Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Aabenraa

Kysten ud for Aabenraa 1863 – 1864

Oktober 13, 2009

Et flydende korps udgik fra Assens
og foretog aktioner nord for Aabenraa. Deres landingssted var som regel
Barsø. Herfra gik det så videre til Genner Fjord og Løjt Land. Døde
og sårede ved Sønderballe.
 

Det flydende korps

Et lille Flydende Korps
bestående af fodfolk og nogle ryttere havde fået til opgave at gøre
livet surt for fjenden. Man havde stort set fri hænder og mulighed
for at passere vandløb.

Lederen af dette korps var premierløjtnant
Aarøe.
Han havde fået ridderkorpset og været Læssøes
adjudant ved Isted.  

Korpset bestod af 200 mand, underofficerer
og menige. Den 30. marts fik man rådighed over det lejede dampskib
Aurora.
Et lille dampskib ved navn Marie,
der kunne rumme 30 mand blev også stillet til rådighed.

Man startede med at blive fortrolig med
materialet, blandt andet med de fire joller, som hørte til dampskibene.  

Kysten var godt bevogtet

Barsøe
blev udvalgt som et godt støttepunkt for landgangen ved den sønderjyske
kyst.

Preusserne bevogtede kysten fra Sundeved
til Haderslev.
Og her startede østrigerne bevogtningen. Men store
styrker var nødvendige for at indtage Als.  

I Aabenraa
stod en eskadron dragoner. Mellem Aabenraa og Genner Fjord
var kystbevogtningen overdraget Løjtnant Friherre v. Strombeck
med 40 Ulaner. Løjtnanten var selv i Løjt Kirkeby
med to underofficerer og 2o ryttere. Eskadronens anden løjtnant
v. Korchow
lå i Årøsund Færgegård.
To underofficerer og 20 ryttere stod i Halk.
Mindre underofficersposter i Sønderballe og Vilstrup.  

Prøjserne blev alarmeret

Aarøes
spejdere bestemte sig at tage vagten ved Genner.
Om aftenen den 4. april tog styrken med de to dampskibe fra Assens.
Ved midnatstid skulle styrken være ved Barsø.
I nattens mørke skulle de lette fartøjer gå ind i Genner Fjord,
lande på Kalvø, tage den stående post og trænge frem til
feltposten i Genner.  

Men aktionen forblev uden udbytte, på
grund af uheld og mandskabets manglende øvelse. Transportbåden blev
simpelthen hængende i det dybe mudder i den snære vig mellem Kalvø
og fastlandet.  En lille kommando blev hurtig sat i land. Men de
fik ikke taget nogen til fange. Preusserne var under aktionen blevet
alarmeret. Krigsdampere med 1000 mand blev sendt til området.

Der blev sendt nogle bataljoner og et
batteri fra Ballegaard til Aabenraa.
Pionerer ilede til fra Felsted.

Da fjenden ikke kunne observere nogle
fartøjer i bæltet blev de fleste tropper sendt retur. Kun to bataljoner
blev foreløbig i Aabenraa.  

Søsyge og stivfrosne soldater

Det gik stort set ikke bedre, da vagten
Årøsund Færgekro skulle indtages.  Natten mellem
den 8. og den 9. april var 40 mand under løjtnant Bjerager
blevet fordelt i 4 joller. De var blevet slæbt over under Årø
af dampskibet Marie.

Mandskabet knagfrøs og blev delvis søsyge
i de åbne både og stemningen var trykket, da kysten endelig var nået.

Et flammende bål inde på kysten vidnede
om, at fjenden var advaret. Aarøes
spejdere var ikke meget for at springe ud i det kolde vand, for at vade
i land. Men det eneste udbytte de fik med sig var en efterladt sabel.
Fjenden var for længst forsvundet. Hen på morgenstunden kom en række
udasede og flove spejdere tilbage til Assens.  

Angreb mod Løjt Kirkeby

Natten efter var 53 mand atter i gang
med en aktion. Klokken hen ad 10 om aftenen stod man ud af Assens
Havn.
Snart bredte tågen sig tæt over båden. Skibet nåede ind
under Barsøe. Men det var for sent, at udrette noget den nat.
Den svenske premierløjtnant Friherre v. Raab
lod derfor sine folk trække bådene på land og skjule sig på øen.
Dampbåden vendte tilbage til Assens
med ordre om at vende tilbage næste nat.

Man besluttede at vandre mod Løjt
Kirkeby.
En guide som var med vidste, hvor fjenden befandt sig.
Både blev fremskaffet og klokken 9 næste aften roede kommandoen nord
om øen over til bugten ved Dybvighoved.
Tågen sænkede sig igen over bæltet. Men denne gang var den kærkommen.
Lydløst og uset nærmede spejderne sig stranden ved Nørreskov
og steg i land ved 2 – tiden. To mand blev efterladt i hver båd.  

