Skoleeleverne blev tvunget til at
elske kejseren. H.P. Hanssen advarede mod hagekorset. Han rokkede lidt
ved Jomfru Fannys forudsigelser. Under besættelsen og langt op i 40erne
florerede sortbørshandelen i Aabenraa. 200 husstande i byen holdt levende
svin. Vi tager også lige en afstikker til Als, Gråsten, Tønder, Højer
og Løgumkloster. Dette er Sønderjyllands historie fra ca. 1915
– 1947.  

Alle skolebørn skulle elske kejseren

I 1915 skulle skolebørnene i Aabenraa
blandt andet synge følgende strofe: 

• Kejseren er en elsket mand,
  han bor i Berlin, og var det ikke så 
  langt herfra, så gik jeg endnu i dag derhen.

 

Man skulle også kunne den såkaldte
hadesang udenad om England.
Det første børnene skulle om morgenen var dog at bede en såkaldt
krigsbøn: 

• Send dine kære engleskarer,
  at de bevarer os kejseren, ser du Zeppelin flyve på 
  himlen, så hjælp ham dog, at vi kan sejre. Til slut takker jeg
  dig, at jeg er tysk.

 

Vendingen Gud straffe England,
blev hyppigt brugt. Ja man kunne da få et stempel med dette udtryk,
som man så stemplede alle vegne.  

Kaput Germania

I foråret 1915 kom de første russiske
krigsfanger ud på landet. Tyskerne havde taget 90.000 med et smæk,
sagde man. Børnene begyndte at tale med dem – på tysk
og med fagter. De gik rundt med armbind, hvor der stod K:G – som betød
Kriegsgefangener. Men selv sagde, at det betød Kaput Germania.  

I sommeren 1915 blev alle syttenårige
indkaldt. Og de gamle skrev hjem fra fronten, at det skar dem i deres
hjerte, at se børn kæmpe og dø.

Alt var rationeret. I 1917 stormede man
bagerbutikkerne, 200 blev arresteret.  

Genforeningen nærmer sig

I den tyske rigsdag rejste H.P. Hanssen
i 1918 kravet om genforening, og samme dag talte man om det i den danske
rigsdag. Et norsk blad, Tidens tegn
beskrev forholdene i Sønderjylland på en meget rammende måde: 

• Tre folks tanker går i
  disse dage til Sønderjylland. Navnet er ikke taget med på 
  præsident Wilsons fredagsprogram. Lad os nævne det med den styrke,
  vi kan. 50 års trofasthed mod Norden kalder
  på vor oprigtighed, og tre folk ved i dag, at det Tyskland, der taber
  land i Nordslesvig, i virkeligheden bliver et større land og vinder
  varige værdier, en vej til andres tillid. Måtte det tyske folk se
  og forstå det.

 

Et kæmpe møde på Folkehjem
med H.P. Hanssen som hovedtaler, samlede tusinder af håbefulde
mennesker.  

Als udråbt til republik

I Aabenraa
blev der også nedsat arbejder – og soldaterråd. Ingen måtte rejse
gennem Nørreport uden at få et stempel. Man gik på jagt efter
skjulte levnedsmidler. På Als
udråbte skrædder Topf øen som republik.

Falle Lilholt
fra Løjt blev formand for bonderådet i Aabenraa Amt.
Den internationale kommission valgte i 1919 H.P. Hanssen
som landråd.  

Minister for sønderjyske anliggender

Den 24. juni 1919 blev H.P. Hanssen
valgt som minister for sønderjyske anliggender. Det sønderjyske ministerium
bistod udenrigsministeriet med at finde krigsfangere i det store
Rusland og den vide verden.

I det gamle land var folk blevet fanatiske.
Folk blev kaldt forrædere for et godt ord.  

Willison og hans 35 mand

Endelig den 10. februar 1920 trådte
freden i kraft. Og i Aabenraa
blev man besat. Besættelseshæren bestod af 35 englændere anført
af løjtnant Willison. 5.000 mænd og kvinder anført af et musikkorps
bød dem velkommen.  

