Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Højer

En vogn fra Højer

December 6, 2009

Tænk at en af
Christian den Tiendes biler blev bygget i Højer. På
Ballumvej blev der udført gedigent håndværk. Jensens vognfabrik var
berømt, og efterhånden var det Højers største arbejdsplads. Under
krigen producerede firmaet tyske personvogne og lastbiler. Men også
reservedele til de tyske u – både blev fremstillet.  I 1959
blev den sidste produktion indstillet. 
 

Europa
– Jensen

En af de mere kendte fra Højer
er ganske givet Europa – Jensen
eller måske bedre kendt som hjuler Jensen.
Den navnkundige vognfabrikants rigtige navn var Jens Hansen Jensen.
Han blev født i Løgumkloster
i 1852. Men han blev opdraget i Nordjylland.
Hele sit liv var han dansk statsborger, også i den tyske tid.

I den tyske tid var han dragon i Randers.  

Udbygger efterhånden

Han var uddannet karetmager og startede
som selvstændig i et lille værksted i Nørregade 42.
Derefter købte han en grund på Ballumvej 2.
Her opførte han en beboelsesejendom, men lidt efter lidt fik han bygget
sin vognfabrik.

Der opstod det ene værksted efter det
andet. Efterhånden fik han brug for mere og mere plads, og hvad der
var lige så vigtig var, at han fik råd til at udvide.  

Efterhånden opstod der både karetmager
-, maler -, sadelmager – og smedeværksted. Men pladsen blev
efterhånden for trang på Ballumvej.  

Ballumvej
– dengang

Hvordan så det ellers ud på 
Ballumvej –
dengang?

Ja i Ballumvej 6
var der et bageri. Det blev bygget omkring århundredeskiftet, og har
været drevet af forskellige bagere. I 1912 kom Marius Bossen
til. Omkring år 1800 var der hele 13 bagere i Højer.
Det var dengang, da man eksporterede kavringer (tvebakker)
til vesterhavsøerne og til Norge.

I udbygningen til bageriet havde Putzmacherin
Petra Ohrt
sin hatteforretning. Dengang gik alle damer med hat. 

På Ballumvej 4
byggede den gamle snedker, Lessow.
Han kom til Højer sydfra som håndværkersvend og blev gift
med en Højer – pige. Værkstedet som ikke havde maskiner,
var øst for huset. På adressen har der også været skomagerværksted.  

En anden markant nabo var Dr. Kühl.
Denne person beskriver vi i en anden artikel.  

Jensen køber grund

Kort før århundredeskiftet købte
han af rebslager Hans Jensen Andersen, Nørrevej 3
en strimmel jord på vestsiden af Ballumvej
fra Nørrevej og nord på ned til nr. 23.  

En byggegrund til Ballumvej 3
måtte han dog overlade til Andersens
brodersøn, der også var rebslager. Senere blev flere arealer solgt
fra.  

Mellem nr. 1 og nr. 3 indrettede Jensen
sin Fabrik. I nr. 5 var der Magasin. Og der, hvor den
tyske børnehave senere kom til at ligge, var der Filial.  

Interimistisk fabrik

Fabrikken var i lang tid meget interimistisk
opbygget. På dens trævæg ud mod gaden var der malet konturerne
af en flot damefajtung (af fransk
”phaéton, oversat betyder det ”åben vogn”).

Mod vest var der også trævæg. De to andre sider dannedes af dr.
Kühl´s
hus, Ballumvej 1
og rebslagerens i nr. 3. Meget praktisk blev der lagt tag over med ovenlys.  

Senere fik Jensen
dog påbud om, at opsætte murede vægge, hvorpå han malede fuger på
trævæggene.

Da han opstillede en kakkelovn i rummet,
brugte han den forhåndenværende skorsten til dr. Kühls vaskerum.
Lægen blev meget forbavset, da det røg op af hans skorsten, skønt
han ikke fyrede.  

I Magasinets
udstillingsvindue stod der i mange år en naturtro papmaché hest i
fuld størrelse. Den var oprindelig lavet til en håndværkerudstilling
Hotel Sylt.  

Jensen ville til bal

Og denne udstilling var Håndværkerforeningens
Jubilæumsudstilling
den 7. – 15. marts 1936. Der var næsten 1.200
betalende gæster, og aviserne var fulde af lovord. På scenen havde
hjuler Jensen
opstillet en luksusgig, forspændt med en pragtfuld,
naturtro skimmel af papmaché.

Det har sikkert været for bøvlet at
få en bil ind i salen. Han var ellers på daværende tidspunkt
Danmarks dygtigste karosserifabrikant.  

Han var et ualmindeligt menneske med
mange jern i ilden. Det var også ham, der på en generalforsamling
i Håndværkerforeningen sprang op og forkyndte: 

  • No vil
    æ ha bal, å det ska væ 
    knapavte!

 

Gedigent håndværk

Jensen
specialiserede sig i luksusvogne, men lavede da også almindelige arbejdsvogne.
Da han startede sin fabrik i 1877, var det hestekøretøjernes storhedstid.
Hans vogne var præget af elegance og gedigent håndværk. Vognene fra
Højer
var meget efterspurgte. Efterhånden nåede arbejdsstyrken
op på 20 – 25 mand. Mange af disse kom langvejs fra. Jensen
var hele tiden på jagt efter specialister.

