Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Aabenraa

Løjt Land – i begyndelsen

Oktober 13, 2009

Der har boet folk på
Løjt Land i uendelige tider. Vi kigger på livet på Løjt Land
i rige såvel som fattige tider. Mord, plyndring og nedbrænding slap
man ikke for. Når en pige på Løjt
var udsat for en forbrydelse, var det hende, der fik den største straf.
Læs nogle barokke eksempler. Kongelige tropper på Barsø kostede bønderne
en formue.
 

Mange fund overpløjet

Løjt Land skal helst opleves på cykel.
Området nord for Aabenraa rummer et væld af overraskelser. Og når
du er på cykel, så husk det rette gear, for der er nogle barske bakker,
der skal passeres.

Masser af beviser og fund tyder på,
at der har boet folk her i utallige år. Nu er det ikke alle fund, der
er lige velbevaret. Mange af disse er overpløjet, og mange er forsvundet.

Langs kysten er der gjort en del fund,
der vidner om stenalderjægernes (ca. 4.200 f. Kr.) færden. Men egentlig
er der aldrig foretaget udgravninger, der specielt har undersøgt denne
tidsalder på Løjt.  

Skoven blev ryddet

Ertebøllepladserne
Løjt land har ligget tæt på kysten. Siden dengang er landet
sunket 2 – 3 meter, så de første fund er gjort under vand. Den nuværende
Knuds Grund
har dannet baggrund for en boplads. Også ved Barsø
og ud for Skarrev er der fundet spor efter ertebøllepladser.

Det skovklædte landskab var ingen hindring,
snarere tværtimod. Ved de første agerbrug, har man blandt andet startet
med at afbrænde et stykke af skoven. 

49 grave fundet på kort strækning

Bondestenalderen (fra 4.500 f.Kr.)
– 1.800 f.Kr.)
træder tydelig frem på Løjt land.
Langs kysten fra Dybvighoved
i nord til Dyrhave i syd, findes der ca. 49 grave fra den tid.
Hertil kommer en del bopladsfund. Man ganske få bopladser og stengrave
er egentlig blevet udgravet.  

Masser af stendysser

I 1883 blev Agershøj,
en 24 meter stendysse vest for Barsmark
undersøgt. Af døde fandt man kun stærke opløste knoglerester. Desuden
fandt man 5 flinteøkser, 2 lerkar, 2 flintemejsler, flækker og 2 små
ravperler.

Tvekøft mellem Spramhuse og
Skarrev
er en anseelig stendysse. Den blev udgravet i 1923. Man
fandt to flinteperlespidser, en flis af en økse og et lille skår af
et kar. Antagelig har der her været besøgende før. Man fandt ud af
at graven havde været benyttet i ca. 1,000 år efter dens opførelse.  

Ved sommerhusbebyggelsen ved Skarrev
ligger resterne af et dyssekammer skjult i en have til en gård. Jordhøjen
har haft en omkreds på 28 meter. 

Tilfældige udgravninger

To stengrave fra Bondestenalderen
kendes på Løjt Land. Den ene lå ved Åbæk.
Grav kammeret blev udgravet i 1870. Det var to herre, der arbejdede
for Nationalmuseet, der foretog udgravningen. Det må have været en
uformel udgravning på det tidspunkt. Måske var det derfor, der i rapporten
stod følgende: 

    – Af flere Grunde, er det mig magtpaalæggende,
    at der i de første Aar ikke offentliggøres nogen Beskrivelse af Fundet. 

I kammeret fandtes bl.a. en stridsøkse.
Sådan en fandtes også ved Løjts
mest imponerende fortidsminde Myrpold
ved Skarrev. Alene beliggenheden kan få en til at gibbe. Her
er en storslået udsigt ud over Aabenraa Fjord.
Graven blev udgravet i 1888 af apoteker Reimers
fra Aabenraa. I dag ville en sådan udgravning tage nogle uger.
Dengang foregik det på en dag. Man fandt 10 menneskeskeletter lagt
i 5 lag oven på hinanden. Af oldsager fandtes 3 hele lerkar, 3 flinteøkser,
3 flintedolker, 3 ravperler og et par flinteflækker. I 1937 fandt Nationalmuseet
ved udgravninger yderligere en flinteøkse, en flintemejsel og en ravperle. 

