplevede
vi andre og så på Tønder Kommuneskole.

Der var forskel på om din far var
murersvend eller bogtrykker.  

Normerne blev nedbrudt

Kun 5 pct. af landets ungdom kom på 
gymnasiet. Og på Metroplitanskolen
blev det gjort meget ud af, at det var de særlig udvalgte, der gik
her. Og i 1960’erne fik eleverne at vide, at de gik på Landets fineste
skole.
 

Skolen var traditionens vogter.

Snart kom der andre bølger på 
skolen. Ungdomsoprøret havde sin virkning. Mange af lærerne var venstreorienterede.
Der blev eksperimenteret med euforiserende stoffer og rullet joints.
Nedbrydningen af normerne var begyndt.  

Uha
– ballade på Nørrebro

Søgningen til Metropolitanskolen
svigter. De pæne familier fra Østerbro og Gentofte vil ikke sende
deres poder til Nørrebro, ”hvor der altid er ballade”.  

Hvad sker der nu med bygningen i Struenseegade
50, når alle de håbefulde unge mennesker er borte?
 

Kilde:
Se

  • Litteratur på Nørrebro

 

I forbindelsen med skolens 800
års fødselsdag, har Metropolitanskolen udgivet en bog
”Hvilket Forår”. Den kan erhverves hos Steenberg Bog & Ide,
Nørrebrogade 163, 2200 København N.
 
 
 


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro