Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Østerbro

Blegdamme på Blegdamsvej

Oktober 13, 2009

Mellem Nørrebro og
Østerbro lå 24 blegdamme. Mange af blegmændene levede under
usle vilkår. Efterhånden udviklede blegdammene til urtehaver og industri.
Engang lå en fabrik med 800 ansatte i området. Der var masser
af tyveri i området. Vægterne blæste i kohorn for at skræmme tyvene. 
Med andre ord – læs her Blegdamsvejens historie.
 

Fra Nørrebro til
Østerbro

Blegdammene strakte sig langs søerne
i fælledens udkant fra Skt. Hans Torv på Nørrebro ud mod Østerbro.  

    De var cirka 150 meter på den lange
    led og 50 meter eller mindre på den smalle led. De laveste numrer befandt
    sig på Nørrebro. Nr. 1 befandt sig der, hvor Skt. Hans Gade
    i dag befinder sig. Nr. 24 grænsede op til nutidens Triangel. 8.
    og 9. blegdam lå hvor Fredensgade
    i dag løber, altså lige på grænsen mellem Østerbro og Nørrebro. 

Vognmandslauget

Omkring 1570 fik vognmandslauget overdraget
21 jordstykker og nogle enge mellem Borgmestervangen og Emdrup Vang.
Vognmændene blev betragtet som en slags bestillingsmænd
eller offentlige ansatte. De havde i høj grad brug for et sted, hvor
de kunne dyrke foder til deres heste. Området blev meget naturligt
kaldet for Vognmandsmarken.
Laugsmedlemmerne havde dog allerede i 1543 til deres skrå
fået pålagt at vedligeholde tre damme: 

  • ved
    St.. Jørgen, Peblinge Dam oc uden for
    Østerport, naar den Dam blifuer ferdig giort, oc en god vey ofuer den
    onde Bech ved sancte Jørgen.

 

Med andre ord, de skulle ikke betale
grøftepenge,
hvis de vedligeholdte de tre damme.  

Tøjblejning

Uden for voldene foretog man tøjblejning.
Måske var det noget, man har foretaget fra gammel tid. Men i 1573 blev
det en beskæftigelse for kvinder. Blegdammene var mere eller mindre
naturlige vandhuller, som opstod ved dræning af fællederne. 

På græsmarkerne kunne tøjet ligge
udbredt og bleges af solens stråler. Men ikke altid kunne tøjet ligge
i fred. Her var masser af tyverier. Og her kom ordensmagten ikke. Derfor
havde de fleste blegekvinder
anskaffet sig en stor hund, som virkede afskrækkende på de fleste.
Men disse hunde udøvede desværre også skader på befæstningsanlæggene.  

Borgmesterens Blegdam

På et tidspunkt eksisterede der
en blegdam ved navn Borgmesterens Blegdam.
Den omfattede i 1620 en blegplads og et fiskevand.

Borgmestre og rådsmedlemmer hørte til
stadens elite til blandt de nye brugere af de nye udenvolds område
– ikke som beboere, men i erhvervsmæssig henseende.  

Mellem Peblingesø og Sankt Jørgens
Sø var anlagt to sluser til den grøft, der ledte vandet til voldgraven.
Ganske tæt på byggedes i 1629 Blegdamshuset.
Mellem Blegdamshuset og Ladegaarden
byggedes i 1622 Fangehuset.
Måske havde den forbindelse til Ladegaarden. 

24 blegdamme

Tidligere havde blegdammene ligget inden
for søen med i 1661 besluttede man at de skulle ligge på den
anden side af søen. Fra en synsforretning fra 1682 tales der om  

  • 16 huuse oc deelinger

 

Det var lige ved siden af urtekræmmernes
otte huse. Senere blev blegdammene udvidet til 24 blegdamme. 

Ramt af bøsseskud

Ejeren af blegdam 1, Bernt Rosenmeyer
havde store problemer i 1670erne. Han var blevet ramt af et bøsseskud
i højre hånd, hvorved hans arbejdsevne blev stærk nedsat. Men bystyret
var nogle gange humane, så Rosenmeyer
fik eftergivet et års jordleje. Men sådan var de ikke altid. Mange
blev smidt ud, blot efter den mindste skyld.

I 1727 bleve ejendommen dog takseret
til 160 rigsdaler. Huset var også blevet udvidet til 12 fag, måske
endda helt nybygget.

Første blegdam blev fra 1734 lavet om
til hollænderi.  