Romerske importvarer

Fra den yngre bronzealder er der påfaldende
få fund fra Løjt land. Fra den ældre bronzealder findes i
hvert fald 15 sikre fund. En af disse er Egemosehøj
syd for Barsmark. Højen indeholdt ikke mindre end 5 grave. I
toppen af graven fandtes resterne af en urnegrav fra jernalderen.  

Ved Skovby
fandtes der en stor urnegravplads. Fundene blev gjort i forbindelse
med anlæggelse af amtsjernbanen, og der blev gjort flere fund på banestrækningen.  

Romerske importvare, som øse, si og
glas er også blevet fundet. Nu skal man ikke tro at storbonden ved
Barsmark,
hvo fundet blev gjort, drak vin. Omkring Kristi fødsel
drak den germanske bonde ifølge historieskriveren, Tactius –
en væske lavet af korn eller hvede, som ved gæring får en slags lighed
med vin.

Måske har disse importerede ting været
en slags statussymboler, som kunne hævde bondens placering blandt sine
egne.  

Urnegrave ved Stollig

På en bakketop vest for Stollig
blev der i 1979 fundet 25 urnegrave fra omkring 100 e.Kr. Flere af gravene
indeholdt våben. Nogle få hundrede meter er der fundet rester af en
egentlig jernalder – boplads.  

Vikingetiden på Løjt Land
er repræsenteret med 4 fund. En båd fra den tid er for eksempel fundet
ved Barsø.  

Betyder
Løjt – Lygte?

Fra gammel tid har hele halvøen heddet
Løjt.
Det ser vi blandt andet i Aabenraa bys skrå fra 1335.
Betydningen af ordet Løjt er der delte meninger om. I den folkelige
fortolkning er Løjt afledt af ordet lygte
på sønderjysk – løjt(e).
En lygte indgår derfor også i det symbol man fra gammel tid har brugt
Løjt.  

Hovedbyen Løjt Kirkeby
har eksisteret længe inden den blev erklæret som centrum for halvøen.
Den har fra hedenold været retslig og religiøs samlingssted.  

Barsmark – verdens længste landsby

Barsmark
er en ejendommelig langstrakt landsby. Dette er tvunget af terrænmæssige
forhold. Næsten en halv mil lang er landsbyen så i folkemunde kaldes
den verdens længste landsby.
Byen er opstået som en af de fem landsbyer, der er opstået ved udflytning
fra Løjts gamle hovedby.

Ved ordet Barsmark
kommer man til at tænke på Barsø.
Allerede i 1231 blev denne ø kaldet Bars. Barsmark
betyder ganske enkelt marken ud for Bars(ø).  

Skovby og Nørby
kendes fra Slesvig – bispens jordebøger. Her kaldes de Skuby. Skugby,
Norby og Norbu.
 

Landsbyen Bodum
ligger vest for Løjt Kirkeby.
Vest og nord for denne by ligger store mosestrækninger. Navnet nedstammer
fra tidlig middelalder.  

Stollig – en ældgammel landsby

Lige så gammel som Løjt
Stollig være. Den må gå tilbage fra begyndelsen af vores
tidsregning. I 1361 kaldtes stedet for Stoleegy.

Forstavelsen er antagelig ordet stald
på sønderjysk stold. Så direkte oversat ville det betyde
Stald – ege.
Det er en egebevoksning, hvori der fandtes en stald.
Måske har ordet en relation til ofring af heste, som forekom i hedenskabets
tid.

Det kan også være tale om det oldnordiske
ord stallr, som betegnelse for en forhøjning med et gudebillede.  

Måske har mosen haft en sproglig betydning.
For sandheden er, at løjtningerne i modsætning til deres naboer
inde i landet, havde mere musik i deres sprog. Deres sprog mindede mere
om sproget syd for Aabenraa Fjord, Sundeved og på Als.  