I Løjt Kirkeby
var man blevet advaret. Løjtnanten stod straks op, klædte sig på
og vækkede sin oppasser. Sergenten og trompeteren, der lå på nabogården
fik bud om straks at stå op og vente på guiden på Aabenraa – vejen.

Pludselig lød der skrig ude fra gården
og e kort stykke tid efter trængte Aarøes
spejdere ind i rummet.

Advarslen var kommet for sent. Udbyttet
for spejderne var 1 officer, 2 underofficerer og 2 Ulaner  

En god fangst

Bådene blev nået, mandskabet indskibet,
og derefter blev der roet tilbage til Barsø,
hvor sognefogeden gav officererne en god frokost. Øens beboere trakterede
mandskabet og fangerne på bedste vis.

Klokken 9 næste morgen slæbte Marie
bådene tilbage til Assens,
hvor fangsten skabte meget glæde. I øvrigt blev den tilfangetagede
løjtnant v. Strombeck udvekslet inden månedens udløb, hvor
han indtog sin gamle post i Løjt Kirkeby.  

Landsat ved Sønderballe

Flere ekspeditioner fulgte uden væsentlig
udbytte. Den 17 – 18.. april havde man udset stranden ved Sønderballe
som landingssted. Formålet var at jagte vagten i landsbyen og trænge
frem til Hoptrup, overfalde besætningen der og bortføre eller
ødelægge magasinerne. Man håbede på, at kunne skabe så megen uro,
at preusserne måske ville trække tropper væk fra Dybbøl
for at forstærke kysten.   

Kysten blev nået uden vanskelighed.
En patrulje hentede fiskeren fra det nærmeste fiskerhus. Han kunne
fortælle, at en preussisk bataljon på gennemmarch havde taget ophold
i Hoptrup.

Pludselig ankom en afdeling Ulaner.
De red frem til hundred alen fra dem og affyrede deres pistoler. Men
der blev ikke affyret et eneste skud fra danskerne. De vendte om igen. 

Men i mellemtiden var hele korpset kommet
i land under ledelse af løjtnant Bauman. Ulanerne
blev overraskede og gjorde hurtig omkring. Men de blev indhentet.
Løjtnat Bjerager
trængte samtidig med tre delinger frem til
Sønderballes
nordøstligste udkant. Bauman
red videre med sine dragoner mod Hoptrup.
En deling afsøgte gårdene i området, dog uden at finde preussere.  

Angreb fra Preusserne

Men alarmen var gået i Hoptrup.
En større styrke gik mod de danske \”spejdere\”. Preusserne
begyndte at skyde, og et skud ramte Baumanns
hest i bag låret. Den formåede dog at bære ham til Sønderballe,
inden den styrtede.

En misforståelse af en ordre ved stranden
resulterede i flere døde og sårede. De danske styrker fik efterhånden
overtaget på stranden og kunne gå ombord på bådene. Det var med
at komme væk, da lyset trængte sig på.  

Udbytte: 2 Ulaner med heste

Dampskibet begyndte langsom at sejle
fremad, men i forvirringen havde man glemt at smide fortøjningerne.
Først da torvet blev kappet gik det fremad. Lidt længere ude tog
Aurora
styrken ombord og hele styrken dampede mod Assens.

Under forvirringen ved indskibningen
døde 2 og 4 blev såret. Det var det eneste tab, som korpset nogensinde
havde. Udbyttet var to Ulaner med heste.  

Dybbøl er faldet

Hen på dagen kom budskabet om, at
Dybbøl – stillingen
var faldet. Sekondløjtnant Bjerager
med 100 mand af det anden regiment blev kaldt tilbage til sin afdeling.
Aurora
og transportbåden måtte afgå til Høruphav.

Da overkommandoen senere blev forlagt
til Assens, måtte den rest der var tilbage af \”spejderne\”
tjene som stabskompagni. Baumann
og hans dragoner vogtede kysten.  

Kompagniet fortsatte

Kaptajn Aarøe
fik dog tilladelse til at øge sit korps ved frivilligt mandskab fra
Eksercerskolen
og bland de frivillige svenskere og nordmænd i hæren.
Man skulle således starte forfra med den vanskelige og farefulde tjeneste.

En uge ind i maj blev dampskibet Niord.
Stillet til rådighed.  

Kilde:
Se

    – Litteratur Sønderjylland (under udarbejdelse) 

Hvis du vil vide mere:

    – Soldat
    i Tønder 1851 (under Tønder)

    – Tønder
    mellem dansk og tysk (under Tønder)

    – Heltene
    i Vadehavet (under Højer)

    – Kampen
    ved Bov – og de slesvigske krige (under Padborg/Krusaa/Bov)

    – Aabenraa
    1864

    – Rendsborg
    1848 (under Sønderjylland)

    – Sønderjylland
    til Ejderen? (under Sønderjylland)

    – Jordkamp,
    Vogelgesang og Domænegårde (under Sønderjylland)


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Aabenraa