Smukke afstemningsplakater blev fremstillet.
Det som stadig er i erindring, forstiller et lille barn, og nedenunder
står der Mor stem dansk, tænk på
mig.

Den 10. februar var en stormfuld dag.
Der var to stemmesedler Danmark
– Dänemark, Deutschland – Tyskland.
Så enkelt var det.

Mange var kommet tilrejsende for at afgive
sin stemme, 550 nordfra og 1.050 sydfra.  

Ikke rokke ved Jomfru Fannys spådom

Danske tropper besatte Aabenraa
den 5. maj. De kom med skib fra Haderslev,
og under stor jubel indtog de Aabenraa
syd fra. Det var netop det Jomfru Fanny
havde forudsagt. Men H.P. Hanssen
havde en finger med i spillet. Han kunne da ikke nænne at rokke ved
Jomfru Fannys spådom.

Lige så stor en dag for Aabenraa
var det at få udskiftet de gamle blå postkasser med de røde.  

Afstemningen i zone 2 var en kæmpe skuffelse
for de dansksindede. 80 pct. stemte for Tyskland
og kun 20 pct. for Danmark.
Mange havde ventet et væsentligt bedre resultat.  

Ikke gengælde med ondt

Da kongen senere besøgte Sønderjylland,
sagde han blandt andet i Tønder:  

• Man skal ikke gengælde
  ondt med ondt, og det falder naturlig sammen med den danske folkekarakter
  at følge dette ord. Jeg vil bede Dem glemme gammelt had, og i stedet
  for tænke på fremtiden og arbejdet.

 

Tiltalt på 
tysk

Da borgmesteren i Højer
forskrækkede folk med at byde kongen velkommen på tysk, svarede kongen: 

• Jeg er altid glad for at
  træffe ærlige folk, man kan ikke den ene dag stå 
  på den ene side, og den næste dag på 
  den anden.

 

Amtsfuldmægtig Florander
fandt situationen pinlig, trådte frem og begyndte: 

• Må 
  jeg på den danske byrådsgruppes vegne.

 

Længere kom han ikke, kongen afbrød
ham: 

• Tak, jeg har desværre
  ikke tid.

 

Til bedstefars kiste

I Løgumkloster
stod en lille dreng med en stor krans. Han havde glemt, hvad han skulle
sige, men forsøgte så alligevel: 

• Då 
  Kong Christian, vil då nok lig den krans
  å din bedstefars kist?

 

Kongen blev meget bevæget, og tårerne
piblede frem.  

Et
”Tog – digt” fra Tønder

Der var mange følelser dengang. Således
begik en ung trafikassistent fra Tønder, Johannes Buchholtz
dette digt. Han beskrev natten mellem den 16. og den 17. juni, hvordan
Tønder blev dansk. 

I den slørede juninat

var luften fredfyldt og lun

over Tonderns første perron

fløj flagermus bløde som dun 

Fra den stille grønne marsk

Kun
et langeligt brøl af en ko

men på 
Tonderns første perron

brødes den natlige ro 

Danske jernbanemænd

med funklende huer på 
sned

satte besluttet en stige til

og tog tyske skilte ned  

Ikke en sabel rasled

gennem den natlige fred

man rejste bare en stige

og tog nogle skilte ned  

Verden har mange sprog

men dansk, det er nu mit

Forunderligt: over første perron

som Tønder i rødt og hvidt 

Sagte som plov vender muld

eller bøg strækker roden i jord

strakte mit land sin rod

så 
langt, som de danske bor.  

Hellere
tysk nød end dansk brød

I afstemningstiden sagde de tyske medborgere: 

• Hellere tysk nød end dansk
  brød.

 

I kriseårene omkring 1926 blev der knaphed
med dansk brød, og Cornelius Petersen
udtrykte det på den måde: 

• Danmark har snydt og bedraget
  jer! Det er systemet, der er galt med.

 

Denne Petersen
startede bevægelsen, Bondens selvstyre,
og flere bevægelser fulgte.  