Minder fra afbrændingen

Et par navne minder om, at der har været
gang i ilden, da skovene skulle ryddes. Brændehoved på Barsø
og Svedenholdt i Barsmark.

Og hvordan er det nu med æ Knap.
I 1641 blev det kaldt Steinbergs Knap efter den nærliggende
Stenbjerg.
Og det var egentlig bakketoppen, der hed Knapp.

Pebbel
forekommer tre steder som marknavn og betegner et sted, hvor det
pibler
op af jorden.

Vejnavnet Dimen
stammer fra vejfarende, der talte plattysk. De har bidt mærke i de
mange høstakke, som på ældre plattysk blev kaldt for Diemen.

Mange plante – og dyrenavne på Løjt
er hentet fra dyre – og planteriget. Vi finder skarven i Skarrev,
ørnen i Arnbjerg og Arnholm.
Ilderen nævnes i Ildenbejerg.

Trænavne har vi også. Ærholm på
Barsø. Lønholt ved Brøde og Lindholm ved Dybvighoved.
 

Intet kloster på Løjt

Og et navn som er lidt mystisk. Det er
Løjt Kloster.
Der har aldrig eksisteret et kloster i Løjt.
Navnet stammer fra et gammelt ord kluster
eller klyster. Det betyder en klynge i betydningen af en samling
ejendomme.

Men de humoristiske løjtingere har skabt
et sagn om både munke og en abbed.   

Under forskellige herrer

Langt de fleste hørte under amtmanden
i Aabenraa, nogle enkelte under amtmanden i Haderslev (indtil
1850).
Andre, hvis herre i middelalderen havde været under Slesvigs
biskop, hørte efter reformationen under Svabsted ved Trene (indtil
1702).
Og endelig var det Dalholt,
der hørte under Søgård Godsdistrikt. 

Ved delingen i 1490 kom Aabenraa Amt,
og dermed hovedparten af Løjt land under den kongelige del, men i 1544
fik Christian den Tredjes yngste broder Adolf, residentslottet
Gottorp,
under hvilket Aabenraa Amt,
blev lagt

Det betød, at hovedparten af løjtingerne
hørte ind til 1702 under den gottorpske hertug. 

Kongens ejendom

I Kong Valdemars Jordebog
udarbejdet i 1231 nævnes Barsø
som kongens ejendom. Her kunne der jages hjorte og dådyr, hedder det.
Alt det sønderjyske krongods tilfaldt i 1313 hertugen, og da Aabenraa
Amt
i 1411 blev pantsat til dronning Margrethe
lå det halve Barsø hertil. Resten har sikkert tilhørt kirken. 
Kongen havde også en ejendom i Barsmark, Elsholm.  

Elsholm

Den store ejendom med nærliggende voldsystem
lå i den sydøstligste del af Barsmark.
Den nævnes første gang i 1351 under navnet Yggylsyøholm.
Den 8. december tildømte hertug Valdemar
Sønderborg Slot, Marquard Rütze
denne ejendom sammen med 1 otting
jord i Barsmark og dertil huse og bygninger i Bolderslev.

Man talte ligefrem om den holstenske
adels indvandring. Men det hele skete fuldt lovligt. Ingen arvinger
gjorde åbenbart krav på ejendommen Elsholm.

Efterkommerne fik familienavnet Marquardsen.
Den kendeteste var Peter Marquardsen,
som omkring 1550 var ejer af den 5 otting store Fogedgård.
Navnet skyldtes, at ejeren var herredsfoged over Rise Herred.  

Stolliggård

Stolliggård
var en adelsgård, der første gang blev nævnt i 1361 i forbindelse
med et mageskifte, som Niels Friis
foretog med Løgum Kloster. Niels Friis
tilhørte en hjemlig adelsslægt. Gården tilhørte samme slægt i mange
år. Anders Friis en fætter til overnævnte var den sidste i
direkte slægtled, der tilhørte gården. I 1516 tilfaldt den Aabenraas
amtmand, Wolf Pogwisch. I 1519 solgte denne gården sammen med
gods i Nørby og Løjt Kirkeby
samt de to Rundemøller til kongen.

