Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Højer

En vandretur mod vest – dengang

December 6, 2009

Vi skal på 
en vandretur i slutningen af 1920’erne vest på. Vi besøger Møgeltønder,
Daler, Højer, Rudbøl, Emmerlev, Hjerpsted, Midthusum, Jordsand og
Sønder Sejerslev. Hvorfor blev grænsen i Rudbøl lagt så 
dumt? De tysksindede i Tønder lod deres børn gå
i tysk skole i Møgeltønder.
 

En tysk skole uden for Tønder

Et par kilometer ud for Tønder
gik grænsen mellem det slesvigske og det kongerigske område. 
I Tønder var alt skolevæsen blevet dansk, efter at Danmark
var gået sejrrigt ud af den første slevigske krig. Men hinsides det
gamle skel rådede den kongerigske frihedslovgivning, der ikke medførte
nogen begrænsning med hensyn til undervisningssproget. Derfor kunne
de tysksindede borgere i Tønder
hver dag sende deres børn til tysk skole i kongeriget. 

Hvis man ville vide noget om nationalpolitiske
tilstande i grænseegnen, var det i 1920 lærerigt at gå fra
Tønder,
hvor tysk sindelag dengang var overvejende og gå femkilometer
mod vest til det dansksindede Møgeltønder.
Man skulle så standse ved Højer,
der endnu havde et stort tysk flertal. 

Undervejs kom man i kort afstand forbi
redaktør Jessens
fødehjem – den gamle skole i Toghale.
I tre år gik den senere redaktør til seminariet i Tønder.  

Daler Sogn var dansksindet

På højre hånd havde man det udprægede
danske Daler sogn. Ved afstemningen i 1920 blev der i dette sogn
afgivet 344 danske og 64 tyske stemmer. På den anden side af vejen
i Højer Landsogn blev der afgivet 74 danske og 119 tyske stemmer.  

I Højer
var det længe tysk flertal. Både i byrådet og skolekommissionen blev
der talt tysk. I flækken Højer
gik det i midten af1920erne 45 i dansk skole, mens 131 gik i tysk skole.
Lige efter Genforeningen var der ganske få danske elever. I Daler
Sogn
fandtes der to skoler – helt danske.  

Den mærkelige grænse i Rudbøl 

Fra Højer
følger man mod syd vejen af et dige, som i midten af det 16. århundrede
blev bygget af hertug Hans den Ældre
som et værn mod stormfloderne. Siden da er der sket en udstrakt marskdannelse,
navnlig mod vest. Her kunne man så se utallige fedekvæg, der her havde
en behagelig tilværelse i de frodige græsfenner.  

Vejen gik til den idylliske by, Rudbøl
med verdens mærkeligste grænse. Det var her maleren Emil Nolde
regerede. Mange spørger selvfølgelig om, hvorfor grænsen går midt
gennem gaden.

Bebyggelsen Rosenkrans
lå i anden afstemningszone, men var den nordligste del af et mellemslesvigsk
sogn, der stødte op til 1. zone.

Der var mange interesser, at tage hensyn
til. Forholdet blev ordnet således, at rigsgrænsen på et 150
meter langt stykke fra nord til syd går midt gennem landsbygaden. Det
kunne trods langvarige forhandlinger ikke opnås bedre løsning mellem
den danske og tyske delegation. 

Ich bin so Deutsch

En ældre frøken boede til leje i et
par værelser i den sydlige ende af et hus lige ved grænsen. Hun kom
en dag, da de var derude for at bestemme grænsestenens plads, hen til
den danske repræsentant for at bede om at måtte blive ved Tyskland.
Hun endte sin bøn med at neje og sige: 

  • Mein hoher Herr, ich bin
    doch so deutsch, so deutsch

 

(I andre artikler, har vi omtalt lignende
episoder).
 

Biskoppens familie i Emmerske

Helt ude ved det gamle sogn, Emmerlev
ved en større bondegård på højre hånd, fødtes i 1784 Niels
Nicolaus Falck.
Han blev professor ved Kiels Universitet
og gjaldt for at være den bedste kender af hertugdømmernes retsforhold.
Samtidig så han med uvilje på den voksende danske bevægelse i
Sønderjylland.
 

