Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Sønderjylland

Abel og hans sønner

Oktober 13, 2009

Vi kigger på Sønderjyllands historie
omkring 1240 – 1270. To kongemord og landsdele der blev raseret på
grund af en endeløs familiefejde. De holstenske grever spillede i høj
grad med musklerne. De ønskede ikke den danske konge som nabo. Hertug
Abels enke spillede en ikke helt ringe rolle. De 30 år betød mange
krige, plyndringer og nøde, bare fordi det danske kongehus ikke kunne
enes.
 

Valdemar Sejr´s død

Valdemar Sejr
var nødt til at opgive sine tysk – vendiske erobringer. Det danske
rige indskrænkede sig i 1241 til de gamle danske lande.

Valdemar Sejr
havde allerede i 1232 efter sin ældste søns død, Valdemar den
Unge
ladet sønnen Erik
krone til konge, og dermed sikret ham den danske trone. Den næstældste
søn, Abel blev forlenet med Sønderjylland.
Dem yngste søn, Kristoffer
fik Lolland og Falster til len. Den uægte søn Knud
fik Blekinge.  

Et \”smart\” giftemål

Abel
tiltrådte først Hertugdømmet i 1237. Samtidig ægtede han efter aftale
med fædrene Grev Adolf af Holstens
datter, Mechtilde.

I første omgang var dette et smart træk.
Så kunne man få venskabelige forhold til naboen i syd. I Årbogen
for Ryd Kloster
står det godt nok, at faderen var imod ægteskabet,
men her er der nok tale om en efterrationalisering. Måske havde
Valdemar Sejr
forudset den broderstrid, der udviklede sig.    

Familiestriden begynder

Der er mange gisninger om årsagen til
striden. Men vi ved, at et år efter faderens død udbrød der Krig
mellem Kong Erik og Hertug Abel.

Og i 1243 førte Kong Erik en Hær til Kolding imod sin Broder Abel.

I 1244 syntes det som om, at brødrene
var forsonede. I 1245 skiftede de brødre Erik, Abel og Kristoffer
imellem sig. Men striden begyndte allerede igen i 1246.  

Abel angriber

Abel
blev støttet af sin broder Kristoffer
og sin svoger, Grev Johan af Holsten
samt nogle af de danske stormænd.

Men Erik
fandt også hjælpere i Nordtyskland
bl.a. Grev Gunzelin af Schwerin. 

I 1247 angreb Abel Fyn
og brændte Odense. Den 28. april indtog de Ribe
og mange af kongens riddere blev taget til fange. Konge Erik
generobrede dog byen og også Svenborg.

Erik´s
forbundsfæller i Holsten indtog Oldesloe.

Året efter besatte Erik
alle sine brødres borge og godser. Desuden tog han sin bror Kristoffer
og halvbroder Knud
til fange.

Det lykkedes året efter for Abel
at befri sin halvbroder, Knud.
I 1248 påbegyndte Abel bygningen af Koldinghus,
vel sagtens for at beskytte sig mod sin sejrssikre bror.  

I 1249 var det så rolig, at Erik
tog på et korstog til Estland.
Men ak. Året efter tog Lybækkerne
på et togt til København,
som de erobrede.  

Konge Erik tilbageerobrer tabt land

Året efter brød striden ud med fornyet
kraft. Kong Erik overraskede sin bror i Slesvig By. Abel
måtte på alle måder bøje sig for sin bror. Grænsefæstningen
Rendsborg
måtte afgives til Erik.
Sejren skulle selvfølgelig være helstøbt, så Erik
fortsatte sydpå.  
 

Det grufulde mord

Men så blev det hele afbrudt af en frygtelig
udåd, der kastede sorte skygger over Sliens vande.
Herom hedder det i Den sjællandske Krønike: 

    – Ærkebisp Gerhard af Bremen,
    Bisp Simon af Paderborn og de holstenske Grever belejrede Kongens Borg
    Rendsborg med 1.500 Hestfolk. Mod dem drog Erik kamprustet med en stor
    Hær og naade frem til Danevirke. Men da han bøjede af fra Vejen og
    tog ind i Slesvig By hos sin Broder, Hertug Abel for at søge Forplejning
    dér, i Lid til den tidligere sluttede Fred imellem dem, blev han i
    St. Laurentius Nat taget til Fange af sin Broder Abel. Og en af Hertugens
    Riddere, Lave Gudmundsøn dræbte ham ved Mysunde og sænkede hans Lig
    i Slien.
     