I 1522 blev Stolliggård
overladt til slægten Juel.
Disse må have solgt gården til Hertug Hans den Ældre.  

Løjt – næsten selvforsynende

Området var fra ældre tid et udpræget
bondesamfund. Befolkningen var bønder og husmænd, eller også arbejdede
de som daglejere og tyende hos disse. Gamle og syge var henvist til,
hvad samfundet kunne afse til dem.

Samfundet var så godt som selvforsynende.
Kun salt og jern var det nødvendig at skaffe udefra.  

Landsbymarken blev dyrket i fællesskab.
Men siden 1500 – tallet var der et område, der var unddraget dette
fællesskab, nemlig kancelligodset, Høgebjerg
med tilhørende Dyrehave.  

Et mord på
Høgebjerg

Et kancelligods
blev i 1600 – tallet betegnelsen for en avlsgård (Meierhof). Høgebjerg
kendes fra 1560 idet Aabenraas
daværende amtmand, Bertram Sehestedt
på den gottorpske hertugs vegne ved den tid inddrog noget jordegods,
der havde tilhørt en bonde, der havde forøvet et drab.

Ugerningen fandt antagelig sted ved nytårstid
1552 under en bryllupsfest på Høgebjerg. Hans Trommeslager fra
Haderslev
havde spillet for bruden, men åbenbart virket irriterende.
Brudens mor havde da sagt til en af gæsterne, Peter Truelsen

     Giv denne Bengel en på hovedet, han har længe
    nok \”tribuleret mig\”.
     

Derefter tog tiltalte en kande og smed
ham en kande i hovedet, så han faldt om. Straks derpå sprang Peter
Nielsens søn, Jørgen Petersen

over den arme musikant, og gav ham et ulivssår
med sin dolk. På sin søns vegne lovede Peter Nielsen
bod og bedring. Sognepræsten i Aabenraa, Hr. Laurentius
støttede bønnen. Sagen gik derefter til amtmanden, der fik lejlighed
til at øge det jordliggende, der hørte til Høgebjerg.  

Allerede i 1523 talte bønderne i
Løjt Skovby,
om en Hans Høgebjerg
og kancelligodset, der var betydelig større end de omliggende
gårde. Tanken er nærliggende, at godset i middelalderen havde tilhørt
Præbendet Avbæk.
Med andre ord, den havde været i Slesvig
– bispens
eje.  

I slutningen af 1500 – årene var der
bestræbelser i gang for at få endnu mere gods under Høgebjerg.
I 1593 hedder det om en bonde fra Skovby,
at han ved ildebrand mistede alt, hvad han ejede. Kun en mindre del
af hans jord, blev overladt til livets ophold. Resten blev lagt til
Høgebjerg.

I 1597 havde samme bonde dog atter fæstet
sin bol, som amtmand Kay Rantzau havde frataget ham.
Det var åbenbart amtmand Friedrich Ahlefeldt,
der havde indledt en ny kurs over for bønderne. Fremtiden lå i fæsteafgifter
og hoveriafløsning.  

Fremgang på Løjt

Gennem 1400 – årene var Løjt Land i
en positiv udvikling. Det skyldtes overgangen til kreaturholdsdrift.
Det blev en god handelsvare. Noget tyder på, at en række storgårde
blev delt i midten af 1500 – tallet.  

Bonde – protest

Der skulle betales afgifter, og bønderne
Løjt, afleverede deres dårligste svin. Men det kunne øvrigheden
i længden ikke være tjent med. Derfor blev øvrighedspersoner sendt
ud til gårdene for at udpege passende svin.

En af dem, der følte sig særlig ramt
var Jep Paulsen Elbjerg i Løjt Kirkeby.
Han havde i anledning af datterens forestående bryllup ladet to svin
opfede. Men hertugen af Gottorp
havde udstedt et forbud mod overdreven luksus, nødvendigt på grund
af de gyldne tider.
Den stakkels bonde måtte nu betale en bøde
på 2 rigsdaler.