Små 
kår 

Folk ved blegdammene havde små 
kår. Det kan man se ved at gennemgå et skifte fra 1681 efter Anne
Børgesdatter,
som var enke efter blegmand, Laurids Christensen
på syvende blegdam. Huset var kun på fem fag med tømrede og klinede
vægge. Det var både gammelt og brøstfældigt. Huset havde to skorstene,
den ene med en indbygget bryggekedel. Den anden var til madlavning og
aftræk for stuens lille jernkakkelovn.

Det samlede indbo indskrænkede sig til
et gammelt fyrretræsbord: Desuden var der yderligere et bord, et træskab,
en egekiste, halvkiste og to skrin af egetræ, den ene med beslag.

Der var hverken seng eller stole, men
en fyrreslagbænk, og en anden gammel slagbænk. Disse må have
tjent som seng om natten og stol om dagen. På væggen hang et
lille spejl. I et hjørne stod to hjulrokke. Desuden stod der stuvet
17 gamle tønder ind, givetvis til det hjemmebrændte øl.  

Livet ved blegdammene

De fleste huse på blegdammen lignede
hinanden. Som regel var der kun et hus, der indeholdt forskellige funktioner.
Ved 4 af blegdammene skete der mellem 1717 og 1730 forskellige ny – 
og tilbygninger.

Og tænk på 8. blegdam havde lejerene
selv taget bilæggerovn med til stuehuset og til et lejehus på 
grunden. Af gamle papirer kan man se at de to bygninger i forvejen havde
en ovn. Måske havde de været lidt kuldekære ved blegdammene.  

På blegdam nummer 8 var der rigtig
gang i brændevinsbrænderiet i 1730. egentlig levede man af at behandle
borgernes tøj. Men man kunne jo godt have noget ved siden af. Et bryggers
var tilknyttet udskænkningsstedet i det kun fire fags store hus. Snapsen
kunne altid skylles ned, når madammen afleverede tøjet.  

På grunden havde man et fælleshus,
men ellers foregik arbejdet med vask, tørring, blegning, rulning og
glitning. Forudsætningen var at tøjet kunne ligge på græsmarken
og forvandle sig fra gul til hvid i solens stråler.  

Rindende vand

I 1727 søgte blegmænd tilladelse til
at lægge render fra Sortedamssøen
til deres blegdamme. Det har været for at få tilført mere rindende
vand. De forskellige blegdamme var efterhånden mærket af søernes
reguleringer. Men situationen blev ikke bedre for blegmændene og de
klagede ofte over deres situation.  

Der var meget stor forskel på standarden
af de forskellige blegdamme. Således var 11 . blegdam fire gange på 
auktion i 1730. Man havde sat værdien alt for stor.  

Dyrkning og industri

På blegdam nummer 14 havde man
opgivet blegeriet og kastet sig over tobaksdyrkning. Også 15.
blegdam stoppede. Her blev der i stedet indrettet urtehave omkring 1730.

Blegdam nummer 21 havde ikke tjent sit
formål siden 1669. Fra 1724 opførtes der en tapet
– og kønrøgsfabrik
på grunden.

Dette forhindrede dog ikke tapetmageren
at dyrke jorden. Kål, agurker, blomkål og sukkerærter havde store
muligheder her.  

Tidligere havde der på blegdam
nummer 21 været et lille anlæg med seks lysthave. De fire af dem havde
været placeret omkring en cirkulær plads. De sidste to havde været
nær ved søen.  

På 8. blegdam befandt der sig i
1730 to kålhaver. Den ene havde også en brønd med en grøft. 

Dårlige veje

Vejforløbet i den nordre forstad bestod
af et regelmæssigt gadenet mellem Nørre Vold og Peblingesøen.
Dæmningen mellem Sortedammen
og Peblingesøen var stærkt forfalden. Den skulle forbedres
med 40 spanske ryttere, tømmer og norske deller.

Den nordre landevej førte over, hvor
Peblingesøen
adskilte sig fra Sortedammen.  

Men meget af vejforløbet var blevet
ødelagt under afbrænding og under svenskernes hærgen. Det var kun
tiltænkt blegmændene og urtegårdsmænd at bo på den anden side
af Peblingesøen. Men det var nødvendigt at kunne komme dertil.  

I en bredde af 24 alen blev der derfor
i 1661 anlagt en vej i 1661 med beplantning af lind eller pil på begge
sider. Navnet blev selvfølgelig Blegdamsvej.  

Den sidste blegmand i 1867

Midt i 1800 tallet forsvandt blegdammene
og blegmændene. De lange hvide strimler lå side om side. Når
så månen skinnede på dem, fik det hele et mystisk skær, ja nærmest
spøgelsesagtig. Når så vægterne blæste på deres kohorn for at
skræmme tyvene, ja så kunne man godt fornemme, at her skulle man nok
ikke være.  

