Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Sønderjylland

Rendsborg 1848

Oktober 13, 2009

Oprøret havde ulmet i lang tid. Danmark
havde støttet Frankrig, der kæmpede mod bl.a. de tyske stater. På 
en forholdsvis ublodig måde blev de danske styrker afvæbnet og en
provisorisk regering nedsat. Men begivenhederne var starten til den
blodige treårs krig samt begivenhederne i 1864.
 

En trykket stemning i Rendsborg

Klokken elve om formiddagen fredag den
24. marts 1848 var stemningen blandt de danske soldater i Rendsborg
meget trykket.

De stod opmarcheret på paradepladsen
uden de skarpe patroner, de dagen i forvejen, havde fået udleveret.
Foran dem stod en person i dansk generalsuniform og talte til dem på
tysk

Uden om dem stod 5. jægerkorps
samt bevæbnede borgere fra Kiel og Rendsborg.
Og de havde skarpe patroner.  

Prinsen af Nør 

Personen i den danske generalsuniform
var Prins Frederik af Augustenborg.
Han blev normalt kaldt Prinsen af Nør.

Han fortalte, at Kong Frederik den
Syvende
ikke længere regerede frit, men blev styret af kræfter
i København. Der var ikke længere en lovlig regering i landet. Derfor
havde han, prinsen sammen med nogle andre overtaget magten i hertugdømmerne.
Det skete for at undgå anarki og blodsudgydelser. De der ikke kunne
indfinde sig med dette, skulle træde frem.  

Dette var starten til treårskrigen og
til situationen i 1864, der førte til endnu en krig.  

Efter en længere spændingsperiode,
hvor den Slesvig – holstenske bevægelse agiterede for en løsrivelse
fra Danmark og stærke kræfter i kongeriget agiterede for Slesvigs
sammenknytning med kongeriget uden Holsten,
var fronterne i løbet af marts 1848 blevet trukket skarpere og skarpere
op.  

Oprøret ulmer

I Kiel 
blev der den 15. marts holdt et borgermøde om den situation, der ville
opstå, hvis regeringen i København ville adskille Slesvig
fra Holsten, og indlemme Slesvig
i kongeriget. Mulighederne for at udpege en midlertidig regering for
hertugdømmet blev diskuteret. Den militære kommandant fik samme dag
ordre til at skride ind med magt, dersom situationen krævede det.

Blandt kravene var Slesvigs
indlemmelse i det tyske forbund, oprettelse af en folkevæbning i
Kiel
  og almindelig valgret og valgbarhed, dog kun for mænd.  

Fjendskab mod Danmark

To dage senere den 18. marts, blev der
i Rendsborg i en ophidset stemning afholdt et møde, hvor der
blev stillet forslag om straks at gøre væbnet oprør mod Danmark og
udnævne en provisorisk regering for Slesvig
– Holsten.
Man kunne være sikker på sejr, for det danske folk
er dorskt og dovent, mente jernbanedirektør Ohlshausen.
Og det man helt nøjagtig ville have var: 

  • Venskab med Frankrig. Fjendskab
    mod Danmark. Had mod Rusland.

 

Moderate kræfter kom dog med et kompromis.
Der skulle i stedet sendes en delegation til København, som hos den
enevældige konge Frederik den Syvende
skulle kræve, at der blev taget skridt til at Slesvig
blev indlemmet i det tyske forbund.  

Myndighederne vågner

Militærmyndighederne havde længe peget
på den farlige situation. Man havde bedt om, at få forlagt
5.000 danske soldater til Rendsborg.
Desuden skulle der opstilles et korps på 10.000 mand ved Kolding.

Men regeringen kunne ikke rigtig beslutte
sig. De mente, at det ville være en provokation. I stedet blev lokale
soldater sendt bort, så de ikke blev udsat for danskfjendtlig
propaganda.

Der var dog gået en hemmelig henvendelse
ud til militærmyndighederne i Nørrejylland og på
Fyn,
dersom militær indgriben var nødvendig, så kunne der rekvireres
penge ved toldstederne, såfremt der ikke kunne anvises penge fra København.

Instruksen forudsatte, at der fandtes
en loyal Slesvig – Holstensk
regering.  

Men man kunne ikke længere sidde situationen
overhørig. Den 20. marts fik generalkommandoen for hertugdømmerne
ordre til at forlægge hovedkvarteret fra Slesvig til Rendsborg.
Samtidig fik Ingeniørtropperne
ordre til at komme med forslag, hvilke forsvarsforanstaltninger, der
kunne iværksættes. Pludselig var der penge nok til oprustning. En
artilleriofficer blev sendt til Frankrig for at købe geværer. Der
blev givet ordre til at forberede forplejning af et korps på 5.000
mand mellem Ribe og Kolding
og 10.000 mand i og ved København. To bataljoner og et artilleribatteri
blev gjort klar til overførsel fra København til Rendsborg.  

