Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Aabenraa

Folkehjem i Aabenraa

September 13, 2009

Folkehjem kom til at spille hovedrollen
i kampen for danskheden. Læs her om Sprogforeningen, Vælgerforeningen,
Skoleforeningen og Landeværnet. Mange år efter var det en stor oplevelse
at holde 1. maj tale, at arrangere Troels Kløvedal – koncert og være
til Van Dango koncert. Her blev man også beskyldt for at gå i de borgerliges
spor, fordi man frembragte HK s meninger i borgerlige aviser.
 

Gode minder til Folkehjem

Det var her, jeg var på besøg med Jens,
hvis forældre bestyrede stedet.. Og her arrangerede jeg foredrag med
Troels Kløvedal.
. Det var her, jeg blev beskyldt for at gå de
borgerliges kurs, fordi jeg fik HK’s meninger omtalt i de såkaldt \”borgerlige
aviser\” i Aabenraa. Det var her vi afholdt generalforsamlinger
i HK, inden vi kunne gøre det i vores egen hus. Det var her jeg var
på juleudstillinger. Og det var her, jeg oplevede en fantastisk
Van Dango
koncert.

Det var her jeg holdt en af mine 1. maj
taler, uden at være medlem af partiet. Det var en skandale. Dycke
Hoff
og Poul Quist Jørgensen
var helt røde i hovedet. Jo, jeg taler om Folkehjemmet i Aabenraa. 

Köller – politikken

Overpræsident von Köllers
styre af provinsen Slesvig – Holsten
var en hård tid for de dansksindede sønderjyder og de danske foreninger.
Myndighederne lagde pres på kroejerne. De måtte ikke leje ud til danske
foreninger.

Danskheden forsøgte man at knække ved
mødeforbud, masseudvisninger, fængselsstraffe og fratagelse af forældrerettigheder
m.m.

Denne benhårde politik lykkedes da også.
Tilbagegangen for danskheden var tydelig.  

Som modtræk byggede danske foreninger
en masse forsamlingshuse. I 1892 blev det første bygget i Skrave.
I 1912 var der bygget 46 forsamlingshuse.  

Folkehjem købes

I 1895 solgte lensbaron Holger Stampe
– Charisius til Nysø, Hovslund Mølle.

Han skænkede beløbet til Sprogforeningen.

Gæstgiver J.F. Albertz
ønskede i 1900 at sælge ejendommen Schweitzerhalle. Albertz
havde købt stedet for at afholde ringridning. Men landsråd von
Uslar
forbød, at man afholdt ringridning på stedet af hensyn til
patienterne på det nærliggende hospital.

Stedet var et forlystelsessted med keglebane,
dansepavillon og have ud mod  Nørre Chaussé
i udkanten af Aabenraa. Her tog byens borgere hen om søndagen.  

Da Sprogforeningen
overtog stedet ændrede det navn til Folkehjem.

Folkehjem blev hurtig for lille til de
mange aktiviteter. Der måtte en udvidelse til. Selve dette arbejde
blev overladt til bygmester og arkitekt Jep Fink
i 1911. 

Efter anden verdenskrig kneb det igen
med pladsen, og restauranten levede heller ikke op til den tids standard.
. I 1964 henvendte Sprogforeningen
sig til Aabenraa Kommune. Man magtede ikke selv en udvidelse.
Året efter blev Folkehjem omdannet til en selvejende institution.

Men først i begyndelsen af 1970erne
kunne planerne realiseres i samarbejde med Aabenraa Kommune.
Den 23. juni 1973 kunne det renoverede Folkehjem
indvies i en ny udvidet skikkelse. Pladsen var forøget med en nordlig
tilbygning og mod syd en biblioteksbygning.  
 

Sprogforeningen

Når man taler om Folkehjem, må man
nødvendigvis også tale om Sprogforeningen.