Nye veje i landsdelen

Fra dansk side gjorde man meget for,
at åbne vejene i Sønderjylland.
Da Zahle var på besøg lykkedes det, at få ham overtalt til
at give penge til anlæggelse af en af skønneste veje i Sønderjylland,
Fjordvejen. Det var nu ikke noget amtmand Grev Schack
hjemme i Tønder Amt brød sig om: 

• Hvem skal køre på 
  alle de nye veje. Det bliver ikke andre end pantefogeden, der har råd
  til at køre på dem.

 

Hagekorset på 
vej

I 1933 var slesvig – holstenerne
igen på spil. Den gang ikke under den blå – hvide
fane, men under hagekorset. H.P. Hanssen
råbte vagt i gevær.

 

Fra Aabenraa
skulle en såkaldt politiadjudant
holde øje med tyske aktiviteter i grænselandet. Denne stilling blev
først nedlagt i 1944. Beretningerne om disse forhold gik direkte til
regeringen.  

Kronprinsesse
– parret bruger Gråsten Slot

De augustenborgske slotte og herregårde
var for mange dansksindede skæmmende. Ved genforeningen var der mange,
der mente, at staten skulle overtage dem – koste hvad det ville.

Slottet i Gråsten
var heldigvis noget mindre. Det var plads både til dommerkontor, politikontor
og embedsbolig. . Sønderjyderne sagde: 

• Bare da kongen ville flytte
  ind i et af slottene

 

Og glæden var stor, da kronprinseparret
i 1936 valgte Gråsten Slot
som deres sommerbolig. I Gråsten festede man.  

Tyskerne kommer igen

Den 8. april 1940 stod masser af soldater
opmarcheret syd for grænsen. Et eller andet var i gærde, men fiskebilerne
fik uhindret lov til at køre nordpå.

Langs Kystvejen
kom tyskerne. De tysksindede beboere hilste med Heil  

I Bovrup
havde Fritz Clausen skabt en stor og brav national ungdomsbevægelse.
Ja faktisk kom han fra Aabenraa.
Engang holdt han et stort nazi – stævne på Galgebakken.
Deltagerne kom langvejs fra.  

Aabenraas travle modstandsbevægelse

Efter at tyskerne var forsvundet havde
modstandsbevægelsen i Aabenraa travlt. Pludselig kunne alle huske,
hvad alle havde sagt. Og i kaffeselskaberne blev man advaret mod at
sige alt. Modstandsbevægelsen ville have det hele ordnet med det samme.
Og trafikken til Fårhuslejren
var stor. En resolution blev sendt til regeringen. Følgende forlangtes
gennemført med det samme: 

1. Nordschleswigische Zeitung
   forbydes
2. Al tysk skoleundervisning
   for mindretallet standses
3. Alle medlemmer af mindretallet,
   der under besættelsen har modarbejdet Danmarks interesser, udvises
   omgående.

 

Nu var det dog ingen, der kunne samarbejde
med bylederen inden for modstandsbevægelsen. Regionslederen fra
Kolding blev tilkaldt og efter lange forhandlinger fratrådte bylederen
den 24. juni.  

Grænsen ligger fast

Ved rigsdagens åbning den 9. maj sagde
statsminister Buhl: Grænsen ligger fast.
Han gentog dette budskab til Dybbøl
– festen den 11. juli.  

Trods dette blev der samlet over 500.000
underskrifter ind i 1946 med kravet om at befri Sydslesvig for det
tysk – holstenske herredømme.  

Mange til Fårhuslejren

Jo bølgerne gik højt i efterkrigstiden.
3.408 personer heraf 1.000 fra Tønder Amt blev
straffet. Hver anden voksen mand af det tyske mindretal har siddet i
Fårhus – lejren. Kun 49 af de 3.408 var kvinder!  

Mindstestraffen var 4 år, men efterhånden
blev Fårhus – fangerne prøveløsladt. De fik så tildelt
en tilsynsværge. Man var ligeglad om det var ansvarlige nazister eller
skikkelige tyskere.

Fra Aabenraa
blev 825 interneret i Fårhus –
lejren.  

Stadttheater
blev omdannet til Hotel Monty.  