En ny regering

I København blev et møde afholdt den
20. marts i Casinoteatret. På mødet blev det vedtaget at rette
en henvendelse direkte til den enevældige konge. Nogle ville straks
gå til kongen, men Tscherning
fik beroliget forsamlingen ved at foreslå, at man gik hjem og sov på
beslutningen.  

I et højtideligt optog drog Københavns
Kommunalbestyrelse efterfulgt af en større menneskemængde dagen efter
til Christiansborg. Man fik fortæde for kongen, der oplyste,
at det gamle ministerium var opløst.  

Den 22. marts var den ny regering dannet.
Enevælden der havde eksisteret siden 1660 var opløst. Ja så 
sent som i 1842 var Orla Lehmann blevet idømt 3 måneders fængsel
for at have kritiseret enevælden. Han var nu blevet minister uden portefølje
og senere var han med til at forfatte den nye grundlov.  

Uroligheder

Delegationen sydfra fik den 24. marts
et skriftligt svar. Det var meget imødekommende for så vidt angik
Holsten,
men som afviste indlemmelse af Slesvig
i det tyske forbund. Men i København var man bange for oprør i
Slesvig – Holsten,
så med dampskibet Kopenhagen
var der afsendt to åbne breve til Kiel,
henholdsvis til ministeriet og den Slesvig – Holstenske deputation.  

Men urolighederne var brudt ud inden
dampskibets ankomst. Borgerne i Rendsborg
havde forhindret aflevering af finanshovedkassen indeholdende 1 ½ million
rigsdaler og i Kiel havde borgerne trods politiforbud holdt møde
om organisering af en folkevæbning og forhindret  afsendelse at
militært materiel til Rendsborg.  

Om morgenen den 24. marts proklameredes
der fra Kiel, at der var dannet en provisorisk regering med
Prinsen af Nør
i spidsen. Han var kongens svoger. Da Frederik
den Syvende
i 1848 blev konge skulle prinsen som soldat have aflagt
ed til kongen, men under forskellige påskud havde han fået det udsat
gang på gang.  

Kommandanten i Kiel, oberst Høegh
skulle egentlig have fjernet sine tropper fra byen men havde fået udskudt
sin afmarch. Da den provisoriske regering blev proklameret blev proklameret,
nedlagde han kommandoen over styrkerne i byen, femte jægerkorps og
en eskadron af andet dragonregiment.

Tropperne blev kaldt sammen og Prinsen
af Nør
fortalte, at der var udbrudt oprør i København og nu handlede
han i kongens navn.  

På 
vej mod Rendsborg

Dem der ikke accepterede de nye forhold
forlangte og fik deres afsked.

Allerede ved 7 – tiden om morgenen
afgik prinsen med jægerkorpset og cirka 50 borgere fra Kiel
på vej mod  Rendsborg.
I Neumünster sluttede en bande på cirka 60 knippelbevæbnede
sig til toget. Andre vil måske kalde dem frihedskæmpere. 200 bevæbnede
studenter kom ikke med toget i første omgang, men nåede Rendsborg
ved middagstid.  

Om aftenen den 23. marts havde kommandanten
afholdt krigsråd i Rendsborg.
Der blev foreslået at afbryde jernbanelinien sydpå, men det blev ikke
gennemført. Derimod blev det

accepteret at udlevere arsenalet på 
400 geværer til borgerne.

Et borgerligt artillerikorps som tidligere
var befalet opløst blev gendannet i løbet af natten. Generalens adjudant
stillede sig straks på oprørernes side.  

Ligeledes om natten blev der lagt brædder
på en bro og et plankeværk blev revet ned, så der var let
adgang til fæstningen. Toget med prinsen standsede ikke ved stationen
men fortsatte ad en bane, der endnu var under bygning, helt frem til
den bræddebelagte bro, der førte til fæstningen. Strategisk vigtige
punkter blev besat, kirkeklokkerne ringede og bevæbnede borgere sluttede
sig til oprørerne. I den gamle bydel blev der opført barrikader for
at forhindre de soldater, der var indkvarteret der for at nå frem.  

Ved hovedvagten oplæste Prinsen af
Nør
den provisoriske regerings proklamation og opfordrede vagtmandskabet
til at rømme vagten. Men det ville man først, når ordren var givet
af kommandanten. Men han kom i det samme og gav befalingen.  

En sen udmelding fra København

Fra København lød ordren at man under
alle omstændigheder skulle holde fæstningen og at kommandanten skulle
afsættes på grund af upålidelighed. Men som så mange ordre fra København
så nåede denne også for sent frem.  