Den sidste blegmand hed Rissen.
Han boede på 22. blegdam. Han holdt ud til 1867, så flyttede han til
Jagtvejen.
 

Et tørretårn

I Illustreret Tidende
1883 er der billede af et stort tårn, et såkaldt tørretårn fra 13.
blegdam. Illustreret Tidende
berettede, at tårnet var fra midten af 1700 tallet og engang havde
fungeret som kattuntrykkeri. I nyeste tid havde stueetagen fungeret
som skole. Første sal havde været gymnastiksal. 

  • da Huset rimeligvis i den
    nærmeste Fremtid bliver jævnet med Jorden for at give Plads for en
    af Nutidens Kaserner, råder Vi alle og enhver til at tage dette stykke
    gammel Tid i øjesyn, før det også
    hører til ”forsvundne København”.

    Allerede samme år led det skæbnen
    og blev revet ned.  

En stor fabrikant

Herude lå en stor statelig gul
bygning. Det var Manchesterfabrikken (Bomuldsfabrik).
Den spredte sig fra 19. til 22. blegdam. I 1784 havde den hele 800 ansatte
og var en ret anseelig fabrik. 

En forknyt
”studiosus” 

 Det var nødvendig for bystyret
at indrette en skole herude for arbejdernes børn. I 1761 samlede bystyret
så penge sammen til en lille skole. Den lå der, hvor Trepkasgade
nu udmunder i Blegdamsvejen.
Det var et lille etages hus, indrettet med to skolestuer og lejlighed
til læreren.  

I 1787 inspicerede rådmand Voltelen
stedet. Men det var dog et sørgeligt syn, der mødte den stakkels rådmand.
Han kunne berette at bygningerne var forfaldne og plankeværket var
væltet af blæsten. Udenfor var der en forfærdelig stank.  

Inde i skolestuen stod en halvgammel
fattig og forknyt Studiosus og terpede Katekismus med en Flok landsbyartige
Børn,
som var meget lidt fortrolige med skriftestederne.

Trods denne forfærdelige tilstand varede
det dog længe før man tog sig sammen til at gøre noget ved det.

Senere var det digteren Fr. Høegh
– Guldberg
der med energisk ledelse sørgede for at der herude
efterhånden befandt sig den bedste Almueskole i byen.  

Kompliceret skolehistorie

Det er ikke helt let at beskrive skoleforholdet
i området. Men vi forsøger alligevel. I 1816 oprettede Trinitatis
Sogns
skolekommission aftenskoler. Men forskellige steder i området
fandtes der også senere dagklasser. Således lå der undervisningslokaler
Blegdamsvej 82 og 94.

Den offentlige almueskole kom i 1847
under Østre betalings – skoles kommission.
I 1850 købtes et grunstykke på 1. blegdam , og der opførtes en ny
skolebygning. Denne skole var en betalingsskole og blev kendt under
navnene Skolen på 1. blegdam, Skolen på
Blegdammen eller Blegdamsskolen.

I 1855 fik man tilladelse til at opføre
en gymnastiksal på kommunens grund, Nørre Allé
3.
Den 24. september 1857 åbnede Nørre Allé
Betalingsskole.
I 1915 blev det en kommuneskole. Denne blev nedlagt
i 1987.  

En del lyststeder og værtshuse opstod
også.  

Masser af industri

Her lå også Feilbergs
Voxfabrik.

Maleren Christian Købkes
hjem lå på 15. blegdam. Huset var nyopført i 1814, men blev allerede
revet ned i 1899.

På 11. blegdam lå en sejldugsfabrik.

Kigger man efter kan man måske på 
Blegdamsvej 60
se rester af Nielsen & Winthers
hovedbygning. I nr. 104 lå Asps Stearinlysfabrik
og i 124 lå Dansk Siemens.

En del af haven til Østerbros store
forlystelsessted Sortedamslund
er bevaret som en del af Fredens Kirke, Ryesgade 68.  

En plan fra 1661

Allerede i 1661 havde man lagt en grundtegning
for områdets udvikling. Dette system fik så endnu flere mønstre
tegnet over. I 1857 var den såkaldte Ryesgade
– linie
besluttet. Man ville fortsætte denne linie ned til den
kommende havn. Man havde endda tænkt på en sporvognslinie, men servitutter
fra Rosenvænget kom i vejen.  

Kilde:
Se

  • Litteratur Nørrebro
  • Litteratur Østerbro

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Østerbro