Væk med alle tysksindede

Magistraten fulgte en henvendelse fra
modstandsbevægelsen at fratage alle tysksindede embedsmænd deres stilling.

Aabenraa Andelsboligforening
besluttede, at tysksindede, illoyale eller andre personer, der har
været håndlangere for nazismen i fremtiden ikke ville få
tildelt lejligheder i andelsboligforeningen.  

Det varede længe inden tonen blev forsonlig.
Således kom der i 1960 til et voldsomt sammenstød mellem den socialdemokratiske
og den tyske gruppe i byrådet.

Der var lige som i Tønder
en klar opdeling af forretninger, hvor man handlede og ikke handlede
af hensyn til national tilholdssted.  

Tal tysk med mindretallet!

Således fik undertegnede besked på,
da jeg tiltrådte som lærling i Tønder,
at alle fra mindretallet skulle tiltales på tysk. Den ene af mine chefer
sagde: 

• Uwe, jeg ved jo fra din
  familie, at du kan tale tysk. Din familie tilhører jo også
  mindretallet.

 

Det gjorde de så ikke på 
daværende tidspunkt. Men jeg nægtede at efterkomme ordren. Jeg ville
tiltale dem på sønderjysk. Det var lige før min karriere
var sluttet, inden den var begyndt. Gad vide, hvad HK ville have
sagt, hvis det blev til en sag?  

Ligesom i Tønder
var det en klar opdeling i danske og tyske foreninger. Aabenraa Skyttelaug
mærkede pludselig en stor tilgang af danske medlemmer.  

Sortbørshandel i Aabenraa

Manglen på alt var fremherskende
i Aabenraa efter 1945. Dansk – amerikanere havde samlet ind
til 12 store kasser med børnetøj.  Fra rådhuset blev tøjet
uddelt.

Som det var tilfældet under krigen så 
florerede sortbørshandelen i Aabenraa fortsat i anden halvdel af 1940erne.
På denne måde fik mange borgere i byen, kaffe, sukker, smør,
margarine og amerikanske cigaretter.

Men de var nu meget opfindsomme i byen,
for ca. 200 husstande holdt i 1947 svin. Men også høns, ænder
og kaniner havde igen fået adgang til byen. Men myndighederne greb
ind, og så var det slut med denne næringsvej.  

Kilde:
Se

• Litteratur Aabenraa
• Litteratur Tønder
• Litteratur Sønderjylland
  (under udarbejdelse)

 

Hvis du vil vide mere:
Læs (Sønderjylland ca. 1915 – 1947):

• Modstandsbevægelsen i Aabenraa
• Sabotage i Aabenraa
• Skyttelauget i Aabenraa
• Folkehjem i Aabenraa
• Tønder før og efter Genforeningen
  (under Tønder)
• Tønders Historie – efter
  1900 (under Tønder)
• Sønderjylland 9. april 1940
  (under Tønder)
• Obersten fra Tønder (under
  Tønder)
• Hvorfor vat Tønder tysk?
  (under Tønder)
• Bombeangreb mod Tønder (under
  Tønder)
• Langs grænsen (under Sønderjylland)
• Sønderjylland til Ejderen?
  (under Sønderjylland)
• Jordkamp, Vogelgesang og Domænegårde
  (under Sønderjylland)
• Tønder under besættelsen
  (under Tønder)
• Minder fra Tønder 1864 –
  1920 (under Tønder)
• Tønder mellem dansk og tysk
  (under Tønder)
• Højer 1935 – 1945 (under
  Højer)
• Pigen fra Højer (under Højer)
• Bov Kommune under besættelsen
  (under Padborg, Kruså,Bov)
• En sønderjyde krydser sine
  spor (under Padborg, Kruså, Bov)
• Frøslevlejren (under Padborg,
  Kruså, Bov)
• Fårhuslejren (under Padborg,
  Kruså, Bov)
• Genforeningen i Bov Sogn (under
  Padborg, Kruså, Bov)
• Grænsen og dens bevogtere
  (under Padborg, Kruså, Bov)