Ikke uden grund betragtede Løjt –
bønderne
den hertugelige amtmand Friedrich Ahlefeldt
inde på Brundlund Slot som en hård hund.  

Bønderne ville ikke finde sig i, at
de skulle betale store skatter. De klagede derfor til hertugen over
Friedrich Ahlefeldt’s
embedsførelse. Ikke færre end 125 bønder
var mødt op for at aflevere klagen. En af dem, Andreas Marquardsen
nævnte med stolthed, at hans bedstefar – af slægten fra Elsholm
havde været herredsfoged i over 40 år.

Seks af bønderne var gået til amtmanden.
Men han havde foretaget kort proces og smidt dem i hundehullet under
Brundlund Slot.
 

Et borgmestermord

Men bøndernes protest fik dog følger.
Amtskriver Wolf Kalundt blev forflyttet til Løgumkloster.
Claus Esmarch
blev hans efterfølger.. I 1605 modtog amtmand
Friedrich Ahlefeldt
sin afsked og døde et par år senere.

Claus Esmarch
blev i 1605 rådmand i Aabenraa. I 1608 blev han borgmester. Men i 1610
da han var på vej til Løjt, blev han dræbt af et skud.  

Et par måneder efter blev Wolf Kalundt
henrettet på Galgebakken i Aabenraa og lagt på hjul
og stejle. Hans hustru blev halshugget ved kirken. Under tortur erkendte
de, at de var skyldige i mord. Men mon ikke domfældelsen var justitsmord?  

Humleskat

Bøndernes oprør førte også til en
ny jordebog over ejendomme i Aabenraa Amt.
Der skete en omlægning af skatte og afgifter. En af disse afgifter
var humleskat. Øl var en daglig fornødenhed og hovedforbruget blev
klaret ved hjemmebrygning. Og humlen havde bestemt ikke vanskeligheder
med at gro her ved østkysten.

Kådnere og inderster

Nederst på rangstigen i landsbysamfundet
var kådnerne og indersterne. De sidstnævnte ejede kun deres arbejdskraft
ellers intet. I Løjt Lands historie
nævnes disse slet ikke. I jordebogen
af 1609 nævnes inderste omkring Barsmark.

Kådnerne sad i eget hus, dog ikke på
egen grund. Således var der 23 kådnere i Løjt Kirkeby.  

Djævlens Kapitel

Toften nord for kirken har været
Løjts
ældste tingsted. Til værn mod vejr og vind byggedes her
sognets kro. Første gang den omtales var i 1642, da amtmand Heinrich
Brockdorff \”tilstod sin tjener Nis Nissen at bygge kro ved kirken
i Løjt\”.

Men provst Georg Hübschmann
kaldte kroen et Djævelens Kapitel, hvori Folk sad og drak om Søndagen
både før og efter Prædiken.

Om minsandten så gav provsten også kroholderen skylden for mordet
på en student fra Halle og på en soldat.

Ugerningen skulle have fundet sted den
29. maj 1654, men Nis slap for tiltale. Men han blev aldrig gode
venner med provsten, så han forlod Løjt
for at blive skytte hos amtmanden.  

Trods dette blev kroen regnet som det
finere gæstgiveri. I 1726 omtales den som Den tyske Kro.
I modsætning til Løjts anden kro, der kendes fra tiden efter
Svenskekrigene. Den blev kaldt for Den danske Kro.
Nu havde dette ikke noget med det nationale at gør, men det faktum,
at det tyske blev regnet for finere end det danske. Og for at gøre
det mere barokt, så var ejerne af Den tyske Kro,
dansksindede, mens det omvendte forholdt sig med Den danske Kro.
I 1929 brændte Den tyske Kro
og stedet kom til at rumme et dansk forsamlingshus. Og Den danske
Kro
hed da siden Løjt Kro.  