Hvad der virkelig skete, kan ikke lade
sig opklare. Således påstår Årbogen for Ryd Kloster
at Hertug Abel var uvidende om mordet. Men noget tyder på, at
han stod bag. Dem der stod bag mordet forblev således i Abel´s
tjeneste. 

Interessant er det også, hvad Ryd
Årbogen
nu fortæller: 

     Først lagde de ynkeligt Riget øde, og til
    slut veg de ikke tilbage at tilføje sig selv og Riget evigt Vanry ved
    at udgyde Broderblod.
     

Abel udnævner sig selv som konge

Abel
lod sig krone på Viborg Landsting
efter at han over for 24 Riddere havde svoret, at han ikke havde noget
med sin brors død at gøre. Hertug – og kongekronen blev nu forenet
på samme hoved. Ja, Abel fik også en ny titel – Hertug af
Jylland.

Han var også heldig, for Erik
efterlod sig kun døtre. Nu kunne Abel
sidde i fred og ro. Men der bredte sig det argument i befolkningen,
at han kun var kommet helt til tops efter drabet på sin bror.  

Abel dør i kamp

Abel
forsøgte lige som sin bror, at få friserne
til at underkaste sig. Men ved Husum Bro
led han i 1252 et svidende nederlag. Selv faldt han den 29. juni 1252.
Og i slesvigske folkesagn siges det, at han ikke kunne finde ro i graven.
Man påstår at han ved nattetid suser over Sliens
vande.  

Uheldigvis var Abel´s
ældste søn på vej hjem fra studietur i Paris taget til fange af
Ærkebispen af Køln.
Denne forsøgte at afkræve Hertug Abel
en større løsesum. Disse forhandlinger var endnu ikke blevet afsluttet.  

Kristoffer bliver konge

Dette udnyttede Valdemars
farbror. Han valgtes endnu samme sommer til konge på Viborg Landsting
og lod sig krone i Lund. Dette udløste nu nye uroligheder.

Den 21. september 1252 indtog holstenerne,
Slesvig by.
De plyndrede kirker og klostre. De mente at præsteskabet
støttede den danske konge.  

En tysk eventyrer Henrik af Æmeltorp
indtog Møn og hærgede vidt og bredt på Sjælland.
Dette tvang Kristoffer til at forlene Valdemar Abelsøn.
Men denne skulle til gengæld aflægge troskabsed og hærfølge. Dette
var de holstenske grever i første omgang tilfreds med.  

Allerede i 1257 døde den unge Valdemar
Abelsøn
barnløst. Dermed tilfaldt lensretten til kronen. Kristoffer
håndhævede denne ret med stor styrke.

Enken får hjælp af greverne

Abels
enke, Mechtilde var dog ikke tilfreds med denne beslutning. Hun
ville bevare Hertugdømmet for sine to sønner, Erik
og Abel.

Hun fik støtte af de holstenske grever,
der ikke ønskede den danske konge som nærmeste nabo. Denne fyrstinde,
der jo var indgift i det danske kongehus havde ikke de bedste sympatier
her. Og Ryd Årbogen beskrev hende som Djævlens Kvind.
Efter årbogen nærede hun had til alt, hvad der var dansk.  

Efter hendes tilskyndelse angreb de holstenske
grever nu Jylland. Sjælland
benyttede bønderne sig af situationen og gjorde oprør. Men Kristoffer
trak sig sejrrigt ud af begge opgør og vandt hertugdømmet tilbage
fra Holstenerne. Da han nu var i Slesvig
lod han Eriks hellige levninger føre fra Domkirken i Slesvig
til Kongehusets Gravkirke i Ringsted.  