Efter nederlaget i 1864, frygtede sønderjyderne
at den tyske påvirkning ville nedbryde danskheden i landsdelen. Derfor
stiftede fremtrædende personer den 10. oktober 1880 Foreningen til
det Danske Sprogs Bevarelse i Nordslesvig.

Senere blev den blev den blot kaldt Sprogforeningen
og på sønderjysk æ Sprochforening.  

Formålet var at bevare og værne om
det danske sprog. Dette skete ved udbredelse af den folkelige oplysning
ved foredrag, ved oprettelse af bogsamlinger, sognebiblioteker og oprettelse
af forsamlingshuse.  

Den første formand var J.P. Junggren
fra Aabenraa. Kontingentet blev sat til 2 mark pr. år. Folk
strømmede til møderne, og der blev testamenterede mange gaver.

Man startede forlagsvirksomhed, og udgav
flere publikationer. Man tog Den blå Sangbog
og senere Højskolesangbogen
med i den nationale kamp.

I 1893 udkom Sprogforeningens Almanak.
Den udkom for sidste gang i 1993. Sønderjysk Skoleforening
har videreført den under navnet Sønderjysk Almanak.  

Takket være salget af Hovslund Mølle
i år 1900, blev det muligt at overtage restaurant Svejts
i Aabenraa. Det var under den daværende formand H.P. Hanssens
ledelse.

I løbet af de kommende år omdannes
lokalerne til bogsamlinger. En omfattende udlånsvirksomhed til 60 sognebiblioteker
blev resultatet. Folkehjem blev også brugt som restaurant og
mødelokaler.

I 1970erne blev Folkehjem
omdannet til selvejende institution.  

Den 17. november 1918 kunne H.P. Hanssen
over for en tusindtallig forsamling fra Folkehjems
balkon kundgøre at Genforeningen var på vej. 

Den 25. juni 1919 blev han minister for
sønderjyske anliggender under ministeriet Zahle.  

H.P. Hanssen

H.P. Hanssen
blev født på gården Nørremølle
Sundved den 21. februar 1862. Han blev uddannet både i Tyskland
og Danmark. Han fik kontakt med historikeren A.D. Jørgensen
og sprogforskeren H.V. Clausen. 

Han bosatte sig i Sønderborg
og var medstifter af Den nordslesvigske Vælgerforening.
Han blev også valgt ind i den preussiske landdag frem til 1908. Da
hans politiske rival Jens Jessen
døde i 1906 overtog han dennes post i rigsdagen i Berlin.  

H.P. Hanssen
var en glimrende organisator og medstifter af talrige organisationer.
I 1893 bosatte han sig i Aabenraa
og overtog avisen Hejmdal. Som redaktør af denne avis idømtes
han mange fængselsstraffe.

Ved en tale i rigsdagen den 23. oktober
1918 forlangte han, at Nordslesvig
kom tilbage til Danmark. Under hånden fik han at vide, at det nordslesvigske
spørgsmål ville blive afgjort i henhold til præsident Wilsons 14
punkter.  

Aabenraa – resolutionen

Et tillidsmandsmøde blev med kort varsel
afholdt den 12. april 1933 af Sprogforeningen
og Skoleforeningen. Baggrunden var det anspændte forhold i grænselandet.
Grænsedragningen havde delt Slesvig
op i to. Utilfredsheden var stor. Efter nazisternes overtagelse startede
en kraftig propaganda fra nazisterne nord og syd for grænsen. Man ville
have det tyske rige udvidet.