Lidt længere fremme på Emmerlevgade
står en sten med følgende indskrift: 

  • Her levede biskop P.O.
    Boisens forældre; Gårdmand og kniplingskræmmer Boy Hansen død 1790
    og hans trosstærke hustru Geske marie Outzen 1727
    – 1783. Hendes valgsprog var Gud sidder overlig, men ser nederlig.

 

Emmerlevs gamle krønike

Deres søn blev en kendt dansk præst
og skolemand.

Her i Emmerlev
lå også Jens Juuls Skole fra midten af det 18. århundrede.
Desværre havde man ikke dengang forståelse for at bevare denne bygning.

En tidligere lærer på skolen,
Johs. Hansen
har efterladt en sognekrønike i to bind.  

Ved Sønder Sejerslev
Skole
står en smuk sandstensstøtte, som på en tavle bærer navnene
på alle dem, der siden 1651 har virket som sognedegne i sognet. Fra
tiden mellem 1675 og 1832 har hele fem stykker af Due
– slægten
afløst deres far.  

Det
ældgamle Hjerpsted

Og Hjerpsted
en ældgammel bebyggelse, som i 1330 blev kaldt Hyarpzhøgh,
er i hvert fald et par tusinde år ældre. Hernede ved strandkanten
kan man se øen, Jordsand. Kirken ligger helt ensom, langt fra
byen og havet. Den er lille men helt sikkert meget gammel og oprindelig
indviet til Sankte Hans.  

Da Midthusum gik under

Og lidt længere nord på lå 
for et par århundrede år siden den gamle landsby Midthusum.
Den bestod af elleve marskgårde, som gik under en nat i 1634. Størstedelen
af folk og fæ gik samme vej.

Over 40 mennesker havde præsten,
Søren Hegelund,
bispesønnen fra Ribe,
som dengang var sognepræst i Skærbæk,
begravet et par dage efter.  

En antydning af hollandsk

De ældste beboere herude vest på, havde
hørt om, at hollandske prangere jævnligt kom til området for at købe
stude. Og lyttede man til de gamle kunne man høre, at hollændernes
tilstedeværelse havde haft sin indvirkning på dialekten.

Man gemte sjældne brugsgenstande, som
skipperne havde købt i fremmede lande og i køkkenet duftede det af
oversøiske krydderier. 

Udvandring og kniplepiger

Der er også historier om, at der
var mange kniplepiger herude. Og også herude udvandrede de unge
mænd enten til kongeriget eller til Amerika,
for at undgå tysk militærtjeneste.

I 1880erne kontrollerede emsige preussiske
gendarmer, at der kun blev sunget på tysk, selv herude vest på.  

Sagn og overtro

Og herude hersker der masser af sagn
og historier. Man sagde dengang, at hvis der i Ballum Kirke

efter hverandre blev viet en brud i hvidt,
en i sort og en i blåt, ja så ville stedet igen blive dansk. 

Og længere syd på har vi den fantastiske
historie Der Schimmelreiter,
der egentlig også bygger på et sagn.  

Kilde:
Se

  • Litteratur Højer
  • Litteratur Sønderjylland
    (under udarbejdelse)

 

Hvis du vil vide mere:
Læs

  • Bådfolket i Rudbøl
  • Højers historie
  • Højer – Stormflod og diger
  • Vadehavet ved Højer
  • Soldater på Jordsand
  • Øen Jordsand – ud for Højer
  • Dengang i Højer
  • Kanal gennem Tønder (under
    Tønder)
  • Tøndermarsken (under Tønder)
  • Tøndermarsken 2 (under Tønder)
  • Tøndermarksen – under vand
    (under Tønder)
  • Vadehavets maler – Emil
    Nolde (under Tønder)
  • Udvandring fra Tønder (under
    Tønder)
  • Udvandring fra Tønder 2 (under
    Tønder)
  • Vikinger i vadehavet (under
    Tønder)

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Højer