Kristoffer bliver myrdet i Ribe

Men situationen var slet ikke afklaret.
Kristoffer
havde en bitter fjende i Ærkebisp Jakob Erlandsøn.
Denne nægtede at krone Kristoffers søn, Erik.
Dette betød at ærkebispen
blev fængslet. Domkapitlet
i Lund lyste nu i Interdikt over landet.
Kongen krævede at kirkerne blev åbnet. Ærkebispens
venner flygtede til Rügen,
hvor de søgte hjælp hos Fyrst Jarimar. De gik så sammen med
Erik Abelsøn
i land på Sjælland
den 17. april 1259.  

Kristoffer
følte sig ikke i stand til at tage kampen op, og flygtede til Jylland.
Den 29. maj døde han pludselig i Ribe.
Dette gav rygtedannelser.  Kongen skulle være blevet myrdet og
morderen skulle være Ærkebispens
gode ven, Abbed Arnfast fra Ryd Kloster.  

Abel´s slægt anerkendes

Det hele blev ikke bedre, da de sjællandske
bønder led et frygtelig nederlag mod Fyrst Jarimar
ved Næstved den 14. juni. Enkedronning Magrethe
måtte derfor søge forlig. Ligeledes førtes underforhandlinger med
Erik Abelsøn
og de holstenske grever. Dette resulterede i at han
blev forlenet med sin brors hertugdømme i Sønderjylland,
hvortil tilførtes øen Als.
Dermed blev Abels slægt også anerkendt til hertugdømmet.  

Men roen havde ikke indfundet sig. Da
Jakob Erlandsen
kom uf af fængslet blussede kirkestriden ud igen.
Dette var dog ikke noget paven billigede.  

Den danske hær lider nederlag

Allerede i 1261 mente dronningen sig
stæk nok til at angribe hertugen. I juli 1261 gik den kongelige hær
ind i Sønderjylland. Med en holstensk hær gik Hertug Erik
til modangreb på Lohede syd for Danevirke.
Den danske hær led et afgørende nederlag. Både enkedronningen og
hendes unge søn blev taget til fange.  

Jakob Erlandsen
forlangte Bisp Nils af Slesvig
arresteret. Erlandsen idet han fik stiftet ægteskab mellem
Abels
enke Mechtilde og Sveriges
mægtige regent Birger Jarl.
Hidtil havde både den svenske og den norske regent lovet det danske
kongehus troskab.  

Enken forærer arvegods

Mechtilde
pantsatte sine sønners arvegods mellem Ejderen og Sli – Danevirkelinien
til
sine brødre Greverne Johan og Gerhard af Holsten.
Derved fik de holstenske grever igen deres gamle jord tilbage. I 1288
overdrog hun yderligere dette arvegods som fuld ejendom til Grev
Gerhard.
 

Enkedronningen frigives

Det så ikke godt ud for den nye danske
konge. Men hans mor søgte hjælp hos Hertug Albrecht af Brunsvig
(Braunsweig).
Han brød ind i Holsten
og spredte død og ødelæggelse omkring Plön.
Et angreb mod Kiel mislykkedes dog.

Kristoffers
søstersønner, Markgreverne af Brandenburg
mæglede i konflikten. Enkedronningen slap ud af fængslet med det samme.
Den unge konge blev overladt til markgreverners
varetægt.

Hertug Erik
blev under hele konflikten afholdt for ethvert forsøg på at erobre
den danske krone. Hertugen havde på det tidspunkt overladt Rendsborg
til de holstenske grever.  

Hertug Erik Abelsøn dør

Der var dog stadig en del stridigheder
omkring Als. I 1268 erhvervede hertugen Gottorp, som blev
hovedresidens.

I 1272 døde Hertug Erik Abelsøn
i en ung alder.  

Kilde:
Se

    – Litteratur
    Sønderjylland (under udarbejdelse) 

Hvis du vil vide mere:

    – Ryd
    Kloster (under Padborg)

    – Sønderjyllands
    Historie til år 1200
     
     
     

     


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Sønderjylland