Møllerne på Løjt

Møllernes historie går endnu længere
tilbage end kroernes. I fortegnelsen over det slesvigske bispe – og
domkapitelsgods fra 1352 nævnes en mølle i tilknytning til Præbendet
Avbæk.
Det drejer sig antagelig om Stenbjerg Mølle.
I opgørelsen over bispegodset fra 1435 – 1439 nævnes ligeledes en
mølle ved Sillehole.

Sidstnævnte udnyttede vandkraften fra
Kirkebækken.
Møllen kaldtes også Lillemølle.
Længere nede af vandløbet fik Rundemølle
en stor betydning.  

Bønderne havde dengang møllepligt.
Det vil sige, at de skulle bringe deres korn til bestemte møller. Denne
pligt ophørte først i 1854.

Til Sillehole Mølle
havde bønderne på de kongelige gårde fra Løjt
og Øster Løgum Sogne møllepligt. Fra Løjt Sogn
var det de to Stollig – gårde
samt Fladsten og hele Nørby.

Rundemølle
havde leverancer fra alle de øvrige ejendomme i Løjt Sogn
med undtagelse af Dalholt, der tilhørte Søgård Gods.  

For bønderne på Barsø
var det meget besværligt, at skulle bringe kornet til Rundemølle.
Og det skøre var, at bønderne i Genner,
der boede så tæt ved Rundemølle,
havde mødepligt til Hellevad Vandmølle.
Først ind i 1600 -årene lykkedes det for Genner – borgerne, at få
en ændring på dette mod at betale en erstatning til mølleren i
Hellevad.
 

Christian den Fjerde kostede mange
penge

I 1627 fik de også krigen at mærke
Løjt Land. De kongelige tropper tog på deres flugt, hvad
de kunne få. De fjendtlige styrker tog så det, de andre havde efterladt.

De kongelige tropper plyndrede helt nede
i Barsmark. Præstegården i Løjt Kloster
afbrændte de, og pastor Villads Knudsen
opgav det samlede tab på 800 mark.

I Løjt Kirkeby
og Barsmark plyndrede kongens mænd 24 gårde. Og til Barsø
ankom et skib med kongelige tropper. Dette besøg kostede øens bønder
3.715 mark samt 22 får. En af gårdene havde opgivet tabet meget nøjagtigt: 

    – ni
    senge med 30 lagener, ni hovedpuder, syv tapeter (sikkert vævede tæpper),
    fire gardiner, otte stolepuder, nitten ubrugte pudevår til stolepuder,
    to kister fyldt med lærred, to tønder med kød og flæsk, dertil vadmels
    klæder, hatte og sko, tinkander, ni kedler og gryder samt værktøj.
     

Samlet havde Christian den Fjerdes
deltagelse i Trediveårskrigens
første fase kostet Løjt Sogn
20.649 mark. En del af beboere, der havde sat sig til modværge var
blevet dræbt af fjenderne.  

Svenskerne kom atter i 1658 – 1660, og
polske hjælpetropper slæbte plettyfus med sig. Løjt Land
slap ikke for den epidemi. Fra 1662 nævnes flere gårde, der var ubeboede
på grund af dødsfald. Op mange gårde opstod der stor armod.  

Et hårdt og hidsigt liv

Hvordan levede man egentlig i Løjt
dengang? Ja man få et stort indblik i dette ved at studere Fladsten
– dagbogen.
Den blev ført af denne gårds ejere fra 1558 til 1660.
Det man skal huske var, at kaffe – og thedrikkeriet først blev almindeligt
i 1700 – årene, hvor disse vare blev hjemtaget med skibene fra de oversøiske
egne. Livet dengang var hårdt og nogen gange hidsigt på grund af megen
drikkeri. Se blot her, hvad der skete inden for 10 år på Løjt
Land.
Vi har kigget i bøderegistrene.  

    – 1613
    Peter Bossens søn Jep i Barsmark har sparket Iver Kopperholts kone.

    – Matz
    Bøtker i Løjt Kirkeby har slået sin moder til jorden.