Redaktør H.P. Hanssen
talte om frygten for nazisternes planer om en grænseoverskridelse.
På mødet vedtog man den såkaldte Aabenraa – resolution:  

Vi venter at de danske statsmyndigheder:

    1. sikrer Nordslesvig imod, at irregulære
    Tropper overskrider Grænsen

    2. skarpt overvaager alle Handlinger,
    som tager Sigte mod Grænseflytningen

    3. skrider hurtigt og kraftigt imod
    Urostiftere, hvad enten det drejer sig om enkelte Personer eller Organisationer

    4. drager danske Embedsmænd, som
    deltager i en mod Danmark integritet rettet Agitation til Ansvar  

    – Vi beklager det tyske Mindretals grænsepolitiske
    Vildfarelser. Vi har aldrig næret Ønske om at leve i Kampforhold til
    vores tysksindede medborgere, men enhver af det tyske Mindretals Førere
    fremsat Voldstanke vil vi møde med de skarpeste Midler. 

Vælgerforeningen besluttede den 17.
november følgende under et møde på Folkehjem: 

    1. Vi ønsker det nordslesvigske
    spørgsmål løst på den måde, at Nordslesvig opfattes som en helhed,
    hvis befolkning ved at stemme med ja eller nej tilkendegiver, om den
    vil genforenes med Danmark.

    2. Nordslesvig er den del af hertugdømmet
    Slesvig, der ligger nord for en linie, som går fra sydpynten af Als
    ind ad Flensborg Fjord til Kobbermøllebugten, op ad Krusådalen, sønden
    om Frøslev, således at Padborg bliver grænsestation og derpå følger
    skellet mellem Slogs og Kær herred Skelbækken og til sidst Sønderåen
    og Vidåen til dens bøjning mod nord, hvorfra den går lige ud til
    Vesterhavet og videre ud om nordpynten af Sild.

    3. Stemmeret har alle over 20 år
    – gamle mænd og kvinder, som er a) fødte og har hjemme i Nordslesvig
    eller b) har boet i Nordslesvig i mindst 10 år eller c)er fødte i
    Nordslesvig, men udviste af de hidtilværende magthavere.

    4. Stemmeretten udøves skriftligt
    under former, som sikrer hver enkeltes frie viljesytring. De hidtilværende
    myndigheder må ikke øver indflydelse på afstemningen.

    5. Vi betragter det som en selvfølge,
    at tilstødende distrikter i Mellemsverige, som rejser kravet, har ret
    til ved en særskilt afstemning at tilkendegive, om de ønsker at komme
    tilbage til Danmark.
     

Resolutionen blev overgivet den danske
gesant i Berlin, Grev C. Moltke. Hermed fulgte en af de største
konflikter i Danmarkshistorien, nemlig grænsedragningen.  

I Aabenraa
gik man ind for den såkaldte Clausen – linie,
som tog hensyn til de faktiske sproglige forhold i Slesvig.  

Landeværnet

Landeværnet blev stiftet den
24. januar 1927. Tysksindede landmænd med støtte af den nyoprettede
Kreditanstalt Vogelgesang
kom i besiddelse af gårde, som dansksindede
ejere solgte på grund af landbrugskrisen.

Landeværnets
opgave var at tilbyde danske landmænd hjælp til at købe gårde og
husmandssteder, der alligevel kom til salg.  

Vogelgesang
var oprettet i håbet om, at grænsen med tiden kunne flyttes mod nord.
Kreditforeningen fik store tilskud fra den tyske stat.

Landeværnet
derimod måtte klare sig for de midler, de kunne indsamle privat. Dette
lykkedes også temmelig godt. Det gode resultat rejste en stemningsbølge
mod Vogelgesang.  

Under den nye landbrugskrise i 1930erne
slap kapitalen dog næsten op. Men det lykkedes dog indtil 1945 ar at
fastholde den danske stilling.  I jordkampen.

I 1936 havde Vogegesang
88 ejendomme i Sønderjylland.  

Efter 1945 blev Kreditanstalt Vogelgesang
ophævet og dens gårde konfiskeret af den danske stat. Alligevel fortsatte
Landeværnet
jordkampen mod det tyske mindretal til ind i 1960erne. 

Jordkampen havde rødder tilbage i 1890erne,
hvor den tyske stat opkøbte 36 store landbrug i Nordslesvig og satte
tysksindede forpagter på dem med fordelagtige betingelser. Det blev
til de såkaldte domænegårde.
Herfra påvirkede man lokalsamfundet i tysk retning.