Efterhånden var man oppe på at
producere et par hundrede luksusvogne om året.  

En af sønnerne, Hans Jensen
gik ind i firmaet. Hans mesterstykke i 1908 var et pragtstykke af en
lukket karet, som familien i mange år brugte selv.  

En bil til kongen

Da de første biler dukkede frem, indså 
Jensen,
at det var her fremtiden lå. I 1904 begyndte man at fabrikere
bilkarosserier. Hans Jensen
havde luret kunsten af i Tyskland.

Da han efter anden verdenskrig overtog
firmaet gik han over til næsten udelukkende at bygge biler. Og det
var fremragende resultater, der kom ud af dette. På museet på 
Egeskov
står en pragtfuld bil, som er bygget i Højer
til Konge Christian den Tiende.  

Endnu i 30’erne var der op til 20 ansatte
i virksomheden. I løbet af anden verdenskrig gik det stærkt tilbage
for firmaet. Efter krigen er der rullet enkelte prægtige karosserier
ud fra fabrikken. Men i 1959 standsede produktionen helt.  

Svende på 
kost

Hjuler J.H. Jensen
var en dygtig, dynamisk og farverig personlighed, der satte sit præg
Højer. I en årrække havde hans kone firmaets svende på
kost. Det var en stor husholdning og hjuleren
måtte af og til han til sin gode ven koginspektør Andreas
Matthiesen
i Møllegade
for at købe et godt stort fedesvin. Dette gav også anledning til at
de to herrer fik en dag ud af det.  

Konen måtte passe kroen

I 90érne var hjuler Jensen
kommet til skade, at købe en kro i Tønder.
Besiddelsen blev ikke af lang varighed. Men i den tid måtte konen hver
dag tage den lange vej til Tønder
for at passe kroen.  

Hjuler J.H. Jensen
nåede at holde guldbryllup. Da oplevede Højer
en kæmpe fest. Fabrikken blev ryddet og hele Højer
var inviteret med til festen. 

Fabrikken ved Vidåen

Nede ved Vidåen
ved den Hvide Bro havde Slesvig Holstenske Fodermelselskab
i 1918 opført en imponerende fabriksbygning, der kunne ses langvejs
fra i det flade landskab. Den solide bygning stod på nedrammede pæle.
I den vestlige del var der værksted og maskinrum med dieselmotor, der
drev fabrikkens elværk. Der blev leveret strøm til motorer og lamper
og til en vandpumpe. Ved siden af maskinrummet var der et lokale med
en stor ovn, som opvarmede en stor ovn, som opvarmede den luft, hvormed
søgræsset blev tørret, efter at det var vasket.  

Vask og tørring foregik i den store,
fire etager høje hal, og derfra blev materialerne transporteret ind
i mølleriet i den østlige ende af bygningen, hvor der var elevatorer
til de tre etager ovenover og op til vandtanken, der sad i 20 meters
højde. I mølleriet blev søgræsset malet og fyldt i sække. Gulvet
passede i højde med bunden af de jernbanevogne, som skulle transportere
fodermelet. Der gik jernbanespor fra slusestationen til fabrikken.  

Hele herligheden havde kostet den nette
sum af 300.000 guldmark. Man havde regnet med at Vadehavet
kunne levere det søgræs, man skulle bruge. Men her tog man grusomt
fejl. Da man begyndte produktionen måtte man hente råmaterialerne
i Gråsten. Man ville forsøge at blande det op med græs fra
forlandet. Men så kom revolutionen i Tyskland og satte en stopper for
det hele.  

Vognmanden og fabrikken

Den 21. februar 1920 blev fabrikken solgt
for 800.000 Mark, købt af et privat selskab i Højer,
som blandt andet vognfabrikant J.H. Jensen
var medlem af.  

Efter 1920 solgte de nye ejere hele inventaret,
og i de følgende år blev bygningen mest brugt af fiskere og skippere.
Men i 1937 overtog J.H. Jensen
hele bygningen. Han havde fået kontrakt på at samle Adler
– personvogne
og Krupp –
lastbiler.
Dette var det ikke plads til på Ballumvej.  

Arbejdede for den tyske værnemagt

Han måtte foretage ret store ombygninger.
Højspændingsværket lagde en ekstra ledning ud til fabrikken og der
blev opsat en transformator derude. I hallen blev der opsat et svejsestativ,
så et helt karosseri kunne svejses på en gang. Saddelmagerværksted
blev indrettet på 1. sal. Og malerværkstedet blev opført i en ny
bygning mod nord. Der var især Adler
– vogne,
der var salg i. Men så kom krigen og satte en stopper
for det hele. 

Under besættelsen arbejdede fabrikken
for den tyske værnemagt. Der blev fremstillet heste – trækvogne
og dele til u – både. Man reparerede biler, og til sidst blev
der lavet transportable træhuse til vagtposterne ved vestkysten. 

Kort efter krigen blev fabrikken beslaglagt
af staten.  

Kilde:
Se Litteratur Højer 

Hvis du vil vide mere:

Om kareter og vognbygning se:

www.karetmager.dk  

Flere artikler på www.dengang.dk handler om Højer på den tid.


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Højer