    – Jørgen
    Petersen i Stollig har skåret Knud Hohlmann i benet med en fork

    – 1617
    Jørgen Knudsen i Stollig skal bøde 10 rigsdaler, fordi han har slået
    herredsfogeden, da denne ville udpante ham for gæld.

    – 1618
    Nis Svennesen i Løjt Kirkeby har smidt et tinkrus i hovedet på Anders
    Matzen fra Barsmark.

    – Melchior
    Lange skal af med en bøde, fordi han har slået Marten Schmidts kone,
    så blodet flød ud af munden på hende.

    – 1621
    Jep Kragh i Skovby skal betale 3 rigsdaler, fordi han med en økse har
    flækket læben på sin nabo, Matz Kragh.

    – Hans
    Petersen i Nørby skal bøde, fordi han havde pryglet sin svigermor. 
     

Næsten et mord ved bryllupsfesten

Jep Svennesen
Barsø stak i 1662 under en bryllupsfest en brødkniv i brystet
Hieronimus Simonsen fra Sønderballe.
Gerningsmanden måtte af med 10 rigsdaler i bøde og 100 rigsdaler i
erstatning. Havde ugerningen medført døden, var Jep Svennesen
blevet henrettet.  

De lystne mænd på Løjt

Overtrædelse af sjette bud var en meget
alvorlig sag. I 1612 måtte en mand i Barsmark, fordi han skulle
have et barn med sit næstsøskendebarn. 

En mand fra Barsmark,
der havde besvangret sin kusine, stak af fra sit ansvar. Hans bror måtte
derfor betale bøden på 10 rigsdaler i hans sted. Da man frygtede,
at pigen i sin forladte situation kunne finde på at omgås usømmeligt
med sin livsfrugt,
blev hun sat i fængsel på Brundlund Slot.
Men ak, kort efter frigivelsen døde både hende og barnet. Dette betød
så, at broderen måtte af med yderligere 15 rigsdaler i bøde.  

I Skovby
havde en mand i 1623 besvangret en kvinde. Det kostede ham 15 rigsdaler.
Hans morbroder havde også haft omgang med hende. Han måtte af med
12 rigsdaler. Og pigen, ja hun blev pisket og landsforvist.  

Manglende afhugning af hunde – fod

En bonde i Løjt Kirkeby
havde fået en bøde på 2 rigsdaler, fordi han ikke havde afhugget
den ene fod på sin hund. Kravet herom, skyldtes de hertugelige jagtrettigheder.  

Der er mange tilfælde af bøder for
ulovlig træhugst. Således måtte smeden i Løjt Kirkeby
og hans hjælpere i 1698 af med 10 rigsdaler i bøde, fordi de uden
at spørge øvrigheden havde fældet et træ til brug for Hans Petersen
i Jacobsgård, hvis gård var brændt.  

Uro under gudstjeneste

Uro under gudstjeneste var også normalt
dengang. I 1680 var en toftebolsmand
fra Barsmark faldet i søvn under prædiken. Hans sidemand vækkede
ham da med en nål, hvorefter han for op og slog løs på en helt anden,
der i dette tilfælde var sagesløs. Det kostede 4 rigsdaler.  

Pietismens krav om overholdelse af helligdagen
førte efter 1720 også til en række bøder. I 1721 begik nogle mænd
fra Løjt Kirkeby den forbrydelse at køre tørv til en bager
i Aabenraa. Det kostede en klækkelig bøde.
Og sådan kunne der nævnes mange tilfælde.   

Dødslisterne viser også en tragisk
drukneulykke ved Barsmark landing
i 1787 med tre omkomne.  

Vi vender senere tilbage til Løjt
Land.
 

Kilde:
Se

Litteratur Løjt (under udarbejdelse)

Under \”Løjt Land- nordøst for
Aabenraa\” findes en foreløbig litteraturliste
 

Hvis du vil vide mere:

    – Flere
    skibe fra Aabenraa

    – Løjt
    Land – nordøst for Aabenraa

    – Skibe
    fra Aabenraa


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Aabenraa