Oprørerne overtager magten

Tropperne blev sendt til deres kvarterer
og femte jægerkorps besatte vagterne. Oprørerne havde haft let spil.
En stor pengekasse og store militære depoter var også faldet i oprørernes
hænder. Fra København kom nu ordren at redde så meget som muligt
og smide resten i Ejderen var på vej. Men denne ordre havde
mistet sin betydning. For den danske krigsmagt var tabet af Rendsborg
en katastrofe.  

Om eftermiddagen fik officererne valget
at tjene under prinsen, at få rejsepenge og tilladelse til at
rejse mod at afgive æresord på ikke at ville tjene mod hertugdømmerne
– eller at blive arresteret. Flertallet rejste efter at have
afgivet løfte. Oprørsregeringen skaffede sig siden tyske officerer.
De menige gjorde hvad der blev sagt til dem, de var ikke vant til andet.  

I Slesvig by gav generalmajor
Castenschjold
ordre til samling med henblik på at drage mod nord,
lige så snart rygterne om hændelsen i Rendsborg
var nået frem. Men så meget nåede han ikke. Han blev arresteret og
af borgerne ført til rådhuset.

Situationen for de danske styrker var
kaotisk.  

Under mere eller mindre dramatiske omstændighedergik
hovedparten af hærstyrkerne i Glückstadt, Altona, Itzehoe, Pløn,
Ratzeburg og Frederiksort
over til oprørerne.  

Borgervæbninger i byerne

Den provisoriske regering slog sig allerede
den 25. marts ned i Rendsborg.
På det første møde blev det vedtaget at oprette borgervæbninger
i hertugdømmerne. Manden der opfordrede til krig mod Danmark blev optaget
i regeringen og fik ansvaret for hertugdømmernes politivæsen.  

I Berlin
begyndte den preussiske konge at få sine tropper bragt i stilling til
de begivenheder, der kunne tænke sig at udvikle sig. Flere steder sydpå
begyndte tropper at bevæge sig mod Holsten.  

En hurtig proklamation

Generalkommandoen for Nørrejylland
og Fyn
gav straks ordre til at besætte grænsen til Slesvig
med de tropper der var marchklare i Fredericia.

I grænseområdet begyndte frygten for
overfald fra de bevæbnede bander.  

En proklamation  blev udarbejdet
af krigsminister Tscherning:

  1. at Slesvig aldrig kan indlemmes
    i det tyske forbund
  2. at Slesvig altid skal forblive
    i forbindelse med Danmark
  3. at den administrative forbindelse
    med Holsten, som har fremkaldt den nuværende ulykkelige tilstand, skal
    hæves, men at Slesvig kan opnå alle de friheder og rettigheder af
    hvad navn nævnes kan under de anførte betingelser

 

Der var rettet adskillige gange i skrivelsen. 

Statsråd 

I Statsrådet den 31. marts drøftede
man mulighederne for ad diplomatisk vej at opnå en aftale om, at
Preussen, Mecklenburg og Hannover

ikke sendte tropper over grænsen, og at den provisoriske regering ikke
overskred Husum – Eckernförde
– linien.

Danmark skulle så forpligte sig
til ikke at overskride Flensborg
– Dagebøl – linien.
Indtil situationen til Preussen
var klar.  

Baggrunden for dette tiltag var at vinde
tid, men aftalen måtte laves på sådan en måde, at den ikke
kunne efterlade det indtryk, at Danmark ville acceptere en deling af
Slesvig  

Modsætningsforhold

Fra slutningen af napoleonskrigene op
mod 1848 blev det mere og mere klart, at der opstod et modsætningsforhold
mellem dansk og tysk i det Slesvig
– Holsten – Lauenborgske område.

Danmark havde stået på Frankrigs side mod bl.a. de tyske stater. I
Tyskland arbejdede stærke kræfter på at skabe en tysk enhedsstat.  

I 1830 var en medarbejder i det Slesvig
– Holstenske kancelli ved navn Lornsen
blevet udnævnt som landfoged på Sylt.
Han begyndte en agitation for et forenet Slesvig – Holsten med en
fri forfatning og udsendte et skrift herom.

Frederik den Sjette
var rasende. Heftet blev beslaglagt og Lornsen
idømt et års fæstningsarrest.  

I løbet af 40erne voksede en bevægelse
op, hvis mål var at løsrive ikke blot Holsten
men også Slesvig fra Danmark.  

Kilde:
Se

  • Litteratur Sønderjylland
    (under udarbejdelse)

 

Hvis du vil vide mere:
Se

  • Sønderjylland til Ejderen?

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Sønderjylland