Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Sønderjylland

Sønderjylland til Ejderen?

September 13, 2009

Pludselig stod Danmark uden regering.
Kongen havde begået grundlovsbrud. Stauning opfordrede til republik
og generalstrejke. Det sønderjyske spørgsmål splittede i dem grad
befolkningen.
 

Udnytte situationen

Første verdenskrig var slut. Mange danskere
mente, at man burde udnytte situationen. Til dem hørte kongen, der
bestemt ikke var uden politisk indsigt. Stauning
mente det modsatte. Erik Scavenius,
der havde arbejdet som diplomat i Berlin i begyndelsen af århundredet,
var af samme mening som Stauning.  

Folkeretten

Tyskerne havde folkeretten på deres
side. Befolkningsflertallet i Sydslesvig
følte sig som tyskere, talte tysk og tænkte tysk. Sådan var Stauning
og Scavenius
mening. Ideen med Danmark til Ejderen
var ifølge de to herrer romantisk sværmeri. At kræve Slesvig
tilbage ville være en gentagelse af de fejlopfattelser, der var årsag
til ydmygelsen i 1864.

Kong Christian den Tiende
havde en helt anden verdensopfattelse. Han var vel nærmest en slags
krigerkonge, og egentlig burde han have forståelse for den prøjsiske
tankegang. Men sådan var det ikke. 

Hele Sønderjylland skulle genforenes

Kongen var interesseret i et stærkt
Danmark. Han var ikke særlig begejstret for salget af De vestindiske
Øer
i 1916. Han håbede derfor at genforene hele den del af Sønderjylland,
der var gået tabt efter krigen i 1864. Dette var dog blevet afvist
af et stort flertal i Folketinget.  

Tinget havde i 1918 besluttet en dagsorden,
der respekterede befolkningens ret til at stemme. Men at Danmark skulle
have de tabte landsdele tilbage var blevet en mærkesag for Det Konservative
Folkeparti.
 

Socialdemokratiet
havde i begyndelsen af marts 1920 udsendt en pressemeddelelse, der udtalte,
at partiet med alle til Raadighed staaende Midler ville modsætte
sig en hvilken som helst Ordning, der indlemmer Flensborg i Danmark
uden denne Bys udtrykkelige tilkendegivne Vilje.

Denne politik var der et snævert flertal
for. Socialdemokraterne og de radikale havde et flertal på 72 mod oppositionens
68.  

Holdningsændring

Men efter voldsom agitation og målrettet
holdningsarbejde lykkedes det for Venstre og De Konservative at overbevise
en radikal og en socialdemokrat. Nu var stillingen 70 – 70. Men den
konservative professor L.V. Birck
sprang fra. Stillingen var igen 71 – 69 til regeringen.  

Grundlovsbrud

Stillingen var ikke holdbar. Arbejdsmarkedets
parter var også fastlåst. Arbejdsgiverne truede med lockout. Men
Stauning
tog det med ro. Pludselig skete der noget, som hverken
Stauning
eller statsminister Th. Zahle
havde regnet med.

I modstrid mod Grundloven afsatte Kongen
den 29. marts 1920 regeringen og indsatte højesteretssagfører Otto
Liebe som fungerende statsminister.

På det tidspunkt havde Danmark ingen
regering. Kongen havde glemt at bede Zahle
om at fortsætte med et forretningsministerium.  

Afskaf monarkiet

Socialdemokratiet overvejede situationen.
Der blev foreslået generalstrejke. Sent om aftenen kl. 23.15 sendte
partiet en deputation til Amalienborg. Stauning
læste partiets holdning over for den trætte og rådvilde Konge. Men
han kunne ikke se, at han havde begået noget retsstridigt. Det var
jo ham Kong Christian den Tiende,
der var konge, regnet og monark.

Efter mødet forlangte Socialdemokratiet,
at Danmark blev en republik, etkammersystem og 21 års valgret. Vreden
rettede sig ikke kun mod kongen men også partiet Venstre. Man mente
i Socialdemokratiet, at det var dem, der havde begået et statskup.  

Ny regering

Kongen havde langt fra opgivet sit foretagende.
Han troede på, at hele Slesvig kunne komme tilbage til Sønderjylland.
Hans plan var at udnævne Liebe
til statsminister, så kunne denne udskrive valg. Den nyudnævnte forsvarsminister
With
var også en person lige efter kongens hoved. Han havde ført
hemmelige fredsaftaler med tyskerne uden folketingets vidende.  

De oprørske socialdemokrater

Anført af Stauning
kom en stor folkemængde til Amalienborg.
En henvendelse blev overgivet til kongen Vi anmoder Deres Majestæt
om ikke at drive Nationen til Fortvivlelsens Selvhjælp.

Kongen var efterhånden blevet mør. Men det var De Konservative og
Venstre langt fra. De mente at kongen skulle sætte sig til modværge
og sætte politi og militær ind mod de oprørske socialdemokrater.  

Situationen i Sønderjylland blev
løst

Situationen i Sønderjylland blev løst.
Sydslesvig
stemte for forbliven i Tyskland, og et flertal i Sønderjylland
(Nordslesvig) stemte for genforening. Det var en konflikt, der havde
ført til to drabelige krige med masser af døde. Nu blev den løst
af demokratisk vej – i overensstemmelse med idealet om folkets selvbestemmelsesret.   

Konflikten havde styrket Stauning
og svækket kongen. Danmark blev ikke republik.

Når Stauning
senere blev spurgt om sin holdning til Kong Christian den Tiende
svarede han: 

     Kongen er et ganske almindeligt fornuftigt
    Menneske, som vi andre.
     

Kilde: Se Litteratur Sønderjylland
(under udarbejdelse)
 

Hvis du vil vide mere – om Stauning:

    – Se
    Stauning på Nørrebro 


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Sønderjylland