Meget af kampen foregik også fra
Folkehjem
i begyndelsen. I dag har Landeværnet
kontor i Tinglev.  

Vælgerforeningen for Nordslesvig

Allerede efter fredsforhandlingerne i
Prag (1866)
i den såkaldte § 5, blev der stillet i udsigt at der
snarlig skulle ske en genforening. Men der skulle gå 54 år inden dette
blev virkelighed.

Men den Preussiske regering forlangte
at danske embedsmænd, præster, lærere med mere skulle aflægge ed
til Preussen. Det samme skulle de nordslesvigske deputerede.
Og det ville de kun med forbehold. Dette ville man ikke acceptere.

I den tyske rigsdag forlangte man ikke
en edsaflæggelse.  

I 1878 ophævede Østrig og Preussen
denne § 5. Danske embedsmænd, der var blevet afskediget efter at have
nægtet at afgive edsaflæggelse. De var blevet erstattet af regeringstro
folk, der arbejde i fortyskningens tjeneste.  

I Landdagen skete der pludselig en splittelse,
idet landdagsmanden Hans Lassen
i 1882 aflagde eden. A.D. Hørlück
den anden danske landdagsmand nægtede fortsat. Splittelsen i den danske
lejr var total. Og det blev endnu værre. For Hørlücks
afløser, Gustav Johansen aflagde også edsaflæggelse. Resultatet
blev, at alle danske landdagsmænd derefter aflagde ed.  

Forskellige grupperinger blandt de dansksindede
opstod. Edsnægterne fandtes i Aabenraabevægelsen, Flensborgbevægelsen
og den yderligtgående Danevirkebevægelse.

Denne splittelse var årsagen til dannelse
af Den nordslesvigske Vælgerforening. H.P. Hanssen
indkaldte til et forberedende møde i Flensborg
i marts 1888. Det stiftende møde blev holdt i Vojens
den 10. juli 1888. Men der herskede stor hemmelighed inden mødets afholdelse.
Således fik redaktøren af Flensborg Avis, Jens Jessen
først kendskab til mødet, dagen før.  

En 21 mands stor bestyrelse blev nedsat.
Den første politiske handling var en protest mod skoleordningen af
1888, som ændrede undervisningssproget til tysk. Vælgerforeningen
fik hurtig stor folkelig opbakning.

I 1892 havde foreningen tilknyttet 690
tillidsmænd.

Redaktør Jens Jessen
var dog meget skeptisk over for foreningen og især over for H.P.
Hanssen.
Redaktøren var af den mening, at sønderjyderne måtte
løse problemerne selv.  

Foreningen fik stor indflydelse på den
fremtidige sønderjyske skoleordning, og mange ideer udspandt sig fra
Folkehjem.
 

Sønderjysk Skoleforening

Den sønderjyske skoleforening blev stiftet
på et møde på Aablings Gæstgiveri i Skærbæk
den 30. november 1892. Her var der igen H.P. Hanssen,
der spillede en væsentlig rolle.

Foreningen, der enlig var oprettet som
Nordslesvigsk Skoleforening
udviklede sig hurtig og havde i 1893
244 kredsformænd.  

Skoleforeningen var en politisk forening.
Alle medlemmer skulle godkendes af bestyrelsen.

I årene efter 1864 blev der oprettet
en del efterskoler nord for Kongeåen,
hvor unge sønderjyder blev sendt hen – med tilskud. Dette vakte stor
irritation hos de preussiske myndigheder.  

Også meget af dette arbejde foregik
fra Folkehjem  

Kilde: Se

    – Litteratur
    Aabenraa 

Hvis du vil vide mere – om forsamlingshuskultur
i Sønderjylland:

    – Se
    Sønderjysk Kaffebord (under Tønder) 


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Aabenraa